Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Udarbejdet af Niels Anker, Poul Sørensen, Morten Hørmann, COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Telefon 45972211 Telefax 45972212 www.cowi.dk November 21

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Indledning 3 1.2 Baggrund 3 1.3 Metode og datagrundlag 6 1.4 Rapportens opbygning 8 2 Konklusioner 9 2.1 Konklusioner 9 3 Social- og sundhedsområdet 14 3.1 Udviklingen i de 'objektive behov' 14 3.2 Strukturer og organisering 15 3.3 Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi 16 3.4 De ubekendte faktorer 17 4 Faggrupperne inden for social- og sundhedsområdet 19 4.1 Bioanalytiker 23 4.2 Ergoterapeut 28 4.3 Ernæring og sundhed (prof. bach.) 32 4.4 Fysioterapeut 34 4.5 Jordemoder 38 4.6 Lægesekretær og sundhedsservicesekretær 42 4.7 Radiograf 46 4.8 Social- og sundhedsassistent 5 4.9 Social- og sundhedshjælper 6 4.1 Socialrådgiver 7 4.11 Sundhedsplejerske 81 4.12 Sygeplejerske 85 4.13 Tandklinikassistent 96 5 Lærer- og pædagogområdet 11 5.1 Udviklingen i de 'objektive behov' 11 5.2 Strukturer og organisering 12

2 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 5.3 Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi 12 5.4 De ubekendte faktorer 12 6 Faggrupperne inden for lærer- og pædagogområdet 14 6.1 Folkeskolelærer 17 6.2 Pædagog 117 6.3 Pædagogisk assistent 127 7 Bilag 13 7.1 Metode og datagrundlag 13 7.2 Sygefravær 139 7.3 Deltidsbeskæftigelse 139 7.4 Refereret litteratur 14.

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 3 1 Indledning 1.1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en analyse af behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland frem til 225. Det overordnede formål med analysen er at bidrage med viden om sammenhængen mellem udbuddet og efterspørgslen efter velfærdsuddannede i Nordjylland. Udover resultaterne af fremskrivningerne indeholder rapporten tillige beregninger af, hvilke effekter en række udvalgte tiltag vil have på en eventuel risiko for mangel på arbejdskraft. Målet er at give Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, de nordjyske kommuner, uddannelsesinstitutioner samt øvrige relevante aktører øget viden om regionens fremtidige behov for en veluddannet arbejdsstyrke på velfærdsområdet frem til 225. Det er således et mål, at kunne forbedre mulighederne for at handle proaktivt i forhold den forventede mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Analysen er igangsat af Regionsrådet i Nordjylland og Det Rådgivende udvalg for Velfærdsuddannelser og Velfærdsteknologi. Analysen er gennemført i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland med deltagelse fra University College Nordjylland, SOSU Nord, Beskæftigelsesrådet og de nordjyske kommuner. Styregruppen har bestået af ledelsesrepræsentanter herfra og har været med til at kvalificere undersøgelsens indhold, design og udførelse gennem hele processen. Analysen og rapporten er udarbejdet af COWI. Baggrund 1.2 Baggrund Baggrunden for projektet er bl.a., at Nordjylland risikerer at mangle arbejdskraft fra 219. Det fremgår af Analyserapport 21 fra Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland, hvor der foretages en basal fremskrivning af arbejdsstyrkens udvikling under antagelse om en konstant erhvervsfrekvens svarende til 27-niveau og en befolkningsudvikling svarende til Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Nordjylland. Sammenholdes denne udvikling i arbejdsstyrken med en konstant efterspørgsel på arbejdskraft svarende til 27-niveau, vil efterspørgslen efter arbejdskraft overstige udbuddet allerede fra år 219.

4 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland I den beregning er der ikke taget højde for, om arbejdsstyrkens kvalifikationer passer til de kvalifikationer, der efterspørges. I dag har omkring en tredjedel af befolkningen i Region Nordjylland i alderen 16-66 år ingen kompetencegivende uddannelse. Da udviklingen går i retning af øget efterspørgsel efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og faldende efterspørgsel efter arbejdskraft uden kompetencegivende uddannelse, indebærer det risiko for, at der i fremtiden vil blive udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft i regionen, hvis der ikke sker ændringer i sammensætningen af arbejdsstyrkens kvalifikationer. Særlig stor udfordring, hvad angår de velfærdsuddannede Udfordringen er særlig stor, hvad angår de velfærdsuddannede, hvor der allerede i dag er mangel på en række faggrupper, og hvor den demografiske udvikling vil betyde et pres på både udbuds- og efterspørgselssiden. Dels vil stigningen i antallet af ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet alt andet lige forværre den nuværende mangelsituation, dels vil det større antal ældre betyde øget efterspørgsel efter velfærdsydelser og dermed efter velfærdsuddannet personale. Det er imidlertid svært at spå om, hvor stor manglen på velfærdsuddannede vil blive i de kommende år, og hvilke faggrupper der vil blive ramt særligt hårdt. På denne baggrund er Sektoren for Regional Udvikling i Region Nordjylland, HR-afdelingen i Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland gået sammen om at finansiere denne analyse, der belyser behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland frem til 225. Faggrupper Fremskrivningerne er udarbejdet og har til formål at bidrage med viden om sammenhængene mellem udbud og efterspørgsel efter følgende velfærdsuddannede faggrupper: Social- og sundhedsområdet: Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed (prof. bach.) Fysioterapeut Jordemoder Lægesekretær og sundhedsservicesekretær Radiograf Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Socialrådgiver Sundhedsplejerske Sygeplejerske Tandklinikassistent. Lærer- og pædagogområdet: Folkeskolelærer Pædagog Pædagogisk assistent..

