Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 5 Februar 2014 Dette er projektets sidste nyhedsbrev og samler op på projektets resultater i hhv. Vejle og Slagelse kommuner
Det gode BUM-samarbejde i Vejle Kommune nu med etik Vejle Kommune har i et samarbejde med Slagelse Kommune i projektet Et styrket samarbejde på det specialiserede socialområde taget fat på en af de største udfordringer på det specialiserede socialområde nemlig øget effektivitet uden at slække på service og kvalitet. Dette kræver en prioritering af ressourcerne, så alle borgere med behov får relevant og rettidig støtte. I den forbindelse har den etiske BUM-model været en måde at anskue de enkelte etiske perspektiver i samarbejdet på. En etisk BUM-model Samarbejdet mellem myndighed og drift har siden kommunalreformen været udfordret af store kulturelle forskelle. Fordi driften tidligere selv havde ansvaret for at lave handleplanen sammen med borgeren. I dag er det myndighed, som bestiller opgaven hos udfører og sammen laver de den værdifulde handlingsplan. Det betyder, at myndighed og driften i langt højere grad end tidligere skal samarbejde. Det har været svært - og er det stadig. Myndighed Pligtetik Udfører Konsekvensetik Etiske principper: Integritet Sårbarhed Selvbestemmelse Værdighed Borgeren Nærhedsetik I Vejle Kommune tror vi på, at vejen til at imødekomme denne udfordring skal ske gennem en høj faglighed og motivation hos medarbejdere og ledere, innovation og udvikling - og ikke mindst en bedre koordination og samspil. På det specialiserede socialområde arbejder både udfører og myndighed derfor med det fælles mål at styrke BUM-samarbejdet og skabe et stærkt arbejdsfællesskab på tværs. Dette kræver kendskab til og respekt for hinandens faglige forudsætninger og opgaver. I projektet har vi derfor valgt at sætte fokus på BUM-samarbejdet i et etisk perspektiv. På den måde sikrer vi, at udfører og myndighed forstår hinanden og hinandens opfattelse af, hvad der er etisk forsvarligt, og hvad borgeren kan opnå. Modellen er en måde at anskue BUMsamarbejdet på og tager udgangspunkt i det etiske fundament, som ligger til grund for den etiske metode. Den etiske metode bygger på de tre etiske teorier og de fire principper. Modellen skal ikke forstås på den måde, at myndighed altid ser BUMsamarbejdet med pligtetikerens briller, men skal minde samarbejdspartnere om de forskellige etiske perspektiver. At vi har valgt etikken som omdrejningspunkt skyldes også, at vi gerne vil blive bedre til at samarbejde, lære af hinanden mv. Vi tror på, at vi bliver dygtigere og kan forbedre vores arbejde med borgerne, hvis vi har etikken med i vores målsætninger, indsatser og refleksioner sammen med borgeren, så vi 2
sammen kan udarbejde den værdifulde handle- og indsatsplan. ETISK Dialogforum Lederne skal gå forrest For at kunne nå målet skal lederne understøtte det gode samarbejde, og målet skal forankres i ledelsen. Projektdeltagerne har derfor lavet nogle opmærksomhedspunkter, som tager afsæt i de erfaringer, som de selv har gjort i forbindelse med BUM-projektet, og som kan være til inspiration for andre: Opmærksomhedspunkter 1. Vi arbejder med fastlagte dialogmøder mellem lederne i drift og myndighed. Det gør vi, fordi: vi vil sikre et gensidigt kendskab til hinanden vi vil afhjælpe mytedannelser vi i fællesskab vil geare organisationerne til fremtidens udfordringer 2. Vi har en fælles etisk referenceramme, som skal sikre: At vi har rum for fælles faglige og etiske refleksioner At vi har fokus på, at vi kan forbedre os At vi bliver bedre til at udfordre hinanden 3. Vi er bevidste om hinandens roller og opgaver. Det betyder: At vi respekterer, at vi er specialister på hvert vores felt At vi respekterer hinandens faglighed Vi vil bakke hinanden op og motivere hinanden til at yde vores allerbedste Som en del af projektet, er der også lavet et etisk forum, hvor medarbejdere i Velfærdsforvaltningen kan få drøfte etiske dilemmaer og udfordringer af et uvildigt forum. Det etiske dialogforum er inspireret af de etiske kommiteer, som man kender fra hospitalsverdenen. I Vejle Kommunes etiske dialogforum sidder medarbejdere fra forskellige områder i Velfærdsforvaltningen. Derudover har medarbejdere fra Familie og Forbyggelse og Jobcenteret også været inviteret med. Etisk sagsbehandling Det etiske dialogforum skal ses som en del af et etisk beredskab, som skal sikre, at det etiske perspektiv bliver en integreret del af praksis. I myndighed skal vi være klædt på til at handle etisk i mødet med borgerne. I særligt komplekse og dilemmafyldte sager, kan vi med fordel få det etiske dialogforums syn på dilemmaet. Det giver en sikkerhed for, at vi kommer omkring de etiske perspektiver, inden vi træffer en beslutning, fortæller myndighedschef Henrik Juul Kjær. 3
