DEN GRØNNE SEKTORPLAN
2 Gladsaxes første sektorplan for de grønne områder Gladsaxe Byråds arbejde er i de senere år blevet stadig mere planlægningsorienteret, men det er første gang, Byrådet har lagt op til en vedtagelse af en sektorplan for kommunens grønne områder. For en udbygget kommune som Gladsaxe, er det meget vigtigt, at der tages vare på de grønne åndehuller, som naturligt hører til et moderne bysamfund. Forslaget til grøn sektorplan indeholder en samlet beskrivelse af kommunens grønne arealer lige fra de store parkområder ned til den grønne plet med træer og buske på et gadehjørne. En sådan samlet beskrivelse har ikke før foreligget. Men dernæst indeholder sektorplanen en række forslag til fornyelse og udbygning af de grønne områder. Det skal understreges, at der er tale om forslag, som Byrådet endnu ikke har taget stilling til, og som i øvrigt hverken er prissat eller indarbejdet i kommunens budgetter. Men der er blandt forslagene mange ideer, som kan medvirke til at gøre Gladsaxe til en endnu bedre kommune at bo og arbejde i. Byrådet har besluttet at udsende forslaget til den grønne sektorplan til en offentlig høring, der varer til den 1. november 1989. Vi håber i Byrådet, at planforslaget vil vække interesse og debat, således at der kan blive det bedst tænkelige grundlag for den grønne sektorplans endelige vedtagelse der forventes at kunne ske på Byrådets møde den 13- december 1989- Ole Andersen Borgmester
3. Indholdsfortegnelse Side Forord Statusdelen Indledning 1 Inddeling i byområder 2 Grønne anråder og fredninger 3 Grønne områder og deres oplande 4 Boligforhold og arealanvendelse 5 Delvis tilgængelige grønne anråder 6 Trafik 7 Kommuneplanens grønne struktur 8 Vurdering og uddybning af indsamlede data 9 Byområdernes forsyning med grønne områder 10 Konklusion Planlægningsdelen Indledning 1 Kvalitative ændringer i eksisterende rekreative grønne områder 2 Åbning af eksisterende friarealer ved skoler og andre kommunale institutioner 3 Anlæg af lege- og opholdsområder 4 Nyanlæg af grønne områder 5 Udførelse af havesaneringer 6 Anlæg af et rekreativt stisystem 7 Indpasning af ikke-kommunalt ejede rekreative grønne områder 8 Forslag til afhjælpning af mangel på rekreative grønne områder i de enkelte byområder 9 Den grønne sektorplan som del af den reviderede kommuneplan 1991-92 10 Afslutning 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 15 16 17 18 19 20 24 29 33 37 40 43 44 63 63
STATUSDELEN
INDLEDNING Den grønne sektorplans statusdel består af en registrering af de eksisterende forhold. Arbejdsgrundlaget er dels et betydeligt materiale fra kommunens arkiver i Teknik- og miljøforvaltningen, byplanafdelingen, ejendomsskattekontoret og folkeregistret, dels omhyggelige registreringer i marken. Disse registreringer omfatter 82 grønne områder,, så godt som alle kommunalt ejede og tilgængelige for offentligheden. De 82 områder er opdelt i 4 grupper efter deres omfang, indhold, anvendelse og vedligeholdelsesstandard. De omfatter 41 "spots" (minianlæg især langs byens hovedstrøg og ved handelscentrene), 27 "haver" (små parkanlæg og legepladser med en relativ høj plejestandard), 8 "parker" (større grønne områder af varierende udformning og med relativt høj plejestandard) samt 6 "naturområder" (større, landskabelige områder med lav plejestandard, oftest beliggende i kommunens periferi). En nærmere definition findes på kort 2. De 82 områder er beskrevet i opmålingsplaner og skemaer, samlet i 4 ringbind. Den manuelle registrering er suppleret med en fotoregistrering af de 82 områder, samlet i 5 ringbind. Disse 9 ringbind er at betragte som et arbejdsredskab, som opbevares i forvaltningens arkiv o Hele kommunen er opdelt i 34 byområder, adskilt af "barrierer 10 (primære trafikveje, motorveje og jernbanen). Inden for hver enkelt af disse områder er registreret alle detaljer, der er væsentlige for det grønne miljø. Også de tilgængelige oplysninger an fredninger og beskyttelseslinier er benyttet i arbejdsgrundlaget. Endelige indgår oplysninger i kommuneplanen for Gladsaxe 1983-1992 og for 1988-1997 i materialet. Skæringsdatoen for de indsamlede oplysninger og registreringer er den 20.1.1989. Det bearbejdede materiale er i det følgende opdelt i 9 afsnit, hvoraf de 6 første er illustreret med kortmateriale. Kort 1 viser opdelingen i byområder. Som nævnt ovenfor er kommunen blevet opdelt i 34 områder, adskilt af barrierer. 6. Kortet viser bl.a. svage trafikanters mulighed for at bevæge sig mellem byområderne. Kort. 2 giver et samlet overblik over de offentligt ejede, offentligt tilgængelige grønne områder, opdelt i de 4 hovedkategorier spots, haver, parker og naturområder. Den geografiske placering fremgår ligeledes af dette kort, som også giver en oversigt over de fredede arealer og beskyttelseslinier. Kort 3 viser forsyningen med grønne områder, deres fordeling i de enkelte byområder samt de grønne områders indflydelsesområder eller oplande, beregnet efter de 2 typer anvendelige normer for grønne områder. Der er gjort rede for disse normers statistiske anvendelse. I hvert byområde er der anført 2 tal; det øverste angiver det eksisterende antal kvadratmeter grønt område pr. indbygger i det enkelte byområde, mens det nederste tal viser overskud eller underskud af grønt område efter egnsplanrådets normer på 12 m^ pr. indbygger. Kort 4 er en oversigt over boligforhold og arealanvendelse. Her lægges særlig vægt på placeringen af de forskellige boligtyper samt de øvrige arealer, som ikke omfatter boliger. Kort 5 viser de øvrige, offentligt ejede friarealer, som for øjeblikket ikke er tilgængelige for offentligheden, men som ved en ændret disposition kan benyttes som reserver eller tillæg til de allerede anvendelige grønne områder. Kort 6 er et trafikkort, som i grove træk viser de trafikårer, som allerede nu kan anvendes af bløde trafikanter, fortrinsvis det eksisterende hovedstinet, mere eller mindre sammenhængende lokale stiforløb, samt de etablerede stilleveje, blinde veje m.v. Afsnit 7 er et afsnit af kommuneplanens grønne struktur samt nogle bemærkninger an den kommende koordinering af kommuneplanens grønne struktur med den grønne sektorplans planlægningsdel. Afsnit 8 giver en vurdering og uddybning af de indsamlede data. Afsnit 9 afrunder statusdelen med en antale af byområdernes forsyning med grønne områder, og Afsnit 10 indeholder en konklusion af materialet.