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 5 Kontekst Nordjyllands Amt, Arbejdsmarkedsrådet i Nordjyllands Amt samt Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt udarbejdede i år 2 de to rapporter "Mangel på arbejdskraft - myte eller realitet" og "Rekruttering i Nordjyllands Amt 21-211". På grund af de seneste 1 års befolkningsudvikling, udviklingen i uddannelsessøgende samt arbejdsmarkedsudviklingen i regionen udgør disse to rapporter ikke længere et tilstrækkeligt grundlag for den regionale HRudvikling, og den foreliggende fremskrivning af behovet for velfærdsuddannede skal således ses som en videreførelse og fornyelse af amtets tidligere arbejde på området. Fremskrivningerne giver et billede af, hvordan balancen mellem udbud og efterspørgsel for disse faggrupper kan ændre sig over tid - samt hvilken effekt en række udvalgte tiltag vil kunne have på eventuelle ubalancer. Forbehold Tekniske fremskrivninger af denne type er forbundet med usikkerhed. En række faktorer kan således både påvirke og modvirke tendenser til ubalancer inden for de enkelte fag- og uddannelsesgrupper. Finansministeriet (29) giver følgende eksempler på dette: Uddannelsesvalget blandt unge samt dimensioneringen på uddannelser med flere ansøgere end pladser Gennemførelsestid og frafald i uddannelsessystemet Ændret tilgang til beskæftigelse inden for et givet fag, herunder bl.a. tilgang af udenlandsk arbejdskraft og skift til eller fra privat beskæftigelse Etablering af merituddannelser og øget brug af realkompetencevurdering i forhold til grunduddannelser Tilbagetrækningen blandt ældre medarbejdere Fastholdelsen af medarbejdere mere generelt Arbejdstiden for de nuværende medarbejdere Muligheden for at ansætte personer fra beslægtede faggrupper med relevante kompetencer, hvor rekrutteringssituationen er bedre Ændret opgavefordeling blandt faggrupperne At der indføres arbejdskraftbesparende ny teknologi eller gennemføres andre forbedringer af arbejdsgangene At efterspørgslen som følge af løbende prioriteringer eller ændrede befolkningsudsigter vokser i en anden takt end forudsat. COWI har søgt at indhente viden om forventede tendenser i disse og andre relevante faktorer. Metode og datagrundlag I forbindelse med projektet har vi foretaget en gennemgang af udvalgt litteratur og statistik, interviewet udvalgte nøglepersoner med særligt kendskab til området, foretaget analyser af den historiske udvikling på grundlag af en database baseret på individbaserede data fra Danmarks Statistik samt gennemført to workshops med nøglepersoner inden for området. Den indhentede viden er blevet anvendt på flere måder: dels ved fastlæggelsen af de beregningstekniske forudsætninger for fremskrivningen, dels ved vurderingen af effekten af tiltagene og dels i forbindelse med vurderingen af resultaterne af fremskrivningerne, effekten af tiltagene og områder, hvor der er behov for en indsats.

