Beretning Status på handicap og job -

Beretning 2007 - Status på handicap og job - Foldegade 25, 3. 7100 Vejle Hotline: 7681 6355 Specialfunktionen@vejle.dk www.bmhandicap.dk

1. Indledning...3 1.2. Datagrundlaget for beretningen...3 1.2.1 datagrundlaget for kapitlet om de kompenserende ordninger... 4 1.3. Definition af handicapbegrebet... 4 2. Opfølgning på mål fra beskæftigelsesstrategien fra 2004... 6 2.1. Opfølgningspunkt nr. 1... 6 2.2. Opfølgningspunkt nr. 2... 7 2.3. Opfølgningspunkt nr. 3... 9 2.4. Anvendelsen af ordningerne... 11 3. Opfølgning på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension... 13 3.1. Anvendelsen af fleksjob... 14 3.2. Personer på ledighedsydelse... 14 3.3. Førtidspension og arbejde... 15 4. Projekter udført for midler fra handicappuljen... 18 5. Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger... 19 5.1. Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger til personer med et psykisk handicap... 19 5.2. Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger... 20 5.2.1. Personlig assistance arbejdsmæssigt... 21 5.2.2. Personlig assistance ved efter- og videreuddannelse... 24 5.2.3. Statslige forbrug til hjælpemidler m.v.... 25 5.2.4. Isbryderordningen... 26 5.2.5. Fortrinsadgang... 27 5.3. Undersøgelse blandt Jobcentrene vedrørende ordningen om fortrinsadgang... 29 5.3.1. Undersøgelse vedrørende initiativer Jobcentrene har taget for at lette handicappedes adgang til arbejdsmarkedet... 30 6. Generelle oplevelser af udviklingen inden for handicap og job i 2007... 32 6.1. Opgavefordeling og samarbejde imellem staten og kommunen i jobcentret... 32 6.2. Vigtigheden af virksomhedsbesøg... 34 7. Specialfunktionens aktiviteter i 2007... 36 7.1. Startpakke... 36 7.2. Uddannelse af nøglepersoner... 36 7.3. Hotline... 37 7.4. Indsatsområde: Hjemmeside... 41 7.5. Samarbejde... 42 7.6. Netværksdannelse... 44 7.7. Projekter, konferencer og temamøder... 45 7.8. Projekt Opkvalificering af læse-stave svage.... 46 7.9. Intern organisering og udvikling... 48 7.10. Rapportering... 48 8. Fremtiden... 50 9. Konklusion... 51 10. Litteraturliste... 53 2

1. Indledning I denne beretning gøres, via en række nøgletal, status på indsatsen for at bringe flere personer med handicap i beskæftigelse. Den række af centrale nøgletal, der præsenteres, belyser på forskellig måde beskæftigelsessituationen for personer med handicap og anvendelsen af de forskellige redskaber, der kan understøtte integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet af personer med handicap. Beretningen er så vidt muligt opdelt på de fire regioner, således at det for hver region bliver muligt at følge egen udvikling og at sammenligne udviklingen med de andre regioner. Kapitel 2 til 4 i beretningen består af en status på: De tre måltal, der blev opstillet i forbindelse med handicapstrategien fra 2004 Antallet af personer i fleksjob, på ledighedsydelse og på førtidspension Kapitel 5 indeholder en status på: Anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger. Kapitel 5 har tidligere været til høring. Høringssvarene er indskrevet i kapitlet så vidt det har været muligt. Nogle høringssvar har det ikke været muligt at indarbejde direkte i selve kapitlet. De er i stedet inddraget senere i indledningen i afsnit 1.2.1. Kapitel 6 til 8 indeholder: Beretning fra Specialfunktionen Job & Handicap (SJH) om, hvordan udviklingen på området har været oplevet i 2007 En orientering om de aktiviteter funktionen har udført i løbet af år 2007 Specialfunktionen Job & Handicap s vision for resten af kontraktperioden 1.2. Datagrundlaget for beretningen En stor del af de kvalitative data i kapitel 2 er hentet fra SFI s rapporter om Handicap og Beskæftigelse (SFI 06:24 Udviklingen mellem 2002 og 2005, samt 07:20 Handicap og beskæftigelse - Regionale forskelle). Begge rapporter bygger på interviews. I den første rapport (SFI 06:24, Handicap og beskæftigelse Udviklingen imellem 2002 og 2005) belyses udviklingen i beskæftigelse af personer med handicap fra 2002 til 2005. De interviewede blev spurgt, om de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Hvis der er svaret ja, kategoriseres personerne som handicappede. På baggrund af denne interviewundersøgelse betegnes 700.000 personer som havende et handicap, hvilket er ca. 20% af befolkningen imellem 16 og 64 år. 3

Den anden rapport (SFI 07:20, Handicap og beskæftigelse - regionale forskelle) omfatter de kvalitative data år 2006. De interviewede er blevet spurgt, om de har et handicap, et længerevarende helbredsproblem eller om de har problemer med deres helbred pga. nedslidning fra arbejde. Hvis de interviewede har svaret ja hertil, er de blevet kategoriseret som havende et handicap. Ud fra disse spørgsmål har 25,2% af befolkningen imellem 16 og 64 år et handicap. Målgruppen er således udvidet fra 2005 til 2006 med nedslidning fra arbejde. Det er dermed ikke muligt at sammenligne udviklingen fra 2005 til 2006. 1.2.1 datagrundlaget for kapitlet om de kompenserende ordninger Dataene i kapitlet om de kompenserende ordninger bygger på tal fra Navision og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det eksisterende økonomisystem giver ikke mulighed for, at dataene er så anvendelige, som det kunne ønskes. Anvendeligheden begrænses af, at antallet af tilskudsmodtagere delvist er baseret på skøn, at der ikke er oplysninger om forbruget på hjælpemidler i kommunen i jobcentret samt at pilotjobcentrenes forbrug ikke er tilgængeligt. Da datagrundlaget er behæftet med usikkerhed, er det svært at konkludere sikkert om udviklingen i anvendelsen af ordningerne. I høringssvarene vurderes datagrundlaget generelt som svagt. Det bemærkes bl.a., at det er uheldigt, at det ikke er muligt at opgøre udgifterne inden for statens område mere nuanceret, og at antal personer med et handicap ikke fremgår af de fleste af tabellerne. Det bemærkes også, at der er behov for flere data til brug for en effektiv opfølgning på jobcentrenes brug af de handicapkompenserende ordninger, samt til en vurdering af det enkelte jobcenters indsats sammenholdt med sammenlignelige jobcentre med henblik på at justere indsatsen. Specialfunktionen vil i den kommende periode sammen med regioner og styrelse arbejde for en sikring og forbedring af datagrundlaget inden for de eksisterende rammer. 1.3. Definition af handicapbegrebet Som det fremgår af afsnit 1.2., bygger de kvantitative data fra de to ovennævnte SFI rapporter om beskæftigelse og handicap på en selvdiagnosticering. Når de kvalitative data vurderes, er det derfor vigtigt at have in mente, at det er den enkelte interviewpersons egen vurdering af sin egen situation, der danner grundlaget for dataene. 4

