Job og handicap Brugen af de virksomhedsrettede ordninger

Job og handicap Brugen af de virksomhedsrettede ordninger

Forord - plads til rummelighed Redaktion: Carsten Kjærgaard Anette Hansen Bente Nissen Jakob Rom Johansen Grafisk tilrettelæggelse Cameleon Reklamebureau Pjecen kan downloades på: www.cabiweb.dk CABI Åboulevarden 70, 3. 8000 Aarhus C Telefon 8612 8855 cabi@cabiweb.dk Side 3: Side 4: Side 6: Side 8: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Side 16: Side 18: Side 20: Side 21: Side 22: Side 24: Side 26: Side 27: Indledning: Virksomhedspraktik åbner døren Gode råd: Tag udgangspunkt i den enkelte Karstens historie: Slå til, når borgeren har motivationen Heidis historie: Handicappet er også en styrke Virksomhedsrettede ordninger er også for personer med handicap Michaels historie: Vilje og god virksomhedskontakt var afgørende for Michael Handicapkompensation og mentorordning Katrines historie: ADHD ingen hindring Brians histories: Det skal sat me være slut Anjas historie: Hurtig indsats og målrettet praktik fik Anja tilbage Handicap og beskæftigelse hvordan ser tallene ud? Jeppes historie: Kursus gav det rigtige skub Britts historie: "Førtidspension ikke tale om" Franks historie: Tog udgangspunkt i Franks erfaringer Inge-Meretes historie: Det lange seje træk var afgørende Find mere viden om job og handicap August 2011 Forside: Arkivfoto 2

Virksomhedspraktik åbner døren Et handicap behøver ikke at være en hindring for job. Over en halv million mennesker i alderen 16-64 år har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Knap halvdelen af dem er på arbejdsmarkedet. Langt hovedparten af dem er ansat på helt ordinære vilkår. Sommetider er der behov for arbejdspladstilpasninger og forskellige former for hensyn. Det gælder imidlertid for mange medarbejdere med eller uden handicap. Men handicappet kan nogle gange være en barriere på vejen ind på arbejdsmarkedet. Måske er arbejdsgiveren skeptisk over for at ansætte personer med handicap. Måske skygger barriererne for ressourcerne. Måske er borgeren selv i tvivl om sine kompetencer, hvis hun ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet eller har pådraget sig et handicap i voksenalderen. Kort sagt kan både virksomheden og den jobsøgende være famlende overfor, hvordan job og handicap passer sammen. I jobcentret kan man også falde i den grøft, at man ser begrænsninger i stedet for muligheder, når personen med handicap kommer ind ad døren. Det kan være vanskeligt for sagsbehandleren at vurdere, om handicappet står i vejen for et job. På kontoret i jobcentret er det svært at få et klart billede af, hvad kompetencer og begrænsninger betyder i praksis på en arbejdsplads. Her er virksomhedspraktik et fremragende redskab til afklaring af, hvad borgeren kan og ikke kan. Samtidig kan praktikken bruges til at lave det helt rigtige match mellem personen med handicap og virksomheden med henblik på en eventuel fremtidig ansættelse. Praktikken giver mulighed for at vise, hvad man kan, og samtidig får de professionelle rundt om den handicappede viden om, hvordan eventuelle barrierer bedst ryddes af vejen. Budskabet i denne pjece er derfor enkelt: Brug virksomhedspraktik til afklaring, til at skræddersy det rigtige job og til at åbne døren til virksomhederne. Også for personer med handicap. De ti fortællinger i pjecen viser, at det sagtens kan lykkes. God læselyst. Med venlig hilsen Mette Rønnau Direktør i CABI 3

Tag udgangspunkt i den enkelte Vejen til job for personer med handicap er lige så individuel som for alle andre. Der findes ikke to, tre eller fire faste håndtag, som sagsbehandleren kan rykke i, og vupti er succesen hjemme. Der findes dog nogle pejlemærker for, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og der findes nogle redskaber i lovgivningen, som er med til at bane vejen til jobbet. Denne pjece sætter fokus på ti konkrete historier. Formålet er at give sagsbehandlere og jobkonsulenter eksempler på, hvordan brugen af virksomhedsrettede ordninger er en god døråbner til job for personer med handicap og et værktøj til afklaring af, hvordan man laver det bedste match mellem borgerens kompetencer og virksomhedens behov. De seneste år har der været kraftig vækst i brugen af virksomhedspraktik og løntilskudsforløb. Ganske enkelt fordi det ser ud til at virke. Samtidig er det et faktum, at personer med handicap fortsat har en væsentlig lavere beskæftigelsesgrad end den øvrige befolkning. I Rambøll Managements rapport fra november 2009 Evaluering af handicapindsatsen vurderer man, at ledige med handicap ikke i tilstrækkelig grad modtager virksomhedsrettede tilbud. Der er altså givetvist et stort potentiale i at bruge praktik og løntilskudsforløb mere offensivt i jobcentrene, også over for personer med handicap. Mennesker har brug for individuelle løsninger Hovedbudskabet i Rambølls rapport er, at den enkeltes jobsøgning og dermed borgerens eget drive og ambition er afgørende for opnåelse af job. Derudover er der i nogle tilfælde behov for handicapkompenserende ordninger og støtte i form af vejledning og tilbud. Her fortæller vi ti historier, hvor det er lykkedes for personer med handicap at komme i eller vende tilbage til job. Det er også historier om, hvordan en række kompetente fagpersoner har gjort det rigtige på det rigtige tidspunkt. Historierne er ikke opskrifter, men inspiration til at lave individuelle løsninger for den enkelte. De ti historier i denne pjece handler alle om personer med handicap, der havde brug for ekstra støtte og hjælp. Nogle mere end andre. Den røde tråd i historierne er imidlertid, at succesen altid bygger på den enkeltes motivation og vilje til at komme i job, virksomhedsrettede forløb, samt på at jobcentret formår at hjælpe begge parter godt på vej. Denne røde tråd kan udmøntes i 10 gode råd til sagsbehandlere og jobkonsulenter. De virksomhedsrettede tilbud kan endda have særlig stor betydning for ledige med et handicap. I disse tilfælde kan der være ekstra stort behov for afklaring af kompetencer, muligheder og skånehensyn. Derfor er der her en opfordring til at bruge de virksomhedsrettede ordninger til en individuel, skræddersyet vej til arbejdsmarkedet. Arkivfoto 4

