I 2014 er det 200 år siden at der blev indført undervisningspligt for alle børn i Danmark. Samtidig med dette vigtige jubilæum, har der sjældent har været mere fokus på grundskolen end der netop er i år, hvor en ny tjenestetidsaftale for lærerne og hvor en ny skolereform træder i kraft fra 1. august. Gentagne Pisaundersøgelser fortæller, at eleverne i grundskolen stadig halter bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med. Der bruges rigtig mange penge på undervisning i Danmark. Derfor gør Pisaresultaterne ondt på politikerne, som mener, at man gør alt, hvad man kan for at skabe de bedst tænkelige forhold i skolerne. Desværre virker det af og til som om, at beslutningstagerne i panik lader sig styre for meget af udenlandske undersøgelser, der måske godt kan give udmærkede resultater i det pågældende land, men ikke nødvendigvis kan kopieres til danske forhold. En 200-år gammel skoletradition skyller man ikke blot ud med badevandet. Det betyder ikke, at vi ikke hele tiden skal forny os. Naturligvis skal vi det. Og naturligvis skal vi suge alt det til os, som vi kan bruge og som kan gøre vores skole endnu bedre. Men med resultatet af sidste års historiske konflikt på lærerområdet, flere års nedskæringer i tilskuddene til skolerne, inklusion og vedtagelse af endnu en skolereform er det nødvendigt at alle skolefolk, medarbejdere som skoleledelser holder fokus på det vigtigste, at skabe de bedste vilkår for en god undervisning. Konkurrencen mellem grundskolerne skærpes i disse år. Aldrig har flere elever gået i de frie grundskoler. Det kan godt virke som en torn i øjet på politikerne, der som modtræk skærer i de statslige tilskud til vore skoler (i indeværende år med 3,2% i forhold til sidste år!), og som beskylder os for ikke at tage et socialt medansvar ved optagelse af elever. Det sidste er bestemt ikke korrekt. Sct. Norberts Skole har mange to-sprogede elever og ser man på børnenes sociale baggrund er der stort set samme spredning, som man ser på en gennemsnitlig kommunal skole i Vejle. Forskellen ligger i, at vi trods nedskæringer og faldende tilskud stadig har friheden til at tilrettelægge en undervisning indenfor de rammer, der er grundlaget for vores skole. Som det fremgår af vores slogan, giver Sct. Norberts Skole undervisning og trivsel i trygge rammer. Som en katolsk-kristen skole har vi et værdigrundlag, som er vores pejlemærke, et grundlag, der skal gennemsyre hele skolen. Det, der gør det
legitimt at undervise og handle, som vi gør. Skolens ansatte bestræber sig hver dag på at handle udfra vores værdisæt. Skolens ansatte udfordres af og til med hensyn til værdierne, både i samværet med eleverne, i interne diskussioner, men også i kontakten til forældrene. Det er alt afgørende at få afstemt opfattelserne med jævne mellemrum. Jeg ser det derfor også som noget meget positivt, når forældre og ansatte kommer med konstruktive inputs til den måde, vi driver vores skole på. I forlængelse af konflikten med lærerne sidste forår er der overalt i landet blevet lavet nye tjenestetidskonstruktioner, som skolerne vil agere indenfor fra 1. august. Mens man i mange kommunale skoler (blandt andet i Vejle) har lavet planer om lærernes tilstedeværelsestid på skolen op til 40 ugentlige timer, har vi på Sct. Norberts Skole valgt en helt anden model. Vi tror på, at med frihed til lærerne til selv at disponere over deres arbejdstid, da får vi en langt større grad af motivation til arbejdet, end hvis lærerne er tvunget til at tilbringe al deres arbejdstid på skolen. Noget tilstedeværelsestid bliver der dog tale om: Fra august vil alle lærere møde