Yderligere er det også væsentligt at gøre opmærksom på, at de personer, der ifølge SFI s undersøgelser har et handicap, ikke nødvendigvis har et handicap, der påvirker deres daglige virke på arbejdsmarkedet. Et eksempel er, at en person med mild sukkersyge vil have svaret ja til, at vedkommende har et længere varende helbredsproblem, men personen oplever med stor sandsynlighed ikke, at sukkersygen giver problemer i forhold til vedkommendes jobfunktioner (SFI 06:24, Handicap og beskæftigelse Udviklingen imellem 2002 og 2005, s. 30). Generelt forstås handicap i Danmark som, at en person har en konkret fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse (Se også Videnscenter for bevægelseshandicap, 2007, Skjulte sider mod en bredere handicapforståelse ). I statistisk sammenhæng er handicapbegrebet nødt til at være konkret. Men når man ser på udviklingen indenfor beskæftigelse og handicap, bør der ikke blot være fokus på det målbare, men også andre aspekter. Et menneske med en funktionsnedsættelse, der i sit job får den hjælp og kompensation, vedkommende har behov for, vil ikke føle sig handicappet, fordi vedkommende kan deltage i de daglige jobfunktioner på lige fod med kollegaerne. Det er eventuelle barrierer i jobbet, der gør en funktionsnedsættelse til et handicap, og det er først når disse barrierer opstår, at kompensationsloven bliver relevant. 5

2. Opfølgning på mål fra beskæftigelsesstrategien fra 2004 I nedenstående følges op på de tre mål, som er defineret i regeringens beskæftigelsesstrategi fra 2004. 2.1. Opfølgningspunkt nr. 1: Antallet af personer med handicap i beskæftigelse (ordinært arbejde, deltid, fleksjob eller løntilskud) skal stige med 2.000 pr. år. Målopfyldelse: Målsætningen er indfriet i perioden 2002 til og med 2005. Af tabel 2.1.a fremgår, at andelen af personer med handicap i beskæftigelse generelt er steget fra 2002 til 2005, fra 52,9 % til 56,3 %, hvilket svarer til en stigning på ca. 24.000 personer over 3 år Som skrevet i afsnit 1.2 kan man på grund af forskelle i dataindsamlingsmetoderne, der ligger bag tallene i tabel 2.1.a for årene 2002-2005 og tabel 2.1.b for år 2006, ikke foretage en egentlig sammenligning af disse to tabeller. Der er p.t. ikke tal tilgængelige for 2007, hvorfor det ikke er muligt at konkludere, om målsætningen også er opfyldt efter år 2005. Det er ikke muligt at opdele tallene på regioner. Tabel 2.1.a Arbejdsmarkedstilknytning blandt de 16-64 årige med et handicap/længerevarende helbredsproblem i 2002 og 2005. Procent. År Beskæftiget Ledig 2002 med handicap Uden for arbejdsstyrken Opregnet til befolkningen 52,9 3,4 43,7 694.423 2002 uden handicap 2005 med handicap 83,7 3,4 12,9 2.791.224 56,3 2,7 41,0 695.378 2005 uden handicap 83,3 3,2 13,5 2.812.753 Kilde: SFI: 06:24 Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2005, tabel 3.4. og 3.5 Tabel 2.1.a viser, at der fra 2002 til 2005 er sket et lille fald fra, at 83,7% af personer uden handicap var i beskæftigelse til, at 83,3% uden handicap var i beskæftigelse. Tilsvarende er der sket en stigning fra, at 52,9% af personer med handicap var i beskæftigelse til, at 56,3% af personer med handicap er i beskæftigelse i 2005. Ledigheden er faldet med 0,2 procentpoint fra 2002 til 2005 for personer uden handicap. For personer med handicap er ledigheden i samme periode faldet med 0,7 procentpoint. Andelen af personer udenfor arbejdsstyrken er steget med 0,6 procentpoint for personer uden handicap og faldet med 2,7 6

procentpoint for personer med et handicap. Således har arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer imellem 16 og 64 år med et handicap udviklet sig mere positivt end arbejdsmarkedstilknytningen for personer imellem 16 og 64 år uden et handicap. Tabel 2.1.b Andel personer med handicap i beskæftigelse samt andel personer uden handicap i beskæftigelse. Opdelt efter beskæftigelsesregion. 2006 Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden og Sjælland Hele landet Personer med handicap Personer uden handicap Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 57,3 58,3 56,1 56,3 56,9 74,7 78,2 80,0 80,3 79,1 Kilde: SFI 07:20 Handicap og beskæftigelse regionale forskelle (tabel 5.3 og 5.4) I ovenstående tabel sammenlignes andelen af antal personer i beskæftigelse med og uden handicap på tværs af regioner. Tabellen viser, at der ikke er den store forskel på antal procent af handicappede i beskæftigelse på tværs af de 4 regioner. Der er blot 2,2 procentpoint til forskel på den region, hvor der er flest og færrest procent af personer med handicap i beskæftigelse. Tilsvarende er der 5,6 procentpoint i forskel på de regioner, der har henholdsvis flest og færrest personer uden et handicap i beskæftigelse. 2.2. Opfølgningspunkt nr. 2: Andelen af virksomheder, der har ansat personer med handicap skal stige med 1 procentpoint pr. år. Målopfyldelse: Målsætningen er indfriet i perioden 2004 til 2007. Af tabel 2.2.a fremgår, at der fra 2004 til 2007 på landsplan er sket en stigning fra 18 % til 22 % i andelen af virksomheder, der beskæftiger personer med handicap, hvilket svarer til 1 procentpoint pr. år. Nedenstående tabel 2.2.a viser andelen af virksomheder, der har ansat personer med handicap. Tabellen er opgjort i henholdsvis antallet af virksomheder i den enkelte region, der har handicappede ansat og efterfølgende opgjort i procent i forhold til det samlede antal virksomheder i regionen. Afslutningsvis opgøres antal virksomheder med handicappede ansat for hele landet i henholdsvis antal og procent. SFI medtager i deres data kun virksomheder, der har 2 eller flere medarbejdere ansat. Det er i forhold til denne opgørelsesmetode vigtigt at være opmærksom på, der er flere selvstændige med enmandsvirksomhed, der benytter hjælpemidler, personlig assistance i forbindelse med efter- og videreuddannelse, eller er ansat i fleksjob i egen virksomhed. Der eksisterer således også virksomheder med blot en enkelt medarbejder, der beskæftiger personer med en funktionsnedsættelse. 7

