Elevtal for grundskolen 2010/2011

Relaterede dokumenter
Elevtal for grundskolen 2009/2010

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Elever i grundskolen, 2015/16

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Pædagogisk personale i grundskolen

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

Elever i børnehaveklassen i skoleåret 2017/18

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Fakta om frie skoler

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Elevfravær i folkeskolen 2018/2019

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

Karaktergennemsnit 10. klasse

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Elevfravær 2017/18. Resume

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Analyse af elever i specialtilbud fordelt på skoledistrikter

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5

HVEM ER EUD ELEVERNE?

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

GRUNDSKOLEN. 9. august Af Søren Jakobsen

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Danske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Transkript:

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden 2007/08, mens andelen i folkeskoler har været let faldende. Der er flest elever i 9. klasse. Andelen af elever, der vælger 10. klasse har været stigende de seneste år. Ca. 50 procent af en årgang vælger 10. klasse. Folkeskolerne har i gennemsnit næsten dobbelt så mange elever som de frie grundskoler, hhv. 383 elever og 193 elever. Kønsfordelingen blandt eleverne er næsten lige i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Blandt specialskoler, dagbehandlingstilbud og efterskoler med samlet særligt tilbud er der en klar overvægt af drenge. Elevtallet er faldet over den femårige periode Det samlede elevtal i grundskolen er faldet i perioden 2007/08 til 2010/11. Samlet set er elevtallet faldet med ca. 9.000 elever. Folkeskolerne har oplevet en nedgang i elevtallet i alle årene. Hvorimod frie grundskoler og efterskoler har oplevet en stigning i elevtallet i hele perioden. Elevtallet på specialskoler for børn har været nogenlunde stabilt siden 2007, mens elevtallet på dagbehandlingstilbud er faldet. Elevtallet på de kommunale ungdomsskoler 1 har været nogenlunde stabilt i perioden, jf. Tabel 1 1 Elevtallet på de kommunale ungdomsskoler dækker alene elever i heltidsundervisning. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 1 af 10

Tabel 1. Elevtal i grundskolen 2007/08 2010/11 Institutionstype 2007/08 Andel 2008/09 Andel 2009/10 Andel 2010/11 Andel Total 722.084 100% 718.925 100% 716.949 100% 713.046 100% Folkeskoler 587.643 81,4% 580.683 80,8% 577.310 80,5% 573.393 80,4% Frie grundskoler 92.885 12,9% 94.888 13,2% 95.167 13,3% 96.071 13,5% Efterskoler 22.784 3,2% 23.509 3,3% 24.167 3,4% 24.454 3,4% Efterskoler m. tilbud 2.851 0,4% 2.926 0,4% 2.996 0,4% 2.997 0,4% Specialskoler for børn 9.916 1,4% 10.129 1,4% 10.415 1,5% 10.040 1,4% Kom. ungdomsskoler 2.763 0,4% 3.458 0,5% 4.033 0,6% 3.561 0,5% Dagbehandlingstilbud 3.242 0,4% 3.332 0,5% 2.861 0,4% 2.530 0,4% Forholdet mellem elevtal i folkeskoler og frie grundskoler Andelen af elever i frie grundskoler har været stigende i hele perioden, mens andelen af elever i folkeskolen har været faldende. Der er dog tale om forholdsvis stabile andele på hhv. ca. 13 % og ca. 80 % jf. Figur 1. Figur 1. Elevtal i folkeskoler og frie grundskoler, 2007/08-2010/11 600.000 550.000 500.000 450.000 400.000 97.000 95.000 93.000 91.000 89.000 87.000 350.000 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 85.000 Folkeskoler Frie grundskoler (Højre akse) Elevtal fordelt på klassetrin I skoleåret 2010/11 er niende klassetrin den største årgang med ca. 69.000 elever. Der er færrest elever i 10. klasse, i alt godt 35.000 elever. Tabel 4 i bilaget viser elevtal fordelt på klassetrin i 2010/11. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 2 af 10

