Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og udvikle deres kompetencer Det kræver selvfølgelig at pædagogerne har et godt kendskab til det enkelte barn og børnegruppen. Kvaliteten i de pædagogiske arbejdsprocesser, drejer sig om relationer mellem barnet og den voksne og interaktionen i børnegruppen, og de muligheder det enkelte barn har til fordybelse og udfoldelse på forskellig måde. Det er vigtigt at pædagogen kan fange de øjeblikke der fænger børnene, og støtte børnene i deres interesser, samtidig med at de tilegner sig nye interesser/erfaringer. Der er i hverdagen store krav til børnene om hvad de skal og på hvilke tidspunkter, der er mange undervisningstimer fra 0 til 3.klasse, derfor skal der huskes på at det er vigtigt at børnene også får lov til at lege, det er nemlig gennem legen deres personlighed dannes, i legen organiserer barnet så vidt mulig indhold og tema ud fra egne ønsker, hvorimod undervisningen tager sit udgangspunkt i det lærere/pædagoger organiserer. Børnene udvikler sig sprogligt og socialt gennem legen, de bruger fantasien, de prøver kræfter med sig selv og andre og opdager deres stærke og svage sider. Den frie leg bliver mindre og mindre tilgængelig for børnene, efterhånden som det politiske system stiller større krav til børnenes evner og indlæring. Bevægelses aktiviteter. Bevægelsesaktiviteter skal ses som lege for børn på alle niveauer. Og skal være med til at fremme og bevare børnenes glæde og motivation ved at bruge deres krop. Bevægelsesaktiviteter skal være positive og sjove oplevelser såvel ude som inde. Bevægelsesaktiviteter gavner børnene på mange forskellige måder - Selvværd
- Selvtillid - Sociale kompetence - Indlæringsevne - Koncentration - Grov og fin motorik - Sundhed og velvære - Koordinations evne - Fysisk og psykisk balance En af de ting som børnene lærer i bevægelsesaktiviteter, er at samarbejde og indordne sig under de regler som aktiviteterne skal udføres under, det har stor betydning i deres hverdag. Bevægelsesaktiviteterne kan spænde fra en simpel fangeleg med få regler, til boldspil med flere krævende regler. Derfor ser vi det som en vigtig pædagogisk opgave at gøre bevægelsesaktiviteter til en naturlig del af børnenes hverdag. Bevægelsesaktiviteter kræver gode fysiske rammer ude og inde, her er hallen en vigtig del for at kunne gennemføre aktiviteterne specielt om vinteren Teater og drama. Drama og teater er en udtryksform, man kan vel også kalde det en kunstform. Alle kunstformer kræver nærvær i forhold til den specifikke aktivitetsform, man beskæftiger sig med. I forhold til de øvrige pædagogiske aktiviteter så som musik-billedkunst-kreative aktiviteter naturfag -krop og bevægelse, er drama og teater et udtryk, der først lykkes, når nærværet er koncentreret mod medspilleren eller publikum. De først nævnte aktiviteter giver mening såvel alene som sammen med andre, endvidere er de i højere
grad mere målbare i forhold til konkret viden, motorisk udvikling og musisk læring. I sammenligning med dette skiller drama og teater sig ud, da den personlige og individuelle udvikling er koncentreret i samspillet med andre. I spillet mødes alle i nuet, alle er involveret i hinanden og samtidig får man nye indsigter om sig selv (citat:viola Spolin 1999) Vi vil bruge drama/teater sammen med børn, for at styrke børnenes forståelse for sig selv og andre, hvor fantasien legen og glæden er kodeordene, for at opnå følgende mål. Selvtillid Selverkendelse Erkendelse af at alle er lige vigtig, incl. mig selv Turde være sig selv Kropsbevidsthed tillid til andre prøve grænser i samvær med andre samarbejde turde stå frem nærhed De metoder vi vil bruge er drama øvelser - dramalege- rollespil- tillidsøvelser - samarbejdsøvelser -teater opsætning over en længere periode. Med SPAS i tankerne vil anvendelse af dramapædagogiske processer yderligere styrke det enkelte barns sanser og kropsbevidsthed. Det bevirker at indlæringsevnen øges, når drama anvendes som et supplement til det faglige, men i lige så høj grad, styrker det barnets parathed til at modtage indlæring. Ude-liv. Ude-liv er aktiviteter for alle uanset alder og udviklingsniveau. Ude liv og naturens vide rammer, giver glæde og positive oplevelser, det udvikler og fremmer børns medfødte evne til at undersøge og undres over verden omkring dem. Ude-liv har stor betydning for børns udviklings områder, så som - Motorik/grov og fin - Lysten til at eksperimentere
