12 Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde
Pædagogisk læreplan, Kildebækken 2012. Indholdsfortegnelse: Indledning Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn Mission, overbevisninger og fælles referenceramme 7 SMTTEr for 0-2 år, samt 3-5 år på: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Indledning: Dagtilbuddene i Svendborg kommune har tidligere udarbejdet lange beskrivelser i forhold til det pædagogiske arbejde, og for at spare tiden på lange beskrivelser og i stedet bruge tiden på det direkte pædagogiske arbejde med børnene, har vi valgt at have en fælles skabelon at arbejde efter. Denne skabelon beskriver det fælles barne-, dannelses- og læringssyn, som kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg kommune arbejder efter. I Vesterlunden har lederteamet opsat 3 mål inden for hvert at de 7 læreplanstemaer, som loven foreskriver, at vi skal. Vi arbejder ud fra en SMTTE model : På et fælles personalemøde har der været fokus på, hvordan børnehusene arbejder med, hvilke, der gøres. Herefter har medarbejderne i det enkelte børnehus beskrevet, hvilke 3 og, der primært fokuseres på hos dem; gældende for henholdsvis de 0-2 årige og de 3-6 årige. Den pædagogiske læreplan nedenfor, med 3 prioriterede mål indenfor hvert læreplanstema, er derfor en lille del af den beskrivelse, der kunne opstilles af mål for det pædagogiske arbejde, der foregår i børnehusene. Børnene lærer hele dagen; både i de strukturerede planlagte forløb, og når der spises, læses bøger, snakkes, leges og alt det andet, der foregår i løbet af en dag. De mål, der er opsat, er prioriteret ud fra et ønske om primært at lægge op ad den fælles referenceramme. Den pædagogiske læreplan skal primært ses som et arbejdsredskab. Det er op til børnehusene at beslutte, hvorledes det strukturerede arbejde med de pædagogiske læreplaner organiseres; om man ønsker at sætte fokus på ét udviklingsområde eller inddrager alle områder i planlagte temaer/temauger; derudover indgår læreplanstemaerne i mange af hverdagens gøremål. I forbindelse med Svendborg kommunes Mad- og måltidspolitik har forældrebestyrelsen besluttet, at alle huse skal udarbejde en SMTTE på frokostmåltidet, hvori lærings/ børnemiljøet beskrives eksplicit. Side 2 af 11
Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn - defineret i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til, og det vil jeg føre ud i livet Det udsagn viser retningen for det pædagogiske arbejde med børn og unge i Svendborg Kommune. Børn og unge lærer hele tiden. De voksne har ansvaret i samværet og samspillet med barnet og den unge. De voksne fungerer som rollemodeller, vejledere og undervisere. barnet og den unge skal have mulighed for at: Mission, overbevisninger og fælles referenceramme i dagtilbud: Med udgangspunkt i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 udgør følgende grundforståelser den fælles pædagogiske referenceramme i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud. Mission: Sanse verden Sanse sig selv Opleve verden Leve sig ind i verden Være en del af et fællesskab Ændre verden Ændre sig selv Være sig selv Identificere sig selv i verden Forstå sig selv Dannelsessynet er udtryk for, at barnet fødes med evner, anlæg og potentialer. Barnet er legende, undersøgende, og initiativrigt, og dette er grundlaget for læring og udvikling. Barnet tilegner sig viden og erfaringer gennem leg, tilrettelagte aktiviteter og undervisning. Barnet og den unge, som har brug for en ekstra indsats personligt, fagligt, socialt og pædagogisk, skal have den nødvendige opmærksomhed og støtte. Læreprocesserne er mange, og læringen skal støttes i et anerkendende udviklingsmiljø, hvor barnet og den unge føler sig set, hørt og respekteret. Det er i kraft af respons fra kompetente voksne og kammerater, at barnet og den unge får mulighed for at finde eller erkende sit eget værd. Barnet får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Det inkluderende fællesskab har en særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer. Trivsel, læring og udvikling er hinandens. Trivsel er afhængig af gode relationer mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og voksne. Børn og unge er i miljøer, hvor konflikter og modsætninger håndteres professionelt i et samarbejde. En særlig dimension for barnets og den unges sociale udvikling