For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen



Relaterede dokumenter
Drejebog 2. for implementering af skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler på folkeskolerne i Odder Kommune. Senest redigeret den

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

Implementering af folkeskolereform

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Hovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

Kommunikationsstrategi for skoleområdet

Proces omkring implementering af ny skolereform

Ny skole Nye skoledage

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Opgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er :

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Kilde Initiativ Beskrivelse Pejlemærke Prioritet. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet møder fra 8 14 hver dag

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Skolereform baggrundsbilag

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Formandens Årsberetning juni 2012

FOLKESKOLEREFORMEN.

Januar Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Skabelon til handleplan for implementering af digitale læringsmiljøer

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

Inklusion på Skibet Skole

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Alle børn skal lære mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Indsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Greve Kommunes skolepolitik

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Oplæg for deltagere på messen.

Præsentation. Thomas Petersen Udviklingskonsulent skoleområdet Solrød Kommune

Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den

Spørgsmål og svar om den nye skole

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

tænketank danmark - den fælles skole

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Transkript:

Drejebog For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen 1. Værdier Nye aftaler og nytænkning I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale og reglerne i den nye arbejdstidsaftale. Der lægges op til nye måder at organisere arbejdstid og læring på i både arbejdstidsaftalen og skoleaftalen. Implementeringsprocesser af denne karakter fordrer tydelige mål, inddragende processer og evaluering af initiativer. Processer som engagerer både ledelse og personale i nytænkning af arbejdsmåder, samarbejdsformer og læringsmiljøer på skolen. Diversitet fremmer nytænkning, når den foregår i anerkendende miljøer. Der nedsættes både tværfaglige og monofaglige arbejdsgrupper på de enkelte skoler og i forvaltningsregi. Dialog For at kunne forstå og gennemføre implementering af ny arbejdstidsaftale og skoleaftale er kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere afgørende. Kommunikation og dialog er væsentlige faktorer for organisationers udvikling, forandring og eksistensgrundlag. Elementerne fra kommunikation og dialog tilfører organisationer ny viden, forståelse og meningsdannelse. Igennem hele processen vil der være fokus forvaltningens og skolernes interne kommunikation. I dialogen er sandheden ikke givet på forhånd. Parterne skal gennem et ligeværdigt samarbejde forsøge at få det bedste frem i hinanden. Forvaltningen planlægger et forløb, som inddrager ledelse og personale og som sigter efter at klæde ledelsen på til at planlægge kvalitetsprocesser og lede dialogbaserede forandringsprocesser på egen skole. Folkeskolen består af forskellige personale- og brugergrupper, som sammen sikrer børnenes trivsel og læring i gode rammer. Folkeskolens forskellige personale- og brugergrupper inddrages i processen. Helhed i Børn og unge Forvaltningen lægger op til helhedsorienteret indsats, som samtænker børn og ungeområdet. Ikke blot på skoleområdet, men for skole, daginstitution, PPR og ungdomsuddannelserne. Konklusionerne for Fremtidens dagtilbud inddrages i processen, så børnesyn, fokusområder og struktur i højere grad samtænkes. Inklusionshandleplanen udvides til daginstitutionsområdet og ungdomsuddannelserne. Der nedsættes derfor arbejdsgrupper, som består af repræsentanter fra de forskellige områder. Fokusområderne fra skolestrategien lægges under processen og tilrettes i det omfang, det er nødvendigt. Effektivitet De to aftaler lægger op til at der skal arbejdes på nye måder. I økonomiaftalen ml. KL og regeringen er der afsat 1.2 mio til Odder Kommune til implementering af centrale dele af folkeskoleaftalen. Det er en uimodsigelig betingelse, at de to aftaler tilsammen skal bidrage til en både større produktivitet og højere effektivitet i folkeskolen. Dokumentnr.: 727-2013-66748 side 1

