Stillings- og personprofil Institutionschef (fængselsinspektør) Enner Mark Fængsel Oktober 2016
Arbejdsgiver Direktoratet for Kriminalforsorgen Adresse Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Stilling Institutionschef (fængselsinspektør) Refererer til Områdedirektøren for Midt- og Nordjylland Ansættelsesforhold Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2017. Stillingen er en tjenestemandsstilling placeret i lønramme 38, hvor årslønnen aktuelt er 610.628 kr. Stillingen kan besættes på åremål. Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen. Ansættelsesstedet er Enner Mark Fængsel Frodesdalsvej 3, 8700 Horsens. Yderligere oplysninger Områdedirektør for Midt- og Nordjylland Una Jensen Telefon 72 55 41 10 Partner Trine Schandorff Telefon 70 11 20 22 eller 21 14 55 86 Der henvises desuden til Kriminalforsorgens hjemmeside: www.kriminalforsorgen.dk. Under job kan stillingen søges elektronisk Rekrutteringsforløbet Ansøgningsfrist: Mandag den 7. november 2016 kl. 12.00. Ansøgningen stiles til Dronningen. 1. samtaler: Onsdag den 14. november 2016 Test: Tirsdag den 16. november 2016 2. samtaler: Mandag den 23. november 2016 2
Fra fængsel til fremtid Mens jeg har været her på afdelingen, er mit fokus flyttet fra fængsel til fremtid. Her mærker jeg respekt og anerkendelse fra både ansatte og medindsatte, og jeg har en fornemmelse af at være herre over mit eget liv. Jeg er begyndt at tro på, at jeg måske kan få en fremtid uden kriminalitet. Citatet er fra en indsat i et af Danmarks fængsler og er et eksempel på, at Kriminalforsorgen er under forandring. Hvor indsatte, der kan bidrage, er med til at beslutte regler, rydde op efter sig og uddanner sig under afsoningen på særlige uddannelsesafdelinger. Kriminalforsorgen som organisation er ligeledes blevet ændret indenfor de seneste par år. Det skal være tydeligt for vores klienter, at de møder én og samme myndighed, fra det øjeblik de træder ind i Kriminalforsorgen, til de forlader os igen. Med den nye organisation sætter vi opgaven i centrum og skaber et mere sammenhængende forløb for klienterne. Både internt mellem vores institutioner og ved en styrkelse af vores eksterne relationer til for eksempel kommuner, regioner og vores samarbejdspartnere i straffesagskæden. Det er blandt andet dét, områdekontorerne har til opgave at sikre. (Johan Reimann, direktør, Direktoratet for Kriminalforsorgen.) Kriminalforsorgen er i gang med en forandringsproces, der blandt andet har resulteret i en ny organisering. Formålet med organiseringen er, at: skabe bedre sammenhæng i forløbene fra klienter bliver anholdt, til de bliver løsladt sikre et godt samarbejde på tværs i Kriminalforsorgen og med andre myndigheder og samarbejdspartnere gøre gode erfaringer i én institution til best practice i hele Kriminalforsorgen understøtte visionen om at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Den nye struktur betyder et samlet kvalitetsløft af vores arbejde i Kriminalforsorgen. Hvis vi i koncernledelsen for eksempel bliver opmærksomme på, at et fængsel har haft særlig held med at begrænse antallet af volds- og trusselsepisoder, så ser vi på, om det kan bruges til at skabe en best practice i alle fængslerne. På den måde sikrer vi, at denne gyldne viden ikke går tabt, men kan være til gavn for alle ansatte og klienter. (Anne Marie Heckscher, områdedirektør, Kriminalforsorgen Syddanmark.)