er dannelse til at være en aktiv og ansvarlig medborger. Her har dagtilbud og skoler en vigtig samfundsmæssig opgave i at indføre barnet og den unge i det danske demokrati. Overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv : Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set, og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. For at fastholde en anerkendende og inkluderende praksis, er det vigtigt, at skabe en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis arbejdes med, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i de sociale børnefællesskaber. Dagtilbuddenes arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Dagtilbuddene deltager endvidere i tværgående samarbejdsrelationer om den tidlige forebyggende indsats i bl.a. Småbørnsforum med udgangspunkt i Vores fælles Børn - fra bekymring til handling Side 3 af 11
Alsidig personlig udvikling Hvad er det vigtigst at gøre noget Hvilke værdier og prioriteringer Det er centralt at er: Realistiske, Relevante, Forståelige, Vurderbare. kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Hvilke tegn er der på at vi Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. for de 0-2 årige børns læring: At barnet har en positiv selvopfattelse, føler sig værdsat, kan mærke sig selv og er fortrolig med egne følelser At barnet er i stand til at udvikle evne til forundring, fordybelse, opmærksomhed og koncentration At barnet udvikler en begyndende omverdensbevidsthed for de 3-6 årige børns læring: At barnet har en positiv selvopfattelse, føler sig værdsat, kan mærke sig selv og er fortrolig med egne følelser At barnet er nysgerrigt, opmærksomt og har gå på mod At barnet kan forundres, fordybe sig og forfølge en idé i tanke og handling Vi er nærværende og tydelige voksne, der anerkender og spejler barnets følelser med sprog, stemmeføring og mimik Vi organiserer små grupper, hvor vi er nærværende voksne i børnenes fællesskaber. Det giver os mulighed for at støtte op om forundring, hjælpe til fordybelse, og træne evnen til koncentration Vi arrangerer samlinger, hvor barnet føler sig som en værdifuld del af et større fællesskab Vi organiserer små grupper og bygger bro i relationerne Gribe nuet, være nærværende og undersøge, hvad barnet er optaget af At barnet føler sig velkommen, bliver set, hørt og forstået Det enkelte barn viser følelser og udvikler en evne til at aflæse andre børns følelser. De trøster og hjælper hinanden At børnene begynder at stille spørgsmål, kan fordybe sig og kan koncentrere sig i lidt længere tid af gangen Det enkelte barn viser nysgerrighed og lyst til at deltage. På sigt får barnet øje for, om der er kammerater, der mangler At børnene har betydningsfulde relationer og føler sig som en del af fællesskabet At børnenes spor følges og de er betydningsfulde At børnene er glade for at komme i børnehave - hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået Side 4 af 11
har nået? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de (undersøgelse og registrering vha. Hvordan skal der Hvem skal evalueringen formidles Sociale kompetencer Det er centralt at er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som om man nærmer sig? Sociale kompetencer: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. for de 0-2 årige børns læring: At barnet viser tryghed og glæde ved at være sammen med andre At barnet indgår i relationer med andre børn og voksne At barnet eksperimenterer med at lege rollelege, ex far, mor og børn for de 3-6 årige børns læring: At barnet føler sig værdsat og som en del af fællesskabet At barnet agerer og forstår fælles normer og regler At barnet udforsker sammen med andre og kommer med idéer til fælles fokus Planlægge små legeforløb Understøtte spirende venskaber Vi skaber legemiljøer, hvor vi inspirere til rollelege f.eks. dukker til mor/far lege, hjelme/handsker til arbejdsmandslege, tasker/punge til jeg går ud og handler lege Lære at forstå andre ved at de voksne sætter ord på deres intentioner Skabe rum for samhørighed Planlægge små legeforløb Barnet tager selv initiativ til aktiviteter/legeforløb Barnet viser glæde og interesse for de andre børn Barnet leger som om lege med diverse remedier Børnene viser glæde, interesse og forståelse for hinanden Glade og aktive børn i en samling Børnene vil gerne deltage, og det styrker deres relationer - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået Side 5 af 11