Tabel nr. 2.2.a Virksomheder, der har ansat personer med handicap, 2007. Antal og pct. i regionen Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden og Sjælland Hele landet Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. År 2007 1752 16 8671 25 6163 22 9812 20 26.409 22 Kilde: SFI: særkørsel februar 2008. Af tabel 2.2.a ses, at andelen af virksomheder, der har ansat personer med handicap er størst i region Midtjylland og lavest i region Nordjylland. Der er en forskel på 9 procentpoint på de 2 regioner. På landsplan beskæftiger knap hver fjerde virksomhed en eller flere personer med et handicap. Ovenstående tabel viser, at Nordjylland er den region med færrest virksomheder med personer med et handicap ansat. Tabel 2.1.b viser at andelen af beskæftigede med et handicap i Nordjylland er større end landsgennemsnittet. Det kan derfor være en mulighed, at de virksomheder i Nordjylland, der har personer med et handicap ansat, i gennemsnit har ansat flere medarbejdere med et handicap end virksomheder andre steder i landet. Virksomhedernes ansættelse af personer med handicap belyses endvidere i nedenstående tabel 2.2.b, hvor virksomhederne er opdelt på store og små virksomheder. Af tabellen kan ses, at det er knap halvdelen af virksomheder med 50 eller flere ansatte, der beskæftiger en eller flere personer med et handicap/nedsat funktionsevne. I gruppen af små virksomheder med op til 50 ansatte, er der ansat en eller flere personer med et handicap/nedsat funktionsevne i knap en femtedel af virksomhederne. Tabel 2.2.b Andel af virksomheder, der ansætter personer med handicap/nedsat funktionsevne fordelt på virksomhedsstørrelse. 2004 og 2007. År/virksomhedsstørrelse Små, 2-49 ansatte Store/Mellem med 50 eller flere ansatte I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 2004 12.009 13 5290 45 17.299 18 2007 20.079 18 6331 48 26.409 22 Kilde: SFI: Særkørsel, februar 2008. Når man ser på udviklingen fra 2004 til 2007, er der på landsplan sket en stigning fra 18 % til 22 % i andelen af virksomheder, der beskæftiger personer med handicap. Målsætningen om en stigning på 1 procentpoint årligt kan dermed siges at være nået. I absolutte tal drejer det sig om en årlig stigning på ca. 3.000 virksomheder, der har personer med handicap ansat. Tabel 2.2.b viser, at det især er i de store virksomheder (med 50 eller flere ansatte), der er ansat personer med et handicap. At det er de store virksomheder, der ansætter personer med handicap/nedsat funktionsevne og ikke de små, er langt hen ad vejen logisk. Der er i de små virksomheder ikke de samme ressourcer til at sætte sig ind i lovgivningen og mulighederne på om- 8

rådet, som i de store virksomheder, hvor der i de fleste tilfælde er en personaleafdeling, der kan have fokus på virksomhedens sociale engagement. Det kan også være sværere i en lille virksomhed at tilrettelægge arbejdsopgaverne, så personen med nedsat funktionsevne ikke oplever barrierer i hverdagen i modsætning til i en stor virksomhed, hvor der er flere om at udføre jobfunktionerne. Den nedenstående tabel 2.2.c belyser, hvordan ansættelserne af personer med handicap er fordelt på den offentlige og private sektor. Tabellen viser dels, hvor mange virksomheder i henholdsvis den offentlige og private sektor, der har ansat personer med handicap, og dels hvor stor en procentdel af det samlede antal virksomheder med ansatte med handicap, der er i den offentlige og private sektor. Tabel nr. 2.2.c Andel af virksomheder, der har ansat personer med handicap fordelt på sektor. År/sektor Offentlig sektor Privat sektor I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 2004 7117 31 10.182 13 17.299 18 2007 9334 37 16.673 17 26.007 21 Kilde: SFI: Særkørsel, februar 2008. Set over de tre år fra 2004 til 2007 er der sket en stigning såvel i den offentlige som i den private sektor i antallet af virksomheder, der beskæftiger personer med et handicap. I den offentlige sektor er der nu personer med handicap ansat i godt hver tredje virksomhed, mens tallet er knap hver femte virksomhed i den private sektor. 2.3. Opfølgningspunkt nr. 3: Virksomheder og personer med nedsat funktionsevne skal have bedre kendskab til beskæftigelsesmulighederne og muligheder for at kombinere handicap og job. Målopfyldelse: Det er ud fra det tilgængelige statistiske materiale ikke muligt at konkludere, om personer med en nedsat funktionsevne har bedre kendskab til beskæftigelsesmuligheder og mulighederne for at kombinere handicap og job. Målsætningen er ikke indfriet for virksomhederne. Andelen af virksomheder som ikke kender ordningerne vedr. kombinationen af handicap og job er steget fra 13% til 18% fra år 2004 til 2007. Der er sandsynlighed for, at et antal personer med handicap kunne blive på arbejdsmarkedet eller få en tilknytning, hvis alle parter havde en større viden om mulighederne for at få et aktivt arbejdsliv med handicap. Denne viden kan blandt andet handle om, hvilke job på særlige vilkår og handicapkompenserende ordninger, der findes. 9

Tabel nr. 2.3.a Kendskab til forskellige ordninger blandt personer med handicap vidensindeks 1,2). 2006 VidensIndeks Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden og Sjælland 0 41,4 % 49,3 % 39,2 % 48,8 % 45,7 % 1 47,9 % 43,9 % 49,2 % 41,8 % 44,8 % 2 7,5 % 5,1 % 9,2 % 6,2 % 6,8 % 3 2,5 % 1,6 % 1,6 % 2,3 % 2,0 % 4 0,7 % 0,2 % 0,8 % 1,1 % 0,7 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Opregnet til befolkningen Antal 108.523 199.391 197.493 347.177 852.584 Kilde: SFI, Handicap og beskæftigelse regionale forskelle, 07:20 (tabel 7.1) Note 1: Hver gang interviewpersonen har et sikkert kendskab til en af de fire ordninger tælles det med til et vidensindeks. Indeks = 0 betyder at den adspurgte ikke har et sikkert kendskab til nogen af de fire ordninger. Indeks = 4 betyder et sikkert kendskab til alle 4 ordninger Note 2: Indekset angiver antal af beskæftigelsesrettede ordninger, som personer med handicap enten benytter, har benyttet eller kender til med sikkerhed. De fire ordninger, der indgår i indekset er fleksjobordningen, bestemmelsen om fortrinsadgang for handicappede, isbryderordningen og fysisk handicappedes mulighed for personlig assistance. Af tabellen kan ses, at ca. 45 % af personerne med handicap har kendskab til mindst en af de fire ordninger, men blot 1 % har kendskab til mere end 3 ordninger. Det kan være udtryk for, at personerne alene er interesseret i de ordninger, der har betydning for deres behov. Det er på baggrund af tabellen ikke muligt at sige noget om, hvilken handicaptype personerne har. Af ovenstående note 2 fremgår, at der er spurgt til følgende 4 ordninger: fleksjobordningen, bestemmelsen om fortrinsadgang for handicappede, isbryderordningen og fysisk handicappedes mulighed for personlig assistance. Isbryderordningen er kun relevant for nyuddannede og derfor langt fra relevant for alle personer med en funktionsnedsættelse. I nedenstående tabel 2.3.b belyses arbejdsgivernes kendskab til ordninger (f.eks. fleksjobordninger eller andre tilskudsordninger), som gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Tabel nr. 2.3.b Kendskab blandt arbejdsgivere til ordninger som gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Procent af samtlige arbejdsgivere. Ja, tilstrækkeligt kendskab Ja, men ikke tilstrækkeligt kendskab Nej, kender ikke sådanne ordninger 2004 64 24 13 101 2007 59 23 18 100 Kilde: Særkørsel fra SFI, februar 2008 Af tabel 2.3.b fremgår, at der har været et mindre fald i arbejdsgivernes kendskab til ordninger, der gør det lettere at kombinere handicap og job fra 2004 til 2007. Det vurderes, at kendskabet fortsat ligger på et rimeligt niveau. I alt I alt 10