Om Kriminalforsorgen Kriminalforsorgens formål er at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Krav Der er nogle almene krav, som sætter rammerne for dette arbejde: Menneskeværd Kriminalforsorgen skal respektere det enkelte menneske og de almindeligt anerkendte menneskerettigheder. Ukrænkelighed Kriminalforsorgen må ikke pålægge de dømte andre begrænsninger, end hvad der følger af lovgivningen og af fuldbyrdelsen af straffen. Retshåndhævelse Kriminalforsorgen skal ved tilrettelæggelsen af straffuldbyrdelsens gennemførelse respektere de almindeligt anerkendte hensyn, der ligger bag straffen. Retsfølelse Kriminalforsorgen skal tage hensyn til den almindelige retsfølelse i samfundet og hos ofrene for kriminaliteten. Hovedopgave Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde (gennemføre) straf. Frihedsstraf, dvs. fængselsstraf, som udstås i fængsler og arresthuse. Tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste og fodlænke, som varetages af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). Vision og strategi Kriminalforsorgens grundlæggende værdi er: Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde. Værdien udtrykker, hvordan medarbejderne i Kriminalforsorgen gør deres arbejde bedst. Den er således retningsgivende for den enkelte medarbejder i Kriminalforsorgen. Værdien indeholder de to sidestillede led af Kriminalforsorgens hovedopgave: På den ene side hensynet til kontrol og sikkerhed Kriminalforsorgen skal gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen. På den anden side støtte og motivation Kriminalforsorgen skal motivere den dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Værdien udtrykker ikke et enten-eller, men et både-og. Det er, når Kriminalforsorgens medarbejdere finder den balance, at de lykkes med deres arbejde. 4
Der skal ikke altid være lige dele af både det hårde og det bløde. Mange arbejdssituationer kræver mere fra den ene side end den anden. Men når en situation er tippet lidt til den ene side, arbejdes der bevidst på at genoprette balancen. Det gælder både for Kriminalforsorgen overordnet og for den enkelte medarbejder i hverdagen. Kriminalforsorgens vision Kriminalforsorgens vision er at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Kriminalforsorgens strategi Kriminalforsorgens strategi er, at Kriminalforsorgens opgaver skal løses i tæt samarbejde med omverdenen på en fleksibel og effektiv måde, der er sikker og ordentlig for den enkelte, med det formål at mindske tilbagefaldet til kriminalitet og skabe tryghed i samfundet. Strategien rummer fem overordnede temaer: 1. Tæt samarbejde med omverdenen 2. Fleksibel kapacitet 3. Effektiv opgavevaretagelse 4. Sikkerhed og ordentlighed for den enkelte 5. Mindre tilbagefald. Principprogram Kriminalforsorgen har siden 1993 arbejdet efter et principprogram. Det fastslår, at straffuldbyrdelse skal ske ud fra seks principper: Normalisering, som blandt andet betyder, at forholdene i fængslerne så vidt muligt skal svare til forholdene udenfor Åbenhed, som blandt andet indebærer en forpligtelse for Kriminalforsorgen til at sikre de dømte mulighed for at knytte og vedligeholde forbindelse til pårørende og det almindelige samfundsliv. Dette sker blandt andet gennem besøg og udgange. De to principper skal medvirke til at begrænse de efterfølgende negative virkninger af frihedsberøvelsen Ansvarlighed, princippet indebærer, at de dømte skal have mulighed for at udvikle ansvarlighed, hvilket kan forbedre deres mulighed for efterfølgende at leve et liv uden kriminalitet Sikkerhed, princippet indebærer, at straffuldbyrdelsen skal ske med hensyntagen til beskyttelse af såvel almindelige borgere mod kriminalitet som indsatte mod overgreb og skadelig påvirkning fra andre Mindst mulig indgriben, det betyder, at der ikke må anvendes mere magt eller flere restriktioner end nødvendigt Optimal ressourceanvendelse, heri ligger en forpligtelse til at bruge de eksisterende ressourcer, herunder personalet, bedst muligt. Hver enkelt enhed i Kriminalforsorgen skal løbende udmønte disse principper i deres virksomhed. I det daglige arbejde vil et enkelt af principperne typisk ikke kunne stå alene, men flere eventuelt indbyrdes modstridende principper må afvejes over for hinanden. 5