1 Find individuelle løsninger Tag altid udgangspunkt i den enkelte ledige borger med handicap. Byg videre på den enkeltes motivation og brug lovgivningens redskaber til at understøtte vejen til job. Personer med handicap er lige så forskellige som alle andre. 2 Brug nøglepersonen I alle jobcentre er der en eller flere nøglepersoner på handicapområdet. Deres opgave er ikke blot at bevilge handicapkompenserende ordninger, men også at være faglige sparringspartnere og rådgivere. Brug dem tidligt i forløbet. 3 Skab dialog om løsningerne Løsningerne gemmer sig tit i detaljen. En barriere kan afhjælpes på mange måder. Nogle gange er der brug for en rampe, en støttestol, en zoomfunktion på computeren, en personlig assistent, mulighed for et hvil i middagspausen eller rolige arbejdsomgivelser. Sørg derfor for en grundig dialog med borgeren, virksomheden og relevante eksperter, så rammerne om arbejdet bliver så optimale som mulige. 4 Brug virksomhedspraktik tidligt Det er svært at vurdere et handicaps betydning for arbejdsevnen, hvis vurderingen alene foregår på grundlag af journaler og tværs over et skrivebord i jobcentret. Muligheder og begrænsninger bliver først konkrete i forbindelse med en afprøvning i det virkelige liv. Brug derfor praktikforløb tidligt og offensivt. 5 Gør formålet tydeligt Virksomhedspraktik behøver ikke at føre til et job i første forsøg. Praktikken skal bruges til at finde det rigtige match, og der skal måske flere praktikker til, før personen med handicap og virksomheden klikker sammen. Fortæl derfor både borger og virksomhed, at praktikkens formål er at udforske muligheder, afklare kvalifikationer i forhold til job samt øge muligheden for hurtigt at kunne skræddersy den rigtige løsning, som kan være i praktikvirksomheden eller et andet sted. 6 Ryd barriererne af vejen Brug også virksomhedspraktikken til at afpasse drøm og virkelighed. Godt nok skal du udnytte den energi, der ligger i borgerens motivation. Men du er også den, som nøgternt skal hjælpe borgeren til at få et realistisk billede af, hvad han eller hun kan magte. Nogle gange indebærer det, at man skal aflive en drøm, og andre gange skal du hjælpe den på vej. Din rolle er at se igennem begrænsningerne, fokusere på kompetencerne og rydde eventuelle barrierer af vejen. 7 Ret fokus mod kompetencerne Faglig identitet er meget vigtig for langt de fleste mennesker. Derfor er det tit forbundet med tab, hvis et menneske pådrager sig et handicap og må opgive sit fag. Gå derfor langt for at hjælpe borgeren med at fortsætte sit hidtidige arbejdsliv. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så ret fokus mod et karriereskifte, men fortsæt med udgangspunkt i de eksisterende kompetencer hos borgeren. 8 Inddrag eksperter og netværk En sagsbehandler kan umuligt vide alt om, hvornår et handicap er en reel barriere for at bestride et job. Inddrag derfor den nødvendige faglige ekspertise helt fra starten. Fx en ekspert fra sundhedssystemet, en patientforening eller andre, som kan bidrage med konkret viden om, hvilke ressourcer og begrænsninger, der er forbundet med borgerens handicap. Desuden har de fleste mennesker selv et netværk, der kan bruges i forbindelse med jobsøgning. Hvis personen med handicap har været i job før, er det oplagt at starte jobsøgningen hos den tidligere arbejdsgiver. Men netværket kan også bestå af venner eller tidligere studiekammerater, som man kan trække på i jobsøgningen. 9 Stil passende udfordringer Ledige med handicap har ofte brug for forskellige former for hensyn, når de skal i arbejde. Din opgave er at hjælpe med at konkretisere disse hensyn og rådgive om lovgivningens muligheder. Men hensyn er ikke det samme som at blive pakket ind i karrieremæssigt vat. Hensynene skal åbne vejen til udfoldelse af ressourcer, ikke kølne ambitionen om et spændende arbejdsliv. 10 Brug mentorordningen Personer med handicap kan have god gavn af en mentor. Mentoren fungerer både som faglig instruktør og som social guide ind på en arbejdsplads. Brug derfor mentorordningen. Inddrag nøglepersonen på handicapområdet, hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er behov for en mentor eller en personlig assistent. 5

Slå til, når borgeren har motivationen Karsten fandt selv den ideelle praktikplads, og efter få måneder byttede han praktik ud med fast job. I dag er han butikschef. Handicap: Langvarig depression Vejen til job: Karsten fandt selv praktikplads i en virksomhed, som passede til hans behov. Allerede inden praktikperiodens udløb blev han ansat i ordinært job. I dag: Butikschef i hvidevarebutikken Skousen i Holstebro En dag i 2010 var Karsten Gorritzen på indkøb i hvidevarebutikken Skousen i Holstebro og kom her til at handle med en tidligere kollega, fra da han selv var i hvidevarebranchen. De faldt i snak, og Karsten fortalte ham, at han for tiden var sygemeldt på grund af en depression. Karsten er 37 år og har gentagne gange haft en depression. Senest i september 2009 blev han sygemeldt, og sygemeldingen kom til at strække sig mere end et år. Han kom i behandling med medicin, psykolog og motion, og i oktober 2010 vurderede socialrådgiver ved Jobcenter Holstebro, Karen Thorsen, at sygemeldingen kunne vare op til fem måneder længere. Karsten havde under hele sygdomsforløbet givet udtryk for, at målet for ham var et ordinært job, men var samtidig også meget usikker på, om det ville lykkes. Det var derfor en overrasket Karen Thorsen, der mødte Karsten i december 2010, hvor han selv foreslog at komme i virksomhedspraktik som butiksassistent i Skousen. Det viste sig, at butikschefen havde talt med Karstens tidligere kollega og havde ringet til Karsten og spurgt, om han ikke trængte til at komme i gang igen. Rolig start Karen Thorsen ved godt, at det gælder om at slå til, når borgeren viser lyst og motivation. De aftalte derfor, at Karsten skulle begynde i virksomhedspraktik 20 timer om ugen og trappes gradvist op til 32 timer over de næste uger. Det var vigtigt at starte roligt ud og langsomt justere op for at undgå, at Karsten havnede i en stresset situation. Butikschefen havde selv været ramt af depression, og Karen Thorsen mener, at det var afgørende for Karsten, at han kom til en virksomhed, hvor der var forståelse for og plads til den sårbarhed, han havde. Giv borgeren initiativet Under hele Karstens sygdomsforløb var jobcentret lydhør over for hans situation og gik bl.a. med til, at han skiftede motionstilbud, da han ikke var tilfreds med det første. For Karen Thorsen var strategien at få Karsten til selv at være en aktiv medspiller i forløbet. Undervejs var Karstens kone også inddraget i samtalerne med jobcentret, og hun hjalp ham med at tage kontrol over sin situation. Karsten selv betegner også samarbejdet med jobcentret som positivt. I sygeperioden var Karen god til at give mig ro til at hele mig selv. Jeg havde mange spekulationer og jeg troede egentlig ikke på, at jeg ville komme til at arbejde fuld tid igen og i samme gear som før, siger Karsten. Til andre i samme situation vil jeg sige, at det er vigtigt at forstå, at jobcentret er der for at hjælpe dig videre, fortsætter han. Fra sygemeldt til chef Egentlig skulle Karsten være i virksomhedspraktik indtil 25. marts 2011, men allerede 1. marts raskmeldte han sig og blev ansat 32 timer om ugen. 6