7. Kommunen er inddelt i 34 byområder. Opdelingen er foretaget for at få et overblik over fordelingen af ooligtyper, antal af beboere og de tilgængelige grønne områder inden for hvert byområde (kort 2, 3 og 4). De enkelte byområder er begrænset af barrierer, som vanskeligt eller slet ikke kan passeres af bløde trafikanter, især mindre børn og ældre. Barriererne omfatter de primær traf i leveje, fastlagt af byrådet i kommuneplan 1983-1992, samt af motorveje og jernbanen. åbninger i barriererne giver passage for bløde trafikanter i sikkerhed for den kørende trafik. Åbningerne er deis broer og tunneler, dels fortove langs vejsiderne ved niveaufri barriereskæringer. BYOMRÅDENUMMER BARRIERER ABMGMG i BARRIERER AD FORTOV FODGÆNGERBRO ELLER TUNNEL 1 INDDELING O BYOMRÅDER
Planen giver en oversigt over forsyningen med offentligt ejede, offentligt tilgængelige rekreative grønne områder samt over fredningsforholdene. De grønne områder omfatter 82 lokaliteter, som er opdelt i 4 typer efter deres omfang, indhold, anvendelse og plejeniveau. 8. Spots er helt små områder, som kan bestå af et par træer, en bænk eller et diminutivt grønt anlæg, alle med et vekslende plejeniveau. Spots kan synsmæssigt, fysisk og psykisk betyde en oplevelse og hvile for dem, der færdes i byen. Disse småanlæg findes især langs kommunens hovedstrøg og handelscentre og er med til at sikre indtrykket af en grøn by. Haver er ikke haver i gængs opfattelse. Det er mindre parkanlæg og legepladser, oftest præget af et højt plejeniveau. Disse områder stimulerer til samvær og aktiviteter af stor nærrekreativ betydning. Parker er større grønområder, nogle præget af et højt plejeniveau, andre af en mere moderat pleje. De bør imødekomme borgernes krav til aktivitet, hvile og skønhed. Naturområder er grønne områder med landskabeligt præg med begrænset plejjeniveau. Overgangen mellem parker og naturområder er flydende. Enkelte dele af en park med højt plejeniveau kan udmærket henligge i naturtilstand. Alle naturområderne ligger i kommunens periferi og breder sig i flere tilfælde ud over kommunegrænsen. Her har Gammelmose og Nymoseparken i Gentofte, Utterslev Mose i København og Hareskoven i Værløse og Lyngby-Tårbæk betydning for Gladsaxes borgere. Naturområderne fungerer især som regionalparker. Fredningsforhold Planen giver desuden en oversigt over fredningsforholdene. Fredningerne omfatter naturfredninger, beskyttelseslinier op til fredede områder, bygningsfredninger og fredede fortidsminder. Naturfredningerne omfatter også Radiomarken, for hvilken fredningssagen dog endnu ikke er afsluttet. 2 GRØNNE OMRÅDER OG FREDNINGER
Planen viser de offentligt ejede, offentligt tilgængelige grønne områder og deres indflydelsesområder/oplande. 9. Oplande Oplandsgrænserne for "haver", "parker" og "naturområder" er afhængige af disses størrelse. Følgende principper er fastlagt af stadsgartneren i København 1944. Parkareal Indflydelsesafstande 0,1 1-0,5 ha 100 m 0,5 5-1 ha 200 m 1-2 ha 250 m 2-4 ha 300 m 4-8 ha 350 m 8-16 ha 400 m 16-32 ha 450 m 32-64 ha 500 m 64-128 ha 550 m 128 -_ ha 600 m Forsyning med og behov for grønne områder For at få et yderligere overblik over forsyningen med grønne områder, er der for hvert byområde angivet 2 tal. Det øverste tal viser det eksisterende antal kvadratmeter grønt område pr. indbygger. Det nederste tal angiver overskud eller underskud af grønne områder efter Egnsplanrådets normer fra 1970 med 12 m^ grønt friareal pr. indbygger, Sammen viser tallene den ulige fordeling af de grønne områder. 3 røkkme røådefs G DEiRES (PLArøE
Planen viser i hovedtræk, hvor de forskellige typer boliger er placeret i kommunen: - Etageboliger med tilhørende friarealer. - Etageboliger uden friarealer. - Haveboliger. - Øvrige arealer. De øvrige arealer indeholder ikke boliger, men omfatter: - Industri. - Offentligt tilgængelige friarealer. - Idrætsanlæg. - Skoler. - Andre institutioner. - Kirkegårde. - Kirkeomgivelser. - Statsskovene. - Kolonihaver og daghaver. Formålet med denne registrering er at få belyst behovet for grønne områder i relation til boligområderne og den øvrige arealanvendelse. 10. 4 BOLIGFORHOLD
11. Planen viser en registrering af de arealer, som ved en ændret arealdisponering vil kunne indgå som nye, rekrea- ^ tive arealer: - Børneinstitutioner med legepladser, boldbaner og øvrige friarealer, - Skoler med legepladser, boldbaner og øvrige friarealer, - Ældreinstitutioner med opholdshaver og øvrige friarealer, - Idrætsområder af enhver art, - Kirkegårde, - Kirkeomgivelser, - Kolonihaveområder. Formålet med denne registrering er at vise de betydelige reserver for rekreative grønne områder i såvel kommunalt som ikke-kommunalt eje. Mange af disse arealer kan ved politiske og/eller administrative beslutninger frigøres til rekreative formål. 5 DELVIS TILGÆNGELIGE AREALER
Planen viser en registrering af færdselsårer af særlig betydning for bløde trafikanter. - Stiforbindelser i eget tracé. - "Rolige veje" (stilleveje og blinde veje samt vejlukninger). - Barrierer (de primære trafllweje, motorveje samt jernbanen). - Åbninger i barriererne. - Sekundære trafikveje. 12. Formålet med denne registrering er at undersøge, om der i systemet af "rolige" veje findes "fredelige" og sikre forbindelsesårer mellem byområderne og de store, rekreative områder i kommunens periferi. Barriererne og åbningerne i disse er medtaget for at undersøge, hvor eksisterende og fremtidige stier vil kunne krydse barriererne. De sekundære trafikveje er taget med i registreringen som veje, der på grund af trafikintensitet og højt støjniveau er uegnet i et stisystem. (S TBAFBK
