LOKALPLAN NR. 35 I HERLEV KOMMUNE
Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 35 vedrører et ubebygget område nord for Ring 4 op mod kommunegrænsen til Værløse og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres efter. Området udlægges til tæt-lav boligbebyggelse, idet der dog udlægges et areal til børneinstitution. Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer enkeltområde B4 - for lokalplanlægning indtil 2001, hvor det blandt andet angives, at områdets anvendelse skal fastlægges til boligformål m.m. med en bebyggelsesprocent for et område under et på op til 30 og i indtil 2 etager, hvis der er tale om et underområde til rækkehuse og kædehuse og lignende. Den i rammerne omtalte gasledning er placeret i vejarealet (Ring 4). Da søerne i området er mindre end 3 ha er der ingen byggelinie i henhold til naturbeskyttelseslovens 16. For at give adgang til søen i områdets nordlige ende, udlægger lokalplanen et stiareal (stien er anlagt) langs søen. Stien forbinder Hækmosen og Åfaldet med amtets hovedsti nr. 10 langs Værebro å. Der bliver offentlig adgang til arealerne mellem stien og søen. Sti nr. 10 vil først blive anlagt på strækningen til Ring 4, når der bliver etableret en underføring der. Langs arealet til den fremtidige sti er der tinglyst en 10 m bred byggelinie. Gennem området ligger et servitutareal for Københavns Vandforsynings ledning. Københavns Vandforsyning har accepteret at der anlægges vej i servitutarealet. Ejerne af naboejendommene har erklæret sig indforstået med at der etableres vejadgang fra deres arealer, således som vist på kortbilaget, samt at den ligeledes viste støjafskærmning etableres. Støjafskærmningen langs Ring 4 er placeret foran vejbyggelinien og kan derfor kun opføres hvis amtet dispenserer.
HERLEV KOMMUNE Lokalplan nr. 35 for et område nord for Ring 4 op mod kommunegrænsen til Værløse. I henhold til lov om planlægning - lovbekendtgørelse nr. 383 af 14. juni 1993 - fastlægges følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Formål. 1.1 Lokalplanens formål er: at udlægge området til tæt-lav boligbebyggelse i naturlig forlængelse af bebyggelsen på naboarealet. at reservere et areal til børneinstitutioner. at sikre området mod støj fra Ring 4. at sikre offentligheden adgang til søen i områdets nordlige ende. 1 2 Område. Området afgrænses som vist på kortbilaget og omfatter matr. nr. 43 g og 43 h Hjortespring, og de herfra efter den 2. februar 1994 udstykkede ejendomme. 3 Områdets anvendelse. 3.1 Området må kun anvendes til boligformål, herunder fælleshuse. Bebyggelsen skal opføres som tæt-lav bebyggelse. 3.2 Der udlægges dog - som vist på kortbilaget - areal til en børneinstitution. 3.3 Inden for området kan opføres transformerstationer til kvarterets forsyning, når de ikke har mere end 10 m² bebygget areal og ikke gives en højde af mere end 3 m over terræn, og når de udformes i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse. 4 Udstykninger. 4.1 Udstykning kan finde sted som vist på kortbilaget. 4.2 Desuden kan der ske udstykning omkring de 2 enkelte enfamiliehuse i grundstørrelse ned til 60 m og med adgang fra adgangsstierne til blokkene.
5 Vej- og skiforhold *). 5.1 Der udlægges areal til tilkørsel og parkering som vist på kortbilaget, idet udlægget til parkeringspladser skal være mindst 1,3 plads pr. bolig. 5.2 Der udlægges adgangssti til de enkelte huse, således som vist på kortbilaget. Adgangsstien skal have en bredde på mindst 2,0 m**). 5.3 Der udlægges areal til stien a-b i en bredde af 3,5 m. Stiens forløb er angivet på kortbilaget. 5.4 Der udlægges areal til stien b-c i en bredde af 5,0 m. Stiens forløb er angivet på kortbilaget. 6 Bebyggelsens omfang og placering. 6.1 Bebyggelsen skal opføres i overensstemmelse med den retningsgivende bebyggelsesplan, som vist på kortbilaget***) Herudover kan der opføres mindre drivhuse samt foretages overdækning af terrasser og parkeringsarealer, hvis det sker efter retningslinier, der medfører ensartethed. 6.2 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for arealet under et (incl. søarealer og byggeliniearealer). 6.3 Bebyggelsen må ikke opføres i flere etager end angivet på kortbilaget. Facader og gavle må opføres i en indbyrdes afstand på ned til de på kortbilaget angivne mål. For facader gælder mindsteafstanden uanset lysforhold. 6.4 Der kan tillades opført redskabshuse og lignende mindre fælles bygninger eller anlæg til ejendommens drift på det fælles opholdsareal (jfr. 8.1). 6.5 Der kan opføres en fællesantennemast i nødvendig højde og med placering som vist på kortbilaget. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden. 7.1 Ingen form for skiltning og reklamering må finde sted. 7.2 Til udvendige sider må ikke anvendes materiale, som efter lokaludvalgets (kommunalbestyrelsens) skøn virker skæmmende. 7.3 Udover en fællesantenne må der ikke opføres udvendige antenner. 7.4 I forbindelse med husenes udvendige vedligeholdelse må de oprindelige materialer og farver ikke ændres uden samtykke fra lokaludvalget (kommunalbestyrelsen). *) Opmærksomheden henledes på at der langs Ring 4 er pålagt byggelinie i medfør af vejlovgivningen. **) Der skal etableres brandvej efter de gældende bestemmelser. ***)Bestemmelserne i dette afsnit gælder også for bygninger i tilknytning til beboelsesbygninger - der ifølge bestemmelser i henhold til byggeloven kan opføres uden byggetilladelse.
8 Fællesarealer. 8.1 Arealer, der ikke benyttes til adgangs- og parkeringsarealer, udlægges til fælles opholdsarealer for bebyggelsen, (eller dens dele jfr. 4.1) på nær mindre arealer i direkte tilknytning til de enkelte boliger. 8.2 Der udlægges areal til 3 småbørnslegepladser som vist på kortbilaget. Behovet for legeområder iøvrigt skal opfyldes på fællesarealet. 8.3 Arealet mellem søen i områdets nordlige ende og sti a-b skal være offentligt tilgængeligt. 8.4 Beplantning - og bevarelse af beplantning - af arealet mellem ovennævnte sø og bebyggelsen (haverne) skal ske efter en af lokaludvalget (kommunalbestyrelsen) godkendt plan, og med planter og træer der er naturlige for egnen. 9 Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse. 9.1 Før bebyggelsen tages i brug skal den på kortbilaget viste støjafskærmning være etableret således, at det beregnede udvendige støjniveau højest bliver 55 db (A)*). 10 Retsvirkninger. Efter lokaludvalgets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Lokaludvalget (kommunalbestyrelsen) kan meddele dispensation fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensation ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. I henhold til 27 i lov om planlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt. Hjortespring lokaludvalg den, 4. maj 1994. P.k.v. Poul Christensen /Ib Skovgaard Fremsendes til Tinglysningskontoret for Ballerup retskreds, idet man begærer foranstående tinglyst og noteret på ejendommen. Bekendtgørelse har fundet sted. Herlev kommunes tekniske forvaltning, den 29 JUNI 1994 Ib Skovgaard /K.H. Elster INDFØRT I DAGBOGEN FOR BALLERUP RETSKREDS DEN 1 JULI 1994 LYST Inge Hertz o.ass.