Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

Hovedresultater: Mobning

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Landinspektørernes besvarelse af stress-spørgsmål

Stress og tilbagetrækning God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav...

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Stress og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen

Work-life balance Lederne Februar 2015

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forældres muligheder for at passe syge børn

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Bilag 1 X X X. Spørgeskema

Forsikringsfunktionærernes lønforhold og udviklingsmuligheder i et kønsperspektiv

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Arbejdstempo, bemanding og stress

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

1: Stress. Februar 2013

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Baggrundsnotat: Sæt fokus på rammerne for. Ledelse. i den offentlige sektor

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Stress og psykisk arbejdsmiljø

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Hovedresultater: Forandringer

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

3. Sammenhæng i den travle hverdag

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Arbejdsliv og privatliv

Mødekultur. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse. Marts Hovedresultater. Baggrund for undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Kvinder, mænd og karriere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

SKÆVE ARBEJDSTIDER Holdningsundersøgelse blandt HK s medlemmer

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Hvad køber danskerne på nettet?

Notat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt

Iværksættere og selvstændige i DM

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Udviklingssamtaler og dialog

Møder og mødekultur 2017

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Deltidsansættelser i Danmark

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Sæt fokus på rammerne for ledelse i den offentlige sektor

Transkript:

Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1

Hovedresultater Knap hver tiende akademiker har blot en god balance i lav eller lavere grad. Akademikerne arbejder langt mere end deres formelt aftalte arbejdstid. Hvis bibeskæftigelsen samtidig inkluderes har over hver fjerde akademiker en arbejdsuge på over 45 timer. En arbejdsuge på over 45 timer har en negativ effekt på akademikernes balance mellem arbejde og privatliv. Kvindelige akademikere har en dårligere balance end deres mandlige akademiske kolleger. Akademikere mellem 30 og 59 år har generelt en dårligere balance. Privatansatte akademikere har den bedste balance. Produktiviteten kan forbedres med næsten 25 pct. ved at forbedre balancen mellem arbejde og privatliv. Hjemmeboende børn forringer balancen mellem arbejde og privatliv. Fleksibiliteten på arbejdspladsen er vigtig for at sikre en god balance mellem arbejde og privatliv. Manglende indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden har negative effekter for balancen mellem arbejde og privatliv 2

Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at godt halvdelen af akademikerne i høj eller meget høj grad har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. 39 pct. har i nogen grad har en god balance. Mens det er knap hver tiende akademiker som i lav, meget lav grad eller slet har en god balance. Tabel 1 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? I meget høj grad 11 % I høj grad 41 % I nogen grad 39 % I lav grad 8 % I meget lav grad/slet 1 % Til trods for at hele 92 pct. af akademikerne har en formelt aftalt arbejdstid på under 40 timer, er det blot 41 pct. der faktisk har en arbejdstid på under 40 timer. Ligeledes viser figur 1, at næsten hver fjerde akademiker har en arbejdsuge på over 45 timer i hovedbeskæftigelsen. Billedet bliver endnu tydeligere når bibeskæftigelsen samtidig inkluderes, herefter har 27 pct. af akademikerne en arbejdsuge på over 45 timer. Figur 1 90% 80% 60% 50% 10% 0% 82% 33% 35% 35% 31% 15% 16% 10% 8% 8% 9% 7% 0% 0% Formelt aftalt arbejdstid Ugentlige arbejdstimer Faktisk arbejdstid i hovedbeskæftigelse 11% Faktisk arbejdstid i hoved og bibeskæftigelse Under 35 timer 35 39 timer 40 44 timer 45 49 timer 50 timer eller derover 3

Undersøgelsen viser, at der er en klar negativ sammenhæng mellem antallet af arbejdstimer og balancen mellem arbejde og privatliv. Således har 57 pct. af akademikerne, med under 45 arbejdstimer ugentligt, i høj eller meget høj grad en god balance mens det blot gælder for godt hver tredje akademiker med 45 arbejdstimer eller flere. Tabel 2 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? Gennemsnitlig ugentlige arbejdstimer i hoved - og bibeskæftigelse Under 45 timer 45 timer eller derover I alt I meget høj grad 13 % 5 % 11 % I høj grad 44 % 30 % 41 % I nogen grad 37 % 47 % 39 % I lav grad 6 % 15 % 8 % I meget lav grad/ slet 1 % 3 % 1 % Akademikernes køn har en vis betydning for balancen mellem arbejde og privatliv. Her viser tabel 3, at kvinder i lavere grad end mænd har en god balance. Tabel 3 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? Kvinde Mand I alt I meget høj grad 9 % 13 % 11 % I høj grad 38 % 44 % 41 % I nogen grad 43 % 36 % 39 % I lav grad 9 % 7 % 8 % I meget lav grad/ slet 1 % 1 % 1 % 4