13. 7. KOMMUNEPLANENS GRØNNE STRUKTUR Da det er hensigten, at dele af den grønne sektorplan skal indgå i kommuneplanens grønne struktur ved næste revision af kommuneplanen i 1991-92, gennemgås her kort kommuneplanens grønne struktur. Der skelnes planlægningsmæssigt mellem tre hovedtyper af grønne områders - grønne hovedtræk (naturområder cg større parker) - grønne anlæg (mindre parker og legepladser) - bolignære opholdsarealer (privathaver og fælles opholdsarealer i bolig bebyggelse) Heraf er de to første offentligt tilgængelige, hvorimod den tredie type ikke eller kun delvis er offentligt tilgængelig. Til disse tre hovedtyper af grønne anråder knytter sig nogle afledte typer. De fungerer som erstatningsarealer for manglende bolignære opholdsarealer andetsteds i regionen og/eller i kommunen, og de har derfor en særlig status. Det drejer sig om to havetyper: - kolonihaver - daghaver (pensionist- og nyttehaver) Overlappende anvendelse og brug af de forskellige hovedtyper af grønne anråder kan forekomme Generelt gælder imidlertid, at den ene type af grønne områder i et vist omfang, men aldrig fuldt ud F kan erstatte den anden. En varieret forsyning med de forskellige typer af grønne områder er derfor nødvendig for y at der opnås en velfungerende grøn struktur De grønne hovedtræk De grønne hovedtræk i kommunens periferi tilgodeser primært regionale udflugts interesser, men anvendes også af den nærmestboende befolkning til daglige nærrekreative formål. De består hovedsagelig af skov- og vådområder: Skov- og sø-kilen, Hjortespringkilen og Utterslev Mase (sidstnævnte uden for kommunen). Målsætningen for de grønne hovedtræk er, at omfanget opretholdes, samtidig med at den nuværende karakter stort set bevares. I planlægningen fastlægges ud fra en landskabelig og funktionel vurdering, hvilke dele af de større grønne hovedtræk, der kan tåle en mere intensiv udnyttelse, end den der foregår i dag, ligesom tilgængeligheden søges forbedret. De grønne anlæg De grønne anlæg anvendes af den nærmest boende befolkning til daglige nærrekreative formål. Forsyning, standard og udstyr varierer, men er generelt set u tilstrækkelig og geografisk ulige fordelt«som retningslinier for den videre planlægning fastlægges? at der først og fremmest i de tættest bebyggede områder skal ske forbedringer af forsyningen, standarden og udstyret. De bolignære opholdsarealer De bolignære opholdsarealer anvendes primært af de pågældende ejendommes beboere til daglige, nærrekreative formål og består dels af fælles opholdsarealer i tilknytning til beboelsesejendomme, dels af private haver. Bolignære opholdsarealer indgår som en integrerende del af enhver ny boligbebyggelse, men findes ofte ikke i de ældre etageboligbebyggelser specielt langs hovedgaderne. For at forbedre dette forhold ved fremtidig byfornyelse langs hovedgaderne fastsættes i rammerne for lokalplanlægningen bestemmelser i form af størrelsesspecificerede krav til udlæg til fælles opholdsarealer. Kolonihaverne Kolonihaverne fungerer som regionale friluftsområder. De bruges af et bredt udsnit af befolkningen og udgør et værdifuldt supplement til etageboligbebyggelserne i de tætte byområder både i og uden for kommunen«også for andre end brugerne har kolonihaverne imidlertid betydning som grønt element i byen. Som retningslinier for planlægningen fastlægges, at det nuværende antal kolonihaver bevares, idet de dog tilstræbes gjort mere offentligt tilgængelige end nu, f ekso ved inddragelse af
14. kolonihaveområdernes stier i større sammenhængende stiforløb og ved indpasning af daghaver. Daghaverne Daghaverne (pensionist- og nyttehaverne) fungerer som erstatning for privathaver og anvendes af pensionister, som bor i lejlighed og ikke råder over jord. Daghaverne udgør ligesom kolonihaverne et væsentligt supplement til etageboligbebyggelserne i de tætte byområder. Koordinering mellem grøn sektorplan og kommuneplan I den grønne sektorplans planlægningsdel er der et afsnit, hvori sektorplanens forhold til kommuneplanens grønne struktur vil blive behandlet.
15. 8. VURDERING OG UDDYBNING AF INDSAMLEDE DATA Der findes ingen officielle norner for byområders forsyning med rekreative grønne områder. Egnsplanrådet, som hovedstadsrådet oprindelig hed, fastsatte i 1970 normer på 12 m^ grønne områder pr, indbygger, hvilket rnå anses for urealistisk i de enkelte byområder i en helt udbygget kommune som Gladsaxe, Dog kan normerne delvis bruges som målestok for, hvor problemerne er størst, Et andet normsæt blev udarbejdet af stadsgartnerens kontor i Københavns kommune i 1944. Her knytter der sig forskellige oplande, indflydelsesområder, til de enkelte grønne områder. Oplandenes størrelse og udstrækning er gjort afhængig af "parkernes" 1 størrelse,, Desuden er der taget hensyn både til de barrierer^ som afgrænser boligområderne, og til åbninger i barriererne Disse åbninger bevirker, at et opland kan strække sig ud over det enkelte byområde. På kort 3 (grønne områder og deres oplande) er der vist, hvor mange m^ offentligt tilgængeligt grønt område,, der findes pr, indbygger i de enkelte byområder. Heraf fremgår den ujævne fordeling af grønne områder i Gladsaxe kommune. Hele den centrale del af kommunen er uden væsentlige grønne områder,, ikke mindst dele af de tæt beboede randbebyggelser langs hovedgaderne. Kort 6 (trafik) viser bl.a. forløbet af hovedstier langs Hillerødmotorvejen, gennem Kagsåparken, gennem Smør- og Fedtmosen samt langs Bagsværd sø og Lyngby sø. Derimod mangler der et stisystem, som forbinder disse hovedstier og dermed de grønne områder i kommunens periferi med boligområderne i den øvrige del af kommunen samt de grønne områder indbyrdes. I en helt udbygget kommune som Gladsaxe vil det være vanskeligt at etablere stier i eget tracé. Kort 6 viser samtidig, hvor "rolige" veje vil kunne bruges i forbindelse med et stisystem. Niveauadskilte krydsninger og åbninger i barrierer viser muligheder for passage af de overordnede trafikårer. Ser man på kvalitetsniveauet for de enkelte dele af et sammenhængende stisystem, kan det højeste kvalitetsniveau, sti i eget tracé kun opnås i en lille del af det samlede system. Det næsthøjeste kvalitetsniveau kan opnås ved at benytte lokalveje, hvor der er foretaget trafikdæmpende foranstaltninger, eller blinde lokalveje med stiadgang i den lukkede del af vejen. Det laveste kvalitetsniveau er langs barriererne og de sekundære trafikveje, hvor trafikintensitet og støjniveau gør disse veje uegnede i et rekreativt stisystem, Sammenholdes kort 4 (boligforhold/arealanvendelse) med kort 3, viser billedet, at en væsentlig del af de byområder, der er underforsynet med grønne områder, er haveboligområder. Her kan "Parkområder 1 " synes at være unødvendige; men et fælles område, der stimulerer til samvær og skaber kontaktmuligheder, et legeområde for børn, hvor de mødes, leger og spiller bold m.m. som et supplement til boligens udendørs opholdsarealer, er en nødvendighed for ethvert godt boligområde. Der kan i denne forbindelse erindres om, at sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe Kommune sept, 1988 foreslår at et fællesareal på 20% af etagearealet i tæt-lav bebyggelse også skal gælde for åben-lav bebyggelse, altså haveboligområder.
