Høringssvar til Tildelingsmodel til tilsyn i Dagplejen (C) Sag nr.15/30957 5.feb2016 På baggrund af det udsendte materiale har Dagplejens MED udvalg følgende kommentarer og spørgsmål. Normering/administrativ stilling I tildelingsmodellen lægges der op til en normering, der hedder - 80 børn udløser en fuldtids pædagogstilling. Vi undrer os over at der er indregnet en 1/2 administrativ stilling, når Antal dagplejere pr. tilsyn udregnes. D. 1. april 2014 er den administrative stilling ændret fra halvtids stilling til fuldtidsstilling. Derfor undrer det os at den halve stilling tælles med i tilsynet, når den er omkonverteret til en hel administrativ stilling. Vi ønsker at den administrative stilling bliver en fast fuldtidsstilling og bliver holdt ude af tilsynsnormeringen, fordi dagplejen med sine ca. 173 matrikler har behov for den fulde administrative stilling og fordi normeringen bliver uigennemsigtig, når administration tælles med. Det fremstår i sagsfremstillingen at tilsynet skal reduceres til 9 fuldtids pædagogstillinger. I den udregning er medtaget den halve administrative stilling. Men idet den ikke bruges på tilsyn, betyder det at vi faktisk kommer ned på 8,5 fuldtids pædagogstillinger til dækning af både kommunale og private dagplejere og at normeringen bliver højere end de 80 børn. Souschef Tilsynet skal effektiviseres med kr. 400.000 i dagplejen. Vi undrer os over at det er souschef stillingen, der direkte er udpeget. Dagplejen er en af de største institutioner i kommunen under dagtilbud og skole. Vi bliver organisatorisk sammenlignet med kommunernes andre dagtilbud, derfor undrer det os, at I vælger at nedlægge souschef stillingen. Vi ser følgende konsekvenser ved en manglende souschef: - Hvem har ledelsesretten, når dagplejelederen ikke er til stede? - Hvem har ansvaret for nødtelefonen ved dagplejelederens fravær (uheld, manglende afhentning af børn, voldsomme forældre, påvirkede forældre)? - Hvem skal dagplejelederen fagligt sparre med? Er det rimelige arbejdsforhold for dagplejeleder, dagplejere og pædagoger i en stor organisation, der er fordelt på ca. 173 matrikler? Lønsumstyring Der henvises flere gange til at dagplejen kan reguleres via lønsumstyring - dagplejen er ikke lønsumstyret. Vi vil gerne vide, hvordan vi kan være styret af en tildelingsmodel og samtidig være lønsumstyret. Betyder det at lederen kan ændre i, hvordan timerne bliver brugt og derved ikke overholde, det vedtagne service niveau på tilsyn? Hvis I ønsker, vi skal på lønsumstyring, forventer vi at det går den rette gang, så vi får mulighed for at drøfte, hvad det betyder. Bilag 1 der er flere ting, vi undrer os over og gerne vil have et svar på. I bilag 1 står der "antal dagplejere - fraværende, der ikke får løn". Vi undrer os over, hvem det er og hvad det betyder? I sagsfremstillingen skriver I at tildelingsmodellen er lavet med baggrund i normeringen set i forhold til historiske børnetal. Det historiske børnetal, er det det, I beskriver i bilag 1? Hvis ja, er det så det, der ligger til grundlag for udregningen af normeringen? Det er uklart hvilken udregning, der bruges til beregningen af normeringen(80 børn pr fuldtidspædagog)
Tager man antallet af børn og dividerer med antallet af pædagoger, har vi aldrig været på 80 børn pr. pædagog det ligger i et leje fra 55 til 78 børn. Gennemsnit på 68 børn. Hvilket betyder at normeringen bliver dårligere end den nogensinde har været. Bilag 2 angående beregninger vedr. ny tildelingsmodel til dagplejetilsynet Udregningen viser i det fremhævede at 641-680 børn udløser 8,5 fuldtids pædagogstilling. Under punktet "faktiske budgetbeløb 2016-2019" er tallet ført ned som 8 fuldtidsansatte pædagoger og ikke de 8,5 som udregningen viser. Det må være en fejl at tallet er ført ned som 8 hvad betyder det andre steder i udregningerne? Der står i "notat" at 80 kommunale børn udløser 1 fuldtids pædagogstilling og 80 private børn udløser en halv stilling. Det er uigennemskueligt hvilket slutantal fuldtids