I 2013 var der fire møder, hvor der er behandlet dilemmaer fra hele velfærdsområdet. Projektleder Lotte Mikkelsen fortæller, at dilemmaerne ofte har kredset om borgernes ret til selvbestemmelse kontra de pårørende og medarbejderes bekymring for borgerens trivsel. Evaluering Tilbagemeldingerne og evalueringen har været, at forummets etiske overvejelser og refleksioner er gode, men kan blive endnu bedre med få justeringer. Bl.a. giver det bedst mening, hvis dilemmaerne bliver behandlet, mens de er helt aktuelle. Det er også et stort ønske, at dilemmaholderen deltager på forummets møder - for at forstå, hvad der ligger bag den skriftlige tilbagemelding, som dilemmaholderen får. Derfor inviterer vi nu dilemmaholderen med til vores møder, og vi kigger i øjeblikket på, om forummet kan træde sammen i akutte tilfælde, så vi kan behandle de aktuelle etiske dilemmaer, når en personalegruppe er kørt fast, siger Mette Møller Johannesen, socialfaglig konsulent og tovholder i Etisk Dialogforum. Etisk Dialogforum fortsætter i 2014 Det ligger fast, at Etisk Dialogforum kører videre - i første omgang i Velfærdsforvaltningen, og måske senere i andre dele af kommunen. Der er planlagt 4 møder i 2014. Etisk Dialogforum går filmens vej Der er i øjeblikket ved at blive lavet en film om Etisk Dialogforum. Filmen vises på en gallapremiere for ledere i Velfærdsforvaltning, hvor projektet formelt afsluttes. Derudover skal filmen sendes til andre kommuner som inspiration. Vejen til god velfærdsledelse i Slagelse Kommune Ambitionen med projekt Styrket samarbejde mellem Borger, Udførende virksomheder og Myndighed er at tage fat på en af de største udfordringer på det specialiserede socialområde, nemlig: at sikre prioriteringen af resurser, så alle borgere med behov får relevant og rettidig støtte fra systemet hverken mere eller mindre! Opgaveløsningen på det specialiserede socialområde foregår i dag i et komplekst samspil mellem borgerne, udførende virksomheder og myndighed. Projektets udgangspunkt er det spændingsfelt, der opstår i samarbejdet mellem myndighedsrådgiveren og den daglige ledelse på udførende virksomheder, når en borger skal visiteres og tildeles et individuelt forløb. Spændingsfeltet opstår, da myndighedsrådgiveren og den daglige leder på udførende virksomhed har hver deres faglige udgangspunkter og perspektiver på borgeren. Eksempelvis er myndighedsrådgiveren underlagt hensynet til lovgivningen og kommunens økonomi, mens den daglige leder er underlagt en pædagogisk antagelse om målgruppens behov og virksomhedens rammebetingelser. Selvom de to faggrupper vil borgen det bedste, kan der være betydelige forskelle i vurderingen af, hvad borgeren har behov for. Støj i det tværgående samarbejde mellem myndighedsrådgiverne og den daglige ledelse på udførende virksomhed er vigtig at komme til livs. Det er nemlig i dette tværgående samarbejde, at der træffes beslutning om niveauet for den støtte og hjælp, borgeren skal have tildelt. Men det er også i her, at den overordnede prioritering af resurser- 4