Tabel 2.3.c viser offentlige og private virksomheders kendskab til ordninger, der gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Denne yderligere opdeling på offentlige og private virksomheder tegner et billede af et tilstrækkeligt kendskab hos trefjerdedele af de offentlige virksomheder mod halvdelen af de private virksomheder. Tabel nr. 2.3.c Virksomhedens kendskab til ordninger (fleksjob eller andre tilskudsordninger), der gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Særskilt for virksomhedsstørrelse samt for private og offentlige virksomheder. Procent, 2004 og 2007. Private virksomheder antal ansatte Offentlige virksomheder antal ansatte Alle År Kendskab 1-49 50 og derover I alt 1-49 50 og derover I alt Ja, tilstrækkeligt. 58 70 59 77 94 81 64 2004 Ja, men ikke tilstrækkeligt. Nej, kender ikke sådanne ordninger. 26 27 27 14 4 12 24 15 3 14 9 1 7 13 2007 Ja, tilstrækkeligt. 52 75 54 68 89 73 59 Ja, men ikke tilstrækkeligt. 20 25 20 24 23 8 23 Nej, kender ikke sådanne 23 6 21 9 3 7 18 ordninger. SFI: Virksomheders sociale engagement. Årbog 2007 Tabel 3.6 Af tabellen ses, at de offentlige virksomheder i både 2004 og 2007 har et større kendskab til ordningerne end andelen af private virksomheder. Andelen af offentlige virksomheder, der ikke kender ordningerne, er 7% i både 2004 og 2007. Andel af offentlige virksomheder, der svarer, at de har tilstrækkelig kendskab til ordningerne, er faldet fra 81% til 73%. Tilsvarende er andel af offentlige virksomheder, der har kendskab til ordningerne, men ikke føler, det er tilstrækkeligt, steget fra 12% til 20%. Andelen af private virksomheder, der ikke kender ordningerne, er steget fra 14% i 2004 til 21% i 2007. Faldet i kendskab kan skyldes, at jobcentrenes fokus i 2007 har været på at omorganisere driften som følge af kommunalreformen, og der derfor ikke har været de samme ressourcer til virksomhedsbesøg som tidligere. 2.4. Anvendelsen af ordningerne I nedenstående tabel 2.4.a ses andelen af beskæftigede med et handicap i procent fordelt på regioner i 2006. Yderligere ses andelen af personer med henholdsvis mobilitetsproblemer, psykiske lidelser og sygdomsbetingede handicap i beskæftigelse i 2006. 11

Tabel 2.4.a Fordelingen handicappede i beskæftigelse opdelt på region i forhold til andel af beskæftigede generelt og opdelt på forskellige typer af funktionsnedsættelser. 2006 År 2006 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden og Sjælland I alt Andel af handicappede i beskæftigelse. Procent Andel af handicappede i beskæftigelse. Opregnet til befolkningen Andel af personer med mobilitetsproblemer i beskæftigelse. Procent Andel af personer med psykiske lidelser i beskæftigelse. Procent 57,3 % 58,6 % 56,1 % 56,3 % 56.9 % 108.523 199.391 197.493 347.177 852.584 56,1 % 58,7 % 55,3 % 56,3 % 56.5 % 38,6 % 54,3 % 43,0 % 28,6 % 39,9 % Andel af personer med sygdoms-betingede handicap i beskæftigelse. Procent 58,9 % 58,1 % 58,3 % 60,1 % 59.1 % Kilde: SFI Handicap og beskæftigelse regionale forskelle 07:20, tabel 5.3, 5.5, 5.6 og 5.7 Andelen af handicappede i beskæftigelse er stort set ens i regionerne i 2006. Der er ikke særlige forskelle, hvad angår beskæftigelsen af personer med mobilitetsproblemer eller sygdomsbetingede handicap. Derimod er der store regionale forskelle, hvad angår beskæftigelsen af personer med psykiske lidelser. I Midtjylland er andelen af personer med en psykisk lidelse i beskæftigelse 54,3%, hvor den i Hovedstaden/Sjælland blot er 28,6% Tabel 2.4.b viser andelen af handicappede, der anvender hjælpemidler o.l. i forbindelse med deres erhvervsarbejde opdelt på handicaptyper. 12

Tabel nr. 2.4.b Andel handicappede med hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse med erhvervsarbejde. Opdelt på handicaptype. Handicappede i beskæftigelse år 2006. Procent. Andel handicappede med hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse Handicaptype med deres erhvervsarbejde. Sanser og kommunikation (syn, hørelse og tale) 10,7 % Sygdom (bl.a. hudlidelse, allergi.,åndedrætsbesvær, problemer med hjerte, 4,2 % blodtryk, sukkersyge, problemer med mave, lever og nyre) Mobilitet (arme, hænder, ben, fødder, ryg og nakke inkl. gigt) 10,0 % Psykiske lidelser 6,8 % I alt 8,0 % Kilde: SFI: 07:20 Handicap og beskæftigelse regionale forskelle, tabel 4.2. Note 1: Inddelingen i handicaptype er sket ud fra de interviewedes egen angivelse af deres primære handicap eller helbredsproblem. I tabel 2.4.b ses, at 8% af beskæftigede personer med handicap benytter sig af hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse med deres arbejde. Det er primært personer med handicap indenfor syn og kommunikation samt mobilitet, der anvender hjælpemidler. 3. Opfølgning på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension Det antages, at en stor del af personer i fleksjob og på førtidspension er personer med handicap, og det er derfor relevant her at følge op på anvendelsen af disse ordninger. I nedenstående belyses antallet af personer i fleksjob, personer på ledighedsydelse og antallet af førtidspensionister. Tabel 3.a viser udviklingen i antallet af personer i fleksjob, på ledighedsydelse og førtidspension i 2006 og 2007. Tabel 3.a Antal personer i fleksjob, på ledighedsydelse og på førtidspension i 2006 og 2007 Antal personer i fleksjob Antal personer på ledighedsydelse Antal personer på førtidspension 2006 47.996 23.058 262.492 2007 51.503 23.002 256.059 Forskel Stigning på 3.507 Fald på 56 Fald på 6.433 Kilde: Jobindsats.dk Antallet af personer i fleksjob er steget med 3.507 fra 2006 til 2007. Det svarer til en stigning på 7,3 %. Antallet af personer på ledighedsydelse er tilsvarende blot faldet med 56 personer. Dermed kan man konkludere, at det samlede antal personer, der er visiteret til fleksjob er steget, men ledigheden stort set er uændret fra 2006 til 2007. Antallet af personer på førtidspension er faldet fra 262.492 til 256.059. det svarer til et fald på 2,5 %. I de nedenstående afsnit vil udviklingen inden for hver af de 3 ordninger blive gennemgået. 13