2. Proces Udviklings- og implementeringsprocessen vil mindst tage to år. Processen vil overordnet gennemgå følgende proces, hvor delelementerne overlapper hinanden. Status (aug - sept ) Analyse og beskrivelse (aug - nov) Dialog og formidling (sep-jan) Vedtagelse og planlægning (jan-maj) Implementering og evaluering (aug - Opfyldelsen af intentionerne i skoleaftalen med de afsatte ressourcer fordrer, at forvaltningen tager initiativ til at lave en status over forhold på skoleområdet, som bliver berørt af arbejdstidsaftale og skoleaftale. Forvaltningen udfærdiger et statusnotat. Herefter analyseres og beskrives særlige forhold, som har betydning for muligheden for at implementere de to aftaler: ressourcetildeling, tværfaglig samarbejde, sammenhæng ml. undervisning og fritid, mulighed for at understøtte bevægelse og motion på skolerne, partnerskaber, efteruddannelse mm. Der etableres arbejdsgrupper med deltagelse af forskellige faggrupper, som overordnet - analyserer status - beskriver muligheder og udfordringer, - laver anbefalinger til løsningsmuligheder. Sideløbende med og efter analyse/beskrivelsesfasen etableres dialog med folkeskolens forskellige parter: MED, skolebestyrelser, elevråd og de faglige organisationer. Formålet med dialogerne er - at formidle status på projektet - kvalificere arbejdet med analyser og beskrivelser via dialog med forskellige parter - at udbrede ejerskabet til projektet til folkeskolens mange aktører for at lette den efterfølgende implementering Ultimo november sammenfattes analyser og anbefalinger fra arbejdsgrupper og dialogparterne i et notat. Notatet danner udgangspunkt for politisk drøftelse og vedtagelse i januar og februar måned. Forvaltningen anbefaler, at lederne deler viden om muligheder og udfordringer i de nye aftaler, men at de venter med at inddrage personalegrupper indtil byrådet har taget stilling til økonomi, skolestruktur mm. Skolerne udarbejder herefter en implementeringsplan for den enkelte skole. Implementeringsplanerne skal være forvaltningen i hænde den 14. marts 2014. Dokumentnr.: 727-2013-66748 side 2

3. Organisering Arbejdet med aftalerne og strategien involverer mange aktører. Nedenstående diagram illustrerer organiseringen af de forvaltningsinitierede initiativer, som vil være særlig intense i tidsrummet august til december 2013. Projektejer: Mads Gammelmark Projektleder Lise Gammelby Styregruppe Styregruppen består af: Mads Gammelmark, Lise Gammelby, Mette Lunau Larsen, 1 repræsentant fra BUK 1 repræsentant fra Skanderborg-Odder lærerkreds, 1 repræsentant fra BUPL, 1 repræsentant fra lederforeningen, 1 repræsentant fra forældrebestyrelserne, Styregruppen mødes hver anden måned og drøfter centrale elementer i processen. Dokumentnr.: 727-2013-66748 side 3

Projektgruppe Består af projektleder Lise Gammelby og 1 projektmedarbejder, som vil være gennemgående i projektet Projektgruppen bliver løbende assisteret af HR, økonomi og kommunikation. Arbejdsgrupper Der skal nedsættes 6 forskellige arbejdsgrupper. Tre har fokus på forhold, som retter sig imod rammeforhold: økonomi, bygninger, arbejdstidsaftale og arbejdsmiljø. Tre af grupperne retter sig mod indholdet i skoleaftalen, og er inddelt i forhold til faserne på skolerne: indskoling, mellemtrin og udskoling. Indsatsområder, som er fælles for skolerne er inddraget i den samlede projektorganisering. Det gælder inklusion, som har været drøftet i en separat arbejdsgruppe i skoleåret 2013/14, forsøg med aktivitetstimer og udskoling. De tre indsatsområder er afspejlet i de tre fasegrupper. Fasegrupperne drøfter udfordringer og laver anbefalinger i forhold til de sammenlignelige temaer. Foreløbig er temaerne følgende: inklusion, bevægelse og motion, lektiehjælp, tværfagligt samarbejde, samarbejde med partnere i lokalsamfundet, internationalisering og sprog, forældre og elevindflydelse, mål og evaluering samt personalets efteruddannelse. Alle arbejdsgrupperne skal arbejde med at finde nye løsninger inden for den eksisterende skolestruktur med 7 skoler. Ressourcetildelingsmodel Skolernes ressourcetildelingsmodel er lavet på basis af 08-arbejdstidsaftalen. Modellen skal tilrettes den nye arbejdstidsaftale og skal finde løsninger på utilsigtede konsekvenser af den tidligere ressourcetildelingsmodel. Modellen har sammen med besparelserne på skoleområdet givet de små skoler store udfordringer i forhold til at få enderne til at nå sammen. Arbejdsgruppen består af: Økonomikonsulent: Birgitte De Place Projektmedarbejder 3 repræsentanter fra skoleledelsen. Arbejdsgruppen indleder arbejdet med ressourcetildelingsmodellen medio august. Den nye ressourcetildelingsmodel skal være færdigbehandlet senest 1. november, idet den danner et væsentligt udgangspunkt for arbejdet i de øvrige arbejdsgrupper. Arbejds- og undervisningsmiljø I den nye arbejdstidsaftale skal personalet som udgangspunkt undervise, forberede sig og mødes på skolen i tidsrummet 8 15.30. Der vil derfor være behov for at vurdere skolernes mulighed for at etablere fysiske arbejdspladser, som understøtter personalets forskellige arbejdsmåder. Byggeri skal også vurdere, hvorvidt skolerne bygningsmæssigt kan leve op til intentionerne i folkeskoleaftalen. Byggeri udarbejder et notat på basis heraf. Gruppen skal endvidere lave analyser af udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og komme med anbefalinger til tiltag og evalueringer i de kommende år. Analyserne i forhold til arbejdsmiljø omfatter både medarbejdere og ledelse. Arbejdsgruppen består af: Projektmedarbejder HR-konsulent Ulla Salling Dokumentnr.: 727-2013-66748 side 4