eleverne ved klasselokalet 5 minutter før lektionens begyndelse. Derved kan timen få en god start, hvor alle har mulighed for at være klar. Desuden udnyttes lektionens fulde længde, således at der indholdsmæssigt kan fyldes mere på. Endvidere har alle skolens lærere tilstedeværelsestid hver onsdag fra kl. 14 45 16 45. I dette tidsrum lægges fremover alle skolens pædagogiske rådsmøder, faseteam-, fagteam- og klasseteammøder. Desuden er der 2 tilstedeværelsesdage i forbindelse med skoleårets afslutning. Sidste år indviede vi en række nye lokaler i Søndergade 18. Her er der indrettet en del arbejdspladser til skolens lærere, således at de har mulighed for at lave forberedelse på skolen, hvilke mange allerede benytter sig af. Endvidere er der her indrettet afslapningslokale, samtalelokaler og et større mødelokale. For forældrene sker der også noget nyt. I flere år har enkelte klasselærere tilbudt månedlige skolehjemsamtaler. Denne model udrulles nu til hele skolen fra august, således at der første
onsdag i månederne september, oktober, november, januar, februar, marts, april og maj tilbydes samtaler i tidsrummet kl. 17-19. Her kan forældrene booke tid via intra, eller den enkelte lærer kan indkalde en forældre til samtale. Det kan naturligvis fortsat være nødvendigt med samtaler herudover, ligesom forældremøder i de enkelte klasser fortsat vil ligge om aftenen. Med den nye tjenestetidsaftale, der vil blive forhandlet på plads med hver enkelt lærer, ligger der også nogle såkaldte værnsregler. En af disse, der lokalt er aftalt på Sct. Norberts Skole, handler om kommunikationen mellem skole og hjem. Således vil lærerne fra august ikke længere være forpligtede til arbejdsmæssigt at tage telefonen og besvare mails og sms efter kl. 20 på skoledage og slet ikke i weekends og i ferier. I dag kontaktes lærerne ofte meget sent om aftenen samt i weekends, med det resultat, at der ikke er tid til mentalt at lade op sammen med familien. I ledelsen forventer vi, at medarbejderne i dagligdagen er yderst professionelle i arbejdet med børnene. Til gengæld skal de også have mulighed for at kunne bruge deres fritid med familien. Fra august indfører folkeskolen en ny skolereform. Som fri grundskole er vi ikke forpligtet til at indføre den samme reform, men skolens bestyrelse har valgt at følge folkeskolen på mange områder. Noget af det, der i øjeblikket optager mange skolefolk, er udvidelsen af lektionstimetallet. Her har Sct. Norberts Skole allerede i flere år samlet ligget pænt over det timetal, der eksempelvis har været gældende i Vejle Kommune, hvorfor eleverne hos os efter 1. august ikke vil mærke den store forskel i forhold til nu. Der vil dog fra det nye skoleår være nogle justeringer, der gør, at timetallet i flere fag forøges. Som jeg beskrev i det seneste nummer af Norbert Nyt, har flere forældre til børn i indskolingsklasserne allerede udtrykt bekymring om at skoledagen bliver for lang og at der ikke bliver tid til at lege. Derfor arbejder vi på en model, hvor eleverne vil få nogle få ekstra timer i ugens løb, blandt andet engelsk i 1. klasse. Men der vil stadig være en selvstændig SFO. Vi mener, at børnene stadig skal kunne mærke forskel på