Han vurderede at timetallet var et af de arbejdsmæssige hensyn, han skulle tage for ikke igen at gå ned med en depression. Men det skulle gå endnu bedre for Karsten. 1. april valgte han nemlig at gå på fuld tid, og da butikschefen sagde sit job op, overtog Karsten stillingen som butikschef 1. maj i år. Han tror selv, at virksomhedspraktikken var afgørende for, at han kunne vende så stærkt tilbage til arbejdsmarkedet. Praktikken gav virksomheden chancen for at teste hans kompetencer og funktionsniveau. Og for Karsten var det en ny åbning til arbejdslivet. Det gav ham troen på sig selv, og han fik afprøvet, hvad han kunne. Samtidig forklarer han, at det i et praktikforløb netop er legalt at prøve sig selv af og ikke yde 100 procent. Det tog gassen af stressen og præstationsangsten. Karsten er heller ikke det mindste i tvivl om, hvad det var, der fungerede godt i hans kontakt med jobcentret: Mit bedste råd til jobcentermedarbejderne er: Kig på individet og snak med borgeren om, hvad der skal til for, at vedkommende kommer videre. 7

Handicappet er også en styrke Heidi har vendt sit handicap til en fordel. Hun kender nemlig alt til udfordringerne, når det kommer til job og handicap. Handicap: Heidi lider af Usher syndrom, som på dansk kaldes døvblindbleven. Hun er i dag svært hørehæmmet og lider af tunnelsyn. Vejen til job: Flere virksomhedspraktikker og arbejdsprøvning. Nøglen til job var egen motivation, arbejdspladstilpasninger og hjælpemidler. I dag: Heidi er i fleksjob som jobkonsulent i Jobcenter Odense. Hun er nøgleperson på handicapområdet i jobcentret. Hun har en personlig assistent, som hjælper med en række jobfunktioner. Heidi Scherning er 37 år og uddannet pædagog. Hun arbejder i dag som jobkonsulent i Jobcenter Odense, og det har været en sej kamp at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Så når hun rådgiver andre personer med handicap om job, ved hun, hvad hun taler om. Listen over Heidis barrierer er lang. Hun lider af Usher Syndrom eller det, der på dansk hedder døvblindbleven, som er en lidelse, der gradvist udvikler sig. Hun er svært hørehæmmet og er CI-opereret, hvilket vil sige, at hun har et elektronisk apparat, der overtager funktionen fra det defekte indre øre. Sygdommen medfører desuden, at øjets nethinde langsomt bliver ødelagt, samt at Heidi får øget tunnelsyn og nedsat kontrastsyn, hvor tingene flyder sammen. Hun er ekstremt lysfølsom og går med solbriller og filterbriller. Hun er mørkeblind og har en tilpasningstid på 12 minutter, når hun går ind i et rum, og øjet skal vænne sig til belysningen. Lang vej til arbejdsmarkedet I 2004 blev Heidi færdig som pædagog. En uddannelse, som blev gennemført på ordinære vilkår med revalideringsstøtte. Intet tydede på, at Heidi ikke kunne komme i arbejde bagefter. Men i 2005 blev hun helt døv på det højre øre. Meldingen fra eksperten på Høreinstituttet var klar: En fremtid som pædagog var urealistisk. Tæppet blev helt revet væk under mig. Det, jeg havde arbejdet hen imod siden jeg var 17 år, kunne pludselig ikke lade sig gøre, og jeg fik en voldsom psykisk nedtur, siger hun. Heidi kom på sygedagpenge i perioden 2005 til 2007. Hun deltog i det ene afklaringsforløb efter det andet samtidig med, at hun prøvede at komme på fode igen. I 2007 gennemgik hun CI-operationen, hvor lægerne fandt ud af, at det var galt med øjnene. Og derefter stod nye problemer i kø: Tunnelsyn, lysfølsomhed, nedsat kontrastsyn, usikkerhed i trafikken. Heidis fremtidige arbejdsliv tegnede ikke særlig lovende. I starten af 2008 blev hun bevilget et fire måneders ophold på Castbjerggård på kurset Hørehæmmede i arbejde. Opholdet sluttede med et praktikophold hos RevaHuset i Odense Kommune, hvor Heidi fulgte jobkonsulenterne i deres arbejde. Hun syntes, at det var spændende, og hun fik lyst til selv at blive jobkonsulent. RevaHuset opfordrede hende til at søge job hos dem. Men sagsbehandleren i kommunen mente ikke, at hun var tilstrækkeligt afklaret endnu. Heidi kom tilbage til RevaHuset, men denne gang i et afklaringsforløb med henblik på at vurdere Heidis konkrete arbejdsevne. I mellemtiden havde synsproblemerne udviklet sig, så udfordringen var at finde jobfunktioner til Heidi, hvor det var muligt at kompensere for både hendes høre- og synshandicap og følgelidelserne. Heidi søgte om bevilling af fleksjob, men sagsbehandleren mente stadig ikke, at der var sket en tilstrækkelig afklaring. Der var ingen tvivl om, at synet ville blive dårligere og dårligere. Men der forelå ikke en endelig og definitiv dom, og derfor sagde kommunen nej til fleksjob. Heidi ankede, men kommunens afgørelse blev stadfæstet. Herefter kom Heidi i praktik hos Pro-4, som er et arbejdssted for udviklingshæmmede. Tanken var, at Heidi kunne kombinere sine pædagogiske kompetencer med ønsket om at arbejde som konsulent. Det viste sig dog, at arbejdspladsen var dårligt indrettet, og der blev ikke taget højde for Heidis skavanker. Fra klient til jobkonsulent Da virksomhedskonsulent Poul Erik Findshøj kom ind i billedet skete der dog et gennembrud. Han er nøgleperson på handicap-området i Jobcenter Odense. Efter en rund- 8