3.1. Anvendelsen af fleksjob Fleksjob tildeles personer, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Et fleksjob er et job med løntilskud, hvor der i ansættelsesvilkårene er mulighed for at tage hensyn til en nedsat arbejdsevne og særlige behov. I nedenstående tabel 3.1.a kan ses antallet af personer i fleksjob i hver enkelt region og samlet. Tabel nr. 3.1.a Fleksjob. Antal personer fordelt på regioner. 2006 og 2007. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark 2006 Antal personer 2007 Antal personer Hovedstaden/ Sjælland 5.786 13.537 12.448 16.230 47.996 6.375 14.155 13.534 17.440 51.503 Forskel 10,2% 4,6% 8,7% 7,4% 7,3% Kilde: Jobindsats.dk og AMFORA 1 På landsplan er antallet af personer i fleksjob steget med 3.507 fra 2006 til 2007. Det svarer til en stigning på 7,3%. Den region, hvor der har været den største stigning i antallet af personer ansat i fleksjob, er Nordjylland, hvor antallet af personer i fleksjob er steget med 10,2%. Den mindste stigning har været i Midtjylland, hvor antallet af personer ansat i fleksjob kun er steget med 4,6%. 3.2. Personer på ledighedsydelse Ledighedsydelse er ydelsen for personer, der er visiteret til fleksjob, men afventer et konkret fleksjob. Antallet af personer på ledighedsydelse fortæller med andre ord noget om behovet for oprettelse af fleksjob. I nedenstående tabel kan ses antallet af personer på ledighedsydelse i 2007 for hver region og samlet. I alt 1 Frem til december 2006 er fleksjobtallene baseret på kommunernes fleksjobindberetninger til Danmarks statistiks AMFORAstatistik (arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger). Fra januar 2007 er fleksjob baseret på kommunernes indberetninger af fleksjob til Arbejdsmarkedsstyrelsen. 14

Tabel nr. 3.2.a Personer på ledighedsydelse fordelt på regioner, 2006 og 2007. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark 2006 Antal personer 2007 Antal personer Hovedstaden/ Sjælland 3.070 6.171 6.075 7.859 23.058 3.155 6.083 6.136 7.757 23.002 Forskel Stigning 2,8% Fald 1,4% Stigning 1,0% Fald 1,3% Fald 0,2% Kilde: Jobindsats.dk samt Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Andelen af personer på ledighedsydelse har ikke ændret sig væsentligt fra 2006 til 2007. Der er heller ikke ret store forskelle fra 2006 til 2007 i antallet af personer på ledighedsydelse på tværs af regionerne. I Nordjylland og Syddanmark har det været en lille stigning. I region Midtjylland og Hovedstaden/Sjælland har der været et lille fald. I Nordjylland er både andelen af personer i fleksjob og andelen af personer på ledighedsydelse steget mere end i de øvrige regioner. Ud fra de givne oplysninger er det ikke muligt at konkludere noget om hvorfor. Men der er for alle regioner et stort samspil imellem antal personer på sygedagpenge, antal personer i fleksjob, antal personer på ledighedsydelse og antal personer på førtidspension. I alt Tabel nr. 3.2.b Antal personer i fleksjob sammenholdt med antal personer på ledighedsydelse fordelt på regioner i 2007. 2007 Hovedstaden/ Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark I alt Sjælland Antal personer i 6.375 14.155 13.534 17.440 51.503 fleksjob Antal personer på ledighedsydelse 3.155 6.083 6.136 7.757 23.002 Antal personer visiteret til fleksjob 9.530 20.238 19.670 25.197 74.505 Procent på ledighedsydelse ift. antal 33% 30% 31% 31% 31% visiterede Kilde: jobindsats.dk Antallet af personer på ledighedsydelse udgør i alle regioner knapt 1/3 af personer, der er visiteret til et fleksjob. Dermed er andelen af ledige inden for denne ordning markant højere end ledigheden for personer i ordinær ansættelse. Der er således ikke overensstemmelse imellem antallet af personer, der visiteres til fleksjob og andelen af fleksjob til rådighed. 3.3. Førtidspension og arbejde Førtidspension tildeles personer, hvis arbejdsevne er nedsat i en sådan grad, at det ikke er muligt at have en tilknytning til arbejdsmarkedet ved ansættel- 15

se på normale vilkår eller i fleksjob. Førtidspension kan dog kombineres med job. Enten ved at personen varetager et ordinært arbejde eller i form af job med løntilskud til førtidspensionister. De to nedenstående tabeller, 3.3.a og 3.3.b, viser førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet i hver region og samlet i 2006 og 2007. I tabel 3.3.a er det opgjort i antal og i 3.3.b er det opgjort i procent. Tabel nr. 3.3.a Førtidspensionister opdelt efter om de har arbejde eller ej. Antal personer fordelt på regioner, 2006 og 2007. Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Syddanmark I alt og Sjælland 2006 2007 Ej i arbejde 22.991 46.550 51.964 98.985 220.490 I arbejde 3.049 2.814 6.152 6.396 19.559 Antal personer 26.040 49.364 58.116 105.381 240.049 Ej i arbejde 22.976 47.817 52.822 98.676 222.291 I arbejde 2.101 1.809 4.496 3.005 12.322 Antal personer 25.077 49.626 57.318 101.681 234.613 Kilde: Statistikbanken (RAS207), beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen 4. kontor. Anm.: I alt er ikke nødvendigvis summen af de fire regioner, da der er personer, hvor regionen er uoplyst. Tabel nr. 3.3.b Førtidspensionister opdelt efter om de har arbejde eller ej. Fordelt på regioner, 2006 og 2007. Procent. Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Syddanmark I alt og Sjælland 2006 2007 Ej i arbejde 88 94 89 94 92 I arbejde 12 6 11 6 8 Antal personer 100 100 100 100 100 Ej i arbejde 92 96 92 97 95 I arbejde 8 4 8 3 5 Antal personer 100 100 100 100 100 Kilde: Statistikbanken (RAS207), beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsens 4. kontor. Fra 2006 til 2007 er antallet af førtidspensionister faldet fra i alt 240.049 til 234.613 personer, hvilket svarer til et fald på godt 2 %. Antallet af førtidspensionister, der er i beskæftigelse, er i samme periode faldet fra 19.559 til 12.322 personer, hvilket svarer til et fald på 37 %. Beskæftigelsen blandt førtidspensionister er generelt faldet fra 8 % til kun 5 % af alle førtidspensionister. Faldet er jævnt fordelt på de fire regioner. I Nordjylland og Syddanmark er der procentvis flest førtidspensionister i arbejde. 16

