Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 12 Status på investeringsmodeller i regnskab 2015 Regnskab 2015
Bilag 12 Notat Side 1 af 12 Status på investeringsmodeller - regnskab 2015 Byrådet har i de senere år iværksat en række investeringsmodeller, som grundlæggende har til hensigt at skabe et større samlet råderum i den kommunale økonomi. Det bagvedliggende princip er, at en investering i en øget indsats giver et afkast i form af mindreudgifter/merindtægter på et ikkedecentraliseret områder, der er lig med eller større end investeringen. Der har eksisteret 8 investeringsmodeller i Aarhus Kommune i 2015. I opgørelsen nedenfor indgår alle investeringsmodeller, bortset fra Kontrolgruppen 1. I de øvrige 7 modeller har der samlet været investeret 63,3 mio. kr. i 2015 og budgetteret med mindreudgifter/merindtægter på 79,5 mio. kr. som følge af investeringsmodellerne. Magistratsafdelingerne har i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015 lavet en opfølgning på de enkelte investeringsmodeller, og den viser, at der er skønnede mindreudgifter/merindtægter på 88,4 mio. kr. i 2015. Effekten af investeringsmodellerne er dermed større end budgetteret, og derfor forøges det økonomiske råderum med skønsmæssigt ca. 8,9 mio. kr. som følge af investeringsmodellernes effekt i 2015, se tabel 1. Det skal bemærkes, at effekten af flere modeller bliver større over tid, ligesom investeringsmodellernes permanente effekt af tidligere års resultater ikke er medtaget. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Budget og Planlægning Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 21 45 E-mail: budget@ba.aarhus.dk Direkte e-mail: mrp@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Marianne Pedersen Tabel 1. Oversigt over investeringsmodeller i 2015 Model Investering Budgetteret Realiseret besparelse besparelse Etablering af midlertidige 22,5-23,5-23,3 fleksjobs 1 AC og professionsbachelorer 7,5-10,3-14,7 Jobrotation 5,2-6,2-3,3 Virksomhedssamarbejde 12,0-18,0-16,0 Ungeindsats 8,0-8,0-8,0 Korrekt cpr-registrering 1,1-6,5-16,0 Forebyggelige indlæggelser 7,0-7,0-7,1 I alt 63,3-79,5-88,4 Note: +=merudgifter/mindreindtægter, - = mindreudgifter/merindtægter 1) Hertil kommer en besparelse på 4,3 mio. kr., fordi flere starter i et ordinært fleksjob efter det midlertidige fleksjob end forventet (39 pct. mod 20 pct.) Efterfølgende gives en kort status på de enkelte investeringsmodeller. 1 Investeringsmodellen vedrørende Kontrolgruppen håndteres anderledes end de øvrige, idet mer- eller mindreudgifter i forhold til det budgetterede udlignes med det decentraliserede område.
Etablering af midlertidige fleksjobs Side 2 af 12 Investeringsmodellen har til formål at placere langvarige ledighedsydelsesmodtagere i kommunale fleksjob med central finansiering af arbejdsgiverudgiften, med henblik på at forberede målgruppen til permanente fleksjobs. Investeringsmodellens mål for 2015 var, at 150 fuldtidspersoner skulle være i midlertidige fleksjob. Resultatet i 2015 var 155 fuldtidspersoner. I 2016 er måltallet ligeledes 150 fuldtidspersoner. Der har ikke været lovændringer, der påvirker business casen i 2015. Refusionsreformen fra 2016 vil dog fremadrettet påvirke mulighederne for hjemtagning af statsrefusion på fleksjob og ledighedsydelse. Det betyder, at der fremover kun er en positiv business case for de borgere, der er visiteret til fleksjobordningen før 1. juli 2014. Investeringen i 2015 var 2 mio. kr. til jobkonsulenter og 20,2 mio. kr. til arbejdsgiverpuljen. n viser, at der isoleret var et overskud på investeringsmodellen i 2015 på 0,8 mio. kr. Ud over det umiddelbare overskud på business casen kommer der en yderligere gevinst ved, at 39 pct. efterfølgende starter i et ordinært fleksjob, hvilket er væsentlig højere end den budgetterede forventning på 20 pct. Samlet betyder det en yderligere besparelse på 4,3 mio. kr. Det anbefales, at modellen fortsætter uændret i 2016 - dog således at det kun er de borgere, der er visiteret til fleksjobs inden 1. juli 2014, som er omfattet af modellen. Det anbefales ligeledes, at måltallet på de 150 fuldtidspersoner ikke er bundet til et enkelt regnskabsår, men at forløbene iværksættes, når det er mest hensigtsmæssigt. Der blev tilført yderligere midler til arbejdsgiverpuljen i forbindelse med vedtagelse af regnskab 2013, så måltallet kunne hæves fra 100 til 150 fuldtidspersoner. Disse midler udløber med udgangen af 2016. Det vurderes, at der også i 2017 er efterspørgsel efter 150 årlige pladser, så hvis byrådet ønsker at videreføre investeringsmodellen på dette niveau, skal byrådet i forbindelse med budgetlægningen for 2017 finde finansiering hertil svarende til i alt 5,5 mio. kr.