6 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Resultaterne Fremskrivningerne må dog ikke opfattes som prognoser for den mest sandsynlige udvikling i Nordjylland, men som beregningstekniske redskaber, der viser, hvordan udbud og efterspørgsel ville udvikle sig frem til 225 under de anvendte forudsætninger, såfremt udbud og efterspørgsel var uafhængige af hinanden. Fremskrivningerne kan dermed give et billede af nogle tendenser, der kan belyse, hvor der kan opstå overskud eller mangel på arbejdskraft i fremtiden, og hvor sådanne tendenser kan blive forstærket, hvis de anvendte forudsætninger bliver til virkelighed, samt hvilken effekt en række udvalgte tiltag må forventes at have. Set i det lys er en væsentlig del af formålet med fremskrivningerne at skabe grundlaget for en indsats, der kan sikre, at de fremskrevne ubalancer ikke bliver morgendagens realiteter. 1.3 Metode og datagrundlag Den anvendte metode, datagrundlaget for fremskrivningerne og beregningerne af effekten af udvalgte tiltag er beskrevet udførligt i kapitel 7. Scenarier 1.3.1 Fremskrivning af efterspørgslen - fire scenarier Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft frem til 225 er naturligt forbundet med usikkerhed. Antallet af arbejdspladser i undersøgelsens faggrupper vil både afhænge af politiske beslutninger og økonomiske konjunkturer. For at få et bedre billede af usikkerheden er der i fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft taget udgangspunkt i fire forskellige scenarier: Brugergruppescenariet Branchescenariet Uddannelsesscenariet Nulvækstscenariet. Branchescenariet: Brugergruppescenariet: Uddannelsesscenariet: Brugergruppescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af personer i den relevante brugergruppe. For folkeskolelærere vil det f.eks. sige udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Branchescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af beskæftigede inden for branchen. For folkeskolelærere vil det f.eks. sige udviklingen inden for branchen undervisning. Udviklingen i branchen er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE 1. Uddannelsesscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til udviklingen i den overordnede uddannelsesgruppe, som den pågældende uddannelse hører ind under. For sygeplejersker svarer det f.eks. til udviklingen i efterspørgslen efter personer med 1 Se evt. mere om LINE-modellen i afsnittet om metode og datagrundlag i bilaget sidst i rapporten..

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 7 mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Udviklingen i de overordnede uddannelsesgrupper er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE 2. Nulvækst-scenariet Nulvækstscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til efterspørgslen i 28. Scenariet tager således udgangspunkt i en forudsætning om nulvækst i efterspørgslen efter den pågældende faggruppe. Fremskrivning af udbuddet 1.3.2 Fremskrivning af udbuddet: Fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft med den pågældende uddannelse bygger på: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Nordjylland Befolkningens uddannelsesfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen i etårsaldersgrupper, der har fuldført de pågældende uddannelser Udviklingen i tilgangen til uddannelserne Befolkningens erhvervsfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen i etårsaldersgrupper med de pågældende uddannelser, der indgår i arbejdsstyrken De forventede effekter af Velfærdsforligets aftale om udsættelse af efterløns- og folkepensionsalderen således, at efterlønsalderen øges fra 6 til 62 år over fire år fra 219 til 222, og folkepensionsalderen øges fra 65 til 67 år over fire år fra 224 til 227. Effekter af udvalgte tiltag 1.3.3 Vurdering af effekterne af udvalgte tiltag rettet imod at reducere risikoen for mangel på arbejdskraft For de faggrupper, hvor fremskrivningen tyder på, at der kan være risiko for mangel på arbejdskraft, præsenteres beregninger af, hvor stor en del af underskuddet der må forventes at kunne dækkes af de følgende tiltag: tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 % reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 % forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. 2 Dette scenarie er beskrevet yderligere i kapitel 4 og 6 og i afsnit 7.1 i bilaget.

8 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Beregningerne af effekterne af disse tiltag er foretaget som en 'alt andet lige analyse', hvor der varieres på en parameter af gangen. Tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget: På grundlag af data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) er der foretaget en opgørelse af, hvor stor en andel af de enkelte faggrupper der arbejder inden for faget henholdsvis har forladt faget. På det grundlag er det beregnet, hvor meget det vil betyde, hvis man er i stand til at tilbagerekruttere 25 % af dem, der har forladt faget. Reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %: Ved hjælp af data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er omfanget af sygefravær blandt beskæftigede i de enkelte faggrupper inden for Region og kommuner i Nordjylland blevet beregnet. Dette sygefravær antages af beregningstekniske årsager at være repræsentativt for alle i faggruppen. På det grundlag er der foretaget beregninger af, hvor meget det vil betyde, hvis man er i stand til at reducere sygefraværet med 25 %. Reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %: Det Fælleskommunale Løndatakontor har leveret information om omfanget af deltidsarbejde - i form af beskæftigelsesgrader - blandt beskæftigede i de enkelte faggrupper inden for Region og kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsesgraderne i de enkelte faggrupper antages af beregningstekniske årsager at være repræsentative for alle i faggruppen. På det grundlag er det beregnet, hvor meget det vil betyde, hvis man reducerer omfanget af deltidsarbejde i faggruppen med 25 %. Øget tilgang til uddannelserne: Med udgangspunkt i indsamlede uddannelsesdata - herunder tilgangen til uddannelserne i 29 - er det beregnet, hvad en forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % i årene fremover vil betyde for udviklingen i arbejdsstyrken for de enkelte faggrupper. Det vil sige, at der går minimum et par år, før effekten heraf slår igennem på arbejdsstyrken. Udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. På grundlag af de beregnede erhvervsfrekvenser for de enkelte faggrupper i de relevante aldersgrupper er der foretaget beregninger af, hvad effekten vil være såfremt lønmodtagerne udskyder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - fra 215 og gradvist indfaset med et halvt år pr. kalenderår frem til 221. Rapportens opbygning 1.4 Rapportens opbygning Rapportens hovedkonklusioner præsenteres i det følgende kapitel (kapitel 2). Derefter beskrives de overordnede udviklingstendenser inden for social- og sundhedsområdet i kapitel 3. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af fremskrivningerne af faggrupperne inden for social- og sundhedsområdet. Lærer- og pædagogområdet behandles i kapitel 5, hvor de overordnede udviklingstendenser inden for området beskrives. Kapitel 6 præsenterer derefter resultaterne af fremskrivningerne for faggrupperne inden for lærer- og pædagogområdet. Kapitel 7 indeholder rapportens bilagsmateriale - herunder en grundig beskrivelse af datagrundlaget og den anvendte metode..