16. Planen giver en samlet oversigt over byområdernes forsyning med grønne områder. I store træk er byområderne samlet i 4 kategorier: A - B - C - D. A. Byområder med et opfyldt behov for rekreative grønne områder: Det er ræd få undtagelser byområder i kommunens periferi op til de store naturområder nemlig Hareskoven, Smør- og Fedtnosen, Aldershvile, Bagsværd Søpark, Radiomarken, Nybro Åmose, Nymose, Gammelinosen, Gyngemoseparken, Høje Gladsaxeparken og Utterslev Mose. Det omfatter byområderne 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-11-22-28-31-32-33. hvor der bor 19.800 personer. Idealet ville være, at der fandtes rimelige grønne områder inden for hvert af de trafiksikre områder i nær tilknytning til boligerne. Endelig har der vist sig en betydelig mangel på stiforbindelser, dels mellem de allerede eksisterende stianlæg, deis mellem de enkelte grønne områder og boligområderne. B. Byområder med rimelig forsyning med rekreative grønne områder: Her er det væsentligt kvalitative problemer ved eksisterende grønne områder, bl.a. bedre muligheder for børneleg, boldspil og socialt samvær. Disse byområder omfatter desuden etageboligbebyggelser med private friarealer som dækker en væsentlig del af behovet. Det omfatter byområderne 15-17-18-24-25, hvor der bor 6.600 personer. C. Byområder med stor mangel på rekreative grønne områder: De udstrakte haveboligområder i den centrale del af kommunen. Her drejer det sig især om et behov for nærrekreative arealer og legepladser. Det omfatter byområderne 13-16-21-23-26-29-30-34, hvor der bor 17.800 personer. D. Byområder med meget stor mangel på rekreative grønne områder: Den ældre randbebyggelse i flere etager langs hovedgaderne, hvor behovet slet ikke er tilgodeset hverken med hensyn til hvileparker, legepladser eller boldbaner. Det omfatter dele af byområderne 12-14- 19-20-27, hvor der ialt bor 16.100 personer. 9. BYOMRÅDERNES FORSYtMDIMG MED GIRØMME OMRÅDER
17. 10. KONKLUSION Et væsentligt resultat af undersøgelserne i den grønne sektorplans statusdel er konstateringen af den ulige geografiske fordeling af de grønne områder. For kommunen som helhed gælder det både de grønne områders arealstørrelser, anvendelsesmuligheder og beliggenhed i forhold til boliger og trafikårer. Betragter man de grønne områders arealstørrelser, viser det sig, at de mindste enkelt-arealer findes i tilknytning til de tættest befolkede områder, mens de største arealer befinder sig i de tyndere befolkede områder i kommunens periferi. Med hensyn til udnyttelsen af de enkelte grønne områder viser der sig en stor mangel på især legepladser for børn og unge i de tættest beboede områder. Idealet ville være, at der fandtes rimelige grønne områder inden for hvert af de trafiksikre områder i nær tilknytning til boligerne. Endelig har der vist sig en betydelig mangel på stiforbindelser, dels mellem de allerede eksisterende stianlæg, dels mellem de enkelte grønne områder og boligområderne.
PLANLÆGNINGSDELEN 18
19. INDLEDNING Planlægningsdelen i den grønne sektorplan skal ses i sammenhæng med den gældende kommuneplans afsnit om den grønne struktur. Det er hensigten at sektorplanens forslag til ændringer, forbedringer og udvidelser af de grønne rekreative områder skal indarbejdes i kommuneplanens grønne struktur ved den følgende revision af kommuneplanen i 1991-92. Baggrunden for de forslag, der anføres i de følgende afsnit er simpelthen, at alle kommunens borgere uanset hvor de bor kan få deres andel af de oplevelser, som det grønne miljø kan yde. Men mange ældre, gangbesværede og andre handicappede kan ikke henlægge deres rekreation i fri luft til et ideelt sted, men må acceptere afstandens og trafikbarrierernes begrænsninger. Mange børn føler sig utrygge ved at skulle bevæge sig for langt væk fra deres hjem, lige som de fleste forældre vil være utrygge ved at lade børnene færdes i trafikken. Hvor der mangler nærrekreative arealer, bliver børnene derfor helt afhængige af forældrenes fritid og valg af tid, sted og form for friluftsliv. Dette betyder, at store dele af befolkningen vokser op i byområder uden kontakt med "naturen". Netop manglende naturoplevelser i barndommen kan være med til at skabe en voksen-befolkning, der er uden interesse og forståelse for forvaltningen af byens og landets naturressourcer. For befolkningsgrupper med lav mobilitet betyder gode adgangsforhold til nærtliggende friarealer og bynære naturområder lige så meget som funktionelle trafiksystemer, god institutionsdækning og gode boliger, som er det, der tilsammen giver et godt bymiljø. Lokalbeboernes inddragelse i forbedring af friarealforholdene i de enkelte byområder er af stor betydning for ansvarsfølelsen over for det enkelte område. Kvaliteten ligger her ikke kun i det færdige resultat, men i lige så høj grad i processen, som fører frem til resultatet. Lokalbeboerne bør derfor på et meget tidligt tidspunkt inddrages i denne proces, lige fra vurderingen af de eksisterende friarealers kvalitet til programmeringen af indholdet og i vedligeholdelsen og udbygningen fremover. Der er relativt begrænsede muligheder for udvidelse af friarealerne i en udbygget kommune som Gladsaxe, Dog viser der sig umiddelbart 7 former for forbedring af forsyningen med rekreative grønne områder: 1. Kvalitative ændringer af eksisterende rekreative grønne områder. 2. Åbning af eksisterende anlæg ved skoler og institutioner. 3. Anlæg af lege- og opholdsområder i vej arealer. 4. Nyanlæg af grønne områder. 5. Udførelse af havesaneringer. 6. Anlæg af et rekreativt stisystem. 7. Indpasning af ikke-kommunalt-ejede rekreative grønne områder. De foreslåede kvantitative ændringer i afsnittene 2-3-4 og 5 er udelukkende placeret i underforsynede byområder. Et ottende afsnit gennemgår de 34 byområders forsyning med eller mangel på rekreative grønne områder samt forslag til afhjælpning af manglerne. Friarealerne bliver særligt attraktive, når de samtidig tilgodeser flere forskellige ønsker, herunder mulighed for aktiv udfoldelse, hvile, naturoplevelser, skønhedsindtryk og socialt samvær. Og det er væsentligt, at aktiviteterne kan foregå på den enkeltes egne præmisser.
20 1 2 3 4 S 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 1? 18 19 SKOVTREKANTEN BAGSVÆRD TORV BAGSVÆRD STATIONSPLADS BINDELEDET CYKELPARKERING BAGSVÆRD HOVEDGADE 100 KROGSHØJVEJ 28 HØRMARKEN LEGEPLADS STENGÅRDS ALLE 143 BUDDINGEVEJ/KONG HANS ALLE KLAUSDALSBROVEJ PLANTEBÆLTE RÅDHUSPARKEN SØBORG TORV SKUMHAVEN WERGELANDSPARKEN ERIK BØGHS ALLE NIELS FINSENS ALLE GLADSAXE FORT DYSSEGRAV KAGSÅPARKENS PLANTESKOLE 1. KVALITATIVE ÆNDRINGER AF DE EKSI STERENDE REKREATIVE GRØNNE OMRÅDER.