AC og professionsbachelorer Investeringsmodellerne for ledige AC-dimittender og professionsbachelorer har til formål at skabe beskæftigelse ved at oprette løntilskudsjob og ordinære jobs i private virksomheder, bl.a. gennem forbedret vejledning og forventningsafstemning allerede på uddannelsesinstitutionerne. Der opnås derved en besparelse på dagpengeudgifterne som følge af en beskæftigelseseffekt på løntilskud, og som følge af en forventning om etablering af ordinære jobs. Side 3 af 12 Det samlede måltal for modellen i 2015 var 900 placeringer, fordelt på 250 i ordinær beskæftigelse, 200 i privat løntilskud og 450 i virksomhedspraktik. Resultatet for 2015 blev i alt 951 placeringer, fordelt med 177 placeringer i privat løntilskud, 196 i ordinær beskæftigelse og 578 i virksomhedspraktik. Det overordnede måltal er nået, men den forventede volumen hvad angår ordinære job og løntilskud er ikke nået. Der har ikke været lovændringer, der påvirker business casen i 2015. Fra 2016 indføres nye refusionsregler. Herefter er der ikke nogen refusionsgevinst ved at aktivere i løntilskud og virksomhedspraktik. Der vil fortsat være en mindre gevinst på selve forsørgelsesudgiften, idet løntilskud er billigere end dagpenge. Samlet set vil business casen derved blive 0,4 mio. kr. dårligere. Den samlede investering er i 2015 på 7,5 mio. kr. n viser et overskud 7,2 mio. kr. i 2015 fordelt med 0,8 mio. kr. på forsørgelsen, som følge af flere i løntilskud og virksomhedspraktik, og en besparelse på 6,4 mio. kr. som følge af, at de ledige kommer hurtigere i ordinært job, både direkte i jobs, som er fremfundet af virksomhedskonsulenterne, og indirekte som følge af deltagelse i løntilskud. Da modellen genererer ordinære stillinger ud over løntilskud, betyder det, at modellens økonomiske gevinster forbedres frem mod 2016. Det anbefales, at modellen fortsætter uændret med 900 placeringer, men at den forholdsmæssige fordeling mellem løntilskud, virksomhedspraktik og ordinær ansættelse tilpasses i forhold til resultatet i 2015. På grund af beskæftigelsesreformens reduktion i varigheden på løntilskud har det vist sig sværere at opnå det samme antal som tidligere.