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 9 2 Konklusioner Dette afsnit indeholder analysens overordnede konklusioner. Det vil sige de overordnede resultater af fremskrivningen af behovet for velfærdsuddannede, mulige effekter af tiltag for at reducere manglen på arbejdskraft samt konklusioner vedrørende de faktorer, som kan påvirke fremskrivningen. Det er vigtigt at understrege, at resultaterne af analysen ikke kan opfattes som prognoser, men er udtryk for beregningstekniske fremskrivninger baseret på en række centrale forudsætninger om udviklingen i udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft. Større balanceproblemer på få områder 2.1 Konklusioner Ifølge fremskrivningerne vil manglen på arbejdskraft i perioden frem til 225 være koncentreret om nogle få fagområder. Inden for social- og sundhedsområdet drejer det sig om social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, bioanalytikere og tandklinikassistenter - samt muligvis sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Inden for børne- og undervisningsområdet peger analyserne på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel efter folkeskolelærere - dog med risiko for mangel. Manglen vil for de fleste faggruppers vedkommende især sætte ind på lidt længere sigt. Det hænger sammen med de aktuelle besparelser og opbremsningen i ansættelser inden for flere områder af den offentlige sektor. Disse forhold betyder samlet set, at rekrutteringsmulighederne er bedre på kort sigt, end de ellers ville have været. For de øvrige faggrupper i analysen tyder resultaterne ikke på, at der - med de forudsætninger, der er lagt til grund for fremskrivningerne - vil være rekrutteringsproblemer efter 213. Tværtimod kan der vise sig at blive overskud af arbejdskraft i flere faggrupper 3. Det er især tilfældet med hensyn til ergo- og fysioterapeuter, læge- og sundhedsservicesekretærer, pædagoger og muligvis pædagogiske assistenter. 3 I denne rapport anvendes udtrykkene mangel på arbejdskraft og underskud af arbejdskraft som udtryk for det forhold, at efterspørgslen efter den pågældende faggruppe er større end udbuddet. Overskud af arbejdskraft vil sige, at efterspørgslen efter arbejdskraft i den pågældende faggruppe er mindre end udbuddet.

1 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Mulig virkning af tiltag I forbindelse med analysen er der foretaget beregninger af effekten af en række tiltag rettet imod at reducere manglen på arbejdskraft inden for de faggrupper, hvor der er risiko for dette. Det drejer sig om tiltag, der skal: sikre tilbagerekrutteringen af 25 % af de personer, der har forladt faget reducere sygefraværet i faggruppen med 25 % reducere omfanget af deltidsarbejde med 25 % forøge tilgangen til uddannelserne med 25 % udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. Tiltagene vil have forskellig effekt på manglen på arbejdskraft i de forskellige faggrupper, men generelt ses størst effekt af en reduktion af deltidsarbejdet og en øget uddannelsesaktivitet. Herudover vil tilbagerekruttering af uddannede, der har forladt faget også have en relativ stor effekt for manglen på tandklinikassistenter, social- og sundhedshjælpere, bioanalytikere og socialrådgivere. En udskydelse af tilbagetrækningsalderen vil have relativ stor effekt på risikoen for mangel på sundhedsplejersker, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Udbuddet af uddannelsesmuligheder er vigtigt Flere udefrakommende faktorer kan påvirke balancen på arbejdsmarkedet for velfærdsuddannede. Især social- og sundhedsområdet er præget af en lang række fagspecialer med hver sine uddannelser. Ændringer i arbejdsdelingen mellem fagene og ændringer udbuddet af uddannelser kan få stor betydning for den fremtidige balance på dette arbejdsmarked. Blandt andet udbydes uddannelserne som jordemoder og radiograf i Nordjylland, og det er medvirkende til, at der ikke ventes at blive mangel på arbejdskraft for disse faggrupper. Til gengæld udbydes bioanalytiker-uddannelsen ikke i regionen, hvilket medvirker til, at der ventes mangel på bioanalytikere. Tilstedeværelsen af en uddannelse i regionen har således en positiv effekt på udbuddet af arbejdskraft med den pågældende uddannelse og dermed på, om der opstår mangel på den type af arbejdskraft. Fremtidig konkurrence med det øvrige arbejdsmarked Den fokus, der her sættes på udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft til velfærdsområdet, er ikke mindst aktuel set i lyset af risikoen for, at den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft i løbet af en årrække vil overstige udbuddet. Det betyder blandt andet, at en øget uddannelsesaktivitet på velfærdsuddannelserne - eventuelt i kombination med andre tiltag for at reducere manglen på arbejdskraft - vil skulle ske på et arbejdsmarked, hvor der generelt ventes mangel på arbejdskraft. I den sidste del af fremskrivningsperioden taler meget derfor for, at arbejdsgiverne på velfærdsområdet vil være i hård konkurrence med arbejdsgiverne på blandt andet det private arbejdsmarked om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft..