Organisation Kriminalforsorgens personale er på cirka 4.500 årsværk. Knap to tredjedele af personalet er uniformeret (fængselsbetjente og værkmestre), mens godt en tredjedel er civilt personale, som arbejder inden for forsorg, undervisning, sundhed, ledelse og administration. Direktoratet Kriminalforsorgen består af et direktorat med tre centre: Center for Straffuldbyrdelse, Center for HR og Ressourcestyring samt Koncern IT. Hertil kommer et Koncernledelsessekretariat. Direktoratet varetager følgende opgaver: Koncernstrategi og flerårsaftale, udvikling, tilpasning og vedligehold Styring af koncern, direktorat og områder, i forhold til udmeldte mål og rammer (både ressourcer og faglige mål) Driftsovervågning (nøgletal og øvrig statistik) Forvaltningsrevision samt iværksættelse af uanmeldte kontroller inklusiv koordinering af indsatser og opfølgning på standarder Facilitering af koncernledelsen Faglig sparring i forhold til områdernes opgavevaretagelse Sikring af de nødvendige personaleressourcer og kompetencer Sikring af optimal kapacitetsudnyttelse i Kriminalforsorgen Service- og driftsopgaver for hele Kriminalforsorgen samt visse sagsbehandlingsopgaver Forberedende lovarbejde Ministerbetjening Regelfastsættelse og fortolkning Overordnet samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (f.eks. øvrige ministerområder, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Folketingets ombudsmand mm.) Kommunikation med omverdenen, herunder pressehenvendelser Generel nyhedsformidling og ledelseskommunikation, herunder interne og eksterne medier Bidrag til udvikling af standarder i partnerskaberne Facilitering af partnerskaber. Koncernledelsen Kriminalforsorgens strategiske retning og sammenhængskraften på tværs af områder og direktorat varetages og sikres af koncernledelsen. Koncernledelsen består af direktøren for Kriminalforsorgen, de tre centerdirektører i direktoratet og de fire områdedirektører. Koncernledelsen har ansvar for overordnet politik, ledelse og strategi for hele Kriminalforsorgen. Uddannelsescenteret i Birkerød (UCB) Uddannelsescenteret i Birkerød er en del af Koncern HR og varetager uddannelse af fængselsbetjente og introduktionsforløb for Kriminalforsorgens øvrige faggrupper samt fremover den løbende kompetenceudvikling via eksterne leverandører. 6
Områdeledelsen I forbindelse med omstruktureringen er landet blevet inddelt i fire geografiske områder med hver sit områdekontor: Kriminalforsorgen Hovedstaden, Kriminalforsorgen Sjælland, Kriminalforsorgen Syddanmark og Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland. De fire områdekontorer leder og styrer driften på tværs af alle institutioner inden for deres geografiske område. Kontorerne har dels overtaget administrative opgaver fra de lokale institutioner, for eksempel økonomi- og personaleopgaver, og dels en stor del af Direktoratets opgaver, for eksempel klientsagsbehandlingen. Områdekontoret varetager således følgende opgaver: Områdestrategi, udvikling, tilpasning og vedligehold Styring af området og det institutioner i forhold til udmeldte mål og rammer (både ressourcer og faglige mål) Driftsovervågning (nøgletal og øvrig statistik) Forvaltningsrevision samt iværksættelse af uanmeldte kontroller inklusiv koordinering af indsatser og opfølgning på standarder Facilitering af områdeledelsen Faglig sparring med institutioner Sikring af de nødvendige personaleressourcer og kompetencer Sikring af optimal kapacitetsudnyttelse på områdets institutioner Service- og driftsopgaver for området, herunder sagsbehandling Sikring af sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af institutioner og områder Facilitere samarbejde med eksterne samarbejdspartnere primært regionalt (f.eks. psykiatrien, kommunerne, politikredse mm.) Koordinering af lokal kommunikation med omverdenen og koordinering med direktoratet om pressehenvendelser mm. Generel kommunikation i området og ansvar for, at institutionerne har opdaterede interne og eksterne kommunikationsplatforme Bidrag til udvikling af standarder i partnerskaberne Deltagelse i og input