1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klager ctr. DiBa Bolig A/S Axeltorv 4 4700 Næstved Nævnet har modtaget klagen den 5. maj 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på vederlag for sine ydelser, når der ikke mellem parterne er indgået en skriftlig aftale om betaling heraf. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Indklagede havde et rækkehus til salg. Det fremgik af annoncering for ejendommen, at ejerne af rækkehuset ønskede at købe en anden ejendom med minimum 4 værelser. Klager henvendte sig til indklagede, idet klager ønskede at sælge sin ejendom, som var for stor til klager, og klager viste interesse for køb af rækkehuset, som indklagede havde til salg. Den 16. januar 2012 skrev indklagede til klager bl.a.: Jeg bekræfter overfor dig, at der er kommet et bud på din ejendom på kr. 1.775.000,00. Dette er dog under forudsætning af, at tilstandsrapporten ikke giver
2 anledning til bemærkninger og at køber får solgt eget hus [ ] til den udbudte pris. Som aftalt mailer jeg et salgsbudget hvoraf fremgår, at der vil være et rådighedsbeløb tilbage efter salg på anslået kr. 793.130,31. For at kunne sammenligne udgifterne med, hvis du skulle have sat din ejendom til salg efter normale omstændigheder, vedhæfter jeg et salgsbudget mere. Som du vil kunne se er der en besparelse på kr. 56.481,25. Det fremgik af 2 salgsbudgetter dateret 16. januar 2012, at udbudsprisen var vurderet til 1.775.000 kr. Det fremgik af det ene salgsbudget, at indklagedes vederlag ville andrage 66.875 kr. Af det andet salgsbudget fremgik vedrørende indklagedes vederlag bl.a.: [ ] Den 7. februar 2012 skrev klager til indklagede, at klager endnu ikke var blevet godkendt til køb af rækkehuset. Den 16. februar 2012 skrev klager på ny til indklagede. Det fremgik af klagers e-mail, at klager havde fået afslag fra sit pengeinstitut til at købe, men at klager endnu afventede svar fra et realkreditinstitut. Den 12. april 2012 skrev indklagede til klager bl.a.: Som aftalt mailer jeg salgsbudget med udgangspunkt i en kontantpris på kr. 1.800.000,00. Af salgsbudgettets pkt. 4.1. fremgår det, at jeg har ændret vores vederlag fra 25.000 kr. til 17.000,00 med tillæg af moms, i alt kr. 21.250,00. Lad os snakke sammen når du har fået kigget det igennem. Den 30. april sendte indklagede faktura til klager for udført arbejde i forbindelse med forhandlinger m.v. omkring salg/mageskifte [ ]. Det fremgik af indklagedes faktura bl.a.:
3 Handlen mellem klager og ejerne af rækkehuset blev ikke til noget. Klager har bl.a. anført: Indklagede har ikke krav på betaling af vederlag. Det fremgik af indklagedes annonce, at indklagede havde et rækkehus til salg, og at ejerne af rækkehuset ønskede at købe en anden ejendom med minimum 4 værelser. Da klager var interesseret i at sælge sin ejendom, som var blevet for stor til klager, kontaktede klager indklagede. Der blev aftalt besigtigelse af begge ejendomme, og det viste sig, at begge parter var interesseret i et mageskifte. Klager fik skriftlige oplysninger om indklagedes vederlag. Klager undersøgte samtidig priser andre steder. Klager drøftede pris med indklagede, og indklagede tilbød herefter en anden pris. Klager meddelte indklagede, at klager gerne ville handle, men at klager havde valgt at lade en advokat repræsentere sig, idet denne havde tilbudt at matche indklagedes pris. Klager var samtidig af den holdning, at indklagede ikke skulle repræsentere både ejerne af rækkehuset og klager. Da klager meddelte indklagede dette, blev indklagede sur, fordi indklagede havde brugt en del timer på forløbet med mageskiftet, og indklagede meddelte, at hun ville sende en faktura for sit timeforbrug. Der findes ikke nogen skriftlig aftale mellem klager og indklagede om betaling af vederlag. Handlen blev ikke til noget. Indklagede har bl.a. anført: Indklagede har krav på betaling af vederlag.