skoleaktiviteter og legeaktiviteter. I en kommunal distriktskole er der langt større mulighed for, at børnene fra det samme boligkvarter finder sammen efter skoletid. Vore elever kommer sjældent fra samme boligkvarter. Derfor er det vores mål med SFO at styrke de sociale relationer børnene imellem og give dem mulighed for at udvikle deres kreativitet og leg gennem de tilbud, vi giver. SFO vil derfor også efter 1. august være et væsentligt element i det samlede skoletilbud for indskolingsklasserne på Sct. Norberts Skole. I dette skoleår går hele 97% af alle eleverne i bhkl. 3. kl. i SFO. Helt konkret vil der ske følgende udvidelser i de obligatoriske undervisningstilbud: Børnehaveklassen får fremover dansk, matematik, musik samt såkaldte bevægelsestimer. 1. klasse får engelsk og bevægelsestimer. Bevægelsestimer kommer der også i 2., 3. og 4. klasse. I 4., 5. og 6. klasse vil der være indlagt obligatorisk lektiehjælpstid. I mange år har tysk været på skoleskemaet i 6. klasse. Nu rykkes det andet fremmedsprog ned i 5. klasse. 6. klasse får igen musik som obligatorisk fag. 7. klasse får obligatoriske praktisk-musiske fag som eksempelvis musik, teater, håndarbejde, sløjd eller lignende. Desuden vil der i de nævnte klassetrin samt i overbygningen blive tale om en forøgelse af timetallet. De nævnt beskriver de omtalte udvidelser udelukkende de obligatoriske fag. Sct. Norberts Skole har i mange år tilbudt en bred vifte af valgfrie fag. Det vil vi fortsat gøre. Det drejer sig blandt andet om korsang fra 2. klasse, hop & spring samt boldspil fra 4. klasse, teater fra 4. klasse samt musical og design i overbygningen. Alle disse tilbud fortsætter det kommende år, og vil muligvis blive udvidet fra skoleåret 2015-16. Ligeledes fortsætter alle vore betalingsvalgfag som højniveauengelsk for engelsktalende, ekstra lektiehjælp, individuel instrumentundervisning m.v. Skolen havde pr. 5. september 2013 519 elever fordelt på 22 klasser. Det giver en samlet klassekvotient på godt 23. Skolen har fortsat en meget stor søgning, hvilket giver ventelister på de fleste årgange. Der er stort set ingen ledige pladser, og ved en udmeldelse bliver klassen hurtigt fyldt op igen.
Der er lange ventelister til stort set alle klasser. Kun i den nuværende 1. og 4. årgang er der enkelte pladser. Skolens bestyrelse har ingen ønsker om oprettelse af yderligere klasser. Med fremskrivning af de nuværende elevtal, vil der pr. 5. september kunne forventes ca. 525 elever. Sct. Norberts Børnehave, der ved oprettelsen i 2009 var normeret til 48 børn og startede med 38 børn, har i dag henved 70 børn fordelt på 4 stuer. En meget stor del af børnene fortsætter i Sct. Norberts Skole. Årsregnskabet for 2013 foreligger endnu ikke, men med forbehold for revisors justeringer udviser balancen ved årets afslutning et overskud på godt 1 million mod kr. 1,6 mill. i 2012. Skolens medarbejderstab består udover skoleleder og viceskoleleder af 35 børnehaveklasseledere/lærere, 12 pædagoger, 3 sekretærer, 8 køkkenassistenter, 3 pedeller samt 6 rengøringsassistenter. Herudover 12 pædagoger i vores børnehave. Ledelsen og bestyrelsen vil fortsat være meget opmærksomme på mulige nye besparelser. Desuden er vi bevidste om, at skolepengebetalingen hele tiden holder trit med niveauet i lokalområdet. Sct. Norberts Skole har en egenkapital på over 20 millioner. En stor egenkapital vil på sigt gøre det muligt for skolen at foretage bygningsmæssige udvidelser. Skolen har i flere år haft forkøbsret til en nabobygning, det såkaldte Kunstbrænderi. Bestyrelsen har meddelt Sct. Norberts Stiftelse, der ejer bygningen, at skolen, når et nuværende lejemål ophører i 2018, ønsker at købe bygningen senest fra dette år. Skolen har som tidligere nævnt ikke planer om en yderligere udvidelse af elevtallet. Med et køb af Kunstbrænderiet, der er bygget sammen med vore nye lokaler med arbejdspladser til lærerne, vil vi i stedet kunne indrette auditorium, værkstedslokaler eller måske lokaler til SFO, så fritidsordningen kunne samles eet sted.