til partnerskaber. Hvert områdekontor har en straffuldbyrdelsesenhed, en resocialiseringsenhed en HR-enhed, en ressourcestyringsenhed, en sikkerhedsenheds og et ledelsessekretariat. Områdekontoret har ansvaret for styring, controlling og kvalitetssikring af institutionernes indsatser. Områdekontoret prioriterer og koordinerer områdets samlede ressourcer. Hvert område har en samlet økonomi på op til 700 mio. kr. og op til 1200 medarbejdere. Områderne består af både fængsler, pensioner og KiF (Kriminalforsorgen i Frihed). Under områderne er der 24 institutioner. Enner Mark Fængsel er én af syv institutioner i Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland, der har områdekontor i Hobro. Områdedirektør er Una Jensen. 7
8
Institutionsledelsen Under hver institution er der samlet et antal af landets ca. 80 fængsler, arrester, pensioner og KiF-afdelinger. Institutionsledelsen sikrer, at der er sammenhæng i opgaveløsningen mellem enhederne. Institutionens opgaver er: Styring af institutionen og dens enheder i forhold til udmeldte mål og rammer (både ressourcer og faglige mål) Driftsovervågning (nøgletal og øvrig statistik) Forvaltningsrevision samt iværksættelse af uanmeldte kontroller inklusiv koordinering af indsatser og opfølgning på standarder Facilitering af institutionsledelsen Sikring af de nødvendige personaleressourcer og kompetencer Sikring af optimal kapacitetsudnyttelse på tværs af institutionen Service- og driftsopgaver i institutionen, herunder sagsbehandling Sikring af sammenhæng i opgaveløsningen på institutionen og bidrage til sammenhæng på tværs af området Facilitere samarbejde på tværs af institutionen, området og med øvrige samarbejdspartnere (f.eks. psykiatrien, kommunen, politikredsen mm.) Kontakt til områdekontor og direktorat ved pressehenvendelser mm. Kommunikation på tværs af institutionen Bidrage med idéudvikling og input til partnerskaber og underpartnerskaber. Fængsler Når en person får en fængselsdom, bliver vedkommende som udgangspunkt anbragt i et åbent fængsel. Hvis der er tale om en lang straf, eller man tidligere har forsøgt at flygte eller misbruge friheden i de åbne fængsler, skal man påbegynde afsoning i et lukket fængsel. Der er 13 fængsler. Tilsammen råder de over 1.100 lukkede pladser og 1.400 åbne pladser. Enner Mark Fængsel Enner Mark er et lukket fængsel med plads til 228 indsatte. Det blev indviet i oktober 2006 og er derved p.t. Danmarks nyeste og mest sikre fængsel. Bygningsmassen er moderne, med individuelt toilet og bad i alle celler, samt moderne undervisnings- og arbejdsfaciliteter. Ligeledes er der faciliteter, der gør, at indsatte kan få besøg med overnatning, samt at børn kan komme med. Fængslet består af ni bygningsafsnit, heraf fire huse, der hver har plads til 48 ansatte, samt ét hus med plads til 36 indsatte. De mange specialafdelinger betyder noget for måden, der arbejdes på. I Enner Mark Fængsel er der således både en arrestafdeling, en døgnbehandlingsafdeling, en udrejseafdeling til udvisningsdømte afsonere, en afdeling for negativt stærkt styrende indsatte, en afdeling for indsatte med banderelationer, en sygeafdeling og en afdeling for indsatte, der ønsker fællesskab med andre. Enner Mark er omgivet af en ca. 1400 meter lang ringmur og har ca. 4.100 meter hegn. Den høje grad af ydre sikkerhed betyder, at der er behov for mindre grad af sikkerhed midt i fængslet, hvor de indsatte derfor kan gå rundt på arealet. 9
Der er ca. 235 ansatte på Enner Mark, herunder en chefgruppe bestående af fem enhedschefer og ni enhedsledere. Se mere på www.ostjylland.info Institutionschefens opgaver Med henvisning til den igangværende forandringsproces i Kriminalforsorgen er en meget væsentlig opgave for den nye institutionschef for Enner Mark Fængsel at stå i spidsen for at konsolidere den nye organisering og opgaveløsning i praksis på egen institution. Institutionschefen skal sikre en stærk organisationskultur med et fasttømret fagligt og socialt fællesskab på tværs af enhederne. Udover en stærk faglighed, skal der være fokus på medarbejdernes trivsel og motivation i det daglige. Kriminalforsorgen har et medarbejder- og ledelsesgrundlag med