ne foregår. Udfordringen for fremtidens velfærdsledelse består derfor i at koordinere de mange hensyn og afbalancere de forskellige interesser og værdier, som hver part i samarbejdet repræsenterer. Projektet sætter spot på to problemstillinger på det specialiserede socialområde: 1. Hvordan det tværgående samarbejde mellem myndighedsrådgiverne og den daglige ledelse på tilbuddet kan styrkes. 2. Hvordan ledelsen kan mestre de mange modsatrettede interesser, hensyn og værdier, der opstår i samspillet mellem borgere, teamledere og myndighedsrådgivere. I projektet er der udviklet en række nye metoder, som indarbejder etikken og styrker dialogen og de tværgående samarbejdsrelationer inden for rammerne af den modificerede BUM-model. Som et bidrag til debatten om fremtidens velfærdsledelse har projektet videreudviklet den modificerede BUM-model med et etisk og relationelt perspektiv. Modellen Den etiske BUM-model har til formål at ruste fremtidens velfærdsledelse til at prioritere resurserne, så alle borgere får relevant og rettidig støtte fra systemet. Den etiske BUM-model præsenteres i slutningen af nyhedsbrevet. Projektets resultater I det følgende præsenteres projektets mål og resultater i Slagelse Kommune. Projektets metoder er beskrevet i faktaboksen på s. 3. Mål 1. Den etiske BUM-model har styrket samarbejdet mellem myndighed og udførende virksomheder. Slagelse Kommune har realiseret målet om implementering af den Sociale Værkstøjskasse, hvor dialogen mellem myndighed og udførende virksomheder om og med borgeren bygger på et fælles sprog. Implementeringen af den Sociale Værkstøjskasse har gjort op med tidligere tiders ofte mange forskellige tilgange til udredningen af borgerne. (Tidligere havde virksomhederne deres egne udredningssystemer, som var tilrettet tilbuddets målgruppe, og myndighederne deres. Med den sociale værktøjskasse er der indført et system, hvor drøftelserne om og med borgerne hviler på et fælles sprog og med en tydelig kompetencefordeling mellem myndighed og udførernes roller. Myndighed har den fulde kompetence for resursetildelingen, mens udredningsdelen er et delt samarbejde mellem myndighed, borger og udfører. Den Sociale Værktøjskasse har skabt rammebetingelserne for et godt og velfungerende tværgående samarbejde mellem myndighed, udførende virksomheder og borger. Men der er tale om et komplekst værktøj, som i høj grad griber ind i kulturen, holdningerne og rutinerne på området. Ligesom der er tale om et værktøj, som fortsat er under udvikling i forhold til at gøre det sprogligt mere forståeligt for borgerne, samt sikre borgerne en korrekt og ensartet resursetildeling. Effekten af den Sociale Værkstøjskasse er slået positivt igennem på myndighedsniveau, hvorimod der tegner sig et mere diffust billede på udførerniveau. Systemets kompleksitet og intervenerende karakter taget i betragtning, vurderer Slagelse Kommune imid- 5
lertid, at målet om et styrket tværgående samarbejde mellem myndighed og udførende virksomheder er realiseret. Over tid vil den positive effekt af den Sociale Værktøjskasse slå tydeligere igennem, når kulturen, holdningerne og rutinerne har tilpasset sig sproget, metoden og kompetencefordeling mellem myndighed og de udførende virksomheder. Mål 2. Udviklingen og tydeliggørelsen af ledelsesprofiler og perspektiver har klædt lederne bedre på til at gå i front som rollemodel og kommunikator i styrkelsen af det tværgående samarbejde mellem udfører og Myndighed. Konsulentfirmaet Gitte Haslebo har gennemført et kursus i relationel etik for virksomhedslederne og den øverste administrative ledelse. Uddannelsen har skabt et solidt grundlag for den fortsatte lederudvikling i Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug. I projektperioden har virksomhedslederne og den administrative ledelse mødtes cirka en gang om måneden i Lederforum, hvor de har drøftet ledelse ud fra forskellige vinkler. I særlig grad har der været fokus på ledelse gennem relationer, fortællinger og etikken. Effekten af lederuddannelsen og lederudviklingen i Lederforum har primært vist sig i ledernes relationer til hinanden. Hvorimod effekten på medarbejderniveau endnu ikke er slået igennem. Det tager tid, da ledelse gennem relationel etik kræver en ny tilgang til ledelsesopgaven, som kun kan opnås gennem øvelse i praksis, refleksion og sparring. I den kommende tid er der derfor fokus på at opbygge et refleksivt rum i Lederforum, hvor ledelsesdilemmaer og ledelsesmæssige problemstillinger søges afklaret ud fra en etisk ledelsesmodel. Formålet er at træne lederne i at træffe den gode beslutning ud fra flere valgmuligheder. Mål 3. Etisk Dialogforum har sat det etiske perspektiv i system i behandlingen af særlig komplekse borgersager og har styrket den etiske kvalitet i dialogerne, i beslutninger og handlinger samt den relationelle koordinering mellem aktørerne. Den