Jobrotation Investeringsmodellen omkring jobrotation har til formål at nedbringe ledigheden ved at opkvalificere ledige gennem jobrotationsforløb på offentlige (stat, regioner og kommuner) og private arbejdspladser. Til jobrotationsforløb i Aarhus Kommune er der afsat en kursuspulje for at fremme brugen af jobrotation. Jobrotationerne kan være inden for fag, der kræver korte eller mellemlange uddannelser. Side 4 af 12 Det skal nævnes, at Beskæftigelsesforvaltningen på dette område har været ramt af problemer med dataleverancen fra fagsystemet Momentum i 2015, hvorfor målopfølgningen er behæftet med en vis usikkerhed. Måltallet for investeringen er, at der skabes 400 placeringer i jobrotation i 2015. Resultatet i 2015 har været i alt 527 placeringer i jobrotation. Måltallet er derfor nået, selvom antallet af jobrotationer er faldet fra 2014 til 2015, fordi en række lovændringer (se nedenfor) generelt har vanskeliggjort antallet af jobrotationsforløb. Tabel 2. Antal jobrotationsforløb 2012-2015 2012 2013 2014 2015** Udvikling 2012-2015 Private jobrotationsforløb 29 235 195 170 486% Offentlige jobrotationsforløb* 200 365 415 357 79% I alt 229 600 610 527 Kilde: Workbase (2012-2014), Momentum 2015 * Inkluderer kommunale, statslige og regionale jobrotationsprojekter ** Tallet for 2015 er behæftet med usikkerhed som følge af problemer med fagsystemet Momentum Modellen har generelt været udfordret af en manglende efterspørgsel på jobrotation hos kommunale arbejdsgivere i Aarhus Kommune, men denne har været stigende fra 2014 til 2015, hvor i alt 29 fuldtidspersoner har været i jobrotation betalt af arbejdsgiverpuljen (19 fuldtidspersoner i 2014). Forbruget på kursuspuljen i 2015 er 1,2 mio. kr. Fra 2015 er jobrotationsordningerne målrettet ved, at varigheden af et jobrotationsvikariat for ledige afkortes fra 12 til maksimalt 6 måneder i lighed med reglerne for løntilskudsjob. Muligheden for at lave jobrotationer for elevansættelser er blevet afskaffet, og ordningerne målrettes langtidsledige ved at kravet til forudgående ledighed hæves fra 3 til 6 måneder.
Desuden er jobrotationsydelsen fra 1. januar 2015 gået fra at være med 100 % statsrefusion til 60 %. Dette gør ordningen dyrere for kommunerne og svækker dermed business casen. Side 5 af 12 Fra 2016 forbedrer refusionsreformen omvendt business casen. Den kommunale udgift til A-dagpenge stiger, og kommunerne sparer dermed mere ved at sende ledige i jobrotationsvikariater. Der er investeret 3 mio. kr. i 6 virksomhedskonsulenter og 2,2 mio. kr. i en kursuspulje til jobrotationer i Aarhus Kommune. Hidtil har beskæftigelseseffekten været antaget til at være 6-8 uger. Nyeste forskning viser imidlertid, at dette nærmere ligger på 2-3 uger samt en øget sandsynlighed for beskæftigelse fremadrettet. Tages der højde for dette, samt ovenstående lovændringer viser business casen, at modellen i 2015 har givet et underskud på knap 2 mio. kr. Med refusionsreformen forventes investeringsmodellen at give et overskud på 2,1 mio. kr. Da investeringsmodellen forventes at give overskud igen fra 2016, anbefales det, at modellen videreføres trods underskuddet i 2015. Det foreslås dog, at der sker en fornyet evaluering i forbindelse med halvårsregnskabet for 2016, bl.a. for at vurdere, hvordan efterspørgslen efter jobrotationsforløb udvikler sig på det private arbejdsmarked. Der er således en handleplan under udarbejdelse for at øge bruge af jobrotation i private virksomheder. Virksomhedssamarbejde Med budgettet for 2015 blev det besluttet at supplere Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi med en egentlig investeringsmodel for at styrke samarbejdet med de private virksomheder yderligere. Formålet med investeringsmodellen er at bidrage til flere virksomhedsplaceringer på private