Det er på baggrund af ovenstående ikke muligt at give nogen endelig forklaring på udviklingen fra 2006 til 2007. Men en forklaring kunne være, at det efter 2003 er lavet om i pensionssystemet. Efter 2003 er det kun muligt at opnå højeste pension. Det vil sige, at de der tidligere fik tilkendt mellemste eller laveste pension i dag i stedet bl.a. bliver visiteret til fleksjob. Antallet af førtidspensionister vil derfor formentlig over en årrække være faldende. Idet der efter 2003 kun tilkendes højeste pension, vil resterhvervsevnen hos personer, der tilkendes førtidspension efter år 2003, være minimal. Antallet af førtidspensionister i job vil dermed formentlig også være faldende i en række år fremover, i takt med at personer, der er tilkendt førtidspension før 2003, overgår til folkepension. 17

4. Projekter udført for midler fra handicappuljen Kapitel 6 i Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Nr. 692 af 21.06/2007) 2 omhandlede puljen til en særlig fastholdelses- og indslusningsindsats over for personer med handicap. Ved ansøgningsrunden for 2007 til den såkaldte handicappulje er følgende projekter igangsat: Område Projektnavn Projektperiode Døve/Hørehæmmede Projekt Arbejdsliv & Hørelse 1.12.2007 31.10.2009 Den digitale Tolkeservice 1.1.2008 31.12.2009 Epilepsi Psykisk funktionsnedsættelse Andre projekter Kvalitativ brugerundersøgelse af døve i arbejde/uden arbejde How do you do? metodehåndbøger for erhvervsrehabilitering af epilepsiramte Sygemeldt med psykisk funktionsnedsættelse redskabspaletten til fastholdelse på arbejdsmarkedet Vidensbaseret netværk om Psykisk sårbares/sindslidendes muligheder for fastholdelse af job 1.3.2008 31.12.2008 1.12.2007 31.12.2009 1.3.2008 1.7.2009 15.6.2008 15.12.2009 Fra A til Å 28 skal der stå 1.1.2008 28.2.2009 HovedHuset integration og fastholdelse af mennesker med erhvervet hjerneskade på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i Clubhousemodellen Muskelsvindfonden: Uddannelses- og erhvervsmuligheder når unge handicappede er blevet voksne Et projekt for blinde og svagsynede 1.12.2007 31.12.2009 1.12.2007 31.10.2008 Afventer vedtagelse af finanslov for 2008 2 Kapitel 6 Puljen til en særlig fastholdelses- og indslusningsindsats over for personer med handicap er med den nye bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. BEK nr. 179 af 13. marts 2008 fjernet. Puljen er reguleret i BEK nr. 756 af 28/06/2006 Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens område. Detailbeskrivelse af projekterne kan ses på http://www.ams.dk/graphics/dokumenter/handicap/10_nye_initiativer_for_personer_med_handicap_i_2007_29.9.2 008.doc 18

5. Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger I dette kapitel opgøres anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger i 2006 og 2007 5.1. Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger til personer med et psykisk handicap Pr. 1. juli 2007 blev det muligt at give personlig assistance til personer med en psykisk funktionsnedsættelse. Tabel nr. 5.1.a Anvendelsen af personlig assistance til personer med en psykisk funktionsnedsættelse i erhverv og til efter- og videreuddannelse i 2007 opgjort i antal personer og samlede udgifter. Hele landet År Antal personer Udgift i kr. 2007 42 1,8 mio. Kilde: Navision Stat samt beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 63 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Antallet af tilskudsmodtagere i pilotjobcentrene er ikke opgjort. Det angivne antal er Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn baseret på udbetalinger af refusion til kommunerne med pilotjobcentre. Den endelige opgørelse af refusion for 2007 foreligger ikke endnu. Muligheden for personlig assistance til personer med en psykisk funktionsnedsættelse blev først indført ved lov pr. 1.7.2007. Men allerede i 2003 blev der iværksat projekter i Århus og Frederiksberg Amter og i 2005 i København og Nordjyllands Amter. Tabel nr. 5.1.b Antal deltagere i Støttepersonprojektet pr. 30. juni 2007 Region Antal kvinder Antal mænd Personer i alt I Nordjylland 5 10 15 I Midtjylland (dvs. Århus) 11 11 22 I Syddanmark I Hovedstaden og Sjælland (dvs. København) 8 9 I Hovedstaden og Sjælland 40 8 15 (dvs. Frederiksborg) I alt 32 45 77 Kilde: Danske Handicaporganisationer Tabel 5.1.b viser antal deltagere i Støtteprojektet pr. 30. juni 2007. Det giver ikke mening, at der i løbet af efteråret 2007 skulle være sket et fald i antallet af bevillinger af personlig assistance til denne gruppe fra 77 til 42 personer. Specialfunktionen er af den opfattelse, at det bør undersøges nærmere, hvordan det reelt forholder sig. Er der tale om at næsten halvdelen er faldet ud af ordningen på ½ år, eller er der en fejl i registreringen af personlige assistancer til personer med en psykisk funktionsnedsættelse? Hvis der er tale om et så markant fald, bør det undersøges hvorfor, og hvad der skal til for at ordningen fremadrettet dels kan fastholde personer, der benytter sig af ordnin- 19

gen, dels reelt kan bruges til at integrere personer fra netop denne store målgruppe på arbejdsmarkedet. 5.2. Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger Et handicap med en deraf følgende nedsat arbejdsevne behøver ikke at være ensbetydende med at stå uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at kompensere for mange handicap, så man kan anvende sine arbejdsevner og kvalifikationer på lige fod med andre. I dag tilbydes fem ordninger for personer med handicap, der kan styrke deres muligheder for at få og fastholde et arbejde. De eksisterende 5 ordninger på handicapområdet er: Personlig assistance, arbejdsmæssigt, så de arbejdsfunktioner man ikke selv kan klare bliver varetaget. Personlig assistance, efter- og videreuddannelse, så man kan gennemføre en uddannelse. Hjælpemidler og arbejdspladsindretning. Isbryderordning i form af løntilskud i en periode, så man kan få erhvervserfaring inden for sit uddannelsesområde. Fortrinsadgang til stillinger hos offentlige arbejdsgivere mv. Opfølgningspunkt: Opfølgning på anvendelsen af de 5 handicapkompenserende ordninger. Der er ikke opstillet egentlige måltal for ordningerne. Fremstillingen i denne del af beretningen følger således fremstillingen i beretningerne om handicapindsatsen jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og belyser anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger. Nedenstående tabel viser det samlede aktivitetsbillede på de fem handicapkompenserende ordninger. Tabel nr. 5.2.a Aktivitetsbillede for de 5 ordninger, 2006 og 2007 Ordning Antal personer Forbrug i Kr. 2006 2007 2006 2007 Personlig assistance arbejdsmæssigt 3.801 3.855 216,2 mio. 249,5 mio. Personlig assistance under efter- og videreuddannelse 77 53 5,0 mio. 2,8 mio. Hjælpemidler m.v. i staten i jobcentret 22,4 mio. 17,1 mio. Isbryderordningen 21 12 1,6 mio. 1,0 mio. Fortrinsadgang 33 I alt 3.899 3.953 245,2 mio. 270,4 mio. Anm. Der er ikke tilgængelige oplysninger om antal personer, der har modtaget hjælpemidler m.v. hos staten i jobcenteret. Midler forbrugt til hjælpemidler i pilotjobcentrene indgår ikke i tabellen. Der er ikke tilgængelige tal for fortrinsadgang for antal personer i 2006. Kilde: AMS/Navision og indberetninger fra jobcentrene (som er indhentet ved elektronisk spørgeskema, februar 2008) 20

