Pædagogisk læreplan for Tune Børnehave 2007 Børnehuset Troldelunden
Forord Det er efterhånden mere end 2 år siden at Lov om Social Service fik tilføjet 8a. En paragraf der pålægger alle dagtilbud at udarbejde pædagogiske læreplaner. (PLP). Formålet med PLP er for det første at arbejde med systematisk læring ud fra 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier For det andet skal der i kraft af PLP ske en systematisk indsats i forhold til børn med særlige behov og for det tredje skal PLP give barnet en harmonisk overgang mellem dagtilbud og skole/sfo. Globalisering og teknologisk udvikling har introduceret begrebet livslang læring. Læring er ikke alene forbeholdt skolerne, men skal ses som en udviklingsproces der foregår i alle livets sammenhænge. Dette perspektiv indebærer, at dagtilbud i stigende grad betragtes som et udviklings- og læringssted. Det betyder ikke at dagtilbuddene skal være førskoler, men at den pædagogiske læring skal ske med udgangspunkt i vores traditionelle kvaliteter. Denne PLP, som du sidder med, er udarbejdet af personalet i Børnehuset Troldehøj og godkendt af Forældrebestyrelsen ved Børnehuset Troldehøj. En PLP skal ikke indeholde detaljeret beskrivelser af de enkelte emne/projekt arbejder, men være en oversigt over de metoder og mål der er sat i arbejdet med børn. En gang om året vil PLP blive evalueret og derefter revideret. Arbejdsmetode I begyndelsen af 2006 nedsatte vi en PLP arbejdsgruppe i Børnehuset Troldehøj. Gruppens medlemmer var de personaler, som havde deltaget i det af Greve Kommune/CVU udbudte 5 dages PLP kursus. I alt betød det at arbejdsgruppen fra start havde 8 medlemmer. 3 fra Nørregården, 2 fra Tune Børnehave, 2 fra Tune Vuggestue og distriktslederen. Undervejs er et af medlemmerne fra Nørregården gået på barsel, så gruppen er end med at have 7 medlemmer. Arbejdsgruppen har holdt møde en gang om måneden, 3-5 dage før et personalemøde. Her er det blevet aftalt hvilke emner, der skulle drøftes i de enkelte institutioner på det kommende personalemøde. Emner der er drøftet: Læringssyn Børnesyn Relationsanalyse Institutionskultur De 6 temaer Børn med særlige behov Udover de månedlige personalemøder har hele personalegruppen brugt en lørdag, hvor vi debatterede læringsmiljøer. Arbejdsgruppen har haft til opgave at samle op på de synspunkter og konklusioner, der er fremkommet i den enkelte institution. Dette arbejde har dannet fundamentet for PLP i Børnehuset Troldehøj. Det er arbejdsgruppen, der har skrevet den færdige PLP.
Barnets alsidige personlige udvikling Barnet udvikles til en hel person ved at være et fuldgyldigt medlem af en gruppe og af en fælleskultur. Dette forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på en gang vil barnet noget, og som samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Børnene skal turde udfolde sig selv og deres potentialer og have gode relationer med andre børn og voksne. Børnene skal lære at respektere at vi er og har ret til at være forskellige. Børnene skal lære at forstå og håndtere egne og andres følelser, kunne takle konflikter og samtidig være en del af et fællesskab. Børnene skal finde ud af, at de selv gør en forskel ved at få ideer og tage initiativer, som sætter sig spor i andres liv. Børnene skal gives rum og tid til udforskning, fordybelse og bearbejdelse. Metode: Vi arbejder for at hvert enkelt barn føler sig set, anerkendt og værdsat som en del af fællesskabet Vi arbejder med Trin for Trin som er et materiale, hvis formål det er at udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer. Legen er barnets vigtigste redskab til at udvikle sig. Vi observerer børnenes leg på sidelinjen eller som deltager. Vi støtter børnene i deres initiativer og valg, så de får sat deres personlige præg i legen. Eks. Fire børn leger far mor og børn i dukkekrogen, pludselig siger Jonas: nu kommer tryllekunstneren på besøg. De tre andre kigger lidt tøvende på, da den voksne som har iagttaget legen siger: det var da en god ide hvad hedder han og hvilke kunster kan han. Jonas svarer: han hedder Jens og han er en rigtig tryllekunstner. Legen går videre og de andre vil gerne lege med. Gennem legen udforsker barnet verden. Barnet vil glædes over eget initiativ og foretagsomhed og det vil give barnet tiltro til egne evner og styrke selvværdet. Forældre og børn: Foto og information på whiteboardtavlerne ved stuerne. Den individuelle evaluering for hvert barn foregår ved forældrekonsultationer. Personale: Praksishistorier på stuemøderne. Forældrebestyrelsen og politikere: Bruge opsamlingerne fra de halvårlige evalueringer.
