Fra tværfagligt team til distriktsteam

Relaterede dokumenter
Sammenhængende Børnepolitik

Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner

GUIDE FOR DISTRIKTSTEAM. [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

SÅDAN ER VI ORGANISERET

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne Baseline & 1. opfølgning

Særlig dagtilbud efter servicelovens 32

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Beskrivelse af samarbejdsflader Dagtilbud og Undervisning og Børn og Familie har med private børnepassere, privatinstitutioner og friskoler

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning

Næstved Kommune. Team Holsted

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne opfølgning på baseline

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.

Samtaleforløb om overgangen fra daginstitution til fritidshjem og skole - for børn, der i daginstitutionen modtager forskellige former for støtte

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

Trivsel og inklusion på Holmeå Børnecenter 1

Resume Københavns Kommune indfører medio 2007 et nyt koncept for tværfaglige grupper mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Afholdelse af status- opfølgnings- og overleveringsmøder på børn, der har døgnophold i Specialcenter Rabu

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

Forretningsorden for bestyrelsen i Ørsted Børneby

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Folkeskolerne i Struer kommune

Visitation til specialundervisning 2010/2011

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Socialrådgiverdagene i Kolding Den koordinerende sagsbehandler

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Børn og Unge Rådgivningen - fælles del

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Barnet er nr. af søskende Moders navn: Tlf. privat: Tlf. arbejde: Fars navn: Tlf. privat: Tlf. arbejde: Adresse: Tlf.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det Tværfaglige Småbørnsteam

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

PPR & Familie. - en hvidbog om PPR s og behandlergruppens arbejde

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

Vordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Frederiksberg Kommune Rådhuset 2000 Frederiksberg. J.nr. 2015/ Forsidefoto : Fællesrådgivningen

Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen. Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Indstilling til særligt dag- eller klubtilbud Jf. servicelovens 32 og 36, samt dagtilbudslovens 4

Teamledelse. Dagtilbud Broen

Inklusionspolitik på Nordfyn

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.

Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

BEKYMRET FOR DIT BARN?

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune

Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler

Visitationsprocedure på skoleområdet

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Indstilling til særligt dag- eller klubtilbud Jf. servicelovens 32 og 36, samt dagtilbudslovens 4

Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Notat om visitation af støtte til enkeltbørn

Skoleparathed i Aabenraa Kommune

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Forældreskema Bilag til pasnings- og fritidstilbuddets indstilling til støtteressourcer Forstærket pædagogisk indsats

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Transkript:

Fra tværfagligt team til distriktsteam OPLÆG til, hvordan vi udvikler Børn og Familie Nordfyns Kommune er nu over et år gammel. Vi har fået de første erfaringer med de tværfaglige team. Kan vi gøre det bedre og hvordan? Marts/april 2008 - SMC 1

Udfordringer år 1 efter reformen Nordfyns Kommune bevæger sig nu fra sammenlægning og hensynet til sikker drift og hensynet til at få organisationen til at fungere hen imod et udviklingsstadium et stadium med mere plads til at udvikle og forandre. Der er mange bolde at ta fat i: 1. Udvikling af organisationen 2. Ressourcemodellen 3. Visioner og målsætninger 4. Ledelse 5. Kommunikation 6. Det tværfaglige samarbejde professionalisme 7. Etc. Marts/april 2008 - SMC 2

Distriktsteam Erfaringerne har vist, at den måde, de tværfaglige team fungerer på i Nordfyns Kommune, er meget forskellig! Hvem indkalder? Hvem deltager? Hvem fører til referat? Hvem følger op? Hvem orienterer og til hvem? Etc. Intentionen for et år siden var, at der skulle være en ensartethed over måden teamene fungerer. Formålet var, at teamene kun skulle arbejde med bekymringssager, dvs. verserende sager kunne ikke behandles på møderne. Marts/april 2008 - SMC 3

Fra tværfagligt team til distriktsteam oplægget er inspireret fra andre kommuner Distriktsteamene organiserer samarbejdet mellem kommunens ansatte på børneområdet og på skolerne og institutionerne. Arbejdsformen i teamene skal sikre det professionelle tværfaglige samarbejde omkring et barn med særlige behov, når dette kræves. Der kan arbejdes med både bekymringssager og verserende sager. Distriktsteamene skal sikre: 1. at støtte ydes tidligt og sammenhængende 2. at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til social, psykologisk, lægelig og anden sagkundskab til gavn for børn med særlige behov Marts/april 2008 - SMC 4

