Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Relaterede dokumenter
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Indsæt Billede Fra fil her

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

En national strategi til at mindske mistrivsel?

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

KL s sundhedskonference 2012

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

FORLØBSPROGRAMMER FOR KRONISK SYGDOM. DEL I: Generisk model DEL II: Forløbsprogram for diabetes

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Systematisk hjerterehabilitering

Health literacy. Dagens program

Afrusning og behandling af abstinenssymptomer hos den alkoholafhængige samt afgiftning og substitutionsbehandling hos den stofafhængige

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Komorbiditet og operation for tarmkræft

LÆR AT TACKLE hverdagen med langvarig sygdom

Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed

De nære behandlingstilbud

SUNDHED OG VAND; FØR, NU OG FREMOVER. ATV Jord og Grundvand 06/03/2019

Telemedicin fra patientens synsvinkel

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom

Radisson BLU, Aarhus 8. maj Jes Søgaard

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

KRONISK SYGDOM PATIENT, SUNDHEDSVÆSEN OG SAMFUND Konferenceavis 2005

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Kvalitet i regionerne

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Risikovurdering og profylakse

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Koncept for forløbsplaner

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

SDQ og SkolesundhedPlus.DK klar til tværfaglig implementering?

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Morten Freil Direktør

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

Indholdfortegnelse for bilag

Evaluering af komplekse teknologier

Kliniske ekspertsygeplejersker

Definisjoner og dilemmaer

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Brugerinddragelse i forskning

Træthed efter apopleksi

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Borgerinvolvering og - inddragelse. Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Fysioterapi til mennesker med skizofreni

Faglige visioner Palliation

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes.

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Transkript:

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer

The Chronic Care Model Model for behandling af kronisk syge 1. Samfund Ressourcer og politikker 2. Sundhedsvæsen Organisation af sundhedsvæsenet 3. Støtte til patientens egenomsorg 4. Organisering af sundhedsydelserne 5. Beslutningsstøtte 6. Kliniske informationssystemer Informeret aktiv patient Udbytterigt samarbejde Velforberedt behandlerteam Forbedrede resultater

Definition: Kronisk sygdom. WHO Chronic diseases are diseases of long duration and generally slow progression. Chronic diseases, such as heart disease, stroke, cancer, chronic respiratory diseases and diabetes, are by far the leading cause of mortality in the world, representing 60% of all deaths. Out of the 35 million people who died from chronic disease in 2005, half were under 70 and half were women.

Kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen Kronisk sygdom har en eller flere af følgende karakteristika: Sygdommen er vedvarende,, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer, kræver en langvarig behandling/pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats. (Sundhedsstyrelsens rapport: Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. 2005 efter Dictionary of Health Services Management. 1987.) Tilstand hos et individ der vurderes som værende en negativ følge af fysisk eller mental forstyrrelse hos individet som har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende. (Sundhedsstyrelsens begrebsafklaring 2010)

Egenomsorg Egenomsorg er en sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (Sundhedsstyrelsens Begrebsdatabase) Egenomsorg (self-management) er et udtryk for individets evne til at håndtere symptomer, behandling, fysiske og psykosociale konsekvenser samt forandringer i levevis, som følger med at leve med en kronisk sygdom. (Sundhedsstyrelsens rapport: Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. 2005, modificeret efter Barlow et al.)

Self-Efficacy --- the basic phenomenon centers on peoples sense of personal efficacy to produce and to regulate events in their lives. Bandura: American Psychologist, vol.37, 1982 Begrebet self-efficacy tager udgangspunkt i den enkeltes tro på, at han magter at ændre adfærd. Dette afhænger af hans selvtillid i forhold til at gennemføre en specifik adfærdsændring.

Sundhedsforståelse/Health Litteracy Dårlig sundhedsforståelse medfører at sundhedsoplysninger ikke forstås. Det fører til dårlig egenomsorg og uhensigtsmæssig eller ineffektiv udnyttelse af sundhedsvæsenet. Dårlig sundhedsforståelse er en social determinant for sundhed på både individ og befolkningsniveau.

Sundhedsforståelse. Sundhedsvæsenets opgave. Det er sundhedsvæsenets opgave at tilrettelægge sin indsats, så patienten bibringes forståelse for sin sundhedstilstand. Derfor skal sundhedsvæsenets indsats og kommunikationsform tilrettelægges individuelt, så den er egnet til og kan forstås. Patienter med dårlig sygdomsforståelse har størst behov og udbytte af rigtigt tilrettelagt kommunikation.

Egenomsorg. Mantra eller Evidens? Manglende evidens er ikke det samme som manglende effekt. Det kan også skyldes manglende forskning. Der er eksempler på åbenlyst hensigtsmæssige tiltag, som er indført på spinkelt evidensgrundlag

Dagens Temaer Patientuddannelse Patienten som behandler Telemedicinsk understøttet egenomsorg

Egenomsorg som intervention Egenomsorg (self-management) ved kronisk sygdom er en systematisk intervention rettet til patienter med kronisk sygdom. Interventionen har til formål at hjælpe dem til at deltage i monitorering af symptomer eller fysiologiske processer og/eller beslutningstagen om sygdommen og dens behandling på grundlag heraf. (Sundhedsstyrelsens rapport: Patienten med kronisk sygdom.2006. Efter Chodosh et al.)