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 11 2.1.1 Social- og sundhedsområdet Efterspørgslen efter arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet ventes at stige på længere sigt som følge af behov for service til det stigende antal ældre, øget behandlingsbehov for borgere med kroniske lidelser, generelt stigende levealder med videre. Mangel på arbejdskraft Fremskrivningen tyder på, at der i 225 - alt andet lige - vil mangle mellem 8 og 1.9 social- og sundhedshjælpere, især fordi en stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil være på vej ud af arbejdsmarkedet. Forøgelse af tilgangen til uddannelsen, reduktion af omfanget af deltidsarbejde, udskydelse af tilbagetrækningsalderen og tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt arbejdsmarkedet vil kunne reducere manglen, men selv ved iværksættelse af alle de analyserede tiltag kan der risikere at mangle social- og sundhedshjælpere i fremtiden. For bioanalytikere tyder fremskrivningen på, at der vil opstå voksende mangel på medarbejdere - en mangel, der i 225 svarer til omkring 15 medarbejdere, blandt andet fordi en stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil forlade arbejdsmarkedet. Tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt faget og en reduktion af omfanget af deltidsarbejde samt en udskydelse af tilbagetrækningsalderen kan reducere manglen på bioanalytikere. Flere initiativer vil være nødvendige, men selv ved iværksættelse af alle de analyserede tiltag tyder fremskrivningen på, at der alligevel vil være mangel på bioanalytikere i Nordjylland i fremtiden. Det skal ses i lyset af, at uddannelsen ikke udbydes i Nordjylland. For sygeplejersker ventes den aktuelle mangel forøget med mellem 35 og 85 medarbejdere i 225, især som følge af en generelt øget efterspørgsel, kombineret med en svagt faldende arbejdsstyrke. En reduktion af omfanget af deltidsarbejde, en øget tilgang til uddannelserne og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet vil kunne reducere manglen, men selv hvis alle de analyserede tiltag iværksættes, vil der være risiko for mangel på sygeplejersker. For tandklinikassistenter tyder fremskrivningen på, at manglen vil være størst i årene omkring 215, hvor der ventes at mangle mellem 4 og 9 medarbejdere. Specielt en reduktion af deltidsarbejdet, tilbagerekruttering af en del af de der har forladt faget, og en øget tilgang til uddannelserne vil kunne reducere manglen. For social- og sundhedsassistenterne tyder fremskrivningen på, at der kan være risiko for mangel i slutningen af fremskrivningsperioden. De analyserede tiltag vil dog efter alt at dømme kunne afhjælpe en eventuel mangel. For socialrådgiverne tyder fremskrivningen ligeledes på, at der kan være risiko for mangel. I et af de analyserede scenarier opstår der således underskud af socialrådgivere fra omkring 212. Fremskrivningen giver dog ikke helt entydige resultater. Et andet scenarie indebærer således overskud af socialrådgivere i hele fremskrivningsperioden. I tilfælde af mangel tyder analyserne på, at det vil være muligt at øge udbuddet af arbejdskraft tilstrækkeligt til at undgå manglen ved en kombination af tiltag, der blandt omfatter en reduktion i omfanget af deltidsarbejde og en øget tilgang til uddannelsen.