De samlede udgifter til de handicapkompenserende ordninger er steget fra 245,2 millioner kr. i 2006 til 270,4 millioner kr. i 2007. Det svarer til en samlet stigning i udgifter på ca. 10 %. Som det fremgår af tabellen er langt den største udgiftspost personlig assistance efterfulgt af udgifterne til hjælpemidler. Udviklingen i udgifter til de forskellige ordninger samt antal personer der bruger ordningerne, vil blive uddybet i nedenstående. 5.2.1. Personlig assistance arbejdsmæssigt Personlig assistance til personer med handicap i erhverv er et redskab, der skal sikre at erhvervsaktive personer med en funktionsnedsættelse får de samme muligheder som øvrige personer på arbejdsmarkedet. I praksis betyder dette, at en person med f.eks. nedsat syn eller hørelse, ordblindhed, et bevægelseshandicap, en psykisk funktionsnedsættelse eller kognitive vanskeligheder kan kompenseres for sit handicap med en personlig assistent, der yder særlig personlig bistand. Personen med funktionsnedsættelsen skal selv kunne udføre det indholdsmæssige i jobbet, og arbejdsopgaverne skal være forenelige med vedkommendes funktionsnedsættelse. Nedenstående tabel nr. 5.2.1.a viser fordelingen af personer for hver handicaptype og samlet. Tabel nr. 5.2.1.a Personlig assistance fordelt på handicaptype, 2006 og 2007. Antal personer og forbrug i kr. Synshandicappede inkl. ordblinde 1) Hørehandicappede 1) Betydeligt nedsat Funktion 1) Andet handicap 1) Pilotjobcentre 2) 3) I alt Gennemsnitlig udgift pr. modtager /kr. Antal 2006 426 698 2.417 260 3.801 Antal 2007 442 718 1.983 288 424 3.855 Kr. 2006 Kr. 2007 27,3 mio. 26,6 mio. 35,2 mio. 50,8 mio. 136,3 mio. 125,4 mio. 17,3 mio. 17,7 mio. 27,2 mio. 216,2 mio. 247,7 mio. 56.900 64.300 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Navision. Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 26 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Antallet af tilskudsmodtagere i pilotjobcentrene er ikke opgjort. Det angivne antal er Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn baseret på udbetalingerne af refusion til kommuner med pilotjobcentre. Den endelige opgørelse af refusionen for 2007 foreligger ikke. Note 3: Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke oplysninger om fordelingen af handicaptyper. Af tabel nr. 5.2.1.a fremgår, at antallet af personer med personlig assistance er steget med 54 personer fra 2006 til 2007. Af dette tal fremgår ikke, hvor mange bevillinger, der er ophørt i 2007, eksempelvis begrundet i at personen med funktionsnedsættelsen er gået på pension, eller hvor mange nye bevillinger der er givet. Den samlede udgift til ordningen er steget fra 216, 2 millioner kr. til 247,7 millioner kr. Det svarer til en udgiftsstigning på 15 %. 21

Tilsvarende er gennemsnitsudgiften pr. modtager steget fra 56.900 kr. årligt til 64.300 kr. årligt, hvilket svarer til en stigning på 13 % Yderligere fremgår af tabellen, at udgifterne til gruppen af personer med synshandicap inkl. ordblinde samt gruppen af personer med andet handicap ikke har ændret sig væsentligt fra 2006 til 2007. Udgiften til gruppen af personer med betydelig nedsat funktion er faldet fra 136,3 millioner kr. årligt til 125,4 millioner kr. årligt, hvilket svarer til et fald på knapt 9 %. Antallet af modtagere af personlig assistance er faldet i denne gruppe, men det er ikke muligt at sige hvor meget, idet de 424 modtagere af personlig assistance i pilotjobcentrene ikke er opdelt på handicaptyper. Den største ændring fra 2006 til 2007 ses inden for gruppen af personer med hørehandicap, hvor udgiften er steget fra 35,2 millioner kr. årligt til 50,8 millioner kr. årligt, hvilket svarer til en stigning på 44 %. En stor udgift i forbindelse med hørehandicappede er tolketimerne. Priserne på en tolketime er steget over en årrække. Desuden er der stor forskel på, hvad tolketimerne koster rundt om i landet, og derfor vil der også være stor regional forskel på, hvor store udgifter, der er til personlig assistance i denne sammenhæng. Bag et stort forbrug kan gemme sige mange tolketimer til lav takst og få timer til en høj takst. Den øgede udgift kan også hænge sammen med et øget forbrug af dobbelttolkning (ved dobbelttolkning forstås, at der ved særligt belastende opgaver f.eks. foredrag, konferencer, universitetstolkninger, fremmedsprogstolkning o.l. kan være behov for at bestille 2 tolke). Som ordningen bliver gjort op nu, har man valgt at lægge ordblinde sammen med gruppen af synshandicappede. Det er meget uhensigtsmæssigt, idet de to handicap intet har tilfælles, og behovene for personlig assistance til de to grupper er meget forskellige. Synshandicappede har ofte personlig assistance i et meget højere antal timer ugentligt end ordblinde har. Endelig er antallet af ordblinde langt større end antallet af synshandicappede. Dermed er tallene i realiteten uanvendelige, når de to handicaptyper opgøres samlet. 22

