Undervisningsudvalget Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2015 28. maj 2015 Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den 24.2.15. Bestyrelsen har følgende kommentarer til rapporten: Skolebestyrelsen er meget tilfreds med de opnåede resultater. De opnåede resultater ser bestyrelsen som udtryk for en tendens, at skolen gør noget rigtigt i forhold til elevernes faglige udvikling, men de er ikke dækkende for at kunne sige noget om skolens samlede kvalitet. Bestyrelsen finder det meget betænkeligt, at kvalitetsrapporten ikke følger de samme børn igennem skoleforløbet. Det gør, at tallene ikke kan sige noget, om hvorvidt eleverne bliver dygtigere år for år, som er et af målene i Derved giver tallene ikke et retvisende billede, af elevernes udvikling og fremskridt. Bestyrelsen finder ikke, at de nationale tests kan bruges til sammenligninger, idet det er en adaptivtest tilpasset den enkelte elev, og det er tilladt at guide i testsituationen. Den er udviklet som et pædagogisk redskab for læreren, og her er den brugbar i lærernes arbejde i vejledningen af den enkeltes elevs faglige udvikling. Testen er beregnet til formativ evaluering og ikke summativ evaluering. Skal der sammenlignes, skal der anvendes standardiserede tests. Eleverne skal udvikle sig fagligt og menneskeligt så meget som muligt, og reformen siger, at der enten skal være flere dygtige elever eller færre elever i den nedre gruppe, og tallene skal hhv. øges eller formindskes år for år. Dog er der grænser for, hvor langt man kan nå ned eller op. Hvad gør man så med farvemarkeringerne i kvalitetsrapporten? I rapporten påpeges kommunale indsatser, og bestyrelsen har valgt at sige, hvad skal der til for at imødekomme disse indsatser og for at hæve kvaliteten. Derfor har bestyrelsen skrevet ud for de enkelte punkter, hvad den mener, der skal til. Skolen på Duevej Duevej 63 2000 Frederiksberg www.frb-du.dk Telefon: 38 21 06 40 Telefax: 38 21 06 39 skolenduevej@ frederiksberg.dk
Nationale mål Indsatser på Frederiksberg Skolen på Duevej Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Læsevejledere på alle skoler Rejsehold fra læsekompetencecenteret (Skolen på la Cours Vej) støtter lærere/klasser med særlig læseudfordrede elever, uanset skole. Læse/sprog-klasse samt særlige læse-kurser på Skolen på la Cours Vej (for elever fra hele kommunen). Ansøgning til A.P. Møller-fonden om sprog- og læseudviklingsforløb på kommunens skoler. Netværk for matematikvejledere samt projekt kreativ digital matematik A.P. Møller-projektet med Københavns Kommune om læringsmål, progression, feedback og evaluering. Herunder kompetenceudvikling, konkrete praksis-anvisninger samt opfølgning. Øget timetal i dansk og matematik jf. skolereform. Det bør være muligt, at kunne tilbyde10 ugers læsekurser på LC i 5., 7. og 9. kl. og ikke kun i 6. kl. og 8. kl., hvis vi skal have mulighed for at hæve de ordblinde elevers læsekompetencer. Ligeledes bør man efterse fordelingsnøglen til de elever, som modtager supplerende uv. Her rækker resurserne ikke længere til at imødekomme et acceptabelt niveau for hjælp til de elever, som har et stort støttebehov i dansk eller matematik. Lige nu anvendes mange resurser til tidlig læsehjælp, tidlig matematik- hjælp og AKT, hvilket er nødvendigt for at finde ud af, hvem som har et endnu større støttebehov. Der bør genindføres særlige resurser til at arbejde med de allerdygtigste elever på tværs af årgange og klassetrin, i lighed de med resurser skolen havde sidste år især på mellemtrinnet.
Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Andel af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning øges til 96% i 2015 Andelen af elever som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses-prøven reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Se to ovenstående rubrikker + Etablering af kompetencecentre på alle skoler, hvor alle special- og ekstraressourcer til elever med særlige behov bliver prioriteret Ny national trivselsmåling. skolereformen Eksisterende inklusionsstrategi. Udmøntning af den besluttede økonomimodel for inklusion. Kompetenceudviklingstiltag. Dannelsen af Fællesrådgivningen, hvormed den konkrete praksisstøtte til skolerne øges. Se ovenstående rubrikker + Ressourcer på hver skole til særlige indsatser for elever, der har faglige huller To ugentlige timer i dansk og to ugentlige timer i matematik Se ovenfor. Det kræver, at der er noget at prioritere af. Hvad skal resultaterne af den igangværende trivselsmåling bruges til? Skal denne målsætning kunne opfyldes, kræver det en anden form for økonomimodel, som bestyrelsen har skrevet om tidligere. Der er stadigvæk ikke fundet en løsning på de elever, som kommer ind i bø.kl. De har ingen resurser med. Det er nødvendigt, at skolen tildeles en ekstra AKT-pædagog, da der pt. ikke er nok resurser til at kunne løfte opgaven, hvis målsætningen skal nås. De 3,75 lektion om ugen rækker kun til at få elever kan få hjælp til faglige huller i enten dansk og matematik. Skolen har valgt, at prioritere en årgang i udskolingen for at se, om det kan løfte yderligere end 02. Hvis man mener, det er målsætningen, bør man se, om resurserne er
tilstrækkelige. Kompetencedækningen skal være 85% i 2016 stigende til 90% i 2018 Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10.kl. 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 85%-målet er nået for kommunen som helhed. Ansættelsesstrategi; nyansætte efter linjefag. Kompetenceudvikling: suppleringskurser og supervision af lærere. Organisatorisk ændring; gå væk fra få-lærerprincip til fordel for linjefagsdækning Samarbejdsaftale med erhvervsuddannelserne om EUD10. Håndværksfag. Uddannelsesråd hvor forvaltning og skolelederrepræsentanter mødes med lederne af de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner. Valgfag målrettet uddannelsesorientering/ungdomsliv. Vejledning ved ungdommens uddannelsesvejledning. Årlig datasamling fra Danmarks Statistik, så skolerne kan se, hvordan deres elever klarer sig ift. at tage en ungdomsuddannelse. Mere kreativ og motiverende skoledag jf. skolereformen Man kunne også anskue det modsatte synspunkt for at bevare årgangsteam, at medarbejderne skal have mange faglige kompetencer og ikke få som de nyudannede kommer ud med. Desværre er der kommet en reform af UU, som betyder færre vejledningsresurser til de normale børn, og det vil på lang sigt få konsekvenser for de unges uddannelsesvalg, for de bliver ikke længere mødt af kvalificerede vejledere, som kan udfordre dem på deres uddannelsesvalg. Skolen vil få meget svært ved at opfylde det mål, da mange elever tager på efterskole og bagefter en gymnasial uddannelse. Dejligt, hvis skolen kan få disse tal på cpr.-niveau, for det er skolens klare indtryk, at for de elever, som ikke gennemfører eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse, kan årsager findes i psykiske eller sociale problemer. I den sammenhæng er det misvisende at tale om kreativ og motiverende uv.
Med venlig hilsen Jan Neiiendam Formand for skolebestyrelsen Niels Christophersen Skoleinspektør