12 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Overskud af arbejdskraft For ergoterapeuter tyder fremskrivningen på et overskud af arbejdskraft i størrelsesordenen 2-25 personer i slutningen af fremskrivningsperioden, og for fysioterapeuter peger fremskrivningen på et overskud på omkring 375 personer. For fysioterapeuterne gælder, at optaget på uddannelsen er øget de senere år, hvilket medvirker til et stort udbud af arbejdskraft. For lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer ventes overskud af arbejdskraft på 2-35 personer. Effekten af digitalisering af arbejdsgange (Elektronisk Patientjournal) kan påvirke efterspørgslen yderligere. Små fagområder For en række mindre faggrupper vil det være mere usikkert at pege på entydige udviklingstendenser. Ernærings- og sundhedsuddannede, jordemødre og radiografer vil alle muligvis få et overskud af arbejdskraft, hvorimod sundhedsplejersker vil have et lille underskud af arbejdskraft i en del af perioden. 2.1.2 Pædagoger og lærere Specielt på lærerområdet, og for den første del af perioden også på pædagogområdet vil det faldende børnetal mindske behovet for lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter 4. Strukturelle tilpasninger inden for skole- og børneinstitutionsområdet må også forventes at spille en rolle i de kommende år. I mange kommuner kan ændringer i børnefamiliernes bosætningsmønster kombineret med faldende børnetal betyde, at man vil nedlægge skoler og børnehaver og dermed mindske medarbejderbehovet yderligere. Balance mellem udbud og efterspørgsel Overskud af arbejdskraft For folkeskolelærernes vedkommende indebærer kombinationen af de senere års fald i tilgangen til uddannelserne fra 22 til 28 og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af alder imidlertid også et fald i udbuddet af arbejdskraft i de kommende år. Fremskrivningen tyder således på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel med risiko for et lille underskud af folkeskolelærere frem til omkring 22. Herefter tyder fremskrivningen på, at der vil blive overskud af folkeskolelærere. Analyserne tyder på, at det vil være muligt at undgå mangel på folkeskolelærere ved iværksættelse af nogle af de analyserede tiltag. Specielt vil en reduktion af omfanget af deltidsarbejde, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt faget have effekt. For pædagogernes vedkommende tyder fremskrivningen på, at der vil blive overskud af pædagoger i hele perioden. Det hænger sammen med kombinationen af en nogenlunde konstant arbejdsstyrke - og antagelsen om faldende efterspørgsel efter pædagoger i løbet af perioden. I et af scenarierne afløses faldet i beskæftigelsen dog af en stigende efterspørgsel fra omkring 218. I dette scenarie er overskuddet relativt begrænset svarende til 5-6 % af arbejdsstyrken i det meste af perioden. 4 For pædagogernes vedkommende er behovet for arbejdskraft ikke alene bestemt af udviklingen i antallet af børn under 7 år. Behovet for socialpædagoger afhænger f.eks. også af udviklingen i antallet af udviklingshæmmede, der forventes at vokse i de kommende år - se nærmere i afsnit 6.2..

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 13 Den pædagogiske assistentuddannelse er en ny uddannelse. Der er derfor ikke erfaringsgrundlag for at vurdere uddannelsens gennemslag på arbejdsmarkedet. Resultaterne bygger således på data vedrørende den pædagogiske grunduddannelse PGU og skal tages med et vist forbehold. I det omfang de er gyldige for den pædagogiske assistentuddannelse, tyder de ikke på rekrutteringsproblemer for denne faggruppe. Her kan det spille en rolle, at uddannelsen kommer på et tidspunkt, hvor den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft på børne- og ungeområdet ventes at falde.

14 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 3 Social- og sundhedsområdet Dette kapitel beskriver de overordnede udviklingstendenser for social- og sundhedsområdet. Samtidig nævnes særlige tendenser for udvalgte faggrupper 3.1 Udviklingen i de 'objektive behov' Efterspørgslen efter service og ydelser inden for social- og sundhedsområdet ventes at stige de kommende år. Årsagerne er relativt kendte 5. Udviklingen i de objektive behov skyldes flere forhold: Dels vil der være en generel stigning i antallet af ældre de kommende år, hvilket ventes at medføre større efterspørgsel efter arbejdskraft inden for velfærdsområdet. Dels vil de ældres levealder stige - de ældre vil blive ældre. Dels vil en mere effektiv sundhedssektor betyde, at flere borgere nu overlever med kroniske og behandlingskrævende lidelser, der tidligere var dødelige. Sundhedsområdet Sundhedsområdet venter stigende efterspørgsel efter medarbejdere som følge af det voksende antal ældre og den stigende levealder blandt ældre. Effekten for beskæftigelsen af udviklingen i behandlingsmulighederne er vanskelig at forudsige med sikkerhed. Flere og bedre behandlingsmuligheder vil automatisk blive efterspurgt, men vil samtidig medvirke til en effektivisering af sundhedsindsatsen på længere sigt. Det sociale område Udviklingen i beskæftigelsen på det sociale område ventes i højere grad at følge befolkningsudviklingen. De kommende år, frem til ca. 22, vil antallet af børn under fem år, falde med ca. 6 % i forhold til 21. Til gengæld vil antallet af ældre stige betydeligt. I forhold til efterspørgslen efter arbejdskraft er det udviklingen i de 'ældste' ældre, som især er interessant; det vil sige den gruppe af ældre, som især er plejekrævende. KL udtrykker problemstillingen på følgende måde: "Flere ældre vil fremover være sunde og raske nok til at klare sig selv, men med det stigende antal ældre og nye opgaver til kommunerne på blandt andet 5 Bl.a. Kommunernes Landsforening, (21), KL' s og kommunernes strategi for arbejdskraft. Hvor er arbejdskraften til fremtidens velfærd og Region Nordjylland (29), Hvidbog om: Mangel på sundhedspersonale i Region Nordjylland og initiativer, der kan understøtte at flere medarbejdere i Region Nordjylland går op i tid.