etiske model, som er udviklet af konsulentfirmaet Etikos, er både implementeret på udfører- og myndighedsniveau samt i Etisk Dialogforum. Implementeringen af modellen har derved vundet langt større organisatorisk udbredelse end forudsat i projektets oprindelige mål, som kun vedrørte Etisk Dialogforum. Det samme gør sig gældende med typen af sager til drøftelse i Etisk Dialogforum. Disse er udvidet fra komplekse borgersager til også at omfatte politiske temaer. Frontpersonalets direkte arbejde med borgerne hviler ligeledes på refleksioner og drøftelser ud fra den etiske model. Målet om at sætte etikken i system er således realiseret. Arbejdet med den etiske model er imidlertid en kompetence, som det tager lang tid at tilegne sig. Her er ikke tale om et praktisk værktøj fx et økonomistyringssystem hvor læringen primært er faktuel. Etikken stiller derimod høje krav til den enkelte medarbejders evne til refleksion og analyse. At arbejde ud fra et etisk afsæt til styrkelse af den etiske kvalitet og tillid mellem aktørerne er således et fortløbende arbejde, hvor målet om etisk kvalitet altid vil være aktuelt. Den etiske kompetence udvikles over hele livet og består af en kombination af livsklogskab og teoretisk viden om de forskellige etiske perspektiver. 6
Udfører Bestiller Projektets tre spor i Slagelse Projektets metoder er opdelt i tre spor, der retter sig mod forskellige niveauer i organisationen: 1. spor: Den Sociale Værktøjskasse I samarbejde med konsulentfirmaet ISU+ har projektet udviklet metoden Den sociale værktøjskasse, som bygger sig på den internationale anerkendte funktionsudredningsmetode ICF. Den etiske BUM-model Den etiske BUM-model er en videreudvikling af den modificere BUM-model, hvis fokus primært hviler på visitation, styring af ressourcer og kvalitetssikring i opgaveløsningen. Den modificerede BUM-model Den sociale værktøjskasse består af en række værktøjer, som sikrer den røde tråd fra den politiske beslutning om serviceniveauer til myndighedsrådgiverens afgørelse om den ydelse, borgeren kan få tildelt. Det skaber fuld gennemsigtighed i sammenhængen mellem ydelse og pris samt dokumentation for effekten af indsatsen. Dialog Modtager af ydelsen Samtidig skal værktøjskassen tilvejebringe et fælles sprog, som skal styrke samarbejdet og tilliden mellem myndighedsrådgiverne og teamlederne i udredningen af borgeren. Dialogen og samarbejdet om borgeren foregår således ud på en på forhånd defineret ramme, hvor fokus er på borgerens resurser. 2. spor: Relationel etik Det øverste ledelseslag har gennemført en uddannelse i relationel etik. Tanken bag lederuddannelsen er, at ledelsen nødvendigvis på gå foran ved større forandringsprocesser. I forhold til projektet er der fokus på at styrke det tværgående samarbejde mellem myndighedsrådgiverne og de daglige ledere på udførende virksomheder. Den relationelle etik har fokus på relationerne i samarbejdet mere end på selve opgaveløsningen. Uddannelsen tager afsæt i en etisk blomst med 5 blade, som tydeliggør betydningen af social ansvarlighed, dialog, positionering, solidarisk refleksivitet og det at mødes som moralske aktører. Effekten af lederuddannelsen er en øget opmærksomhed blandt Den lederne etiske på etikken BUM-model og relationerne såvel i den ledelsesmæssige praksis som i arbejdet med og om borgerne. Den Etiske BUM-model er en videreudvikling af den modificerede BUM-model, hvis fokus 3. spor: Etisk Dialogforum primært hviler på visitation, styring af ressourcer og kvalitetssikring opgaveløsnin- Etableringen af et Etisk Dialogforum i Slagelse Kommune har til formål at skabe et refleksivt rum, hvor en borgersag eller gen. et politisk tema analyseres ud fra et etisk perspektiv. Grundlaget for analysen er en etisk model, som er udviklet af konsulentfirmaet Etikos. Modellen bygger på tre forskellige etiske teorier og fire etiske principper. Etisk dialogforum skal sikre borgerne en kvalificeret behandling af sagerne ud fra et etisk perspektiv, før der træffes en politisk beslutning, en myndighedsafgørelse eller en pædagogisk handling. Som figuren viser, er myndighedsfunktionen i den modificerede BUM- model skarpt adskilt fra udførerdelen. Men i en erkendelse af, at flere målgrupper er karakteriseret