til at evaluere de Hvordan skal der Sproglig udvikling Det er centralt at er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som om man nærmer sig Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. for de 0-2 årige børns læring: At barnet viser glæde ved at bruge sproget (verbalt og nonverbalt) og at lege med sproget At barnet forstår det talte sprog om almindelige dagligdags ting og handlinger At barnet bruger sproget til at få opfyldt ønsker og behov for de 3-6 årige børns læring: At barnet lærer at bruge sproget til at skabe kontakter og danne venskaber At barnet lærer at bruge sproget til at løse konflikter på en konstruktiv måde At barnet lærer at bruge det verbale og nonverbale sprog varieret Dialogisk læsning Brug af rim og remser, sange med fagter bl.a. på fredagssamling og spontant i dagligdagen De voksne hjælper med at sætte ord på følelser, hændelser og ting Dialogisk læsning Sprog og rytmeleg, rim og remser Dagens bogstav og lyd At børnene selv tager initiativ til at kigge i bøger, opøver begyndende koncentration, leger med sproget og viser glæde ved at blive forstået At børnene selv tager initiativ til at lege med sproget f.eks. siger rim og remser og synger sange. At børnene selv begynder at sætte ord på følelser f.eks. Jeg er ked af det Vi kan se, at børnene får bedre lege og bedre sprog Vi kan se og høre, at børnene bruger rim og remser og leger med Side 6 af 11
? til at evaluere de Hvordan skal der sprog og sproglyde. Vi kan se og høre, at børnene leger med sproget. Vi ser børnenes nysgerrighed ifl. Bogstaver. - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået Krop og bevægelse Det er centralt at er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. for de 0-2 årige børns læring: At barnet viser glæde ved at bruge kroppen i leg og bevægelse At barnet lærer om kroppen og dens funktioner At barnet øver sig i at beherske kroppens funktioner og udvikle selvhjulpenhed for de 3-6 årige børns læring: At barnet viser glæde ved at bruge kroppen i leg og bevægelse At barnet har kendskab til kroppen og dens funktioner At barnet behersker kroppens funktioner og udvikler selvhjulpenhed De voksne igangsætter bevægelseslege, viser vejen, opfordrer og udfordrer børnene De voksne sætter ord på kroppen og dens funktioner. Vi støtter dem i deres evne til f.eks. at genkende sult, tørst, toilettrang, kulde og varme Vi laver læringsmiljøer, der muliggør fysisk udfoldelse samt fysisk udfordring. Vi giver tid og anerkendelse til selvhjulpenhed, hvor barnet lærer gennem erfaring og bliver fortrolig med egne evner Wellness, massage og yoga Udfordrende og spændende lege(plads)miljøer Lave bevægelse og rytmikforløb Barnet viser glæde ved bevægelse og bevæger sig på eget initiativ Side 7 af 11
om man nærmer sig? til at evaluere de Hvordan skal der Barnet genkender og kan benævne kropsdele. På sigt udvikler de evnerne til at udtrykke sult, tørst, at de fryser, sveder og måske om de skal tisse eller lave stort. Barnet viser glæde og lyst til at spise og drikke selv, til at kravle op på stole, på puslebordet, op i krybben og selv tage tøj af og på At børnene selv ber om at få massage m.m., og at de giver det til hinanden Børnene vil gerne ud og er aktive At børnene gerne vil være med og selv er aktive, finder på og laver gentagelser - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået Naturen og naturfænomener Det er centralt at er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. for de 0-2 årige børns læring: At barnet oplever glæde ved at være i naturen At barnet møder natur og naturoplevelser året rundt At barnet oplever naturen med alle sanser og oplever den som rum for leg og fantasi for de 3-6 årige børns læring: At barnet oplever glæde, forståelse og respekt for naturen og sammenhænge At barnet tilegner sig en begyndende miljøbevidsthed At barnet oplever naturen med alle sanser og oplever den som rum for leg og fantasi De voksne skaber mulighed for gode og spændende oplevelser i naturen Vi tilstræber dagligt at komme ud for at undersøge/være nysgerrige på, hvad der rør sig i naturen f.eks. krible/krabledyr under træstubbe, vandmænd og krabber, blade, vand, sand, mudder, blæst, sne, sol og regn Vi støtter op om børnenes initiativer og inddrager naturens materialer i leg f.eks. et blad bliver til en pandekage, en sten til penge en kæp til en skyder Side 8 af 11