Figur 2. Elever i grundskolen fordelt på klassetrin for skoleåret 2010/11 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Note: Figuren inkluderer elever i folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i specialskoler for børn og dagbehandlingshjem er ikke inkluderet. Ca. 50 procent af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Udviklingen har været stigende de sidste par år, som vist i Figur 3. Figur 3. Overgang til 10. klasse 60,0% BH 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Note: Overgang til 10. klasse. Fra-uddannelse: 9. klasse (fuldført og afbrudt) De forskellige institutionstypers relative andel af elever i 10. klasse er vist i Tabel 2. Her ses det, at efterskolernes andel er steget i perioden 2007-2009, men faldet lidt fra 2009 til 2010. I modsætning hertil er friskolerne, der har oplevet et fald i perioden 2007-2009 og derefter en stigning fra 2009 til 2010. Folkeskolernes andel er faldet i hele perioden, mens ungdomsskolernes andel er steget. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 3 af 10

Samlet set er der kønsfordelingen blandt elever i 10. klasse nogenlunde lige. Dog ses det, at antallet af piger på efterskoler er relativt højere end antallet af drenge. Tabel 2. Elever i 10. klasse fordelt på institutionstype og køn 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Efterskoler 19,4% 21,1% 20,1% 21,7% 20,5% 21,7% 20,3% 21,6% Efterskoler med særligt tilbud 1,9% 0,9% 1,7% 1,1% 1,8% 1,0% 1,6% 1,0% Folkeskoler 20,5% 21,1% 19,6% 20,2% 19,9% 20,0% 19,5% 20,0% Frie grundskoler 4,9% 5,5% 4,4% 4,9% 4,2% 4,4% 4,6% 4,9% Kommunale ungdomsskoler 2,2% 2,4% 3,1% 3,1% 3,2% 3,2% 3,3% 3,1% I alt 48,9% 51,1% 49,0% 51,0% 49,6% 50,4% 49,4% 50,6% Note: Tabellen inkluderer elever i 10. klasse i de angivne institutionstyper. Skolestørrelser I skoleåret 2010/11 er den gennemsnitlige skolestørrelse samlet for alle skoletyper 264 elever pr. skole, jf. Figur 4. Folkeskolerne er i gennemsnit størst med 383 elever pr. skole. I de frie grundskoler er der i gennemsnit 193 elever svarende til ca. halv størrelse i forhold til folkeskoler. Figur 4. Gennemsnitlig skolestørrelse målt ved elevtal, 2010/11 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 264 383 193 112 77 53 53 14 Note: Skolerne omfatter institutioner uden enheder samt afdelinger. Alle klassetrin og klassetyper. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 4 af 10

Forskellen mellem skolestørrelsen for folkeskoler og frie grundskoler ses også tydeligt af Figur 5. Her er antallet af skoler opdelt på baggrund af skolestørrelsen målt ved antal elever. Blandt de frie grundskoler har 69 procent af skolerne op til 200 elever. Denne skolestørrelse dækker blot 28 procent af folkeskolerne. Omvendt har 30 procent af folkeskolerne mere end 500 elever, mens den tilsvarende andel for frie grundskoler er 6 procent. Figur 5. Skolestørrelse i folkeskoler og frie grundskoler målt ved elevtal, 2010/11 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1 til 100 101 til 150 151 til 200 201 til 300 301 til 400 401 til 500 501 til 600 601 til 700 701 og derover Folkeskoler Frie grundskoler Note: Skolerne omfatter institutioner uden enheder samt afdelinger. Alle klassetrin og klassetyper. Kønsfordeling Der er stort set lige mange piger og drenge i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. I de kommunale ungdomsskoler er der en lille overvægt af drenge. Derimod er andelen af drenge langt større i specialskoler og dagbehandlingstilbud samt efterskoler med samlet særligt tilbud, jf. Figur 6. I forhold til tidligere år har kønsfordelingen ikke ændret sig nævneværdigt. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 5 af 10