pædagoger, vi lander på. Vi sår tvivl ved materialet, da vi har fundet flere fejl i bilagsmaterialet og det er utydeligt hvilket antal fuldtidspædagog stillinger, vi skal reduceres til, når der står forskellige antal stillinger i materialet. Der bliver flere steder nævnt at der er 70 private dagplejere (private børnepassere) det er der ikke, men der er ca. 70 børn, der bliver passet af private børnepassere. Sagsfremstilling service niveau I sagsfremstillingen står der at det nuværende service niveau skal reduceres og leve op til det oprindeligt beregnede niveau. Hvad er det oprindelige beregnede niveau? Samtidig skriver I at færre medarbejdere skal løse de samme opgaver. Hvad forventer I, er dagpleje pædagogens fremtidige arbejdsopgaver? Hvis vi skal tilbage det til oprindelige beregnede niveau, vil det så sige de tiltag, vi har gjort gennem årene skal falde væk? De udviklingstiltag og læringsmetoder som også har udløst den store forældretilfredshed, vi har i dagplejen. - Vejen - en forebyggende kommune - Tidlig visitation - Tidlig indkøring (familierne er på besøg flere gange inden opstart i dagplejen) - Sprog arbejde (sprogscreening og dialogisk læsning) - Trivselsvurdering (udføres 2 gange årligt på alle børn) I forhold til tidligere år har vi også flere udsatte børn og familier i dagplejen, hvilket kræver større indsats fra både pædagog og dagplejer. Tidlig indsats kan også spare penge på den lange bane. Skal dagplejen ikke udvikles mere? Dette kan undre os, når vi ser at brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2015 ligger på højeste score blandt institutionerne i Vejen Kommune, hvilket vi gerne vil fortsætte med. Tildelingsmodellen set fra dagplejernes vinkel Dagplejerne ser positiv på en tildelingsmodel, men vi er bekymret for den, der er i materialet, da I vælger en dårligere normering end vi nogensinde har haft. Derfor har vi følgende bekymringer.
Færre tilsyn til dagplejerne - Mindre faglig sparring - Mindre fokus på arbejdsmiljø for både børn og voksne Mindre tid til at tage hånd om udsatte børn og familier - For tidligt fødte børn - Børn i udsatte familier - Flygtninge børn - Tosprogede børn - Børn der har svært ved at mestre livet - Sensitive børn - Handicappede børn Færre ressourcer til tidlig indsats/forbyggende tiltag Vejen en forebyggende kommune - Tidlig indkøring den gode start - Den rette sparring barn/dagplejer - Barnets røde tråd sundspleje/dagpleje/børnehave/skole - Trivselsundersøgelser børn Dagplejen i Vejen faglig kompetent anerkendt - Dagplejen i Vejen er blevet hævet rent fagligt - Dagplejen i Vejen er kommet på landkortet på sin faglige kunnen - Dagplejen i Vejen høster stor anerkendelse af ledende forsker på området - Dagplejen i Vejen har den højeste brugertilfredshed i kommunen - Igennem de sidste år er der blevet arbejdet konstruktivt mod at blive det faglig kompetente dagtilbud, som vi er i dag. Det skulle vi gerne blive ved med at være. - Kan Dagplejen i Vejen forsat forblive den kendte faglige kommunale institution, hvis service niveauet skal tilbage til udgangspunktet i 2008. Op- og ned normering - Op- og ned normering som følge af tildelingsmodellen fører til skiftende pædagoger hos dagplejerne = mindre kendskab til barn/dagplejer - Fordelen med normeringsmodellen er at der er løbende tilpasning i forhold til antal børn/pædagogerne. Fordelingsnøgle - Det undrer os hvor fordelingsnøglen 80 børn pr. fuldtidsansat dagplejepædagog kommer fra. - Dagplejen har aldrig ligget så højt i normering heller ikke da antallet af børn var på sit højeste. Tildelingsmodellen set fra dagpleje pædagogernes vinkel Regin Holm Nielsen indstiller at dagplejens rammebeløb skal ændres til en tildelingsmodel, hvor vi reguleres på baggrund af børnetallet. Vi er ikke enige i sagsfremstillingen af denne tildelingsmodel. Vi vil belyse vores uenighed ud fra vores ståsted og uddybe for jer, hvilke konsekvenser tildelingsmodellen kan have for dagplejen og borgerne i Vejen kommune og for børneområdet generelt.