arbejdspladser med den hensigt at skabe en større beskæftigelseseffekt og derved mindreudgifter til forsørgelse. Beskæftigelsesforvaltningen har i hele 2015 haft store udfordringer med itunderstøtningen af indsatsen. Ved indgangen til 2015 blev der lavet en konvertering af data om borgernes aktiviteter, samtidig med, at der blev indført et nyt system til registrering af aktiviteterne. Dette system har været fejlbehæftet gennem hele året, men særligt i starten af året blev indsatsen påvirket af de manglende muligheder for at registrere og følge op på indsatsen
for borgerne. Der er senere anvendt ressourcer på at rekonstruere og efterregistrere. Det er på den baggrund forvaltningens vurdering, at ressourcetrækket til disse opgaver i 2015 har haft negativ indflydelse på indsatsen i 2015. Side 6 af 12 Det har været målet for 2015 at øge antallet af aktiverede i private virksomheder i forhold til 2014 med i alt 1.100 personer. Antallet af virksomhedsplaceringer i 2015 har dog vist sig kun at ligge på niveau med antallet i 2014. Investeringsmodellen kan dog alligevel konstateres at have en effekt, da der bl.a. er en generel øget virksomhedskontakt, er kommet et større fokus på formidling af ledige til ordinære jobs, og fordi en større andel af aktiveringstilbuddene nu foregår i private virksomheder. Samlet set betyder det, at den gennemsnitlige varighed på A-dagpenge er faldet fra 2013 til 2015, og at den er faldet mere end i hele landet og i 6-byerne generelt - se tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Gennemsnitlig varighed på offentlig forsørgelse for a- dagpengemodtager 2013 2015 Gnsn. varighed, uger Hele landet Periode København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers 2013 17,0 17,4 16,7 16,6 17,1 15,9 15,7 2014 16,8 17,5 16,4 16,6 16,7 14,3 15,7 2015 15,9 16,2 15,1 15,8 15,7 14,4 15,2 Udvikling -1,10-1,20-1,60-0,80-1,40-1,50-0,50 2013-2015 Udvikling i pct. -6-7 -10-5 -8-9 -3 Kilde: Jobindsats.dk På sygedagpengeområdet har virksomhedsstrategien også været medvirkende til, at antallet af delvise raskmeldinger er øget fra 10,9 pct. til 12,2 pct. Varigheden af privat løntilskud er med beskæftigelsesreformen blevet reduceret fra 12 til maksimalt 6 måneders varighed. Med beskæftigelsesreformen kom der derudover et øget fokus på den direkte kontakt mellem jobcentret og de ledige dagpengemodtagere, og afledt heraf et mindre fokus på at igangsætte aktiviteter. Der er investeret 12 mio. kr. i 22 nye virksomhedskonsulenter. De blev ansat i løbet af 1. og 2. kvartal 2015. Selvom selve indsatsen først er implementeret i løbet af 2015, indikerer den reducerede varighed på offentlig forsørgelse, jf. ovenfor, at en del af gevinsten allerede er indfriet for 2015. Investeringen har foreløbig givet en betydelig øget kontakt til virksomhederne, med fokus både på almindelig jobformid-
ling til ordinære job, og på oprettelse af praktikker og løntilskud m.v. Med forbehold for data, bl.a. som følge af den mangelfulde it-understøttelse, viser business casen en skønnet besparelse på offentlig forsørgelse 2 - som følge af et fald i varigheden på A-dagpenge siden 2013 - på 16 mio. kr. i 2015 - og dermed et samlet overskud på modellen i 2015 på 4 mio. kr. Dette er korrigeret for virkningen af de øvrige investeringsmodeller. Investeringsmodellen blev dog budgetteret til at have en samlet besparelse på 18 mio. kr. Side 7 af 12 Da beskæftigelsesreformen har et større fokus på ordinær jobformidling og dermed et mindre fokus på aktiviteter for de ledige anbefales det, at den almindelige jobformidling fremover indgår som en del af aktiviteterne i investeringsmodellen, da det isoleret set er den mest effektive måde at nedbringe varighed på offentlig forsørgelse. Ordinære jobformidlinger ligger pt. på et niveau