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 15 forebyggelsesområdet må det forventes, at behovet for sygeplejersker og plejepersonale vil vokse" 6. 3.2 Strukturer og organisering Omfanget af deltidsstillinger og antallet af institutioner og institutionsstrukturen er nogle af de strukturelle forhold, som kan have betydning for behovet for arbejdskraft på sundhedsområdet. Kommunalreformen har medvirket til at sætte fokus på institutionsstrukturen i kommunerne, og også ændringer i faglige krav og ønsker om effektivisering mv. medvirker til sætte fokus på antallet af institutioner. Heltids- og deltidsbeskæftigelse 3.2.1 Heltids- og deltidsbeskæftigelse I det omfang der er risiko for mangel på arbejdskraft, kan der eventuelt ligge et vist potentiale i at reducere omfanget af deltidsarbejde. Både på sundhedsområdet, inden for sociale institutioner og på plejeområdet er deltidsstillinger udbredte. Der er flere årsager hertil. En vigtig årsag er, at mange medarbejdergrupper skal levere offentlig service til borgerne på bestemte tidspunkter af døgnet. Det gælder både børnepasning og ældrepleje, men også på sygehusene. Der har derfor været tradition for, at man har oprettet stillinger, som netop har dækket denne type af spidsbelastningssituationer. En anden vigtig årsag er, at mange arbejdsområder er organiseret i vagter, det vil sige med arbejdstider, som er placeret over hele døgnet. Flere af de nøglepersoner, som er blevet interviewet i forbindelse med dette projekt, peger på, at aften- og natarbejde opfattes som så belastende, at medarbejderne ønsker nedsat arbejdstid for at kompensere for belastningen. Endelig peger flere af de interviewede nøglepersoner på, at traditioner har stor betydning: områderne har gennem mange år haft et stort antal deltidsstillinger og tiltrækker derfor også medarbejdere, som ønsker at arbejde på nedsat tid. Der er igangsat en række tiltag for at øge antallet af fuldtidsansættelser. Det sker både ud fra fagpolitiske og personalepolitiske ønsker. Den fagpolitiske indsats har bl.a. resulteret i, at det i overenskomsten for social- og sundhedshjælpere og -assistenter nu er bestemt, at alle nyansatte medarbejdere skal tilbydes en fuldtidsstilling. En del offentlige arbejdsgivere har desuden et personalepolitisk mål om at tilbyde medarbejderne heltidsstillinger. Vanskeligt at reducere omfanget af deltidsarbejde Ifølge de interviewede nøglepersoner er der tendens til, at flere medarbejdere arbejder i heltidsstillinger, og at antallet af deltidsansatte mindskes. Der er dog også tegn på, at det er vanskeligt at reducere antallet af deltidsansatte i stort omfang. Det skyldes for det første, at deltidsansatte giver en stor fleksibilitet, som arbejdsgiverne ikke ønsker at give afkald på. For det andet giver stramme budgetter en tendens til, at der oprettes stillinger, som præcist passer til det ak- 6 Kommunernes Landsforening, (21), KL' s og kommunernes strategi for arbejdskraft. Hvor er arbejdskraften til fremtidens velfærd.

16 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland tuelle budget/normering. Endelig er der fortsat mange medarbejdere, som ønsker at arbejde på deltid. Der er derfor en udbredt opfattelse af, at det på kort sigt vil blive vanskeligt at reducere omfanget af deltidsarbejde markant. Samtidig forventes fremtidige rekrutteringsvanskeligheder imidlertid at kunne sætte en ændring i gang på dette område. Institutionernes størrelse 3.2.2 Andet Især på det sociale område findes der fortsat mange mindre institutioner, og vurderingen er, at medarbejderbehovet samlet set er større i en institutionsstruktur præget af mindre institutioner. Det ekstra medarbejderbehov er især knyttet til ledelsesfunktioner, diverse service-funktioner (køkken mv.), og også i et vist omfang til kernefunktionerne. Blandt andet er det vanskeligere at oprette fuldtidsstillinger på små institutioner med en mindre medarbejderstab. Interviewene viser, at både Region Nordjylland og regionens kommuner er opmærksomme på dette. Det forventes derfor, at kommunerne vil kunne opnå en bedre udnyttelse af personalet ved at investere i nye og mere tidssvarende institutioner - både i kraft af stordriftsfordele og i kraft af de muligheder som moderne faciliteter giver for mere rationel drift. Når Region Nordjylland i løbet af en årrække tager et nyt storsygehus i brug, forventes det ligeledes, at der vil være gevinster at hente i form af mere rationel drift og bedre udnyttelse af personalet. Der er dog ingen af de interviewede, som på forhånd kan vurdere omfanget af disse gevinster. Serviceniveau 3.3 Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi Det offentlige serviceniveau på social- og sundhedsområdet har løbende ændret sig. Blandt andet fortæller flere kommunale ledere, at man tidligere bevilgede praktisk hjælp til ældre, som i dag slet ikke hjælpes. Også på en række andre områder er der løbende sket ændringer i serviceniveau og serviceformer, som alt andet lige har mindsket personaleforbruget. Især i løbet af 21 er det offentlige serviceniveau for alvor kommet i søgelyset. Regeringens genopretningsplan har betydet, at regioner og kommuner forventes at skulle finde ekstraordinært store besparelser på deres budgetter for 211. Det vil formentlig betyde, at der i et vist omfang vil ske en reduktion af det offentlige serviceniveau på især det sociale område - herunder ikke mindst inden for ældreplejen og på institutioner - bl.a. i kraft af nedlæggelse af stillinger. På trods af de aktuelle besparelser giver flere kommuner udtryk for, at man forventer, at det offentlige serviceniveau på sundheds- og plejeområdet vil blive reduceret yderligere. Det gælder især for de områder, som betegnes praktisk hjælp (ældreplejen). Derimod ventes der at blive anvendt flere ressourcer til det stigende antal borgere med kroniske lidelser..

