Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område
Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge og deres valg 2 Bevægelig kompetenceudvikling 2 Udfordringer for uddannelsessystem og arbejdsgivere 3 Særlige udfordringer for forsvaret 3 1
Indledning Denne delrapport er en skriftlig opsummering af pointerne fra et foredrag, som blev holdt for arbejdsgruppen den 17. august 2005 med henblik på at perspektivere justeringen af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur i forhold til udviklingsperspektiverne for kompetenceudvikling på det primært akademiske område. De unge og deres valg På de aktuelle ungdomsårgange søger 95 % ind på ungdomsuddannelser, mens 50 % søger ind på en videregående uddannelse. I medfør af globaliseringen vil de unge i tiltagende grad præsentere en forventning om mere og bedre uddannelse. Det kan forventes, at de fagligt dygtige vil vælge at gennemgå en gymnasial uddannelse efterfulgt af en lang videregående uddannelse. Forsvaret kan således forvente at opleve en tiltagende konkurrence om de attraktive medarbejdere. Fokusering på uddannelseskrav og præstationer er ikke uden negative effekter for gruppen af ambitiøse og talentfulde unge. Således konstaterer Center for Ungdomsforskning ved Syddansk Universitetscenter, at det er de mest begavede, der præges af den største grad af forvirring og rådvildhed, hvorfor gruppen har brug for særlig opmærksomhed og støtte. Bevægelig kompetenceudvikling Det meget omtalte fænomen Brain Drain der anvendes til beskrivelse af en opfattelse af en nettoafgang af unge med stærke kompetencer eller potentialer (fra Danmark) ses ikke fremstillet tilstrækkeligt nuanceret i den offentlige debat. Faktisk udgør fænomenet ikke en reel trussel mod dansk vækst. Således vælger 60 % af de personer, der indvandrer til Danmark 1, at blive for at udvikle og anvende deres kompetencer i Danmark, hvilket giver en samlet større til- end afgang. En nylig finsk undersøgelse forudser tværtimod, at Danmark om 10 år vil være det land, der vil klare sig allerbedst under de vilkår, der skabes af globaliseringen. Den særlige danske konkurrenceevne er relateret til en tradition for at arbejde i små enheder og til at kombinere udnyttelsen af elementer og bidrag fra decentrale deltagere eller leverandører. Denne arbejdsform har visse fællesnævnere med tilsvarende muligheder på kompetenceudviklingsområdet. Således skal det iagttages, at det forventes, at endnu flere unge vil tage en del af deres uddannelse eller endog hele uddannelsen i udlandet. Dette fænomen vil især gælde for de længerevarende uddannelser. 1 Gruppen omfatter alle etniske grupper herunder tillige tilflyttere fra andre industrialiserede lande. 2
Udfordringer for uddannelsessystem og arbejdsgivere Tiltrækning og kompetenceudvikling af kvalificerede medarbejdere må tage udgangspunkt i den konkurrencesituation, som globaliseringen har skabt, og som vil præge fremtiden. Medarbejderens valg ses i væsentlig grad at basere sig på ønsker, der matcher den enkeltes interesse, ønske om livsstil eller image. Kun i meget ringe grad baseres valget på iagttagelse af forventelige ansættelsesmuligheder eller udsigten til en given indtægt efter afslutning af en (lang) uddannelse. Der er således intet grundlag for at antage, at en branches rekrutteringsevne kan tages for givet heller ikke selv om den aktuelt er uproblematisk. Udviklingen indenfor uddannelsesområdet og med hensyn til jobvilkår vil være kendetegnet ved, at en tiltagende grad af læring og arbejde vil ske i mindre og foranderlige organisationsformer. Læring og arbejde på tværs af landegrænser evt. på (delvis) virtuel basis vil få en voksende udbredelse. På dette område vurderes Danmark at have forudsætninger for at klare sig godt i konkurrencen. Trods forsvarets særegenhed vil der eksistere mange lighedspunkter mellem forsvarets og det omgivende samfunds vilkår. Dette vil særligt gælde vilkårene for uddannelsesvirksomhed, rekruttering og fastholdelse, som præges af: Globaliseringens påvirkning, international interesse, verdensordenens ændring, unges uddannelsesvalg på baggrund af præferencer og egne interesser, klarhed over de kompetencer, som uddannelsen giver, efteruddannelse, ledelse og ønsket om mere uddannelse. Særlige udfordringer for forsvaret For at forsvaret gennem en stærk tiltrækning af og evne til at fastholde kvalificerede medarbejdere kan matche konkurrencen fra det omgivende samfund, er det afgørende, at være i stand til at fremtræde som en moderne organisation og arbejdsplads. En af de oplagte kvaliteter i relation til et valg af karriere i forsvarets er det internationale aspekt. Forsvarets omstilling og det aktuelle internationale engagement har i væsentlig grad bragt forsvaret i takt med globaliserings- og internationaliseringstendensen. Forsvarets evne til at appellere til bevidste unges interesser og livsstil kræver evnen til at tegne et klart billede af erhvervede kompetencer. Evnen til at kunne kommunikere mulighederne for merit og akkreditering og øvrige uddannelses- og jobrelaterede muligheder vil være en væsentlig udfordring i relation til sikring af rekrutteringsog fastholdelsesevnen. 3
I medfør af den generelle udvikling på uddannelsesområdet bør forsvaret overveje, hvorvidt der kan ske en outsourcing af visse dele af forsvarets aktuelle uddannelser. Køb af skræddersyede forløb/kurser hos universiteterne bør indgå i overvejelserne. Efteruddannelser vil blive stadig vigtigere. Formen for efter- og videreuddannelser vil blive mere fleksibel. I den forbindelse vil muligheden for at kunne opnå merit for uddannelser gennemgået uden for forsvaret være tiltagende vigtig. Forsvarets lederuddannelser der i det omgivende samfund traditionelt er anset som kvalitative - ses at have potentialet til at være et kerneområde i f.m. akkreditering. Således er det iøjnefaldende, at officerer, der afgår fra forsvaret, altovervejende ansættes i stillinger, hvor ledelseskompetence har central betydning. 4