Ud over Heidis pædagogiske evner har hun en detaljeret viden om hele hjælpemiddelområdet, som hun kan bruge i sagsbehandlingen og vejledningen. Samtidig er hun jobcentrets tovholder på mentorområdet, og hun ved, hvornår man kan bruge mentorordningen, og hvornår det er bedre med personlig assistance. Alt i alt har jobcentret stor glæde af Heidis faglige kompetencer kombineret med erfaringerne fra hele hendes personlige historie. Hun har om nogen været igennem hele møllen. Og i dag er hun en fuldstændig ligeværdig kollega. Poul Erik Findshøj, nøgleperson Jobcenter Odense bordsamtale i jobcentret, hvor hele sagsforløbet blev gennemgået, endte det med, at Heidi blev tilbudt en ordinær ansættelse i jobcentret. I november 2009 blev Heidi således ansat ordinært som nøgleperson og jobkonsulent i samme jobcenter, hvor hun i en årrække havde været klient. Hun blev ansat 30 timer om ugen, med personlig assistance og diverse hjælpemidler (computer med zoom, særlige lysforhold, tilpassede arbejdsbetingelser osv.) Hun kom på kontor med Poul Erik, som blev hendes personlige assistent. Efter et stykke tid var det dog tydeligt, at Heidi ikke kunne klare seks timers arbejde om dagen. Hun blev ekstremt træt, fik voldsom hovedpine, og havde minimum en sygedag om ugen. Derefter blev Heidi delvist sygemeldt. Hun gik ned til 20 timer om ugen, og blev arbejdsprøvet i eget job. Effekten af det reducerede timetal viste sig at at være meget positiv. Derfor vurderede jobcentret nu, at betingelserne for fleksjobbet var til stede, og fleksjobbevillingen faldt på plads 1. april 2011 sammen med bevillingen af en personlig assistent. Som 37-årig er Heidi således landet på den rette hylde i et job, der er optimalt indrettet, så der tages højde for alle hendes funktionsnedsættelser, og vigtigst af alt giver mulighed for, at Heidi kan udnytte sine helt unikke kompetencer på netop hendes felt. 9

Virksomhedsrettede ordninger er også for personer med handicap Praktik, løntilskud og isbryderordning er gode trædesten ind på arbejdsmarkedet for personer med handicap. Arkivfoto De fleste personer med et handicap er ansat på ordinære vilkår i en virksomhed og udfører arbejdsopgaver på linje med alle andre medarbejdere. Deres handicap kan være en barriere, men den kan oftest overvindes med handicapkompenserende ordninger og almindelig hensyntagen. Men for nogle personer med handicap er der et stykke vej, før de får solidt fodfæste i en virksomhed, hvad enten det er i et ordinært job eller fx i et fleksjob. Hvis de ikke tidligere har haft et job, eller hvis de kommer fra længere tids ledighed, kan det være nødvendigt med én eller flere trædesten, før de bliver ansat. Hvis de desuden har et handicap, der umiddelbart kan skabe tvivl om, hvilke arbejdsopgaver de kan udføre, er det nogle gange afgørende, at virksomheden og den handicappede kan se hinanden an og afprøve, om matchet er det rigtige. Her tilbyder lovgivningen en række muligheder: Virksomhedspraktik Formålet med virksomhedspraktik er at afdække eller optræne en persons faglige, sociale eller sproglige kompetencer og afklare beskæftigelsesmål. Virksomhedspraktikken er ulønnet deltageren får den ydelse, som vedkommende fik før praktikken, fx kontanthjælp eller dagpenge. Praktikken er som udgangspunkt fire til tretten uger. For personer med handicap er det et godt redskab til afklaring af fx arbejdspladsindretning, hjælpemidler og eventuelle skånehensyn. Men først og fremmest kan praktikperioden bruges til, at både personen og virksomheden kan se, om kompetencerne er de rigtige og matchet fungerer. Arbejdsprøvning med henblik på en afklaring til eventuelt fleksjob kan også bruges i virksomhederne. Her er det vigtigt, at afprøvningen giver et præcist billede af, hvorvidt ordinær ansættelse er mulig, hvis den rette kompensation er til stede. Ansættelse med løntilskud Formålet med ansættelse med løntilskud er oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. En ansættelse med løntilskud følger de almindelige regler i overenskomster og arbejdsmarkedslove. Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til et år. Et løntilskudsforløb især i private virksomheder er ofte en effektiv vej til en efterfølgende ordinær ansættelse. For ledige personer med handicap er det en god mulighed for at vise, at de er fuldt ud lige så god arbejdskraft som 10

Virksomhedspraktik er et godt redskab for personer med handicap af mindst fire grunde: 1. For det første får både borgeren og jobcentret et klart billede af mulighederne i virkelighedens verden. Det kan man ikke tale sig frem til hen over et bord i jobcentret. 2. For det andet får jobkonsulenten langt bedre mulighed for at vurdere eventuelle støttebehov og skræddersy jobbet i løbet af praktikforløbet. Det sker altid sammen med virksomheden og borgeren. 3. For det tredje får borgeren selv mulighed for at prøve sine evner af. Han har måske aldrig været på en arbejdsplads før. 4. For det fjerde og vigtigst får arbejdsgiveren og borgeren en chance for at se hinanden an. Før praktikken kan arbejdsgiveren måske kun få øje på handicappet. Under praktikken træder handicappet i baggrunden og mulighederne i forgrunden. andre. Det giver også medarbejderen og arbejdsgiveren eventuelt med støtte fra jobcentret lejlighed til at strikke jobfunktionerne helt rigtigt sammen og fjerne eventuelle barrierer. Et løntilskudsforløb må gerne suppleres med anvendelse af de handicapkompenserende ordninger og mentorstøtte. Lov om løntilskud til nyuddannede personer med handicap, også kaldet Isbryderordningen Denne ordning har til formål at give nyuddannede med et handicap en mulighed for at få erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen har kvalificeret til. Isbryderordningen kan fungere som den nødvendige håndsrækning til at få relevant erhvervserfaring. Jobcentret kan yde løntilskud i op til 12 måneder. Ordningen kan bruges umiddelbart efter, at en person er blevet færdiguddannet og ledig. På www.cabiweb.dk/lovstof og på www.bmhandicap.dk kan du se, hvad lovgivningen helt præcist siger om virksomhedspraktik, løntilskud og lov om løntilskud til nyuddannede personer med handicap, også kaldet Isbryderordningen. Ligesom det almindelige løntilskudsforløb er ordningen i mange tilfælde et godt springbræt til en almindelig ansættelse i en virksomhed. 11