Ydermere viser undersøgelsen, at akademikere mellem 30 og 59 år generelt har en dårligere balance mellem arbejde og privatliv, end deres henholdsvis yngre end 30 årige akademiske kolleger samt akademikere som er 60 år eller ældre. Tabel 4 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? Yngre end 30 år 30-44 år 45-59 år 60 år eller ældre I meget høj grad 18 % 9 % 10 % 16 % I høj grad 42 % 39 % 41 % 44 % I nogen grad 32 % 41 % 40 % 33 % I lav grad 7 % 9 % 8 % 7 % I meget lav grad/ slet 1 % 1 % 1 % 1 % Undersøges balancen mellem arbejde og privatliv på tværs af sektorer. Viser undersøgelsen, at de privatansatte akademikere i højere grad har en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Således har 56 pct. af de privatansatte en god balance i høj eller højere grad. Mens dette er gældende for 49 pct. af de offentligt ansatte. Tabel 5 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? Offentlig Privat I alt I meget høj grad 10 % 13 % 11 % I høj grad 39 % 43 % 41 % I nogen grad 41 % 36 % 39 % I lav grad 9 % 7 % 8 % I meget lav grad/ slet 1 % 1 % 1 % 5

Mellemlederne har generelt en dårligere balance end både medarbejderne såvel som de øverste ledere. Dette fremgår af tabel 6, hvor knap halvdelen af mellemlederne har en god balance i høj eller meget høj grad. Mens dette gælder for henholdsvis 52 pct. af medarbejderne og 57 pct. af de øverste ledere. Tabel 6 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? Medarbejder Mellemleder Øverste ledelse I meget høj grad 11 % 9 % 24 % I høj grad 41 % 40 % 33 % I nogen grad 39 % 41 % 36 % I lav grad 8 % 9 % 6 % I meget lav grad/ slet 1 % 2 % 1 % Balancen mellem arbejde og privatliv har en væsentlig betydning for den gennemsnitlige produktivitet. Akademikere som i meget lav grad eller slet har en god balance har i gennemsnit en produktivitet på 7,2, mens produktiviteten for en akademiker med en meget høj grad af god balance ligger på 8,9. Der kan altså skabes en produktivitetsforbedring på næsten 25 pct. ved at forbedre akademikernes balance mellem arbejde og privatliv. Tabel 7 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? Gennemsnitlig produktivitet I meget lav grad/ slet I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 7,2 7,9 8,4 8,7 8,9 6

Akademikere med hjemmeboende børn har i lavere grad en god balance mellem arbejde og privatliv. Det følger af tabel 8 hvor 56 pct. af akademikerne uden hjemmeboende børn har en høj eller højere grad god balance. For akademikere med hjemmeboende børn er tallet henholdsvis 45 pct. hvis barnet er under 7 år samt 51 pct. hvis barnet er 7 år eller ældre. Tabel 8 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 14 % 7 % 10 % I høj grad 42 % 38 % 41 % I nogen grad 35 % 44 % 40 % I lav grad 8 % 9 % 8 % I meget lav grad/ slet 1 % 1 % 1 % Balance og fleksibilitet I undersøgelsen er akademikere med hjemmeboende børn blevet spurgt til, om åbningstiderne (inkl. lukkedage) i daginstitutioner er en hindring for, at de kan få en god balance mellem arbejde og privatliv 1. Undersøgelsen viser, at 9 pct. af akademikerne i høj eller meget høj grad oplever det som et problem, og at 21 pct. i nogen grad oplever det som et problem. Mens 70 pct. derfor kun i lav, meget grad eller slet oplever det som et problem. Opdeler man på gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, viser undersøgelsen at de akademikere som har en arbejdsuge over 45 timer i markant højere grad oplever, at åbningstiderne er en hindring for deres gode balance. Tabel 9 Er åbningstiderne (inkl. lukkedage) i dagsinstitutioner/sfo en hindring for, at du kan få en god balance mellem arbejde og privatliv? Ugentlige antal arbejdstimer i hoved - og bibeskæftigelse Under 45 timer 45 timer eller derover I alt I høj/meget høj grad 8 % 14 % 9 % I nogen grad 19 % 25 % 21 % I lav/meget lav grad/ slet 73 % 60 % 70 % 1 Da en stor andel af akademikerne med hjemmeboende børn har børn i en alder, hvor de benytter daginstitutioner, har der været en mulighed for at svare relevant. Disse besvarelser er bortsorteret forud for analysen. 7