Sociale kompetencer Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet hvor børn har mulighed for at tage initiativ og udfolde sig i leg, samt gennem samtale og samarbejde med andre, at udvikle evnen til at løse opgaver og realiserer drømme, hvorefter de kan afgøre hvad der er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med. De sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. Børn kan etablere kontakt til andre børn og indgå i et gensidigt givende fællesskab med andre. Børn gennem andres anerkendelse, omsorg og respekt tør afprøve egne grænser, kan udtrykke egne følelser og aflæse andres, ved at vise medfølelse, tage hensyn og hjælpe andre børn. Børn kan deltage i fælles beslutninger og indgå i fælles handlinger f.eks. lege, kan bidrage med forslag, lytte og give plads til andre. Børn kan håndtere modgang såsom uvenskab og konflikter Børn skal respekterer at vi er og har ret til at være forskellige. Metoder: Vi vil i 2007 have fokus på børnenes samspil og konflikter som opstår dagligt. Vi vil på en anerkendende måde, hjælpe børnene til at håndtere konflikter med hinanden. Vi vil sætte ord på de følelser som opstår og komme med forslag til handlinger i konfliktsituationer. Garderoben bliver dagligt brugt når børnene skal have tøj af og på. Der er ofte flere børn i garderoben samtidig og der er ikke så meget plads. Indimellem opstår tumult og tøj bliver blandet sammen eller væk. Som voksen i garderoben, vil vi på en anerkendende måde opfordre børnene til at hjælpe hinanden med at tage tøjet af og på. Forældre og børn: Som dokumentation vil vi lave plancher, med børnenes udtalelser om deres oplevelser med det at håndtere konflikter. Personale: Vi vil bruge praksishistorier til refleksion og evaluering internt i personalegruppen. Forældrebestyrelsen og politikere: Bruge opsamlingerne fra halvårlige evalueringer.
Sprog Det talte sprog er en af de måder vi bruger når vi kommunikerer. Sprog er mange ting, der er det talte sprog, kropssprog, billedsprog, skriftsprog mm. Sprog bruges hele tiden i samværet med andre mennesker. Sproget skal ikke ses særskilt fra hverdagen, men integreres med de øvrige aktiviteter hverdagen må byde på. Børn får mulighed for at høre ord og udvikle sproget gennem hverdagens aktiviteter i samspil med andre børn og voksne. Børn støttes til at udtrykke følelser, tanker og behov og forstå og lytte til andres. Børn får oplevelser der giver erfaringer og mulighed for at forstå sammenhænge mellem billeder og ord. Børn opmuntres til at udvikle interesse for bogstaver, tal og deres brug. Metoder: Vores indsats tema for 2007 er Sprog. Vi vil have større fokus på sproget og arbejde målrettet med det i samlingen på stuerne. Vi holder samling hver dag fra 10.30-11.30 på børnenes faste stuer med de voksne som er tilknyttet stuen. I samlingen læser vi bøger, synger, laver sanglege, rim og remser. Vi taler om årstider og ugedage og børnene får mulighed for at fortæller om egne oplevelser. Der bliver leget forskellige lege, lavet dukketeater, lyttet til forskelligt musik og hørespil. I perioder bliver der arbejdet med Trin for trin. Forældre og børn: Vi vil dokumentere samlingen ved, hver dag at hænge en beskrivelse op af hvad der er foregået til dagens samling. Personale: Beskrivelserne fra tavlerne samles i en mappe og tages løbende frem til evaluering på stuemøder og personalemøder. Forældrebestyrelse og politikere: Bruge opsamlingerne fra evalueringerne.