21. 1. KVALITATIVE ÆNDRINGER I DE EKSI- STERENDE REKREATIVE, GRØNNE OMRÅDER. For at opnå en forbedring af det grønne miljø i Gladsaxe er det mest nærliggende at foretage ændringer i de eksisterende rekreative, grønne områder, som i statusdelen er registreret som henholdsvis haver, parker og naturområder. Med en beskeden indsats vil det ofte være muligt at give borgerne flere positive oplevelser af de rekreative arealer. Udførte ændringer kan give plads for andre og nye former for parkliv. Blot kan man ikke ændre og forbedre den nuværende skæve fordeling af kommunens grønne områder, hvor de tættest beboede områder har den ringeste parkdækning. Dette kan kun opnås ved en eller flere af de senere nævnte muligheder. borde og bænke. Der indrettes en sandkasse til mindre børn og et legelandskab til større børn. I begge ender indhegnes et areal til et større hundetoilet eller hundeluftningsområde. De forsynes med grus i bunden og der opsættes låge i hegnet. Arealet knyttes sammen med lege- og opholdsområde på Kålmarken. Udgifterne til rydning af arealet samt etablering af nyplantninger, græssåning, fliselægning samt hundeløbegård samt opstilling af siddepladser og legeredskaber kan på grundlag af skitseoplægget anslås til 150.000 kr. For en lang række af de eksisterende grønne områder er der udarbejdet en huskeliste, hvor forslagene kan gå ud på indførelse af nye anvendelsesmuligheder, en ændret drift ved omlægning helt eller delvis til henholdsvis mere intensiv eller ekstensiv pleje, en kvantitativ udvidelse af arealerne ved anskaffelse af naboarealer, og endelig ved en øget sammenhæng mellem de enkelte parker ved hjælp af det rekreative stisystem. Plantebæltet ved Klausdalsbrovej er udvalgt som eksempel på en kvalitativ forbedring af et grønt område. Arealet er for øjeblikket tæt beplantet med træer og buske og helt uden mulighed for leg og ophold. Der foreslås en stærk udtynding af beplantningen. Kun de mest værdifulde træer (kirsebær,, hæg og elm) samt værdifulde buske (bærmispel) bevares. Det øvrige areal tilsås med græs. fortovet forlægges ind til naboskel, så den gående færdsel kan foregå uforstyrret af trafikken på vejen. Der opstilles
23 KLAUSDALSBROVEJ PLANTEBÆLTE KLAUSDALSBROVEJ PLANTEBÆLTE EFTER ÆNDRING TIL OPHOLDS-LEGEAREAL
24 1 2 3 4 5 6 7 8 10 11 12 13 14 15 16 17 18 BAGSVÆRD SKOLE SØNDERGÅRD SKOLE STENGÅRD SKOLE VADGÅRD SKOLE BUDDINGE SKOLE SØBORG SKOLE EGEGÅRD SKOLE MØRKHØJ SKOLE SØNDERGÅRD PARK BØRNEINSTITUTIONER KRAKASVEJ LEGEPLADS FRITIDSCENTER ELLEKILDE KOLLEKTIVET BAGSVÆRD FORT FRITIDSCENTER CARL MØLLERS ALLE BØRNEHAVE DICKENS ALLE BØRNEINSTITUTION DIGTERBO FRITIDSHJEM GNISTEN VUGGESTUE RYBJERG ALLE 9 KILDEGÅRDEN 2. ÅBNING AF EKSISTERENDE ANLÆG VED SKOLER OG ANDRE KOMMUNALE INSTITUTIONER.
2. ÅBNING AF EKSISTERENDE FRIAREALER VED SKOLER OG ANDRE KOMMUNALE INSTITU TIONER. 25. Udstrakte grønne friarealer i kommunens eje er helt eller delvist afspærret for almindelige borgere og reserveret til brugerne af institutionerne: Skoler, børnehaver, fritidshjem, plejehjem og idrætsarealer. Graden af tilgængelighed varierer fra sted til sted, og allerede i dag indbyder mange af områderne til besøg og anvendelse af et større publikum. Mange af områderne kan derfor med ganske få eller slet ingen ændringer fungere som offentlige parker uden for de omtalte institutioners normale åbningstid. Uden for normal skoletid kan både legepladser, skolehaver og sportspladser benyttes af kvarterets børn efter aftale mellem de berørte instanser. Det samme gælder i en vis udstrækning legepladserne i de kommunale børnehaver og fritidshjem, mens vuggestuerne af sikkerhedsmæssige grunde i regelen må undtages. Friarealerne ved plejehjem, omsorgscentre og lignende er allerede åbne, i al fald i fysisk forstand, og de vil kunne fungere som grønne åndehuller for kvarterets beboere. Idrætsarealerne har ofte en så intensiv udnyttelse af idrætsklubberne, at et større publikum næppe kan rummes. Som eksempel på åbning af friarealerne af ovennævnte kategori er nævnt Søborg skole, hvis friområde uden større teknisk eller økonomisk indsats kan forvandles til en tiltrængt park i det tætbebyggede byområde. Det gælder især haveanlægget langs Wergelands Allé med blomsterhave, spejldam og siddepladser. Her ryddes berberishækken langs fortovet. Desuden fjernes træhegnet mellem fortov og den lille legeplads. Udgifter til rydning af buske, nedtagning af hegn samt nyplantning kan på grundlag af skitseoplægget anslås til 15.000 kr
26 EKSEMPEL PÅ ÅBNING AF EKSISTERENDE ANLÆG VED SKOLER OG ANDRE KOMMUNALE INSTITUTIONER
27 SØBORG SKOLE HAVE SØBORG SKOLE HAVE UDEN BERBERIS
28 SØBORG SKOLE LEGEPLADS SØBORG SKOLE LEGEPLADS UDEN HEGN
29 1 2 3 4 5 6 7 8 S 10 11 12 13 14 15 1 17 IB KURVEJ REGATTAVEJ BIRGITSVEJ TORDISVEJ HAKONSVEJ MARIE GRUBBES ALLE TJØRNEVÆNGET LYNGEN BÆVERSTIEN CHRISTOFFERS ALLE SVENDS ALLE VALDEMARS ALLE TOFTEKÆRSVEJ JÆGERGANGEN KÅLMARKEN AUGUSTVEJ MAJ ALLE ONSBJERG ALLE 3. ANLÆG AF LEGE-OPHOLDS- OMRÅDER I VEJAREALER.
30. 3. ANLÆG AF LEGE- OG OPHOLDSOMRÅDER. Lovgivningen giver mulighed for indretning af såkaldte 40-veje med begrænset trafikhastighed og dermed større sikkerhed for de bløde trafikanter. Det drejer sig cm to kategorier, stilleveje og lege- og opholdsområder i vejarealer. I Gladsaxe Kommune er der allerede indrettet en række veje som stilleveje med en anbefalet trafikhastighed begrænset til 30 km/t. Trafikken dæmpes ved indretning af bumps,, plantninger og andre spærringer, og byrådet har i sag 164, den 15.6.1987 besluttet, at kommende stillevejsprojekter skal beboerfinansieres, hvis de ikke direkte indgår i kommunens trafikplan,, Det samme vil gælde de såkaldte lege- og opholdsområder med en anbefalet hastighed på 15 km/t, hvor al kørende trafik foregår på de gåendes betingelser I et lege- og opholdsområde reserveres en rimelig bred stribe til bilkørsel af hensyn til beboertrafik, renovationskørsel og anden nødvendig kørsel, mens det øvrige vejareal reserveres til fodgængerfærdsel, ophold og leg. Færdselstriber kan markeres ved forskelle i belægninger, og gaden kan møbleres ned træer, andre planter, siddepladser og legeredskaber. Ud over den funktionsmæssige forbedring vil det samtidig give et smukkere, mere afvekslende og oplevelsesrigt gadebillede. På orienteringskortet er anført nogle muligheder for inddragelse af lokalveje til lege- cg opholdsområder, og et eksempel er vist på et tilfældigt valgt område i plan og perspektivskitse. Det skitserede eksempel på et lege- og opholdsområde viser, at gangareal, lege- og opholdsareal og kørebane ligger i samme niveau. Hele arealet belægges med betonfliser i to farver, som markerer henholdsvis køreareal og opholdsareal. Gaden møbleres med træer i arter, som harmonerer med træplantningerne i de tilstødende haver. løvrigt møbleres der med borde og bænke, lysthuse, sandkasser og legeredskaber Udgifterne til optagning af eksisterende belægning, regulering af terræn og afvanding samt etablering af flisearealer, plantninger, vejbelysning og opstilling af borde og bænke, lysthuse og legeredskaber kan alt efter de eksisterende forhold på en 10 m bred og 100 m lang lege- og opholdsgade beløbe sig til anslået 800.000 kr.