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 17 Udviklingen kan betyde, at et stigende antal borgere vil vælge at tilkøbe serviceydelser hos private leverandører, der ligeledes beskæftiger arbejdskraft med en velfærdsuddannelse. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi Desuden er der i stigende omfang forventninger til, at teknologien kan løse en del af det fremtidige behov for arbejdskraft. Velfærdsteknologi er fortsat et relativt nyt fænomen i den offentlige sektor, og de hidtidige erfaringer har mest drejet sig om håndholdte computere (PDA'er). Der forskes dog meget på området, og der udføres en del praktiske forsøg med indførelse af den nye teknologi. Velfærdsteknologi kan opdeles i to overordnede områder: Telemedicin Robotteknologi. Telemedicin omhandler muligheden for via teleudstyr at overvåge patienter, som ellers skulle møde på et sygehus til regelmæssig kontrol. Det kan eksempelvis være monitorering af lungefunktion, blodtryk, blodsukker mv. Det arbejdskraftbesparende potentiale ligger især i at man derved undgår, at patienter, som i øvrigt er velfungerende, skal møde til regelmæssig kontrol på sygehuset, med deraf følgende arbejdsopgaver som modtagelse, kontrol, samtale, journalisering mv. Robotteknologi omhandler teknologi til praktisk hjælp (robotter til rengøring/støvsugning), teknologi til personlig pleje og omsorg (vask, toiletbesøg, sengevending mv.) og terapeutisk teknologi til eksempelvis demensramte (sælen Paro). Det arbejdskraftbesparende potentiale er særdeles vanskeligt at vurdere, fordi man kun har begrænsede erfaringer. Ingeniørforeningen IDA og Rambøll Management har dog i 27 vurderet, at der på landsplan kan spares ca. 7 medarbejdere ved konsekvent indførelse af registreringsværktøjer (PDAer), indførelse af video- og telemedicin og udstyr til patienters egenkontrol 7. Ubekendte faktorer 3.4 De ubekendte faktorer Ud over de ovenstående elementer har en lang række andre faktorer betydning for behovet for arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Måden, man driver sygehuse på i fremtiden, har stor betydning for, hvilke opgaver der skal varetages på sygehusene, og hvilke der skal varetages i den kommunale plejesektor. De senere år har tendensen været, at sygehusene har mindsket indlæggelsestiderne for patienter og dermed udskrevet dem til videre pleje i kommunalt regi. Tendensen til accelereret behandling ventes at fortsætte de kommende år, og det betyder, at man forventer, at patienter i de fleste tilfælde er indlagt i kortere perioder end tidligere. 7 Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren. 27

18 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Det betyder, at færre basale plejefunktioner vil blive varetaget på sygehusene i fremtiden. Kommunerne vil derfor i stigende grad få ansvaret for at levere pleje til borgere, som udskrives fra sygehuse. Det kan betyde, at sygehusene i mindre grad vil efterspørge især social- og sundhedshjælpere og i højere grad vil lægge vægt på personale med en plejefaglig baggrund. Til gengæld vil det kunne betyde øget behov for personale i kommunerne, som kan varetage disse plejeopgaver 8. Det er fortsat usikkert, hvilken betydning konsekvent brug af Elektroniske Patientjournaler (EPJ) vil få for det administrative arbejde på sygehusene. Det forventes, at en fælles landsdækkende EPJ vil reducere behovet for lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer på sygehusene, men det er fortsat uvist, hvornår man har et EPJ system, som vil medføre egentlige ændringer i behovet for administrative medarbejdere. 8 Dansk Sundhedsinstitut. Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. 21..