Vilje og god virksomhedskontakt var afgørende for Michael Michael fik fysiske og psykiske skader efter et fald i en elevatorskakt. Efter et halvt års virksomhedspraktik blev han ansat i fleksjob i et elektrikerfirma med personlig assistance. Handicap: Fysiske og kognitive skader efter ulykke. Michael har tale- og hørebesvær, svært ved at få struktur på hverdagen og lider af epilepsi. Vejen til job: Virksomhedskonsulenten tog udgangspunkt i Michaels egen motivation og ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. God virksomhedskontakt og godt samarbejde med genoptræningscenter. I dag: Michael er i fleksjob 15 timer om ugen i elektrikerfirma. Han har personlig assistance i forbindelse med kørsel tre måneder efter et epilepsianfald. Det var en arbejdsdag som alle andre, den dag i februar 2008, da Michael Thodsen var på arbejde som elektriker. Men det skulle vise sig at blive en skæbnesvanger dag for Michael, da han styrtede 20 meter ned i en elevatorskakt og pådrog sig alvorlige fysiske og kognitive skader. Han gennemgik en længere genoptræning, hvor han efter et år lærte at gå med rollator, men det stod også klart, at han aldrig kommer til at overvinde sine fysiske begrænsninger helt. Derudover har hjernen taget skade ved faldet. Han havde i starten svært ved at finde sine egne grænser, han var ramt på både tale og hørelse, han fik epileptiske anfald, og han havde svært ved at få struktur på hverdagen. Michael var dog fast besluttet på, at han ville tilbage til arbejdet som elektriker, og da virksomhedskonsulent Jens Christian Christiansen i Jobcenter Haderslev mødte Michael første gang i maj 2009, havde han en klar ambition om at vende tilbage til sit gamle erhverv. Virksomhedspraktik i bekendts firma Jens Christian Christiansen var i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, men Michaels eget klare mål satter for virksomhedskonsulenten en fed streg under, at Michael skulle i afklarende praktik i en virksomhed. Ved første møde i jobcentret medvirkede ud over virksomhedskonsulenten og Michael selv også Michaels kone, en sagsbehandler og en medarbejder fra genoptræningsstedet. Alle kunne de bidrage med værdifuld viden, som kunne sikre et godt match med en virksomhed, der kunne tage højde for Michaels fysiske og kognitive vanskeligheder. Det stod hurtigt klart, at Michael havde et godt netværk inden for sit fag, og han var meget opsat på at få kontakt til Allan, som han har gået på Teknisk Skole med. Allan har startet sit eget elektrikerfirma, og Michael ville gerne i praktik i hans virksomhed. Det blev aftalt, at Jens Christian Christiansen tog kontakt til Allan. Jeg gjorde meget ud af at fortælle virksomheden, at vi ikke havde en forventning om, at der var et job til Michael efter den afklarende virksomhedspraktik. Det var vigtigt, at de forstod, at vi bad om nogle rammer, hvor han fik mulighed for at prøve sig selv af så tæt på virkeligheden som muligt, siger han. Michael fik praktikpladsen og startede med 20 timer om ugen på en byggeplads, hvor han stod for nogle simple arbejdsopgaver, da han fysisk og psykisk skulle vænne sig til at arbejde. Det viste sig dog, at Michael havde svært ved at finde sine egne grænser. Han forstod ikke, at det var farligt 12

Arkivfoto for ham at gå på stiger på grund af risikoen for epileptiske anfald. De 20 timer viser sig også at være for udmattende for ham. Arbejdstid justeres På et opfølgningsmøde efter otte uger blev hans arbejdstid justeret ned til tre timer om dagen. På samme møde blev det aftalt, at han også skulle afprøves i opgaver på værkstedet med mulighed for senere at få et fleksjob dér. Michael fik også tilknytning til en mentor, som skulle hjælpe ham med at få struktur på hverdagen. Mentoren skulle hjælpe Michael med at lave to do-lister og med at forstå arbejdsopgaverne. Det hele endte med, at Michael i januar 2010 blev ansat i fleksjob 15 timer om ugen på virksomhedens lager. Et år senere fik han bevilliget personlig assistance til opgaver, der kræver bilkørsel. Et epilepsianfald betyder nemlig, at han ikke må køre bil i tre måneder efter et anfald. Motivation og godt samarbejde afgørende Virksomhedskonsulent Jens Christian Christiansen fremhæver Michaels egen motivation som afgørende faktor for, at han er kommet tilbage i job. Jeg har aldrig oplevet én, der havde så meget motivation med den mængde skader, siger Jens Christian Christiansen. Han vurderer desuden, at virksomheden virkelig har udvist vilje til at ansætte Michael. Derudover fremhæver han genoptræningscentret Prins Henriks Gård som en væsentlig samarbejdspartner. Medarbejderen herfra gav værdifulde forklaringer på, hvor de forskellige begrænsninger lå, hvad der kunne gøres, og hvad Michael skulle undgå. Michaels kone har også været en vigtig part, da hun kunne fortælle, hvordan hverdagen hang sammen i hjemmet også efter arbejdstid. I virksomhedspraktikken var det vigtigt for mig at komme ud i en virksomhed, hvor de lavede noget, der interesserede mig, og hvor jeg kunne bruge min faglige baggrund. I mit arbejde på lageret er det en stor fordel, at jeg kender materialerne og ved, hvad de skal bruges til, siger Michael. 13

Handicapkompensation og mentorordning Er der brug for en ekstra støtte i praktikforløbet eller i ansættelsen, er der flere muligheder: Ordningen om personlig assistance kan hjælpe den medarbejder, som på grund af sit handicap har vanskeligt ved at udføre bestemte dele af sit job. Det kan fx dreje sig om tunge løft eller hjælp til at strukturere arbejdsdagen. Mentorordningen kan give den nødvendige støtte i en opstartsperiode, hvis der er behov for mere støtte, end en virksomhed normalt vil yde til en ny medarbejder eller praktikant. Du kan læse mere om alle tre ordninger på Specialfunktion Job & Handicaps hjemmeside www.bmhandicap.dk Arbejdspladsindretning og hjælpemidler kan være aktuelt, hvis medarbejderen har behov for arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som ikke almindeligvis er på arbejdspladsen. Det kan fx dreje sig om særlige arbejdsstole eller særligt it-udstyr. Nøglepersonen Alle jobcentre har en eller flere nøglepersoner på handicapområdet. Nøglepersonen har viden og ekspertise om støttemulighederne for personer med handicap, og rådgiver sine kollegaer i jobcentret i sager, hvor det drejer sig om fastholdelse eller jobskabelse for personer med handicap. Det er ofte nøglepersonen, der bevilger de handicapkompenserende ydelser. Det er forskelligt, hvordan nøglepersonen er placeret i jobcentret, men nøglepersonen arbejder tværgående og uafhængigt af, hvilken ydelse borgeren modtager. Det er vigtigt at inddrage nøglepersonen tidligt i en sag, så nøglepersonens viden kan bruges til at skræddersy det rette tilbud til borgeren med handicap og hjælpe med det rette match mellem virksomhed og borger. I mit arbejde som nøgleperson tager jeg altid udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme. Det er klart, at der også er barrierer. Men alle mine erfaringer peger på, at det er ved at forfølge drømmene, at man når den bedste løsning. Barriererne rydder man væk undervejs. Poul Erik Findshøj, nøgleperson i Jobcenter Odense Arkivfoto 14