klare roller og ansvarsfordelinger i forhold til organisationens opgaver og processer. Af medarbejder- og ledelsesgrundlaget fremgår det tydeligt, at den nye institutionschef for Enner Mark Fængsel skal: Fagligt mestrer dit fag på rette niveau Du har en stærk ledelsesfaglighed og et stærkt forretningskendskab, som sætter dig i stand til at lede forskellige faggrupper. Du evner at skelne mellem, hvornår du udøver driftsledelse, og hvornår du i højere grad er en strategisk aktør i Kriminalforsorgen. Du lykkes ved at frembringe resultater gennem andre. Du bidrager til at skabe de rette rammer for fagligheden på niveauerne over og under dig. Du leder anerkendende og skaber tillidsfulde relationer i Enner Mark Fængsel, i områdeledelsen og på tværs af Kriminalforsorgen. Strategi opnår fælles mål og sikrer respekt for beslutningerne Du arbejder med Kriminalforsorgens værdier, principper og strategiske mål som grundlag for opgaveløsningen. Du medvirker til områdets drift gennem din deltagelse i områdeledelsen, hvor du bidrager med ressourcer og viden fra din institution. Du arbejder med dine enhedschefer for at skabe forståelse for strategien i institutionsledelsen. I sætter sammen en værdiskabende kurs for institutionens arbejde. Du omsætter Kriminalforsorgens strategi, så den bliver hæftet op på kerneopgaven i hverdagen. Du sørger for, at strategien kan give mening for alle i institutionen. 10
Handlekraft prioriterer, planlægger, styrer og følger op Du står på mål for koncernens og områdeledelsens beslutninger og sikrer, at institutionens chefer og ledere også står inde for dem. Sammen med dine enhedschefer skaber du tydelige mål på institutions- og enhedsniveau. Du skaber tillid i dit ledelsesnetværk og deltager aktivt i områdeledelsen som en del af den samlede ledelse i området. Du delegerer tillidsfuldt beslutningskompetencer til dine enhedschefer og enhedsledere, fordi du har tillid til deres faglighed, men du bevarer det overordnede ansvar og følger op ved faresignaler. I faglige diskussioner lytter du til indvendinger, men du vurderer, hvornår du bliver nødt til at skære igennem og melde en bestemt kurs ud. Udvikling styrker mennesker, processer og hele organisationen Du sikrer en strategisk tilgang til kompetenceudvikling gennem din institutionsledelse. Du bidrager til at udvikle og skabe rammerne for dine enhedschefers ledelsesrum. Du har blik for at spotte både fag- og ledelsestalenter og sikrer, at de får den rette udvikling. Du har blik for din egen udvikling og opsøger ny viden inden for Kriminalforsorgens virke særligt ledelsesfagligt, men også inden for institutionens fagligheder. Kommunikation er tydelig og skaber mening i forhold til situationen og målgruppen Du toner dine budskaber loyalt i forhold til trufne beslutninger og vælger formidlingsform, så det passer til behovene for henholdsvis institutionen og områdeledelsen. Du kommunikerer åbent omkring fejl, så områdeledelsen og organisationen kan tage ved lære af dem. Du kommunikerer klart og tydeligt dine forventninger og skaber retning, rammer og værdier gennem din kommunikation. Du balancerer din fysiske tilstedeværelse på Enner Mark Fængsel, så alle bliver tilgodeset efter behov. Helhedsforståelse tænker på tværs og sikrer sammenhæng i organisationen Du bidrager til en fælles prioritering af områdets indsatser og skaber åbenhed omkring de udfordringer, din institution, området og hele Kriminalforsorgen har. Du har en forståelse for det samlede klientforløb på tværs i Kriminalforsorgen og skaber rammerne i din institution for synergi og gennemsigtighed i arbejdet omkring klienten. Du har et konstruktivt og proaktivt samarbejde med personaleorganisationerne. Du sikrer et samarbejde mellem chef- og medarbejdergrupper i din institution. 11