Endvidere har skolen gennem vores advokat rettet henvendelse til ejeren af naboejendommen ved vores børnehave med henblik på at købe denne ejendom. Her har vi et stort ønske om på sigt at få bygget en idrætshal som tilbygning til den eksisterende børnehaves festsal. Skolen etablerede for flere år siden en skolemadsordning. Bestyrelsen ønskede at tilbyde alle elever en sund og varieret kost. Med etableringen af ordningen producerer skolens eget køkkenpersonale nu mad til mere end 350 elever hver dag samt eftermiddagsmad til skolens SFO. Desuden leverer køkkenet også mad til børnehaven. Lønudgiften til ordningen er gennem de seneste år blevet reduceret - dog stadig ikke nok til, at den økonomisk balancerer. Det er bestyrelsens prioritering at tilbyde vore elever et sundt og nærende måltid, forhåbentlig med en bedre modtagelighed for indlæring til følge. I 2014 vil vi gennem effektivisering søge at bringe udgiften til kantineordningen yderligere ned. Der er de senere år brugt økonomiske ressourcer på skolens IT. Således er alle klasselokaler fra 7. 10. klasse forsynet med elektroniske tavler. Alle øvrige klasser samt flere faglokaler er udstyret med IT-projektorer. Det trådløse net er blevet udbygget på hele skolen og fungerer i dag tilfredsstillende. Sct. Norberts Skole har en serviceaftale med et lokalt ITfirma, således at dette servicerer og vedligeholder vores servere og øvrige udstyr. Alle elever i 7. 10. klasse medbringer egen bærbar computer til brug ved den daglige undervisning. Alle klasselokaler til 7. 10. klasse har nu aflåselige elevskabe med strømudtag. Hver elev råder dermed over eget skab, hvor pc ere, bøger eller andet på forsvarlig vis kan opbevares i frikvartererne. I 2013 blev der opsat aflåselige skabe til alle elever i 5. og 6. klasse. Skolen har for et par år siden uddelegeret flere ansvarsområder til nye udvalg. Det er først og fremmest sket for at styrke skolens profil. Der blev lavet en ny struktur for det pædagogiske udvalg, det internationale udvalg samt det såkaldte liturgiudvalg, der beskæftiger sig med alt, hvad der berører skolens kristne aktiviteter. Som skole får vi gennem skole/hjemsamtaler, ved
forældremøder og ved almindelige formelle og uformelle samtaler et vældig godt indtryk af, hvad forældrene mener om den enkelte klasse, om skolen og først og fremmest om kvaliteten af den undervisning børnene modtager og hvilket udbytte de får ud af undervisningen. Men korte samtaler gør det ikke alene. Derfor oprettede skolen sidste år et evalueringsudvalg, der har til opgave at sikre, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde er i orden. Udvalget skal blandt andet sikre, at der løbende og mindst hvert tredje år følges op på den selvevaluering, som skolens forældrekreds og bestyrelse har valgt skal foregå sideløbende med det eksterne tilsyn. Fra det kommende skoleår udvides skolens profilområder til også at omfatte et nyt musisk udvalg, der skal inspirere og komme med konkrete forslag til udvikling af musiske fag og aktiviteter på skolen. Sidste år blev der udpeget 3 pædagogiske tovholdere til at varetage den pædagogiske udvikling inden for disse tre områder: Cooperative Learning, læringsstile og Skolen i bevægelse. Tovholdernes opgave er at inspirere, opsøge og igangsætte forløb i de forskellige klasse- og fagteams. I det forløbne år er der blevet arbejdet med synlighed, kommunikation og værdier. Ved skoleårets start afholdt cand.psych. Rasmus Alenkjær et heldagskursus for alle skolens lærere. I efteråret afholdtes pædagogisk dag om blandt andet intern kommunikation, og for en måned siden kom den katolske biskops skolepræst Jesper Fich med et oplæg om skolens værdier ved en pædagogisk aften for lærere og pædagoger ved skolen. Endelig deltog alle skolens lærere i en pædagogisk weekend i oktober sidste år som forberedelse til den store fælles lejrtur for alle skolens elever og ansatte til FDFs lejrområde Sletten ved Ry i september 2014. Det er tredje gang Sct. Norberts Skole laver en sådan fælles lejrtur. Formålet er først og fremmest at styrke den sociale samhørighed eleverne imellem. Her kan små og store elever over nogle dage lege og løse udfordringer sammen. Vores erfaring er, at turen er med til at skabe venskaber på tværs af klasserne, at de små får store -venner og at de ældre elever tager sig af de yngre. Hvert år deltager alle elever fra 5. 10. klasse i en IT-baseret trivselsundersøgelse, hvor resultatet bruges af klasselærerne til at forbedre