Figur 6. Kønsfordelingen i grundskolen, 2010/11 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 51% 51% 49% 49% 49% 52% 48% 64% 36% 72% 28% 56% 44% 76% 24% Drenge Piger Note: Alle klassetrin og klassetyper Tabel 3. Andel elever i segregerede tilbud opdelt på køn 2008/09 2009/10 2010/11 Drenge 7,5% 7,7% 7,8% Piger 3,2% 3,2% 3,3% Total 5,4% 5,5% 5,6% Note: Antal elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler samt antal elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud i forhold til det samlede elevtal for disse fire institutionstyper. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 6 af 10

Metodeafsnit Indberetninger Oplysninger om elever og klasser stammer fra Danmarks Statistik og det Integrerede Elevregister (INTE). INTE er et forløbsregister og rettes bagud i tid. Det betyder, at opgørelser i dette notat ikke nødvendigvis stemmer fuldstændig overens med tidligere offentliggørelser af elevtal for skoleåret 2009/10 og tidligere. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 7 af 10

Bilag I bilaget findes tabeller med tal, der indgår i figurer i notatet. Tabel 4. Elevtal fordelt på klassetrin 2010/11 Klassetrin Elevtal BH 65.708 1. kl 66.006 2. kl 64.532 3. kl 65.536 4. kl 66.553 5. kl 66.127 6. kl 65.912 7. kl 67.341 8. kl 66.666 9. kl 68.986 10. kl 35.212 11. kl 1.897 I alt 700.476 Note: Tabellen inkluderer elever i folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i specialskoler for børn og dagbehandlingshjem er ikke inkluderet. Tabel 5. Overgang til 10. klasse 10. klasse Andel 2001 31.342 57,0% 2002 32.328 57,2% 2003 31.061 54,5% 2004 31.922 53,2% 2005 32.276 50,9% 2006 30.916 47,5% 2007 30.067 46,5% 2008 33.137 47,1% 2009 33.443 48,2% 2010 34.977 49,9% Note: Overgang til 10. klasse. Fra-uddannelse: 9. klasse (fuldført og afbrudt) UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 8 af 10

Tabel 6. Elever i grundskolen fordelt på institutionstype og køn, 2010/11 Drenge Piger Grundskolen i alt 365.170 347.876 Folkeskoler 293.320 280.073 Frie grundskoler 47.108 48.963 Efterskoler 11.644 12.810 Efterskoler m. tilbud 1.925 1.072 Specialskoler 7.269 2.771 Kommunale ungdomsskoler 1.988 1.573 Dagbehandlingstilbud 1.916 614 Note: Alle klassetrin og klassetyper Tabel 7. Elever i segregerede tilbud 2008/09 2009/10 2010/11 Drenge 21.218 23.084 23.619 Piger 8.694 9.146 9.246 Total 29.912 32.230 32.865 Note: Antal elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler samt antal elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 9 af 10

Tabel 8. Antal elever i grundskolen fordelt på klassetrin og institutionstype 2010/11 Grundskolen i alt Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler m. s. tilbud Specialskoler Kom. ungdomsskoler Dagbehandlings tilbud BH 66.271 57.809 7.899 522 41 1. kl 66.706 57.188 8.818 624 76 2. kl 65.311 55.723 8.809 673 106 3. kl 66.584 56.871 8.665 895 153 4. kl 67.607 57.560 8.990 907 147 5. kl 67.336 57.095 9.032 1.017 192 6. kl 67.118 56.641 9.269 953 253 7. kl 68.728 56.785 10.506 1.041 50 346 8. kl 68.214 54.163 10.837 916 485 1.141 265 407 9. kl 70.583 49.149 9.679 8.398 1.124 1.147 636 450 10. kl 36.249 13.901 3.362 14.779 944 801 2.226 236 11. kl 2.339 508 205 360 444 319 380 123 I alt 713.046 573.393 96.071 24.454 2.997 10.040 3.561 2.530 Note: Alle klassetyper. Celler med under 5 individer er blændet. De indgår dog i totaler. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 10 af 10