Samfundssyn har forståelse for omverdenen i opgaveløsningen Du forstår, at Kriminalforsorgen er en del af et politisk system, som skal effektuere den siddende regerings beslutninger. Du har respekt for, at det til tider ændrer de vilkår, Kriminalforsorgen arbejder under. Du arbejder konstruktivt med relevante aktører uden for Kriminalforsorgen og har en transparens over for samfundet om institutionens arbejde. Du har blik for konfliktstof og ved, hvordan du håndterer en politisk sag. Du kender dine muligheder og begrænsninger i forhold til at agere med det omgivende samfund. Du udviser økonomisk og social ansvarlighed i din ledelse. Personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer Institutionschefen skal bidrage med en synlig og samlende ledelse af fængslet, hvor chefen også ses på gulvet og ude i landskabet. Hermed agerer institutionschefen som kulturbærer og viser vej gennem dialog og konkrete handlinger. Indadtil og udadtil skal institutionschefen fremstå som et naturligt samlingspunkt, der kan formidle visioner, målsætninger og beslutninger til organisationen på en forståelig og motiverende måde. Chefen har evnen til at kommunikere ledelsesbeslutninger i øjenhøjde og til at sætte retning på institutionen på en måde, så der sikres opbakning og ejerskab, herunder ikke mindst til de forandringsprocesser som foregår i organisationen. Som personaleleder skal den nye institutionschef være robust, rummelig og uformel i tilgangen til medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere. Institutionschefen skal kunne udfordre den eksisterende kultur og lede både opad og nedad i et stærkt fagligt funderet miljø, herunder også i samspillet med samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationer. Institutionschefen skal desuden have klare holdninger til ledelses- og medarbejderudvikling og kunne prioritere dette i en travl hverdag. Respekt for alle faggrupper er en naturlig forudsætning. Institutionschefen skal med holdninger, værdier og synlighed sætte sit præg Enner Mark som organisation. En stærk personaleleder, som tør og vil reflektere over egne værdier og ledelsesstil, og som trives med ledelsesmæssige og personlige udfordringer i jobbet. Institutionschefen skal være beslutningssikker og kunne kvalificere beslutninger ved at lytte til andre. Institutionschefen skal udstråle en inviterende, naturlig autoritet, hvor begrebet ordentlighed præger og karakteriserer ledelsesindsatserne. Et positivt og respektfuldt menneskesyn præget af åbenhed, troværdighed og tillid til andre skal være et tydeligt personligheds træk. Som leder skal institutionschefen være nærværende, interesseret og engageret, uanset om der er tale om egne driftsopgaver eller samarbejdet om den fælles opgaveløsning på området og i Kriminalforsorgen som helhed. I opgaveløsningen er det centralt, at institutionschefen mestrer driftsledelse- og ressourceledelse. Institutionschefen evner at fastholde overblikket og fokus på helheden og de tværgående løsninger og samtidig have blik for detaljen, herunder sikre den nødvendige opfølgning på sager 12
og processer. Der lægges vægt på evnen til at sikre stabilitet og sikker styring af Enner Mark Fængsel. Samtidig skal chefen have et klart øje for udviklings- og effektiviseringsmuligheder. Stærke relationelle kompetencer og gode samarbejdsevner er vigtige, så omgivelserne lytter og føler sig hørt. Institutionschefen skal have øje for sammenhænge og for samarbejder i området. Ligeledes er det vigtigt, at direktøren kan håndtere samarbejdet med de lokale aktører i fængslets nærhed. Institutionschefen skal have indlevelsesevne og kunne blive begejstret og begejstre andre. Ligeledes skal institutionschefen være i stand til at indhente inspiration og både kunne lære af best practise og lære fra sig. Institutionschefen skal have forståelse for politiske problemstillinger og processer og bør have erfaring med ledelse fra en stor organisation og gerne erfaring fra en politisk ledet organisation. En person med erfaring med ledelse af ledere foretrækkes, og institutionschefen skal i den forbindelse kunne rammesætte og delegere. De rigtige ledelsesmæssige og faglige kompetencer sammen med en markant personlig drivkraft er samlet set vigtigere end en specifik uddannelsesbaggrund. Institutionschefen skal kunne demonstrere forståelse for og indsigt i Kriminalforsorgens virksomhed, herunder evne at tilegne sig viden om Kriminalforsorgens problemstillinger, regelsæt og mindset. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå et testforløb hos MUUSMANN. 13