Konsulent fra afdelingen byggeri: Inddragelse af personale og ledere ad hoc Gruppen udarbejdet et notat, hvori der redegøres for skolernes muligheder for at skabe arbejdspladser, som afspejler de forskellige opgaver samt lever op til intentionerne i arbejdsmiljøloven. Notat færdiggøres medio oktober. Fasearbejdsgruppe: Indskoling Faste medlemmer 1 projektmedarbejder 1 skoleleder 1 sfo-leder 1 dagtilbudsleder 1 medarbejderrepræsentant Løbende medlemmer temaafhængige Temaerne i arbejdsgruppen er mangfoldige, og det vil ikke være muligt for det samme fagpersonale, at være vidende om alle forhold. Derfor rekrutteres der forskelligt personale afhængigt af temaet. På hvert temamøde deltager 1 lærer eller pædagog fra hver skole, som har en faglig baggrund. Formålet med at inddrage forskellige fagpersoner til hvert temamøde er dels at kvalificere arbejdet med udfordringer og anbefalinger i de enkelte temaer, dels at optimere deltagernes mulighed for at bringe viden og metoder tilbage til den enkelte skole. Hvert temamøde varer 2 3 timer. Projektmedarbejderen er ansvarlig for mødets afholdelse og sammenfatning af pointer. Ledelsen sikrer det organisatoriske perspektiv. Fasearbejdsgruppe: Mellemtrin Faste medlemmer 1 projektmedarbejder 1 skoleleder 1 souschef/viceskoleleder/pæd. leder 1 medarbejderrepræsentant Løbende medlemmer - temaafhængige På hvert temamøde deltager 1 lærer eller pædagog fra hver skole, som har en faglig baggrund. Formålet med at inddrage forskellige fagpersoner til hvert temamøde er dels at kvalificere arbejdet med udfordringer og anbefalinger i de enkelte temaer, dels at optimere deltagernes mulighed for at bringe viden og metoder tilbage til den enkelte skole. Hvert temamøde varer 2 3 timer. Projektmedarbejderen er ansvarlig for mødets afholdelse og sammenfatning af pointer. Ledelsen sikrer det organisatoriske perspektiv. Fasearbejdsgruppe: Udskoling Faste medlemmer 1 projektmedarbejder 1 skoleleder 1 pæd. leder 1 uu-leder 1 medarbejderrepræsentant Dokumentnr.: 727-2013-66748 side 5