på omkring 100 job om måneden. Frem mod halvårsregnskabet for 2016 vil der blive arbejdet med en model herfor. Generelt vurderes den forøgede virksomhedskontakt at være forløberen for, at der kommer endnu flere almindelige jobformidlinger og øvrige virksomhedsrettede aktiviteter i gang i løbet af 2016. Selvom investeringsmodellens måltal således ikke er nået i 2016 anbefales den med overstående ændring videreført, da den i sig selv vurderes at have medvirket til at reducere varigheden på offentlig forsørgelse for dagpengemodtagere og at have øget andelen af delvise raskmeldinger for sygedagpengemodtagere. Ungeindsats Investeringsmodellen vedrørende ungeindsatsen har til formål - via en intensiv og koordineret indsats og opfølgning mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner, virksomhedsskolerne samt sundhedssystemet - at forebygge og forkorte varigheden på uddannelseshjælp for de unge. Målet for investeringsmodellen har været at få 100 flere i uddannelse eller selvforsørgelse årligt. Da der er tale om et effektmål og ikke et produktionsmål, er det vanskeligt at opgøre effekten direkte. En række indikatorer følges dog løbende: I forhold til at forebygge at færre unge kommer i den situation at skulle søge uddannelseshjælp er antallet af unge, der afbryder en 2 Tallet er beregnet som forskellen mellem den faktiske udvikling i varigheden på dagpenge og et alternativt scenarium, hvor sagsvarigheden udviklede sig som på landsplan. I resultatet er indregnet, at varighedsreduktionen også er et resultat af AC-vækstgenerator modellen. Der er således modregnes godt 6 mio. kr. som er den beregnede effekt af ACvækstgeneratormodellen.
ungdomsuddannelse faldet med 139 personer fra skoleåret 2013-2014 til skoleåret 2014-2015. På virksomhedsskolerne er 67 unge påbegyndt et forløb i 2015, og heraf er kun 9 på offentlig forsørgelse primo 2016. Side 8 af 12 Antallet af aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp er faldet siden medio 2015 med 239 unge. Årsagen er ikke éntydig, men en medvirkende faktor kan være, at der via investeringsmodellen er tilført ekstra ressourcer, bl.a. i form af en styrkelse af den koordinerende sagsbehandlerfunktion, hvorved de unge modtager en mere tværfaglig og koordineret indsats. Fra 2013 til 2015 er antallet af unge 16-29 årige i Aarhus Kommune steget med over 2.000 personer. I samme periode er antallet af unge 16-29-årige på offentlig forsørgelse reduceret med 169 helårspersoner. Hvis udviklingen i antal offentligt forsørgede havde udviklet sig som befolkningen, ville antallet have været 358 fuldtidspersoner højere end i 2013. Det er især antallet af unge på uddannelseshjælp og førtidspension, der er reduceret markant. Erhvervsuddannelsesreformen betød en markant reduktion budgettet til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ved interne omprioriteringer og midler fra investeringsmodellen er det lykkedes at minimere konsekvenserne af reformen for uddannelsesvejledningen, således at serviceniveauet ikke blev nedbragt så markant. Den samlede investering på ungeområdet var på 8 mio. kr. i 2015. Heraf blev 2,3 mio. kr. anvendt til en styrkelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning og virksomhedsskoler, mens de resterende midler er anvendt til en styrkelse af indsatsen til unge på uddannelseshjælp, herunder den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Det fremgår, at antallet af unge på offentlig overførsel ville have været 358 helårspersoner større, end hvis udviklingen havde fulgt befolkningsvæksten i aldersgruppen. Antages det, at 30% af effekten skyldes investeringsmodellen, giver det en effekt på 107 helårspersoner, hvilket svarer til en anslået besparelse på 8 mio. kr. Hertil kommer at kommunens bidrag til produktionsskoler i samme periode er faldet med 2,2 mio. kr. Det skønnes således, at investeringsmodellens indsatser har bidraget til, at business casen går i 0. Det anbefales, at investeringsmodellen fortsætter uændret. Korrekt cpr-registrering