ADHD ingen hindring Isbryderordningen for nyuddannede med handicap blev et vigtigt skridt ind på arbejdsmarkedet for Katrine, som først i en alder af 35 år fik stillet diagnosen ADHD. Katrine havde svært ved at bide sig fast i et job, og i mange år røg hun ind og ud af arbejdsmarkedet. I 2009, i en alder af 35 år, blev hun imidlertid klar over, at hun havde ADHD, og dét gav hende en forklaring. I dag har hun en spirende selvstændig forretning som kommunikations- og it-konsulent. Hun trives bedst med struktur uden for mange bolde i luften på én gang. Samtidig trækker hun vejret gennem kreativitet. For meget styring dræber hendes arbejdslyst. Katrine blev student i 1993. Men allerede dér var der en uro i kroppen, der gjorde det svært for hende at koncentrere sig og læse bøger. Kunne ikke finde ro Derefter gik det over stok og sten med småjobs efter gymnasiet, uddannelse som designmanager i Kolding og praktik i London, forskellige job, herunder selvstændig galleriejer og endelig ny uddannelse som multimediedesigner fra 2007-2010. Indimellem havde Katrine flere små depressioner og fik anti-depressiv medicin, uden at det hjalp. I 2009 så hun en tv-udsendelse om ADHD. Det hele passede på Katrine. Hun gik til en psykiater, som stillede diagnosen, og Katrine begyndte at tage ADHD-medicin. Diagnosen var vigtig. Den nye medicin betyder, at jeg nu kan finde ro og koncentrere mig bedre. Men ellers er jeg ikke optaget af mit handicap, siger Katrine. På nettet stødte Katrine ind i en beskrivelse af isbryderordningen for nyuddannede med handicap (det, som i dag hedder lov om løntilskud til nyuddannede personer med handicap). Samtidig blev hun indkaldt til en samtale med jobcentret, hvor hun fortalte sagsbehandleren om diagnosen og spurgte om muligheden for isbryderordningen. Så blev hun sendt videre til jobkonsulent Knud Foxil, der er nøgleperson på handicapområdet. Derefter kom der skred i tingene. Isbryderordningen var et gennembrud Katrine kom i praktik hos finansieringsfirmaet F10 og fik ni måneders ansættelse under isbryderordningen. Firmaet var et nystartet iværksætterfirma, der havde brug for en medarbejder som Katrine. Katrine er velkvalificeret og passede lige til den opgave, vi havde brug for at få løst. Vi havde ikke råd til fuld løn fra dag ét, så isbryderordningen var perfekt både for os og Katrine. Hun fortalte os om sit handicap, men når jeg tænker på Katrine, ser jeg ikke en handicappet medarbejder, men en kollega der er anderledes end mig. Hun er voldsomt mere kreativ, siger Per Jessen, indehaver af F10. Da isbryderordningen var slut, ville F10 gerne ansætte Katrine ordinært, men de havde desværre ikke tilstrækkeligt med opgaver til en fuldtidsansættelse. I stedet hjalp de Katrine med at etablere sig som selvstændig. Hun har i dag kontor hos F10, hvor hun løser opgaver på konsulentbasis for virksomheden. Derudover løser hun kommunikationsog it-opgaver for en række andre virksomheder. Indtægterne er ikke så store endnu, så hun får supplerende dagpenge. Men ambitionen er, at hun vil arbejde på fuld tid med kreative kommunikations- og it-opgaver. Isbryderordningen var helt afgørende. Den gav mig en chance en mulighed for at sælge mig selv. Jeg har et handicap, men jeg gider ikke gå rundt med et skilt, hvor der står, jeg har ADHD. I dagligdagen fungerer jeg helt som andre medarbejdere. Jeg ved godt, at jeg har behov for struktur og overblik. Jeg skal koncentrere mig for at færdiggøre opgaverne, fordi jeg tidligere har været meget impulsstyret og hoppet videre til andre ting. Men handicappet er kun en lille del af min identitet. Det er rart at vide, at mine kollegaer i F10 vidste det og tog hensyn, når jeg havde brug for det. Men det meste af tiden vil jeg bare behandles almindeligt. Katrine 15

Det skal sat me være slut Nytårsaften 2007 besluttede Brian Henrik Andersen at stoppe med at drikke. Nu har han et kongerige i et hjørne på lageret hos Plus Pack AS i Odense Handicap: Brian har drukket i 20 år, hvilket har givet skader på hukommelse og koordination. Vejen til job: Efter 20 år på kontanthjælp traf Brian beslutningen om at komme ud af sit alkoholmisbrug. Han kom i alkoholambulatorium, og kom i kontakt med den rette jobkonsulent på det rette tidspunkt. Praktik og løntilskudsforløb hos TDC s centrallager. Praktik hos Plus Pack AS og certifikat til en pallestabler. I dag: Brian er i ordinært job på fuld tid på lageret hos virksomheden Plus Pack AS. Han har personlig assistance til at strukturere sit arbejde. Brian gik ud af skolen i 10. klasse og fik arbejde hos en cykelhandler. Men da han fyldte 18 år, ville arbejdsgiveren ikke betale ham voksenløn, og derfor mistede han jobbet. Næste stop var kontanthjælp, og så gik det ned ad bakke. Brian begyndte at drikke, og det udviklede sig til et egentligt misbrug. Han deltog i mange aktiveringsforløb, som ikke førte til arbejde, for alkoholen stod altid i vejen. Fra han var 20 år, til han var knap 40, drak Brian. Han fik to børn undervejs, men ikke noget arbejde. Nytårsaften 2007 formulerede han sit livs nytårsforsæt: Nu skal det sat me være slut, lød det. Brian kom på alkoholambulatorium og stoppede med at drikke fra den ene dag til den anden. Han blev samtidig en del af Projekt ex-misbruger i job. Han fik en social mentor, der hjalp ham med at flytte i egen lejlighed og mange andre praktiske ting. Samtidig indledte han et samarbejde med jobkonsulent Rikke Mahler Petersen fra Jobcenter Odense. Derefter begyndte det at gå den rigtige vej. Første skridt var et praktik- og løntilskudsforløb på TDC s centrallager, som dog ikke førte til fast arbejde. Men opholdet hos TDC gav Brian troen på, at det kunne lade sig gøre. Kunne ikke køre truck Rikke præsenterede kort efter Brian for tre forskellige lagerjobs i virksomheder i Odense. Brian valgte Plus Pack AS, hvor han startede i virksomhedspraktik i sidste halvår af 2009. Det er en international virksomhed med ca. 150 medarbejdere i Danmark, som producerer plast- og foliebakker til fødevareindustrien. På et lager er det vigtigt at kunne køre en gaffeltruck, men trods gentagne forsøg lykkedes det ikke Brian at tage et truckcertifikat. Alkoholen havde givet skader på Brians koordinationsevne, og derfor havde han svært ved at styre gaffeltrucken. Samtidig var det vanskeligt for ham at overskue en hektisk hverdag på et lager med mange bolde i luften. Virksomheden var imidlertid glad for Brian, og de ville nødigt slippe ham, selv om han ikke kunne udføre alle opgaver på lageret. Derfor blev virksomhedspraktikken brugt til at skræddersy jobfunktionerne, så de passede til Brian og var nyttige for Plus Pack AS. Det foregik i samarbejde mellem virksomheden og jobkonsulenten. De lavede en detaljeret liste over, hvilke opgaver Brian kunne udføre og ikke kunne. Listen sammenstillede man med arbejdsgangene på lageret og Plus Packs AS behov. Det gjorde, at man klart kunne se, at der var basis for et fuldtidsjob. 16