Tabel nr. 5.2.1.b Tilskudsmodtagere fordelt på handicaptyper, 2007 Synshandicappede inkl. Ordblinde 1) Nordjylland (Undtagen Brønderslev, Thisted, Rebild) Hørehandicappede 1) Betydeligt nedsat funktion 1) Psykisk handicap 1) Andet handicap 1) 30 62 263 9 44 Midtjylland (undtagen Herning, Skanderborg) Syddanmark (undtagen Odense, Sønderborg, Esbjerg, Vejle) Hovedstaden og Sjælland (undtagen Høje Taastrup, Helsingør, Rudersdal, Holbæk, Næstved) 68 103 634 8 53 66 172 525 5 70 278 381 561 20 121 Pilotjobcentre 2) 3) 0 I alt 442 718 1.983 42 288 Kilde: Navision Stat samt beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 26 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Antallet af tilskudsmodtagere i pilotjobcentrene er ikke opgjort. Det angivne antal er Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn baseret på udbetalinger af refusion til kommunerne med pilotjobcentre. Den endelige opgørelse af refusionen for 2007 foreligger endnu ikke. I beregningerne er det forudsat, at den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i pilotjobcentrene svarer til den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i de statslige jobcentre. Note 3: Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke oplysninger om fordelingen på handicaptyper. Af ovenstående tabel nr. 5.2.1.b fremgår at antallet af personer med en betydelig nedsat funktion er størst i Region Midtjylland, selv om det ikke er den mest folkerige region i landet. En forklaring herpå kan være, at der er stor forskel på hvor mange pilotjobcentre, der er i regionerne og hvor store disse centre er. Der er kun to pilotjobcentre i Midtjylland, og de er ikke så store. I Syddanmark er der fire pilotjobcentre hvoraf Odense, Vejle og Esbjerg hører til blandt de største i landet. Dermed kan det være meget svært at sammenligne antal tilskudsmodtagere på tværs af regionerne. Angående personer med synshandicap inkl. ordblinde skiller Hovedstaden og Sjælland sig ud. Det er langt den største region, men hvis man sammenligner i forhold til forskellene imellem regionerne for de øvrige handicapgrupper, så er Hovedstanden og Sjællands andel af synshandicappede inkl. ordblinde forholdsmæssig stor. Det kan skyldes, at man har gjort en stor indsats i forhold til gruppen af ordblinde. 23

Tabel nr. 5.1.2.c Gennemsnitlig udgifter i kr. pr. tilskudsmodtager fordelt på handicaptype, 2007 Synshandicappede inkl. Ordblinde 1) Hørehandicappede 1) Betydeligt nedsat funktion 1) Andet handicap 1) Gennemsnitlig udgift pr. modtager Nordjylland (Undtagen Brønderslev, Thisted, Rebild) Midtjylland (undtagen Herning, Skanderborg) Syddanmark (undtagen Odense, Sønderborg, Esbjerg, Vejle) Hovedstaden og Sjælland (undtagen Høje Taastrup, Helsingør, Rudersdal, Holbæk, Næstved) Pilotjobcentre 2) 3) 59.300 28.500 56.900 39.800 50.800 kr. 74.500 29.500 60.900 49.900 57.500 kr. 38.600 44.700 49.600 53.500 48.000 kr. 61.800 100.400 81.600 79.200 82.600 kr. 64.300 kr. I alt 60.100 70.700 63.200 61.500 Kilde: Navision Stat samt beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 26 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Antallet af tilskudsmodtagere i pilotjobcentrene er ikke opgjort. Det angivne antal er Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn baseret på udbetalinger af refusion til kommunerne med pilotjobcentre. Den endelige opgørelse af refusionen for 2007 foreligger endnu ikke. I beregningerne er det forudsat, at den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i pilotjobcentrene svarer til den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i de statslige jobcentre. Note 3: Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke oplysninger om fordelingen på handicaptyper. Af tabel nr. 5.1.2.c fremgår, at gennemsnitsudgiften i Hovedstaden og Sjælland er på 82.600 kr. årligt, hvor gennemsnitsudgiften i Nordjylland og Syddanmark kun er henholdsvis lidt over og lidt under 50.000 kr. årligt. Det svarer til godt og vel en forskel på ca. 40 % imellem den dyreste og de billigste gennemsnitlige udgifter. Hvordan denne forskel fremkommer, er ikke til at se ud af tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Forskellene kan skyldes både forskelle i hvor mange timer man tildeler personlig assistance i pr. person, og om man primært benytter at give tilskud svarende til studentertimelønssatsen eller at give tilskud svarende til den ordinære sats for det pågældende arbejde. I hovedstadsområdet er der i gennemsnit ansat flere højtuddannede, hvilket medfører at der kan være tale om, at man oftere betaler tilskud svarende til den ordinære sats til den personlige assistent. Hvis man ser på udgifterne til gruppen af personer med et hørehandicap adskiller Hovedstaden og Sjælland sig igen markant fra de øvrige regioner. Gennemsnitsudgiften i Hovedstaden og Sjælland er på 100.400 kr. årligt, hvor den i Nordjylland og Midtjylland er under 30.000 kr. årligt. Det vil sige, at udgifterne i den dyreste region er tre gange så store som i de billigste regioner. 5.2.2. Personlig assistance ved efter- og videreuddannelse Personlig assistance til efter- og videreuddannelse skal sikre, at erhvervsaktive personer med en funktionsnedsættelse får de samme uddannelsesmæssi- 24

Den nedenstående tabel nr. 5.2.2.a viser regionernes anvendelse af personlig assistance til efter- og videreuddannelse og den samlede anvendelse på landsplan. Anvendelsen vises i antal af personer med handicap, der benytter sig af personlig assistance til efter- og videreuddannelse. Tabel nr. 5.2.2.a Personlig assistance ved efter- og videreuddannelse fordelt på region, 2006 og 2007 2006 Nordjylland 1) Midtjylland 1) Region ge muligheder som andre. Der kan gives tilskud til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen. Syddanmark 1) Hovedstaden og Sjælland 1) Pilotjobcentre 2) Antal 24 26 11 16 77 Forbrug, kr. 2007 Forbrug, kr. I alt 5,0 mio. kr. Antal 15 0 12 15 11 53 1.300.000 10.000 290.000 600.000 570.000 2,8 mio. kr. Kilde: Navision Stat samt beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 39 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Antallet af tilskudsmodtagere i pilotjobcentrene er ikke opgjort. Det angivne antal er Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn baseret på udbetalinger af refusion til kommunerne med pilotjobcentre. Den endelige opgørelse af refusionen for 2007 foreligger endnu ikke. I beregningerne er det forudsat, at den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i pilotjobcentrene svarer til den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i de statslige jobcentre. Ovenstående tabel viser, at udgiften til personlig assistance til efter- og videreuddannelse er faldet med 44 % fra 5,0 millioner kr. årligt til 2,8 millioner kr. Det er ud fra tabellen ikke muligt at sige noget om ændringen i antallet af personer, idet tallene er baseret på et skøn fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. En mulig forklaring kunne være, at der i forbindelse med bevillinger ikke skelnes skarpt mellem personlig assistance under efter- og videreuddannelse og assistance under efteruddannelse, hvor førstnævnte skal registreres for sig selv, mens sidstnævnte registres under personlig assistance arbejdsmæssigt. 5.2.3. Statslige forbrug til hjælpemidler m.v. Der kan bevilliges tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Betingelserne for tilskud til hjælpemidler er bl.a. at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen/uddannelsesstedet, og at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet eller kan fastholde/opnå ansættelse uden løntilskud. Nedenstående tabel nr. 5.2.3.a viser det statslige forbrug i jobcentrene til hjælpemidler m.v. samlet og fordelt på regioner. 25