En vigtig faktor for en god balance mellem arbejde og privatliv, er muligheden for hjemmearbejdsdage. Her viser analysen, at knap hver tredje (32 pct.) akademikere i høj eller meget høj grad har denne mulighed. Mens ligeledes 32 pct. pct. kun i lav, meget lav grad eller slet har den mulighed. Figur 2 illustrerer vigtigheden i muligheden for hjemmearbejdsdage, 63 pct. af de akademikere, som i høj eller højere grad har mulighed for hjemmearbejdsdage, har samtidig en god balance i høj eller meget høj grad. Dette tal falder til 41 pct. for de akademikere som kun i lav eller lavere grad har mulighed for hjemmearbejdsdage. Figur 2 100% 90% 80% 60% 50% 10% 0% 6% 9% 14% 31% 63% 42% 49% 45% 41% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Har du mulighed for hjemmearbejdsdage? God balance mellem arbejde og privatliv I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 8

Som figur 1 illustrerede, arbejder akademikerne væsentligt mere end den formelt aftalte arbejdstid. Dette bliver også afspejlet i, at hele 41 pct. af akademikerne altid eller ofte, er nødt til at lave overarbejde. Ligeledes er 41 pct. af akademikerne sommetider nødt til overarbejde. Mens det blot er 17 pct. som kun oplever det sjældent eller aldrig. Figur 3 viser, at de akademikere som altid eller ofte er nødt til overarbejde, har en markant dårligere balance mellem arbejde og privatliv. Figur 3 100% 90% 80% 60% 50% 10% 0% 17% 52% 31% 4% 3% 35% 61% 22% 75% Altid/Ofte Sommetider Sjældent/Næsten aldrig/aldrig Er det nødvendigt at arbejde over/lave merarbejde? God balance mellem arbejde og privatliv I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden Akademikerne kan i overvejende grad selv placere deres arbejdstid efter eget ønske. Således kan 39 pct. af akademikerne kan i høj eller meget høj grad selv placere sin arbejdstid. 41 pct. kan i nogen grad selv placere deres arbejdstid. Mens altså hver femte kun i lav eller lavere grad selv kan placere deres arbejdstid. Figur 4 viser at blot 33 pct. af de akademikere, som kun i lav eller lavere grad selv kan placere deres arbejdstid, har i høj eller meget høj grad en god balance. Dette gælder for 45 pct. af de akademikere som i nogen grad selv kan placere deres arbejdstid. For akademikere der i høj eller meget høj grad selv kan placere deres arbejdstid, har 67 pct. af disse en god balance. 9

Figur 4 100% 90% 80% 60% 50% 10% 0% 4% 9% 29% 67% 46% 45% 47% 33% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Kan du generelt selv placere din arbejdstid efter eget ønske? God balance mellem arbejde og privatliv I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Til trods for at 39 pct. af akademikerne, i høj eller meget høj grad, selv kan placere deres arbejdstid, er det hele 56 pct. der i høj eller meget høj grad oplever, at de har tilstrækkelig indflydelse på placeringen af arbejdstiden. Over hver fjerde (28 pct.) har i nogen grad tilstrækkelig indflydelse, mens 16 pct. kun i lav eller lavere grad har tilstrækkelig indflydelse. Figur 5 viser, at tilstrækkelig indflydelse på placeringen af arbejdstiden har stor betydning for balancen mellem arbejde og privatliv. Således har 70 pct. af de akademikere, som i høj eller meget høj grad har tilstrækkelig indflydelse, en god balance i høj eller meget høj grad. Mens dette tal falder til blot 19 pct. af de akademikere, som kun i lav eller lavere grad har tilstrækkelig indflydelse. 10

Figur 5 100% 90% 80% 60% 50% 10% 0% 3% 27% 11% 57% 32% 51% 19% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Har du tilstrækkelig indflydelse på placeringen af arbejdstiden? God balance mellem arbejde og privatliv I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Kun godt hver fjerde akademiker (27 pct.) har i høj eller meget høj grad afstemt med deres nærmeste leder, i hvilket omfang det forventes, at de står til rådighed uden for normal arbejdstid. 27 pct. af akademikerne har i nogen grad afstemt, mens hele 46 pct. af akademikerne kun i lav eller lavere grad har afstemt rådighedsomfanget med nærmeste leder. Figur 6 viser hvor vigtigt det er at have afstemt omfanget, som det forventes, at akademikeren skal stå til rådighed i uden for normal arbejdstid. Blot 40 pct. af de akademikere, som i lav eller lavere grad har afstemt rådighedsomfanget, har en god balance mellem arbejde og privatliv. Til forskel gælder dette for 67 pct. af de akademikere, som i høj eller meget høj grad har afstemt rådighedsomfanget. Figur 6 100% 90% 80% 60% 50% 10% 0% 4% 8% 29% 67% 43% 49% 14% 45% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God balance mellem arbejde og privatliv I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Er det afstemt i hvilket omfang du skal være til rådighed uden for normal arbejdstid? 11

Nørre Voldgade 29 DK-1358 København K Tlf: +45-33 69 40 40 12