Investeringsmodellen har til formål at sikre korrekt registrering af borgernes betalingskommune forhold og derigennem sikre korrekt hjemtagning af dels mellemkommunal refusion og dels bloktilskud. Side 9 af 12 I forhold til bloktilskuddet (via aldersbetinget udgiftsbehov) opstår provenuet for kommunen ved at sikre, at Aarhus er registreret som betalingskommune i Folkeregistret for alle sager. I forhold til mellemkommunal refusion opstår provenuet ved at sikre korrekt refusionshjemtagelse på områderne Førtidspension, Boligstøtte, Servicelovsydelser og Kontanthjælp. Provenuet opstår som følge af efteropkrævning for foregående år samt som følge af sparede udgifter fremadrettet. Der har ikke været lovændringer, som har påvirket investeringsmodellen i 2015. Fra 2016 er der nye refusionsregler på førtidspensionsområdet, som vil gøre gennemgangen af sagerne mere krævende. Der har i 2015 været investeret 0,9 mio. kr. i to økonomimedarbejdere samt 0,1 mio. kr. til konsulentbistand. n viser, at indsatsen i 2015 har medført en samlet merindtægt på 16 mio. kr., svarende til en samlet gevinst på 15 mio. kr. Der var budgetlagt med merindtægter på 6,5 mio. kr. Provenuet er udspecificeret på områder i tabel 4. Tabel 4. Investeringsmodellens provenu i 2015 Sager behandlet i 2015 Merindtægter (1.000 kr.) Folkeregisterlister (udligning og bloktilskud) 3.832 Førtidspension - efteropkrævning 5.447 Førtidspension - besparelse i 2015 1.281 Boligstøtte - efteropkrævning 3.059 Boligstøtte - effekt i 2015 1.426 Servicelov og beskæftigelsesindsats 986 I alt 16.031 I opgørelsen af provenuet medtages udelukkende resultatet af de sager, som er gennemgået og behandlet i 2015. Den akkumulerede effekt af sager gennemgået i foregående år er ikke medtaget. Ligeledes er den fremadrettede effekt (besparelse/merindtægt) i de kommende år for sager gennemgået i 2015 heller ikke medtaget. Investeringsmodellens reelle effekt for Aarhus Kommune er derfor væsentligt større over tid end resultatet opgjort for et enkelt år.
Det anbefales, at investeringsmodellen videreføres og at nedenstående initiativer igangsættes inden for investeringsmodellen. Side 10 af 12 Sociale Forhold og Beskæftigelse er i gang med at udbygge modellen med et big-data analyse- og opfølgningsværktøj, der vil kunne analysere data fra alle relevante fagsystemer med henblik på automatisk at genere en positivliste af mellemkommunale sager til manuel sagsbehandling. Det er planlagt, at positivlisten skal laves med faste tidsintervaller. Derudover vil der blive udviklet en scoreliste til løbende at kunne rapportere om investeringsmodellens resultater. Scorelisten skal integreres i bigdata analyse- og opfølgningsværktøjet. Endeligt vil der i 2016 blive taget kontakt til Børn og Unge med henblik på vurdering af mellemkommunal refusion vedrørende skolepenge og dagpasningsudgifter. Forebyggelige indlæggelser Formålet med investeringsmodellen er at reducere udgifterne til forebyggelige indlæggelser for de 65+ årige med 7 mio. kr. i forhold til et forventet udgiftsniveau uden investering og baseret på en befolkningsfremskrevet udgiftsudvikling. Samlet set er udgifterne reduceret med 7,1 mio. kr. i 2015, hvorfor måltallet er nået. Det har ikke været lovændringer, der har påvirket målopfyldelsen i 2015. Der er investeret 7 mio. kr. i 2015. Indsatser, der er iværksat, er bl.a. følgende: Udgående teams (fælles akutteam med Aarhus Universitetshospital og et udgående team så presset på korttidspladser kan reduceres) Tidlig opsporing af begyndende sygdom Forstærket indsats for borgere med KOL og luftvejssygdomme Tættere samarbejde med hospitalet ( Sputnik og ledelse på tværs) Fagagenter på lokalområderne Kompetenceudvikling af forskellige faggrupper. Ovennævnte indsatser skal ses som et supplement til indsatsen i regi af sundhedsaftalen og den solide indsats, som Sundhed og Omsorg udfører for rehabilitering og sundhed. Man skal dog være opmærksom på, at da det jo ikke er kommunen der beslutter, om borgerne skal indlægges, er der ikke en