Praktik udryddede skepsis Flemming Laursen, lagerchef hos Plus Pack AS, var først en smule betænkelig ved at tage Brian ind. Han var i tvivl om, hvorvidt Brian kunne klare jargonen og presset på lageret, men de betænkeligheder blev gjort til skamme under virksomhedspraktikken. Brian kunne ikke køre en gaffeltruck. Men han var fint i stand til at manøvrere en pallestabler. Så i samarbejde med jobkonsulenten strikkede vi simpelthen et job sammen til Brian i et hjørne af lageret, hvor han er konge. Vores plastfolier kommer ind på store paller. Brians opgave er at pakke folierne ud, læsse dem på specielle vogne og gøre dem klar til at blive kørt ind i produktionen, siger Flemming Laursen. Vores flow på lageret er rent faktisk blevet mere effektivt, efter at vi har fået Brian til at varetage netop de funktioner. Brian har masser af ressourcer, som han udnytter fuldt ud her, fortsætter han. Desværre kunne Plus Pack AS ikke ansætte Brian umiddelbart efter virksomhedspraktikken på grund af ordrenedgang og afskedigelser. Men i februar 2010 ringede Flemming Laursen til Brian og jobcentret. Ordrerne flød igen, og der var brug for Brian på lageret. Plus Pack AS tilbød ham derfor en helt ordinær ansættelse. Jobcentret betaler nogle timer om ugen til en personlig assistent, som hjælper Brian med at strukturere arbejdet og overskue opgaverne. Der er ikke behov for større skånehensyn. Men Brian har brug for en fysisk niche med faste, afgrænsede opgaver uden pres. Han siger selv til, når han er klar til nye opgaver. Solstrålehistorie for jobcentret. For jobcentret er Brian en succes. Poul Erik Findshøj, der er nøgleperson på handicapområdet i jobcentret, siger: I 20 år var Brian på kontanthjælp. Han var meget langt fra arbejdsmarkedet, og nu er han i et almindeligt job med nogle timers personlig assistance. Det må siges at være en solstrålehistorie. For Poul Erik er opskriften, at man som jobkonsulent skal være konkret og praktisk, når man sammen med virksomheden beskriver, hvad en borger kan og ikke kan. Kun på den måde kan man skræddersy jobbet og skabe et arbejdsmiljø, hvor den nye medarbejder trives. Ifølge Poul Erik Findshøj skal jobcentret være motor og hele tiden lede efter nye muligheder for at lave det rigtige match mellem borgeren og jobbet. Når virksomheden gerne vil være medspiller, og borgeren er topmotiveret, kan det sagtens lade sig gøre. Selv siger Brian: I dag har jeg det meget fint og arbejdet passer mig. Det kniber nogle gange lidt med hukommelsen, så jeg skriver altid nye opgaver og beskeder ned, så jeg er sikker på, at jeg kan huske dem. Når jeg tager en ting ad gangen, er der ingen problemer. 17

Hurtig indsats og målrettet praktik fik Anja tilbage En fyring betyder ikke nødvendigvis et farvel til virksomheden. Anja kom i virksomhedspraktik og fik job i en anden afdeling. Handicap: Arvelig sygdom, der giver dårlig hørelse, tinnitus, overfølsomhed over for støj og uvarslede svimmelhedsanfald. Vejen til job: To virksomhedspraktikker med fokus på at afprøve jobfunktioner og skånehensyn førte til fleksjob. I dag: Anja er i fleksjob på Lungemedicinsk Afdeling ved Regionshospitalet Holstebro. Hun arbejder 18 timer om ugen. Da Anja Mailund Mikkelsen blev fyret fra sit job som narkosesygeplejerske på Regionshospitalet Holstebro, var det en hurtig indsats fra jobcentret og målrettet virksomhedspraktik, der var afgørende for, at hun kunne vende tilbage til hospitalet. Denne gang i et fleksjob. Hun er igen i den hvide kittel, og bruger sin dygtighed og ekspertise som sygeplejerske. Det kunne vist ikke være endt meget bedre, siger jobkonsulent Hanne Lindgaard fra Jobcenter Holstebro. Anja er 43 år og har en arvelig sygdom ved navn Morbus Menière, som gradvis forværres gennem årene. Hun har dårlig hørelse og tinnitus, er lydoverfølsom og får uvarslede svimmelhedsanfald. Gennem mange år har hun arbejdet som narkosesygeplejerske, men i december 2009 var sygdommen så slem, at hun måtte sygemelde sig. Rundbordssamtale førte til fyring Efter et stykke tid blev Anja, hendes faglige organisation, sagsbehandler og jobkonsulent indkaldt til rundbordssamtale med arbejdsgiveren. Her stod det hurtigt klart, at dagsordnen for mødet var en fyring. Anja vidste godt, at sygdommen havde udviklet sig problematisk i forhold til hendes arbejde, så op til mødet havde hun nøje overvejet, hvilke opgaver hun fortsat kunne løse, hvis hun fik mulighed for at fortsætte i afdelingen. Den løsning var arbejdsgiveren dog ikke interesseret i, og derfor måtte jobkonsulenten aftale et hurtigt møde med henblik på at afsøge andre muligheder. De blev enige om at forsøge at finde en anden plads til Anja på sygehuset via virksomhedspraktik. Både i en helt anden jobfunktion og som sygeplejerske i en anden afdeling. Balance i arbejdstiden Med hjælp fra hospitalets HR-afdeling kom Anja i første omgang i virksomhedspraktik i administrationen, hvor hun arbejdede med et vareindkøbssystem. Den praktik hjalp til at afklare, hvor mange arbejdstimer Anja kunne overkomme. Det endte på 16 timer om ugen. Men selvom praktikken gik godt, ville Anja meget gerne tilbage og bruge sin faglighed som sygeplejerske. Derfor kom hun straks efter i virksomhedspraktik på Lungemedicinsk Afdeling. Her fandt de opgaver, hvor der kunne tages de nødvendige skånehensyn. Anja udreder patienter for søvnapnø og sætter dem i behandling. Det foregår på tomandshånd, og derved undgår Anja baggrundsstøj. Samtidig blev hendes timer fordelt, så hun havde fri hver onsdag. Daglig leder af Lungemedicinsk Afdeling, Birgitte Skov sagde ja til at give Anja en chance, da hun kender Anjas stærke faglighed. Jeg ved, hvad hun står for, og at hun udfører sit arbejde 110 procent. Hun er en kæmpe kapacitet. Da jobcentret henvendte sig med henblik på en virksomhedspraktik, tænkte jeg selvfølgelig. Hvis man skal give folk en chance, så er vi en afdeling, hvor vi kan tage nogle hensyn, siger Birgitte Skov. 18