EKSEMPEL PÅ LEGE-OPHOLDSOMRÅDE 31
32 LOKALVEJ LOKALVEJ EFTER ÆNDRING TIL LEGE-OPHOLDSOMRÅDE
33 1 2 VANDLEDNINGSVEJEN SKOLEBOTANISK HAVE NYANLÆG AF GRØNNE OMRÅDER.
34. 4. NYANLÆG AF GRØNNE OMRÅDER. Nyanlæg af grønne områder vil især forekomme i udviklingskommune. I en næsten fuldt udbygget kommune som Gladsaxe vil der kun være mulighed for nye, grønne områder,, når kommunen ved køb eller på anden måde kommer i besiddelse af ubebyggede arealer, der ville være egnede til formålet. Som konkret eksempel er medtaget det i 1989 erhvervede areal, der populært går under navnet Vandledningsvejen. Det tilhørte tidligere Københavns amtskommune og danner en fortsættelse af Høje Gladsaxevejen fra Gladsaxevej mod nord til Tinghøjvej og Buddinge rundkørsel. Arealet foreslås udformet som et 25 m bredt parkbælte med en gang- og cykelsti langs østsiden af arealet. Der skabes stiforbindelser til Søborg Parkalle, til Vandtårnsvej og Tinghøjvej. En del af arealet udlægges som opholds- og legeplæne, en del som blomstereng og som prydhave f mens der andre steder "møbleres" med en byggelegeplads på de høje skråninger. Der indrettes legeplads for småbørn og en boldbane nær Tinghøjvej. En del af arealet indrettes til nyttehaver for børn og voksne. Udgifterne til regulering af arealet, anlæg af en 3 m bred asfaltsti, tilsåning med græs/blomstereng samt etablering af boldbane, nyttehaver, blomsterhave og byggelegeplads anslås på grundlag af skitseoplægget at beløbe sig til ca. 3.500.000 kr. Som forslag til nyanlæg kan også Skolebotanisk have ved Gyngemoseparken nævnes.
35 VESTLIGE RAMPE FJERNES OG STI FØRES UNDER GLADSAXEVEJ TIL UTTERSLEV MOSE GLADSAXEVEJ EKSEMPEL PÅ NYANLÆG
36 VANDLEDNINGSPARKBÅNDET BYGGELEGEPLADSEN VANDLEDNINGSPARKBÅNDET NATURPRÆGET BLOMSTERENG
37 1 1 3 4 5 6 FRODESVEJ-LANDERSLEVVEJ HJORTEVÆNGET-HASPEGÅRDSVEJ HARESTI EN-KLAUSDALSBROVEJ BYGMARKEN-KLAUSDALSBROVEJ GLADSAXE MØLLEVEJ-RUGMARKEN KLINTEMARKEN-BLOMSTERMARKEN 5. UDFØRELSE AF HAVESANERINGER.
38. 5. HAVESANERING. Havesaneringer er en sproglig parallel til gårdsaneringer. Men hvor gårdsaneringer foregår med offentlig støtte for netop at sanere bymæssig slum i ældre bebyggelser for at skabe behagelige udendørs opholdsarealer for beboernes. betyder havesaneringer blot en sammenlægning og omformning af dele af privathaver i villabebyggelser i områder uden rimelige fællesarealer til leg og ophold. En havesanering kan tænkes foretaget ved afgivelse af dele af private (bag)- haver på frivilligt initiativ, evt. i grundejerforeningernes regi og med grundejernes aktive deltagelse Havesaneringer kan gennemføres i forbindelse med fællesstier, "bagstier" i rækkehuskvarterer og de kommunale,, rekreative stisystemer. Eksemplet på en havesanering viser en "frastykning" af nogle bagarealer til 20 parcelhushaver. Eet opståede fællesareal indrammes af grønne hække, der plantes en legeskov, indrettes en legeplads for småbørn og en byggelegeplads for lidt større børn samt endelig en græsklædt boldbane. Der opstilles borde og bænke og indrettes blomsterbede. Afhængig af arealernes nuværende tilstand vil udgifterne til rydning samt nyetablering af flisesti, grus- og græsarealer, legeskov og siddepladser på grundlag af skitseoplægget anslås til ca. 500.000 kr.
39 EKSEMPEL PÅ HAVESANERING
De offentlige stier ligger meget spredt og uden større indbyrdes forbindelse. Nogle ganske få ligger i eget tracé, nemlig de amtskommunale stier på begge sider af Hillerødmotorvejen samt nogle få kommunale stier i Mørkhøj og Bagsværd. 40. Planen viser forslag til anlæg af nye stiforbindelser, dels i eget tracé, hvor dette kan lade sig gøre (Vandledningsvejen cg langs S-banen), dels langs de eksisterende veje. Højeste kvalitet får stier i eget tracé, mens det næsthøjeste kvalitetsniveau gælder for stier langs lokalveje (stilleveje og lege- og opholdsområder, hvor motortrafikkens hastighed er beskeden). Det laveste kvalitetsniveau får stier langs stærkt trafikerede veje. Stikrydsninger med de primære trafikveje bør foregå ude af niveau (broer eller tunneler) eller evt. ved sikring med lyssignaler. Lokale hastighedsnedsættelser kan desuden ske ved at omdanne kortere strækninger omkring stikrydsninger til stilleveje eller opholds-og legeområder. Ved at gennemføre den på planen viste rekreative stiplan opnår man, at alle de 34 byområder dels får indbyrdes forbindelse, dels får forbindelse for de bløde trafikanter fra boligområderne i byen til alle de større grønne områder i kommunens periferi. For at komme til at fungere godt kræves der en velfungerende skiltning, der tydeligt adskiller stierne fra det øvrige trafiksystem. Endelig kræves der rimelige bestemmelser for stiernes fysiske udførelse og for vedligeholdelsen af deres møblering med træer, andre plantninger, bænke m.v. Stiplanen afviger i enkelte tilfælde fra afsnittet om stiforbindelser i forslag til revideret kommuneplan 1983-92. Som eksempel på et forslag til et stiforløb vises omstående forslag til en sti fra Søborg Hovedgade mod Utterslev Mose. 6. ANLÆG AF ET REKREATIVT STISYSTEM
EKSEMPEL PÅ STIFORLØB MED TDLHØRENDE GRØNNE ELEMENTER 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. EKS. BÆNKEPLADS FODGÆNGEROVERGANGE BÆNKEPLADS TRAFIKDÆMPENDE FORANSTALTNINGER BÆNKEPLADS BÆNKEPLADS OPHOLDSPLÆNE BÆNKEPLADS HAVEANLÆG LEGEPLADS BOLDBANE PARKANLÆG TRAFIKDÆMPENDE FORANSTALTNINGER FORSLAG TIL BÆNKEPLADS FORSLAG TIL TRAFIKDÆMPENDE FORANSTALTNINGER FORSLAG TIL BÆNKEPLADS FORSLAG TIL FODGÆNGEROVERGANG FORSLAG TIL BÆNKEPLADS EKS. PARKANLÆG EKS. BÆNKEPLADS FORSLAG TIL TRÆPLANTNING FORSLAG TIL STIF0RLØB FRA SØBORG HOVEDGADE MOD UTTER SLEV MOSE OG HØJE GLADSAXE FRIAREALER. BYOMR, 20 OG 22