ved behovet for specialiseret viden i det sagsforberedende arbejde, har man i den modificerede udgave valgt at inddrage udførers specialviden, se modellens stiplede linje dialog mellem bestiller og udfører. En svaghed ved den modificerede BUMmodel er, at den ikke tager højde for, at der mellem bestiller og udfører, kan være betydelige forskelle eller ligefrem modsætninger i deres vurdering af borgerens behov. De to organisatoriske enheder har nemlig forskellige faglige tilgange og er underlagt forskellige hensyn. Det øger risikoen for uenighed i samarbejdet eller ligefrem en tillidskløft, hvilket kan forlænge sagsbehandlingstiden. I den etiske BUM-model suppleres modellens fokus på opgaveløsning med et relationelt og etisk perspektiv i dialogen mellem bestiller og udfører. Det vil sige at det er selve dialogen mellem bestiller og udfører der er central i den etiske BUM-model, se nedenstående figur Den etiske BUMmodel. 7
Figuren illustrerer dialogen mellem parterne i visitationen af borgeren. En væsentlig forudsætning for at dialogen forløber optimalt er at der er opbygget en relation mellem parterne, som hviler på anerkendelse, respekt og tillid. Etikken skaber det nødvendige refleksive rum som fungerer samlende for dialogen mellem bestiller og udfører. Således er det ikke udelukkende økonomi, jura og pædagogikken, som sætter rammerne for dialogen med og om borgeren. Dialogen løftes til at se borgeren ud fra et humanistisk værdisæt. omkring borgerens situation ud fra tre etiske teorier (nærheds-, pligt- og konsekvensetik) opbygger en argumentation for valget af den bedst mulige indsats i praksis. Den etiske BUM-model kvalificerer dialogen mellem bestiller og udfører i visitationen af borgeren ved at tilføre den modificerede BUM-model en humanistisk vinkel. Således betragtes borgeren ikke udelukkende fra en økonomisk, juridisk eller pædagogisk faglighed, men også ud fra en menneskelig synsvinkel. Den etiske BUM-model Den bedst mulige indsats Etisk BUM-model 4 etiske principper Mulige indsatser De dobbeltrettede pile mellem den bedst mulige handling, etiske principper og mulige handlinger i praksis illustrerer dialogprocessen mellem bestiller og udfører. Med afsæt i visitationen drøfter parterne de mulige indsatser (handlinger) overfor borgeren. Efterfølgende vurderes indsatserne i forhold til fire etiske principper, som handler om integritet, selvbestemmelse, værdighed og sårbarhed. Hvordan vælger man så den bedst mulige indsats for borgeren ud fra et etisk perspektiv? Bestiller og udførers fælles refleksion 8
Case på den Etiske BUM-model: Borgeren uden bolig-? Myndighed og udfører kan ikke umiddelbart finde en løsning på en 68-årig handicappet borgers boligsituation. Han er svær at placere i forhold til ældreområdets aktuelle botilbud både på grund af en afvigende adfærd og sit alkoholmisbrug. Han havde tidligere boet på forskellige forsorgshjem. Efter en større operation var han imidlertid blevet kørestolsbruger, og forsorgshjemmene var derfor ikke længere i stand til at have ham boende. Han er midlertidigt blevet placeret på et socialpsykiatrisk botilbud, men udtrykker selv ønske om at bo på gaden. Sagen kompliceres af, at borgeren i myndighedsrådgiverens øjne har en urealistisk forestilling om, hvordan han vil håndtere sit eget liv og den situation, han er kommet i. Hvilke muligheder har myndighed og udførende virksomheder for at tilbyde borgeren den rette indsats, som både tager højde for borgerens situation og borgerens eget ønske? Ved anvendelsen af den etiske BUM-model kan myndighedsrådgiveren i samarbejde med udførende virksomheder og borgeren afdække mulige indsatser. I en dialog opridses mulige indsatser. Disse sættes overfor de 4 etiske principper om integritet, værdighed, selvbestemmelse og sårbarhed samt de tre etiske teorier. Formålet er at få et overblik over de afledte konsekvenser af hver indsats for såvel borgeren som de økonomiske resurser. Valget af den bedste indsats sker ud fra en afvejning af færrest mulige konsekvenser for såvel borger som de økonomiske resurser. På baggrund af analysen af mulige indsatser og deres afledte konsekvenser træffer myndighedsrådgiveren til sidst den gode afgørelse om den bedst mulige indsats. 9