Løbende medlemmer - temaafhængige På hvert temamøde deltager 1 lærer eller pædagog fra hver skole, som har en faglig baggrund. Formålet med at inddrage forskellige fagpersoner til hvert temamøde er dels at kvalificere arbejdet med udfordringer og anbefalinger i de enkelte temaer, dels at optimere deltagernes mulighed for at bringe viden og metoder tilbage til den enkelte skole. Hvert temamøde varer 2 3 timer. Projektmedarbejderen er ansvarlig for mødets afholdelse og sammenfatning af pointer. Ledelsen sikrer det organisatoriske perspektiv. 4. Aktører og roller Ledere Personale Forældre Elever Frivillige organisationer Forvaltning Skoleledere Ledere MED Faglige organisationer Lærer- og pædagoggrupper Skolebestyrelser Forældremøder Elevråd klasser Idrætsforeninger Musikskole Ældresektoren m.fl Ledere Forvaltningen Forvaltningen leder processen og har ansvar for den overordnede planlægning og implementering af aftalerne. Forvaltningen har ansvaret for, at der bliver udarbejdet analyser af forhold omkring arbejdstid, arbejdsmiljø samt den samlede økonomi for skolerne i Odder. Forvaltningen har ansvaret for, at skolelederne får de rette værktøjer til at lede skolerne med de nye aftaler. Forvaltning har ansvaret for, at byrådet får oplysninger om udfordringer og anbefalinger i forhold til aftalerne, så der overordnet kan træffes beslutning og struktur, økonomi og organisation. Forvaltningen har ansvaret for, at der afholdes individuelle ledersamtaler ml forvaltning og ledere om ledelsesudfordringer på den enkelte skole i forhold til de nye aftaler. Skoleledelsen Skoleledelsen består af den samlede ledelsesgruppe, som er ansat ved den enkelte skole: skoleleder, SFOleder, souschef, adm. leder, dagtilbudsleder m.fl. Skolelederne er ansvarlige for drøftelserne i de af forvaltningen nedsatte studiegrupper. Her deles de viden om udfordringer og anbefalinger i arbejdet med aftalerne set fra et ledelsesperspektiv. Skoleledelsen skal alle deltage i fælles ledelseskurser om implementering af aftaler og inklusion. Skoleledelsen er ansvarlige for implementering af kommunens fælles initiativer på den enkelte skole samt sikre at den enkelte skole tilpasse aftaler til en lokal kontekst. Skoleledelsen er ansvarlige for at lave tiltag, som støtter gode undervisningsmiljøer og arbejdsmiljøer i en forandringsfase. Skolelederne er ansvarlige for, at personale fra hver skoler deltager i fasearbejdsgrupperne. Dokumentnr.: 727-2013-66748 side 6

Personale Med-udvalgene Medudvalgene indtager en særlig rolle i forbindelse med indførelse af ny arbejdstidsaftale. MED-udvalgene mødes løbende på de enkelte skoler og samles på tværs af skoler to gange i løbet af skoleåret 2013/14. Aktiviteterne i MED-udvalgene på skolerne er en naturlig del af skolens virksomhed og deltagerne aflønnes af skolerne. I de to fælles mødes søges medarbejdernes lønninger dækket via centrale puljer. Kommissorium: At monitorere arbejdsmiljøet på skolerne under arbejdet med omlægning At drøfte muligheder og konsekvenser når lærerne skal udføre størstedelen af arbejdet på skolen At drøfte etablering af arbejdspladser på skolerne Samarbejde på tværs af faggrænser At drøfte roller og opgaver i forbindelse med ny arbejdstidsaftale og skolereform Faglige organisationer De faglige organisationer samarbejder med forvaltning i forhold til fortolkning og implementering ny arbejdstidsaftale Deltager i styregruppearbejdet Drøfter arbejdstidsaftaler med forvaltning og skoleledelse og bidrager til formidling på skoler Drøfter professionsidealer og samarbejde Deltager i planlægning af TR-lederdøgn Lærere og pædagoger Det er vigtigt, at den enkelte lærer og pædagog ved, hvilke konsekvenser læreraftalen har for den enkelte medarbejder og at de har indflydelse på den hverdag, som skal ud. Implementeringen af ny arbejdstidsaftale og skoleaftale skal tænkes som en læringsproces for personalet. Regeringens og kommunens mål skal være tydelige, og personalet skal kunne følge deres egen læringsproces i forhold hertil. De skal vide, hvad der forventes, og hvornår de lykkes. Der planlægges med følgende aktiviteter: Stormøde om arbejdstidsaftale Cafemøder på Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole om centrale tanker i reformen. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af lærere og pædagoger fra alle skoler, som drøfter personalets læring i forhold til reform: mål, tiltag, feedback. Aflønning sker centralt. Personalet deltager i fasearbejdsgrupperne samt i arbejdsgrupper på skolerne. Forældre Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Den nye skolereform indebærer, at eleverne skal tilbringe mere tid på skolen. Skolebestyrelserne indgår i dialogmøder med udvalget for Børn, unge og kultur Skolebestyrelserne tager initiativ til drøftelser med forældregrupperne på skolerne. Elever Eleverne indgår i drøftelserne i det fælles elevråd og på skolerne. De bidrager med at vurdere udfordringer og komme med anbefalinger fra et elevperspektiv. Dokumentnr.: 727-2013-66748 side 7

Frivillige organisationer Skolerne skal i højere grad åbne for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen ved at kommunerne forpligtes til at lave samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det lokale foreningsliv og den kommunale musikskole inddrages i relevante temaer i fasearbejdsgrupperne. De lokale aktører er i dialog med skolelederne.. Dokumentnr.: 727-2013-66748 side 8