Vi er enige i, at tilsynsrammen skal reguleres i forhold til at børnetallet er faldende. Dette har I som politikkere besluttet i budgettet for 2016 med en nedskæring på kr. 400.000 i tilsynet hos dagplejerne. Dagplejen i Vejen kommune kendes i dag på kommunens fokus på forebyggelse, hvor en tidlig indsats på børneområdet er meget vigtig for børnenes senere trivsel og læring. Derfor er indsatsen på dagplejeområdet vigtig for at kunne forebygge på længere sigt. En god indsats på dagplejeområdet følger børnene i deres videre udvikling. De positive effekter af dagplejeområdets indsats er dokumenterede via forskning. Det er derfor fra et samfundsøkonomisk synspunkt vigtigt at bevare en professionel og fremsynet indsats på dagplejeområdet. Fokus på forebyggelse er politisk bestemt og noget vi ser som en vigtig del af vores arbejde. I dagplejen laver vi, som en af de få institutioner, trivselsvurderinger af alle børn to gange om året. Vi foretager sprogscreeninger af alle børn ved alderen 2,6 år. Vi sikre gode overgange fra sundhedsplejen og til børnehaven. Da det er besluttet, at børn i udsatte positioner skal beskrives i en ICS model 1, udfører vi ligeledes denne opgave. Vi sidder med visiteringen af børn og udfører nu tidlig visitering. Derved har vi mulighed for at lave det rigtige match mellem dagplejer/forældre og dagplejer/børn. Dette gør vi i et samarbejde med sundhedsplejerskerne, der giver os viden om, hvorvidt et barn har særlige behov. Dette er med til at vi sjældent flytter et barn fra en dagplejer grundet den indledende visitation. Vi har mange positive tilbagemeldinger fra borgere og dagplejere, som er glade for tidlig visitering. Dagplejerne er professionelle i deres arbejde, de kommer på efteruddannelse efter 40-20-40 modellen 2. Implementeringen af disse kurser kan vi ikke gøre fra skrivebordet men i tilsynet. Vi ser derfor tilsynet som en vigtig opgave. Det vil betyde forringelser, hvis tilsynet nedskæres. Nogle af de ting vi har implementeret i dagplejen som følge af den udvikling og efteruddannelse dagplejerne har fået er følgende: - Tidlig visitering af børn - udspringer af forskningsprojektet Barnet i centrum 3. - Sprogarbejdet - udspringer af uddannelse inden for Sprogpakken, hvor vi har haft særlig og systematiseret fokus på dialogisk læsning og samtaler i hverdagen. Sprogarbejdet er noget af det vi har arbejdet med, da forskning 4 viser, at børns ordforråd i deres første leveår har betydning for børnenes senere ord forråd og indlæring i skolen. - Pixibøger - Dagplejerens læreplaner er blevet udarbejdet i en Pixi udgave, hvor de fleste dagplejere har sin personlige bog. Forældrene er begejstret for denne dokumentation. - På dagplejens hjemmeside ligger der profiler udarbejdet af hver enkelt dagplejer og pædagog. Hver af os beskriver vores fokusområder og vores specialviden. 1 Denne beskrivelsesmodel beskriver barnets og familiens aktuelle situation, for at sikre at barnet fremadrettet bliver sikret de rette foranstaltninger. 2 Brinkerhoff, Robert; High Impact Learning. eller www.bro-blog.dk 3 Broström, Stig, Hansen, Ole Henrik m.fl. Barnet i Centrum (2016) 4 www.sprogpakken.dk