Formål Formålet med distriktsteamene er at leve op til: o Folkeskoleloven o Dagtilbudsloven o Serviceloven o Sundhedsloven o Nordfyns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Kan forældrene deltage i mødet om barnet? Ja, hvis forældrene ønsker det, kan de deltage i mødet. Deltager de ikke - har personen der indstiller - til opgave umiddelbart efter mødet at orientere dem om drøftelsen og eventuelle forslag til handling. Forældrene får efterfølgende tilsendt referat, når det er godkendt af mødets faste deltagere. Marts/april 2008 - SMC 5

Deltagere i møderne? Faste deltagere i distriktsteammøderne fra Børn og Familie: o Skolens ledelse (fast mødeleder) o Institutionens ledelse o Distriktets PPR psykolog o Distriktets børne- unge sagsbehandler o Distriktets sundhedsplejerske o Dagplejepædagog o Sekretær / koordinator fra enten PPR, Børn- unge eller fra Sekretariatet i Børn og Familie Endvidere deltager: o Indstiller o Ad hoc deltagere o Forældre hvis de ønsker det Marts/april 2008 - SMC 6

Mødeplan Distrikterne er som udgangspunkt SKOLEDISTRIKTET Møder afholdes på større institutioner 1 gang om måneden - på mindre institutioner 1 gang hver anden måned (efter behov) o For at sikre smidighed i mødeafviklingen afholdes møderne på skolen. o Sekretær / tovholder udarbejder mødeplanen for et skoleår. Teamets sekretær modtager indstilling om barnet senest 10 arbejdsdage før mødet, udarbejder dagsorden og referat. o Når mødets deltagere har godkendt referatet sender sekretæren det til forældrene. Papirerne arkiveres. Marts/april 2008 - SMC 7

Specielt om småbørn For småbørn gælder, at det normalt er barnets bopæl skoledistrikt der afgør, hvilket team der skal behandle problemstillingen. For at sikre, at der mindst hvert halve år tages stilling til støttepædagogtimer til et barn i daginstitution, skal det drøftes på et teammøde, om støtten skal indstilles til visitationsudvalget. For at sikre, at der mindst hvert halve år tages stilling til specialpædagogisk støtte til et barn i daginstitution, skal det drøftes på et teammøde, om støtten skal fortsætte, eller der skal foreslås anden form for indsats. For at et barn kan tildeles støtte, skal der også foreligge en vurdering fra PPR / visitationsudvalget. Marts/april 2008 - SMC 8

Hvem kan indstille? o Daginstitutionen, skolen samt distriktsteamets medlemmer kan indstille en sag til drøftelse. o Forældre kan anmode om, at deres barns vanskeligheder drøftes i distriktsteamet. o Forud for indstillingen udfyldes indstillingsskema, hvor forældrene med deres underskrift giver tilladelse til, at den beskrevne problemstilling bliver drøftet med den beskrevne deltagerkreds. Marts/april 2008 - SMC 9

Praksis om mødets afholdelse Dagsorden for et distriktsmøde kan indeholde følgende punkter: o Godkendelse af referat o Nye personsager o Opfølgning af en sag o Evt. drøftelse af et aktuelt tema o Reelt anonyme sager (bekymringssager) Der afsættes ½ time til drøftelse af en ny sag. Til opfølgningssager afsættes 20 minutter. Såfremt der deltager forældre, må der påregnes lidt ekstra tid. Referat med konklusioner gennemgås inden mødets afslutning, og det aftales, hvordan forældrene skal orienteres, såfremt de ikke deltog i mødet. Marts/april 2008 - SMC 10

Problemstillinger: o Styring af sagerne edb-systemer og arkivering? o Sekretær / tovholderfunktionen hvor bør opgaven ligge? Hvad med ressourcer til opgaven? o Hvad med tavshedspligten afdelingerne imellem? o Kan forældreunderskriften løse problemer med tavshedspligten? o Hvordan sikres information til forældre såvel som relevante medarbejdere? o Hvem har myndigheden i distriktsteamet? o Har det kunnet fungere i andre kommuner? o Er der ulemper ved distriktsteamene? o Er der fordele ved distriktsteamene? o Hvornår vil det kunne træde i kraft? Marts/april 2008 - SMC 11

Tak for opmærksomheden Marts/april 2008 - SMC 12