Krop og bevægelse Kroppen er barnets vigtigste redskab til at erobre omverdenen med. Ved at bruge sin krop, udvikler børn motoriske og bevægelsesmæssige færdigheder. Via sanserne får børn erfaring og viden der udvikler deres følelsesmæssige, sociale og sproglige kompetence. Ved at bruge kroppen og dens udfoldelsesmuligheder lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Børn får mulighed for at opleve glæde ved deres krop, gennem bevægelse, leg, rytmik og musik i samspil med andre børn og voksne. Børn skal have mulighed for at styrke grovmotoriske og finmotoriske færdigheder. Børn støttes til at blive selvhjulpne, samt til at hjælpe hinanden. Børn skal lære om kroppens fysiske sundhed som hygiejne, ernæring og motion Børn skal have mulighed for at opleve og udforske deres verden og afprøve grænser med alle sanser. Metode: Vi støtter det enkelte barn i egen udvikling sanseligt og motorisk. Vi tilbyder børnene en legeplads, hvor der er mulighed for at udfordre sig selv motorisk. Klatre i træer, kravle på klatrevæg, gynge, lege med naturlige elementer som vand, sand, jord og pinde mm. Vi planlægger at engagere en musik/rytmik pædagog forår og efterår til at stå for et rytmikforløb i kælderen for børn på ca. 4år. Spontane rytmik forløb i kælderen for de små 3 årige. Vi hjælper børnene med at tilegne sig naturlige rutiner omkring hygiejne og sundhed. Forældre: Børnene bliver sansemotorisk screenet når de er ca. 4½ år. I forbindelse med screeningen udarbejdes der et skema for det enkelte barn, om hvad der skal arbejdes videre med. Personale: Vi evaluerer løbende på stuemøder hver enkelt barns motoriske udvikling. Forældrebestyrelsen og politikere: Bruge opsamlingerne fra halvårlige evalueringer.
Natur og naturfænomener Naturen er en enestående legeplads for både krop og sind. Børn skal så tidligt som muligt opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr, herved styrkes deres sanser, deres motoriske udfoldelser, deres fantasi, deres sprog, deres sociale relationer, samt deres evner til undren og fordybelse. Ved at give børnene en jævnlig og tæt kontakt med naturen, kan de voksne være med til at skabe grundlag hos barnet for en varig interesse, ansvarsfølelse, respekt og glæde for naturen. At give børn mulighed for at lære at respekterer og forstå naturen At give børn mulighed for at udforske og fordybe sig i naturen og naturfænomener. At give børn mulighed for at undersøge og tilegne sig viden og erfaringer, om dyr planter og naturfænomener. At give børn mulighed for gennem leg, oplevelser og eksperimenter at undersøge og finde svar og derved få indsigt i naturen og naturfænomener. Metode: Vi tager på ture til skov og naturområder og følger børnenes nysgerrighed og undren og fordyber os sammen med dem i deres interesser, det de ser og oplever her og nu. På legepladsen har vi indrettet et krible krable rum, hvor børnene kan udforske og eksperimentere med smådyr og andre indsamlede ting. Vi har forstørrelsesglas, beholdere og opslagsbøger om dyr og insekter. En gang om året, i efteråret har vi udelivsprojekt. Al aktivitet foregår udendørs, vi spiser ude, laver mad på bål, snitter i pinde og bruger naturlige materialer til fremstilling af diverse ting og smykker. Forældre og børn: Vi bruger billeder og udstiller ting til at dokumentere med. Personale: Vi evaluere på personale og stuemøder. Forældrebestyrelsen og politikere: Bruge opsamlingerne fra de halvårlige evalueringer.