de sociale forhold i klassen og de fysiske rammer på skolen. Den såkaldte undervisningsmiljøvurdering (UMV) giver et godt fingerpeg om, hvordan skolens elever trives. UMV kan læses på skolens hjemmeside! I den seneste tid har medierne igen haft fokus på mobning blandt skolebørn. I dag ved vi, at decideret mobning kan være direkte invaliderende for det barn, der udsættes for det. Derfor har skolen en handlingsplan mod mobning og bedre trivsel på skolen. Alle ansatte er med denne bedre klædt på til at tackle eventuelle trivselsproblemer, når og hvis dukker op. Elevernes og klassernes trivsel vil i øvrigt altid være på dagsordenerne på både faseteammøder og forældremøder. Handlingsplanen opdateres hvert år. Det er vigtigt at pointere, at for at en handlingsplan skal fungere, er det nødvendigt, at hjælpen til barnet sker i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skolen og forældrene. Derfor skal alle parter, både skolens ansatte, det udsatte barn og dets forældre samt klassens øvrige forældre være rede til at finde løsninger til hjælp for barnet. Skolen har etableret et tilbud til de elever, der af den ene eller anden grund i perioder har det svært i klassen, nemlig den såkaldte AKT-vejledning for elevernes adfærd, kontakt og trivsel. To af skolens lærere har taget en pædagogisk diplomuddannelse og har uddannet sig som vejledere til at kunne hjælpe eleverne. Fra næste skoleår vil vi råde over endnu en vejleder. Vejlederne hjælper endvidere skolens ansatte med supervision og kollegial refleksion. AKT-vejledningen er dermed med til at skabe et endnu bedre undervisningsmiljø for vore elever og arbejdsmiljø for de ansatte. Skolens bestyrelse har besluttet at bevilge en masteruddannelse i grundskolepædagogik til den ene af vore AKT-vejledere for at opkvalificere hende i hendes daglige virke. Til styrkelse af læseindlæringen har skolen for nogle år siden fået uddannet læsevejledere. Læsevejlederen afholder forskellige korte kurser som for eksempel faglige læsekurser i klasserne. Desuden vejledes lærerne i forbindelse med læseindlæring, læseteknikker, læsestrategier og læseevaluering.
To af skolens ansatte er under uddannelse som matematikvejledere for at kunne vejlede og inspirere kollegerne til en bedre undervisning. Udover at afholde korte kurser for lærerne vil vejlederne være direkte opsøgende hos de enkelte ansatte. For en privatskole er det vigtigt at have tilfredse og engagerede forældre. Ved indskrivningssamtalen orienterer jeg altid om skolens værdigrundlag, hvad vi er for en skole og hvad vi forventer af eleverne og forældrene. Når forældrene henvender sig, foretager de et tilvalg af Sct. Norberts Skole, fordi man finder, at værdierne og pædagogikken er den rigtige for ens eget barn. Som fri grundskole har vi forventninger om at forældrene bakker op om børnenes skolegang. Vi forventer ikke, at man tager del i rengøringen eller vedligeholdelse af legeplads, lokaler og lignende, som nogle friskoler gør. I stedet forventer vi, at forældrene møder op til forældremøder og aktivt og konstruktivt samarbejder om klassens sociale liv. Det gøres blandt andet ved tilrettelæggelse af udflugter, arrangementer for eleverne eller måske arrangementer for klassens forældrekreds. Det gøres selvfølgelig også ved at man deltager ved skolehjemsamtaler og så vidt muligt ved skolens øvrige arrangementer som skolefesten, sommerfesten, forårskoncerten m.v. Som afrunding på min beretning vil jeg her til sidst gerne rette en stor tak til jer forældre for et godt samarbejde i det forløbne år. Og en tak til skolens forældreråd for det arbejde, I gør for vore børn.