om man nærmer sig? til at evaluere de Hvordan skal der Vi lærer børnene at passe på naturen, holder den ren, passer på dyr, træer, buske og blomster Lave bålmad, hvor børnene er med til at tilberede og lave maden Lave udeværksted f.eks. bål, snitte/save i træ og kreativt Lære børnene om skovens liv Barnet har lyst til at komme med ud og deltager aktivt Barnet tager selv initiativ til at komme ud og viser eller siger, hvad der skal leges og evt. undersøges Barnet inddrager selv naturens materialer i dets leg. Barnet plukker ikke hovederne af blomsterne At børnene bliver nysgerrige på nyt mad og gerne vil være med til at lave det At børnene lærer at håndtere forskelligt værktøj og at børnenes kreative evner udfoldes At børnene er optaget af at udforske skoven og får kendskab til livet i skoven. - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået. Kulturelle udtryksformer og værdier Det er centralt at er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. for de 0-2 årige børns læring: At barnet får kendskab til egen historie (familie og nærmiljø) At barnet opfordres til at arbejde med mange forskellige materialer At barnet får lov til at udtrykke sig via musik, sang og drama for de 3-6 årige børns læring: At barnet får kendskab til egen og andres historier (familie og nærmiljø), kultur og traditioner At barnet lærer at udtrykke sig gennem forskellige kreative processer At barnet får kulturelle oplevelser i og uden for børnehuset Side 9 af 11
om man nærmer sig? til at evaluere de Hvordan skal der. De voksne taler om barnets familie ud fra barnets egen billedcollage Vi giver barnet mulighed for at lege med forskellige materialer f.eks. maling, bolledej, modellervoks, kartoffelmel, silkepapir De voksne sætter musik på cd en. Vi synger og leger sanglege. Vi klæder os ud og er spøgelse, baby som græder eller kaptajnen som flyver, hvor sofaen er forvandlet til en flyver. Vi inddrager de ting eller de ideer, som barnet får i legen. At lave eksperimenterende teater At børnene får kendskab til forskellige materialer og teknikker Julens traditioner Barnet henter selv sin billedcollage og vil snakke om den Barnet tager selv initiativ ved at pege på f.eks. papir og tusser. Barnet viser lyst til at komme med i køkkenet, når der skal bages boller eller i værkstedet, når der skal males Barnet viser lyst og glæde til at være med. Barnet bidrager på eget initiativ med rekvisitter og/eller til legens udvikling At børnene tør være med og glæder sig til det, og at de bruger det i deres lege At børnene er kreative og mestre forskellige teknikker Gensynets glæde og fortæller selv om julens traditioner - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Det er centralt at er: Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefælleskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Alle børn skal være og føle sig som en del af børnefællesskabet At vi justerer egen praksis i forhold til børns trivsel, læring og udvikling Side 10 af 11
Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som Forældre til børn i børnehusene skal kende inklusionstankegangen Pædagogisk personale skal kunne koble mellem almen og specialpædagogisk indsats om man nærmer sig? til at evaluere de Hvordan skal der Dagligt deler vi os i mindre grupper. I disse små børnefællesskaber er vi anerkendende nærværende voksne, der har øje for det enkelte barns intentioner og samtidig for fællesskabet i gruppen Vi afholder forældremøde, hvor vi har inklusion på programmet. Efter oplæg om inklusion vil forældrene blive stillet 3 spørgsmål og efterfølgende vil essensen af forældrenes besvarelser blive lagt på børneintra til inspiration for forældre og ansatte Vi arbejder fortsat med at udvikle en anerkendende reflekterende kultur Barnet viser glæde og lyst til at deltage. Barnet bidrager med initiativer i de små fællesskaber Forældrene støtter op omkring Kildebækkens børnefællesskaber. Forældrene viser interesse for de andre børn og forældre på en anerkendende måde Vi iværksætter tiltag, således at børnene trives og udvikler sig i en positiv retning Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke vi har nået Hvilke tiltag ser vi især har haft en effekt, og hvorfor? Hvilke justeringer skal evt. Hvilke historier fortæller børnene os om? Side 11 af 11