Kulturelle udtryksformer og værdier Kunst og kultur skaber kvalitet i børns liv, og derfor skal børn præsenteres for kunstarternes udtryk og for de værdier, den historie og den kultur vores samfund bygger på. Det vigtige i forhold til kultur er, at børn skal inspireres og støttes i at være aktive, deltagende, skabende og eksperimenterende. Børnene skal have rum og tid til fordybelse. De skal have forskelligartede materialer og redskaber til rådighed, så oplevelser og inspiration kan udtrykkes og omsættes i praksis De skal møde voksne der sikrer at børn oplever kunst og kultur, så de selv bliver inspireret til at improvisere, omforme og eksperimentere. Børnene skal have mulighed for at deltage i kulturelle traditioner og kunstneriske tilbud, såsom teater, musik, dans og udstillinger. Børnene skal have kendskab til andre kulturer, da mødet med det anderledes også giver erkendelse af eget ståsted og egne rødder, og er med til at berige deres udvikling. Metoder: I husets kreative rum tumlebo har børnene mulighed for at afprøve og udvikle deres skaberevne. De kan lege og eksperimentere med forskellige materialer og skabe forskellige former for produkter. Vi vil i det kommende år arbejde på at skabe et rum hvor børnene inspireres til forskellige lege. Der vil være udklædningstøj, musik, spejle og rummet vil blive udsmykket så det stimulerer børnenes fantasi og forestillingsevne. Vi vil præsentere og formidle kultur ved at gå i teater, besøge museer og se andre seværdigheder. Vi har på Grønærteby skabt et læsehjørne, med bøger i børnehøjde hvor der kan læses eller blive læst forskellige eventyr og andre historier. Vi giver børnene mulighed for at deltage i kulturelle traditioner som fastelavn, påske og jul og vi fortæller og læser om traditioner i andre lande. Forældre og børn: Rummene er dokumentation i sig selv. Børnenes egne produktioner vil blive udstillet eller bragt med hjem. Der vil blive opsat fotos til at dokumentere processerne. Personale: Vi evaluerer løbende på stue- og personalemøder. Forældrebestyrelsen og politikere: Bruge opsamlingerne fra de halvårlige evalueringer.
Børn med særlige behov I Børnehuset Troldehøj arbejder vi bevidst med inkluderende pædagogik, for at skabe rummelighed for børnene. Det er en pædagogisk udfordring at tilpasse pædagogikken til børnene og deres mangfoldighed. Den pædagogiske praksis i Børnehuset Troldehøj tager sit udspring i det enkelte barn, dets kompetencer og ressourcer. Ved netop at tage udgangspunkt i det enkelte barn, erfarer vi at nogle børn i en periode har brug for en særlig indsats og andre børn har brug for en bestående indsats. Til hjælp i arbejdet med at give barnet med særlige behov, de optimale lærings betingelser henter vi viden fra ressource- og støttepædagoger. I de daglige aktiviteter støttes barnet ved at få ekstra voksen støtte, i nogle tilfælde i form af en ekstra tildelt ressource. Når børnene deles i grupper ved projekt-/emnearbejde, sammensættes grupperne under hensyntagen til det enkelte barn. Vi søger i videst muligt omfang, at integrere børn med særlige behov med de andre børn i gruppedannelsen. Det betyder at disse grupper er mindre i børneantal og at arbejdet med gruppen tilrettelægges efter hvad børnene kan overskue. En anden måde at tilgodese børnene på er at begrænse tiden i gruppearbejdet. Den voksne skal være meget opmærksom på hvornår det enkelte barn ikke længere får udbytte af det tilrettelagte. Ved at inkludere børn med særlige behov i de daglige aktiviteter/grupper har vi bevidst valgt at give alle børn en forståelse for begrebet rummelighed. Vi vil derfor sikre at det er børnenes og de unges ressourcer, der er i centrum, og ikke børn og unges begrænsninger og forskelligheder fra det normale. Vi vil derfor udvikle mangfoldighed til en styrke forstået på den måde at alle kan bidrage til samvær og udvikling af fællesskabet blandt børn og unge i Greve. (Greve Kommunes børne- og ungepolitik s. 20)