- Udvikle og bruge fantasien - Stimulering af alle sanserne Ja selv deres opmærksomhed -koncentration og fordybelses evne skærpes, deres sociale kompetencer og samarbejdsevner vil også være i fokus. De lærer hele tiden at tage hensyn til andre. Når børn færdes i naturen, er der meget mere rum til aktiviteter og dermed også færre konflikter. Aktiviteter i naturen kan være alt fra bygge huler med kammeraterne lave mad over bål lege med to pinde, som du tilfældig finder blive opmærksom på de små dyr, som skovbunden gemmer på. Stranden, som vi også bor tæt på, kan berige os med mange forskellige aktiviteter, finde sten, male dem, bygge sandslotte, finde skaller hvad hedder de - kan de spises, osv.. Ude-liv er med til at give børnene forståelse for at det er vigtigt at passe på naturen. Vi mener, at vi som pædagoger kan være med til at videregive glæden ved naturen og undres sammen med dem. Ud over de ovennævnte ting, er det en gevinst at der er højt til loftet og god plads, det har mange af vores børn rigtig stor glæde af. Kreative aktiviteter. Kreative aktiviteter er vigtige for alle børn, uanset alder og udviklingstrin. Det er vigtigt set i forhold til børnenes indlæringsevne, det er med til at styrke børnenes - Fantasi og nysgerrighed - Indlæringsevne - Fin og grov motorik - Koncentrationsevne og udholdenhed
- Styrke deres kompetencer - Få styrket alle sanserne - Styrker de sociale relationer Det er vigtigt at afprøve forskellige teknikker og materialer, de kreative aktiviteter er mangfoldige, det være sig lige fra klippe klister bage brug af naturmaterialer emneuger med udsmykning, udnytte de forskellige årstider, til disse aktiviteter. Vi ved at vi kan være med til at videregive glæden ved det kreative univers og glædes og undres sammen med børnene. Vi er herved med til at udvikle og stimulere alle de ovenstående områder, som vi ved børnene i dagligdagen har brug for til en bedre indlæring, og for en bedre koncentrationsevne. Social træning Når vi nu ved at børn er født sociale og at børn altid selv har kunnet finde ud af at lege, både alene og i samvær med andre, hvorfor så arbejde med social træning? Her må vi nok finde svaret i samfundsudviklingen, og ikke mindst den historiske udvikling, familie mønstrene har gennemlevet, vores syn på børneopdragelse og den udvikling som denne har gennemgået. Der stilles store krav til børnene i dag, de skal kunne samarbejde, være empatiske, og reflekterende, vi lever i et videns samfund, som kræver meget af vores børn, og for det enkelte barn betyder det at man ikke kan modtage indlæring, hvis man har det dårligt med kammeraterne eller hvis man går og er ked af det, af den ene eller anden årsag. Social træning, skulle gerne være en hjælp til det enkelte barn og til klassen, så det hele vejen op gennem skolelivet kan mærkes på sammenholdet, at der er arbejdet med Trin for trin (social træning) det skulle gerne være en positiv arbejdsmetode, som forældrene også kan komme til at mærke på børnene. Formålet med social træning - Trivsel og glade børn
- Afhjælpe konflikter - Anerkendelse i forhold til sig selv og sine omgivelser - Styrke empatien - Indgå og bidrage positivt i sociale sammenhænge - Forebygge mobning Den rummelige folkeskole stiller store krav til børns evne til at kunne samarbejde. Hertil vil social træning være med til at styrke den inkluderende skoles muligheder. Arbejdsredskaber/metoder. - Daglige observationer/iagttagelser - Trin for trin - Venskaber - Fælles regler - Dagbog - Gruppearbejde - SPAS I relation til de øvrige pædagogiske aktiviteter, er der naturligvis en konstant faglig fokusering på det sociale samt det enkelte barn trivsel. Derud over danner ovenstående basis for det videre arbejde med barnet, ud fra en helhedsplan.