Direkte fra praktik til fleksjob I virksomhedspraktikken på Lungemedicinsk Afdeling blev det endeligt klart, at Anja ikke ville kunne klare et fuldtidsjob. Hverken inden for sit eget eller et andet fag. Men samtidig gik praktikken så godt, at Lungemedicinsk Afdeling fik stykket et fleksjob sammen, som både passer afdelingens arbejdsgange og tager højde for, hvad Anja kan overkomme. Afdelingen fik en stor tilgang af patienter med søvnapnø, og det har gjort det økonomisk muligt at oprette stilllingen. Og hvordan finder vi en arbejdsrytme, som passer til Anjas helbred? Anja selv er også glad for at have været gennem virksomhedspraktikkerne. Det var dejligt at få lov til at prøve sig selv af med forskellige ting. Fx var kontorjobbet i administrationen en helt ny verden for mig, siger hun. I dag er Anja i fleksjob 18 timer om ugen. De to virksomhedspraktikker samt Anjas egen indstilling til at komme tilbage til sit fag har været afgørende for, at det lykkedes. Birgitte Skov forklarer, at virksomhedspraktikken var vigtig, fordi den var med til at udrydde betænkeligheder: Ville der være mange sygedage, som betød patientaflysninger? 19

Handicap og beskæftigelse hvordan ser tallene ud? SFI har over en årrække fulgt udviklingen i antallet af personer med handicap og deres beskæftigelse. Den seneste rapport fra 2010 viser bl.a. følgende: Beskæftigelsesandelen for personer med mindre handicap er på 69,2 procent. For personer med større handicap er den 31,5 procent. For personer med psykiske handicap er beskæftigelsesandelen kun 30,7 procent. Personer med handicap ansat på særlige vilkår er stigende: Andelen er steget fra 17,9 procent til 23 procent. For personer med psykiske handicap er andelen helt oppe på 35,4 procent. 20,6 procent af de personer med psykiske lidelser siger, at de har et udækket behov for støtteforanstaltninger. Det gælder kun for 7,3 procent af personer med sygdomme som fx sclerose, hudlidelser og epilepsi. Flere personer med handicap end tidligere kender til ordningen om personlig assistance. I 2005 kendte kun 17,1 procent ordningen. Nu er det 27,1 procent. Kun én procent af personer med handicap benytter eller har benyttet personlig assistance-ordningen. 54 procent af personerne med psykisk lidelse, som er i job, har fået iværksat en foranstaltning som nedsat arbejdstid, særlige arbejdsvilkår eller lignende. Det tilsvarende antal for personer med andre sygdomme er 28,4 procent. I 2008 var der 29 procent, der anså det som en belastning at skulle arbejde sammen med en person med handicap. I 2010 er tallet faldet til 23,6 procent. Andelen af tilkendte førtidspensioner med psykiske diagnoser er vokset fra 27 procent i 1999 til 52 procent i 2009. Andelen af personer med et handicap som oplever, at de har en psykisk lidelse som dominerende handicap, er vokset fra 6 procent i 2002 til 15 procent i 2010. Kilde: Handicap og beskæftigelse, udviklingen mellem 2002 og 2010 SFI, 2011. 20

Kursus gav det rigtige skub Kursus med indbygget praktik var med til at kickstarte Jeppes karriere. Jeppe Ladefoged blev færdig med sit statskundskabsstudie på Aarhus Universitet i 2005, og selvom konjunkturerne var gode, var han alligevel bekymret for, om han kunne få foden inden for på arbejdsmarkedet. Jeppe sidder nemlig i kørestol, og en kammerat i samme situation havde allerede gået ledig ca. et år efter endt studie. Som et-årig fik Jeppe meningitis og efterfølgende spastisk lammelse. Siden han var 15 år har han siddet i kørestol. Efter endt studie tilmeldte han sig et kursus hos De Samvirkende Invalideorganisationers ungdomsafdeling (i dag: Sammenslutningen af Unge Med Handicap). På kurset blev deltagerne også tilbudt individuel coaching, ligesom de blev garanteret tre måneders praktik. Det viste sig dog, at deltagerne selv skulle finde deres praktikplads. Tidsbegrænset ansat Det var dog ikke noget større problem for Jeppe. Han sendte en ansøgning til CABI Center for Aktiv Beskæftigelses- Indsats, hvor han kendte en ansat, og efter en samtale kom praktikaftalen i stand. Undervejs i praktikforløbet spurgte Jeppe løbende, om der kunne blive tale om reel ansættelse, og det endte med, at Jeppe fik en tidsbegrænset ansættelse fra 1. februar 2006 og halvandet år frem. Her skulle han arbejde med projekter, hvor der er fokus på handicap og beskæftigelse. I praktikperioden fik Jeppe tilknyttet en mentor, som fortsatte, da praktikken blev vekslet til et job. Nogle måneder inde i ansættelsen viste det sig dog, at der ikke var opgaver nok til Jeppe, og ved MUS-samtalen i foråret 2007 aftalte Jeppe og hans chef, at der skulle findes en ny løsning. CABI tilbød Jeppe et forløb hos Marselisborg Center for Beskæftigelse, Kompetence og Viden, der skulle hjælpe ham med at finde det helt rigtige job. Ny afklaring og nyt job Han blev bl.a. personlighedstestet, og da jobkonsulenten har en personlig kontakt til personaledirektøren i Favrskov Kommune, kom han ad den vej til samtale. Personaledirektøren foreslog i føste omgang økonomiafdelingen som en mulighed for Jeppe. Men da Jeppe ikke tidligere havde arbejdet med budgetter, men derimod var meget interesseret i IT, besluttede de sig istedet for IT-afdelingen. Jeppe kom til samtale med IT-chefen, og dagen efter startede han i praktik i afdelingen. Virksomhedspraktikken var den helt rigtige vej ind i Favrskov Kommune for Jeppe. Praktikken blev brugt til at finde ud af, hvordan Jeppes kompetencer kunne bruges bedst muligt i IT-afdelingen. På den måde blev praktikken springbræt til en ansættelse, siger Lisa Junge Jensen fra Marselisborg Center for Beskæftigelse, Kompetence og Viden. Praktikken forløb godt, og Jeppe blev efterfølgende ansat i afdelingen i et fleksjob 20 timer om ugen, hvor han arbejder med indkøbsadministration. Han har en personlig hjælper, der hjælper ham med personlige ting i løbet af arbejdsdagen. Jeppe fortæller, at han allerede i starten af praktikforløbet havde en god fornemmelse af, at han ville få fast job. Han følte sig fra starten accepteret, og han oplevede ikke, at kollegaerne så ham som anderledes. Og Jeppe er i dag stadig hos Favrskov Kommune. Jeg har ikke tidligere erfaringer med at ansætte personer med fysiske handicap som Jeppe. Så jeg gjorde mig nogle overvejelser om, hvad det indebar. Derfor var virksomhedspraktikken en rigtig god chance for at se, hvordan det ville fungere. Under praktikken fandt vi ud af, at Jeppe ikke skulle arbejde med programmering, men med indkøbsadministration. Samtidig blev alle mine småbekymringer aflivet. Henrik Brix, it-chef, Favrskov Kommune 21