4 Indklagede havde det omhandlede rækkehus til salg. Indklagede havde ikke klagers ejendom til salg, men indklagede havde ca. 1 år forinden været ude for at vurdere klagers ejendom med henblik på salg. Klager besluttede sig imidlertid på daværende tidspunkt for ikke at sælge ejendommen. Klager kontaktede indklagede med henblik på et eventuelt mageskifte med ejerne af rækkehuset. Det viste sig efter fremvisninger af begge ejendomme, at begge parter kunne være interesseret i et mageskifte. Der var herefter en del drøftelser mellem parterne om vilkår for handlerne. Den 16. januar 2012 gav ejerne af rækkehuset et købstilbud på klagers ejendom, hvilket indklagede meddelte til klager. Klager bad indklagede om at udarbejde et salgsbudget på den tilbudte kontantpris. Indklagede og klager aftalte videre, at indklagede også skulle lave et salgsbudget, som viste, hvad udgifterne ville have været, hvis hun satte sin ejendom til salg. Det blev aftalt, at klager skulle betale 31.250 kr. for mageskiftet. Den 16. februar 2012 meddelte klager indklagede, at klagers pengeinstitut havde afvist at godkende klager i forbindelse med handlen. Efterfølgende meddelte klager, at hun nu var godkendt i kreditinstituttet, men at hun ikke ville sælge til den pris, som ejerne af rækkehuset havde budt for hendes ejendom. Efter flere forhandlinger afholdt indklagede den 11. april 2012 et møde med klager og hendes kæreste. På mødet udtrykte klager, at hun var indstillet på at handle, men at hun ønskede, at indklagede skulle tilbyde et lavere vederlag. Indklagede sendte derfor et nyt salgsbudget til klager, hvoraf fremgik, at indklagedes salær var nedsat til 21.250 kr. Den 14. april 2012 blev det telefonisk aftalt mellem klager og indklagede, at indklagede skulle kontakte ejerne af rækkehuset og meddele, at klager ønskede at indgå handlen til den pris, der var forhandlet. Klager nævnte ikke noget om, at hun var utilfreds med salæret. Den 16. april 2012 meddelte ejerne af rækkehuset, at de ønskede at indgå handlen, hvilket indklagede meddelte til klager. Først ved denne samtale oplyste klager, at hun ønskede at benytte en advokat til at repræsentere sig. Klager oplyste, at dette ville være billigere for hende. Klager oplyste, at hun kun skulle betale for at få skrevet skødet, og at dette var billigere for hende end det, indklagede havde tilbudt. Indklagede meddelte klager, at indklagede ville sende klager en regning for den tid, som indklagede havde anvendt på sagen. Nævnet udtaler: Indklagede har sendt faktura til klager for vederlag i forbindelse med forhandlingerne om mageskifte mellem ejerne af rækkehuset og klager. Det fremgår af indklagedes faktura, at indklagedes vederlag udgør honorar for forhandlinger med parterne, diverse beregninger, telefoniske drøftelser og møder mellem klager og den mulige køber af
5 klagers ejendom. Der er ikke mellem parterne indgået en skriftlig aftale om betaling af salær for de i sagen omhandlede ydelser. Det er i lov om omsætning af fast ejendom 10, stk. 3, bestemt, at en formidler ikke kan gøre krav på vederlag på andet grundlag end en aftale, som er i overensstemmelse med lovens krav. Samme lovs 10, stk. 1, fastslår, at en aftale om formidlingsopdrag skal være skriftlig. Der ses ikke mellem parterne at være indgået en skriftlig formidlingsaftale om betaling for indklagedes arbejde i forbindelse med salg af klagers ejendom/mageskiftet, hvorfor nævnet ikke kan godkende indklagedes krav på det opkrævede honorar på 9.375 kr. Nævnet bemærker herved, at angivelse af ydelser i et salgsbudget ikke i sig selv kan anses for en skriftlig aftale. Konklusion: Indklagede har ikke krav på betaling af honorar, og klagen tages således til følge. Efter sagens udfald skal indklagede betale klagegebyret på 250 kr. til klager inden 30 dage fra kendelsens dato. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Poul Søgaard formand