en til en sammenhæng mellem indsatserne og antallet af forebyggelige indlæggelser. Side 11 af 12 n viser, at der er mindreudgifter i forhold til det forventede udgiftsniveau (uden investering og korrigeret for befolkningsudvikling) på 7,1 mio. kr. i 2015. Samlet set har modellen således givet et overskud på 0,1 mio. kr. i 2015. Det anbefales, at modellen videreføres i 2016. Hvis byrådet ønsker at videreføre investeringsmodellen udover 2016, skal byrådet beslutte det eksplicit i forbindelse med budgetlægningen for 2017. Kontrolgruppen Formålet med investeringsmodellen er at opprioritere en aktivt opsøgende indsats i forhold til snyd med sociale ydelser og skatter/afgifter for derved at opnå en række mindreudgifter på sociale ydelser. En forstærket indsats forventes endvidere at udgøre en præventiv effekt. Provenuet fra Kontrolgruppen er mindre i 2015 end måltallet på 5,7 mio. kr. Derfor har Kultur og Borgerservice indarbejdet en negativ statuskorrektion på 2,5 mio. kr. i forbindelse med regnskabet. Dette svarer til forskellen mellem det realiserede provenu og måltallet. Ankestyrelsen er klageinstans i kontrolsager og har ændret praksis, så borgerne får medhold i flere klagesager. Det betyder, at Kontrolgruppen i samarbejde med Pladsanvisningen har reduceret antallet af sager, hvor der rejses et tilbagebetalingskrav. Tilbagebetalingssager er ressourcekrævende at rejse. Derfor skal der være en stor sandsynlighed for at bevisbyrden for bevidst snyd tilbage i tid kan løftes. Hovedparten af kontrolsagerne afsluttes med, at parterne flytter sammen og fremtidige tilskud bortfalder. n bygger på, at en kontrolmedarbejder kan skaffe et provenu i form af mindreudgifter på overførselsområdet, som overstiger udgiften til en kontrolmedarbejder. I den oprindelige indstilling om udvidelsen af Kontrolgruppen fra 2007 fremgår: Der er over de sidste 6 år set en positiv sammenhæng mellem det kommunale provenu og antallet af årsværk i Kontrolgruppen. Kultur og Bor-
gerservice har således opgjort, at en kontrolmedarbejder i gennemsnit over de seneste 6 år har tilvejebragt et årligt provenu på 619.000 kr. Dette skal ses i sammenhæng med det forhold, at den kommunale omkostning pr. medarbejder er opgjort til ca. 450.000 kr. Side 12 af 12 I modellen har Kultur og Borgerservice en udgiftsbevilling til kontrolindsatsen (3 medarbejdere), hvoraf en andel er afhængig af Kontrolgruppens resultater. Opnår Kontrolgruppen ikke det forventede provenu, afleveres mankoen til kommunekassen via en statuskorrektion. Tabel 5. Økonomien i Kontrolgruppen 1.000 kr. Grundbevilling til generel kontrolvirksomhed 1.111 Bevilling til forebyggende indsats i forbindelse med logiværtserklæringer 1.286 Indtægtsafhængig udgiftsbevilling 2.557 Samlet udgiftsbevilling 4.954 Forventet provenu som følge af grundbevilling 3.139 Provenu til dækning af ekstra udgiftsbevilling 2.557 Nødvendigt indtægtsprovenu for fuld rammekorrektion 5.697 Realiseret Provenu 3.210 Rammekorrektion -2.487 I 2015 er måltallet ikke realiseret. Kultur og Borgerservice har derfor indregnet en statuskorrektion på 2,5 mio. kr. i regnskabet. Der henvises i øvrigt til notatet Kontrolindsats med socialt snyd 2015, som er vedlagt regnskabsmaterialet. Der henvises til notatet Kontrolindsats med socialt snyd 2015, som er vedlagt regnskabsmaterialet.