42. FORSLAG TIL STIFORLØB FRA SØBORG HO VEDGADE MOD UTTERSLEV MOSE OG HØJE GLADSAXE FRIAREALER. 1. Søborg Hovedgade 88/Carl Blocks Allé. Beplantet p-plads med bænkeplads ud mod hovedgaden. 2. 2 eksisterende fodgængerovergange med lysregulering 0 3. Søborg Hovedgade 80/Vilh. Bergsøes Allé. Beplantet p-plads med bænkeplads ud mod Hovedgaden. 4. Eksisterende trafikdæmpende foranstaltninger på Wergelands Allé. (stillevej). 5. Søborg Hovedgade 79/Borgernes Hus med diminutivt grønt anlæg med bænkeplads i skygge. 6. Eksisterende bænkeplads på friareal ved Borgernes Hus. 7. Eksisterende opholdsplæne ved Borgernes Hus med borde og bænke 8. Bænkeplads i haveanlæg ved Søborg skole. 9. Søborg skole, lille haveanlæg med bambus og andre planter, spejlbassin og bænkepladser. 10. Eksisterende legeplads med legeredskaber. Åbnes mod Wergelands Allé. Stigennemgang til Frødings Allé. 11. Søborg skoles boldbane. Beplantet hegn bevares, men åbnes i øvrigt mod Wergelands Allé Hundeforbud. 14. Forslag til bænkeplads på hjørnet af Wergelands Allé og Marienborg Allé. 15. Trafikdæmpende foranstaltninger på Marienborg Allé ved Wergelands Allé og ved Frødings Allé. 16. Forslag til bænkeplads på hjørnet af Frødings Allé og Marienborg Allé. 17. Forslag til fodgængerovergang over Gladsaxevej med lysregulering. 18. Forslag til bænkeplads ved Daltoftevej 4. 19. Garhøj anlæg. Haveanlæg med fredet bronzealderhøj, græsplæne til bold spil. Beplantning og kampestenskant langs Holmevej foreslås fjernet, og græsset føres ud til fortovsfliserne. Forslag om opsætning af borde, bænke og legeredskaber. 20. Daltoftevej/Nordtoftevej. Bænkeplads under stor, markant platan, omgivet af klippet bøgeplantning i 2 vejlukninger. 21. Forslag til ny træplantning ved vejhjørnet Daltoftevej/Højvangen. Udgifterne til ændringer og nyanlæg ifølge ovennævnte 21 punkter anslås til ca. 250.000 kr. 12 o Wergelandsparken. Mindre haveanlæg med græs til boldspil, borde og bænke og legeredskaber for mindre børn. Sti gennem anlægget til Runebergs Allé. Den bebyggede grund Runebergs Allé 22 forudsættes solgt. Hundeforbud. 13. Trafikdæmpende foranstaltninger på Runebergs Allé,, (stillevej).
7. INDPASNING AF IKKE-KOMMUNALT-EJEDE REKREATIVE GRØNNE OMRÅDER. 43. Udover de nævnte muligheder for bevaring og udvidelse af de kommunale friarealer findes der inden for kommunens grænser en betydelig reserve af grønne områder, som allerede helt eller delvis udnyttes af de lokale beboere. Det gælder først og fremmest boligparkerne ved de almennyttige og private boligselskaber, de for øjeblikket privatejede eller statsejede befæstningsanlæg, kirkegården, de grønne kirkeomgivelser samt havekolonierne. Boligparkerne er velegnede friarealer for stedets beboere og kan i al fald tjene som bindeled mellem de enkelte bykvarterer. De tidligere militære forter og batterier kunne tænkes opkøbt af kommunen. Kirkegård og kirkehaver er i praksis åbne for almenheden, og kolonihaveområderne kunne gøres mere tilgængelige ved at knyttes sammen med de øvrige grønne områder ved hjælp af det rekreative stisystem.
44. 8. FORSIAG TIL AFHJÆLPNING AF MANGEL PÅ REKREATIVE GRØNNE CMRÅDER I DE ENKELTE BYOMRÅDER. Gladsaxe Kommune er som tidligere omtalt cpdelt i 34 byområder, adskilt af de såkaldte barrierer (de primære trafikveje, motorvejene og S-banen). Forsyningen med rekreative grønne områder er meget ulige fordelt i de enkelte byområder, både kvalitativt og kvantitativt. Behovet for grønne områder varierer efter befolkningstætheden, efter tilstedeværelsen af andre grønne områder end de offentligt tilgængelige (private haver, boligparker) samt efter beboernes bevægelsesfrihed på tværs af barriererne. De 34 byområder kan groft opdeles i 4 kategorier efter det varierende udbud af grønne områder. Gruppe A omfatter byområder, hvor behovet for rekreative grønne områder kvantitativt er opfyldt. De findes især i kommunens yderdistrikter mod nord, vest og syd. Det drejer sig om byområderne 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-11-22-28-31-32 og 33, hvor der ialt bor 19.800 personer. Gruppe B omfatter byområder, hvor der findes en rimelig forsyning med rekreative grønne områder, ofte tilgodeset indenfor boligselskabernes egne arealer. Det drejer sig om byområderne 15-17-18-24 og 25 med tilsammen 6.600 personer. Gruppe C er byområder med stor mangel på rekreative grønne områder. Det drejer sig om byområderne 13-16-21-23-26-29-30 og 34 med tilsammen 17.800 personer. Gruppe D er i denne forbindelse det sværest belastede område med meget stor mangel på rekreative grønne områder. Det drejer sig om den tætte karrébebyggelse i både Bagsværd og Søborg i byområderne 12-14-19-20 og 27, hvor der ialt bor 16.100 personer. Nedenfor gennemgås de enkelte byområder, således at man får et overblik over områdernes rekreative tilbud eller deres mangel på samme. Hvert byområde er illustreret med en plan, der viser områdets beliggenhed samt oplysning om områdets grænser og om de eksisterende rekreative områder. Derefter gives forslag til afhjælpning af mangel på grønne områder med følgende foranstaltninger: Kvalitative ændringer af de eksisterende grønne områder. Kvantitative ændringer ved åbning af eksisterende anlæg ved skoler, institutioner m.v., anlæg af lege- og opholdsgader, nyanlæg, havesaneringer, anlæg og udvidelse af det rekreative stisystem, mulighederne ved de private boligparker, de privatejede tidligere befæstningsanlæg, kirkegården, kolonihaver og daghaver.
45. BYOMRÅDE 1. BYOMRÅDE 2. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Hillerødmotorvejen, komimanegrænserne mod Værløse og Lyngby- Tårbæk, Bagsværdvej og jernbanen. De rekreative områder omfatter: Møllegårdens forareal, Poppelkrogens legeplads, Sandkrogens legeplads, Aldershvile Slotspark, Bagsværd Søpark, del af Hareskoven, Radiomarken, Nybro Ånose. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Kommunegrænsen mod Værløse, Hillerødmotorvejen og jernbanen. De rekreative områder omfatter: Del af Hareskoven, der omfatter hele området. Ingen boliger. Ikke behov for kvantitative ændringer. Ikke behov for kvantitative ændringer.