Ovenstående er nogle af de tiltag, Dagplejen i Vejen kommune er kommet på landkortet med. Vi har fået flere henvendelser fra kommuner rundt om i landet, der er interesserede i vores erfaringer og gerne vil lærer af, hvordan vi gør tingene i Vejen Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelsen 2015 blev i slutningen af juni afsluttet med et flot resultat i dagplejen. Dette kan vi som institution og kommune være stolte af. Vi har en organisation der fungerer og som lever op til de krav som brugerne ønsker i dagplejen. I som politikere har besluttet, at vi i dagplejen skal spare 400.000 kr. på tilsynet i 2016. Dette svarer til en 1 fuldtidsstilling. Den tildelingsmodel forslaget regnes ud fra ligger op til at der yderligere skal spares 1,5 fuldtidsstilling i dagplejen, forudsat at vores konstituerede leder får dagplejelederstillingen ellers er det 2,5. En tildelingsmodel betyder 1 til 1. Vi har kørsel ud til hver enkelt dagplejer og tilsyn i hver enkelt legestuegruppe (ca. 47 legestuer fordelt rundt i hele kommunen). Derfor kan vi ikke umiddelbart sammenlignes med øvrige institutioner. Bliver der truffet en beslutning om denne tildelingsmodel kommer det til at betyde følgende for dagplejen: - En kvalitets forringelse med færre tilsyn hos dagplejeren, som gør at dagplejerne kommer til at stå alene med børn, forældre og andre samarbejdspartnere. - Vi vil ikke længere kunne opretholde forebyggelsesniveauet og den tidlige indsats hos børnene. Dette går ikke kun ud over børn med særligt behov, men alle børn i dagplejen. - Dagplejerne kan ikke få den faglig sparring, så deres gode arbejde og udvikling med børnene fortsætter. - Vi vil ikke længere kunne støtte dagplejerne i at udvikle deres pædagogiske arbejde og give dem sparring med børn og familier, der kræver en særlig indsats. - Vi vil ikke kunne betjene borgerne i det omfang, vi gør i dag i forhold til at servicere borgerne i kommunens åbningstid. Det gælder i forhold til telefon tider og dækning af morgenvagter, som er en nødvendighed, når dagplejerne melder sig syge. - Samt indskrive børn i tidlig visitering. Hvis I beslutter jer for denne tildelingsmodel må kommunen forvente klager fra borgerne. Vi undrer os meget over, hvorfor vi yderligere skal spare 1,5 fuldtidsstilling, når I som politikere har godkendt et budget gældende for 2016, med en effektivisering på 400.000. Vi får den følelse, at tildelingsmodellen i dagplejen skal være med til at finansiere den manglende chefkonsulent for dagtilbud. Idet vores forhenværende leder Bodil Bloch bestred 2 jobs som leder af dagplejen og som chefkonsulent i dagtilbud. Det undrer os derfor, hvorfor det kun er dagplejen, der skal stå for skud, da der er andre områder end dagplejen, der skal bruge en chefkonsulent. Vi vil gerne fortsætte den gode udvikling, vi har i dagplejen i Vejen kommune. Det skylder vi børnene, forældrene og dagplejerne. Vi har et godt produkt, som lever op til målet for dagtilbud og skole om at: "Fremme børns muligheder i livet". Dagplejen er budgetteret via en budgetramme og reguleres løbende til budgetopfølgninger. Muligvis er en tildelingsmodel en god metode til at følge børnetallet. Det som vi er uenige i er, beregninger i denne tildelingsmodel. Vi mener ikke det er muligt, at vi kan udvikle og yde kvalificeret pædagogisk arbejde, som skal komme børnene til gavn.
På vegne af Dagplejens MED-udvalg Bente Skjøth Næstformand