46. BYOMRÅDE 3. BYOMRÅDE 4. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Jernbanen, Bagsværdvej og Hillerødmotorvejen. De rekreative områder omfatters Skovtrekanten overfor Højgård. Ikke behov for kvantitative ændringe. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Jernbanen, Hillerødmotorvejen, Ring 4 og kommunegrænsen mod Værløse, De rekreative områder omfatter: En del af Hareskoven. Ikke behov for kvantitative ændringer. Skovtrekanten udtyndes og forsynes med borde/bænke til ophold.
47. BYOMRÅDE 5. BYOMRÅDE 6. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Ringvej 4, Hillerødmotorvejen, Klausdalsbrovej og kommunegrænserne mod Værløse og Herlev. Da rekreative områder omfatters Smør- og Fedtmosen. Ikke behov for kvantitative ændringer. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Motorringvejen, Hillerødmotorvejen og Gladsaxe Ringvej. De rekreative områder omfatter: Gladsaxe Fort Parkanlæg. Ikke behov for kvantitative ændringer. I Gladsaxe Fort Parkanlæg etableres legeplads.
48. BYOMRÅDE 7. BYOMRÅDE 8. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Gladsaxe Ringvej, Motorringvejen og kommunegrænsen mod Herlev. De rekreative områder omfatter: En del af Kagsåparken, (hele området. Ingen boliger. Ikke behov for kvantitative ændringer. Planteskolen i Kagsåparken udtyndes til rekreativ brug. Gruppe A behovet opfyldt. Afgrænset af: Hillerødmotorvejen, Gladsaxe Møllevej, Gladsaxe Ringvej, Gladsaxevej, Høje Gladsaxevej og kommunegrænsen mod København. De rekreative områder omfatter: En del af Gyngemoseparken,, Høje Gladsaxe friarealer. Ikke behov for kvantitative ændringer. Skolebotanisk have sammenlægges med Gyngemoseparken.
49. BYOMRÅDE 9. BYOMRÅDE 10. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Mørkhøjvej, Hillerødmotorvejen og kommunegrænsen mød København. De rekreative områder omfatter: En del af Gyngemoseparken. Ikke behov for kvantitative ændringer. Gruppe A, behovet opfyldt. Afgrænset af: Hillerødmotorvejen, Klaus dalsbrovej og Motorringvejen. Hele området er kolonihaver, ingen boliger. Ikke behov for kvantitative ændringer.
50. BYOMRÅDE 11. BYOMRÅDE 12. Gruppe A, behovet opfyldt, Afgrænset af: Kommunegrænsen mod Herlev, Klausdalsbrovej, Hillerødmotorvejen, Motorringvejen og Gladsaxe Ringvej. De rekreative områder omfatter: En del af Kagsåparken. Ikke behov for kvantitative ændringer. Gruppe D, meget stor mangel. Afgrænset af: Bagsværdvej/Ringvej B4, jernbanen, Bindeledet, Vadstrupvej og Hillerødmotorvejen. Rekreative områder findes Ikke. Ændringer: Bagsværd Tov omlæges til torv/ophold. Parkering, kioskbygning og benzintank nedlægges. Nedkørsel til "Parkeringskælder" vendes ud mod Bindeledet, og der føres en bred tunnel under Bindeledet til Bagsværd Stationsplads, Friarealerne ved Bagsværd skole åbnes for beboere i området, (legepladser, boldbane, småhaver m.v. Friarealerne ved omsorgscentret Bakkegården åbnes som promenadepark.
51. BYOMRÅDE 13. BYOMRÅDE 14. Gruppe C, stor mangel. Afgrænset af: Bindeledet, Bagsværdvej, Lyngby-Tårbæk Kommune, Stengårds Alle, Gammelmosevej og jernbanen. De rekreative områder omfatters Godt Gemt Parkanlæg. Ændringer: Hele byområdet knyttes gennem stisystemet nærmere til de sammenhængende grønne områder ved Bagsværd Sø. I den forbindelse foreslås fodgængertunnel under Bagsværdvej ud for Søhuse. Ved krydset Aldershvilevej/Bagsværdvej kan eks. lysregulering benyttes. Friarealer ved Stengård skole åbnes for beboere i området med boldbaner s legeplads m.m. Legepladserne ved børneinstitutionerne på Krakasvej åbnes for børn i området. Regattavej v Birgitsvej, Hakonsvej, Marie Grubbes Alle og Frithiofsvej omlægges til lege- og opholdsgader 15 km/t. Godt Gemt. Del af parkanlæg omlægges til legeplads. Gruppe D, meget stor mangel. Afgrænset af: Bindeledet, jernbanen,? Gammelmosevej og Bagsværd Hovedgade. De rekreative områder omfatters Bagsværd Hovedgade 98-100 og Bagsværd Stationsplads. Ændringer: Bagsværd Stationsplads omlægges til torve- og opholdsplads. Parkeringspladsen nedlægges. Udførelse af tunnel under Bindeledet til Bagsværd Torv. Bagsværd Hovedgade 98-100 omlægges til legeplads. Søndergård skoles arealer åbnes for beboere i området, legepladser, boldbaner, opholdshaver m.v.
52. BYOMRÅDE 15. BYOMRÅDE 16. Gruppe B, rimelig forsyning. Afgrænset af: Gammelmosevej, jernbanen, Motorringvejen og Buddinge Hovedgade. De rekreative områder omfatter: Hørmarken legeplads og Bagsværd Fort Folkepark. Ændringer: Hørmarken legeplads omlægges med legeredskaber for mindre børn og med borde og bænke m.m. Fra Bagsværd Fort Folkepark føres stien fra Buddinge Hovedgade gennem Bagsværd Fort fritidshjem, der åbnes for beboere i området, og videre til Møllemarken. Gruppe C, stor mangel. Afgrænset af: Motorringvejen, jernbanen, Buddingevej og Buddinge Hovedgade. De rekreative områder omfatter: Klausdalsbrovej plantebælte. Ændringer: Forslag til havesanering mellem Klintemarken og blomstermarken. Klausdalsbrovej, plantebælte omlægges til et smalt opholds- og legeområde. Kålmarken omlægges til lege- og opholdsområde 15 km/t.
53. BYOMRÅDE 17 BYd ÅDE 18. Gruppe B, rimelig forsyning. Afgrænset af s Buddingevej, Snogegårdsvej, Gentofte Kommune og jernbanen«de rekreative områder omfatters Toftekærsvej legeplads, Ændringer: Toftekærsvej omlægges til lege- og opholdsgade 15 km/t i forbindelse med Toftekærsvej s legeplads., Gruppe B, rimelig forsyning. Afgrænset af g Buddingevej, jernbanen, Gentofte Kommune, Kildebakkegårds Alle og Søborg Hovedgade. En væsentlig del af behovet for områdets friarealer er tilgodeset inden for boligselskabernes egne arealer, De rekreative områder omfatter: Rådhusparken, og Kildebakkens Stationsplads. Ændringers I områdets vestlige del kan en behandling af detaljerne i Rådhusparken løse problemerne med mangel på opholdsog legearealer o