Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Relaterede dokumenter
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Identifikation af kritisk syge

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Individuel Early Warning Score (I-EWS) Klinisk vurdering til at forbedre observation og risikovurdering af indlagte patienter

Bilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April Lajla Vang BOH

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

AT VIDE HVAD MAN IKKE VED, ER DOG EN SLAGS ALVIDENHED

Helligdage betyder ekstra travlhed

Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger.

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden

Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger.

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Når mono- og tværfaglig udvikling går hånd i hånd. Udviklingssygeplejerske Nanette Braae Jensen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

undersøgelse i lægeuddannelsen?

Sectio på maternal request

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Træning i Virkeligheden

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Laboratorium om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Mobilt Akut Team Vejle Sygehus

KURSUSPLAN FOR VENTILATØR KURSUS

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Patientsikkerhed i Danmark

Mobilt Akut System Databasen (Region H) Årsrapport 2014

Observation og opfølgning på kritiske observationsfund hos børn, regional retningslinje

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Patient/pårørende kald. Pilotprojekt efterår 2016

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Mobilt Akut Team. Overlæge Mette Østergaard Projektsygeplejerske Anne Marie Kodal Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Den Pædagogiske Refleksionsmodel

Læringsseminar 9 De 5 Patientsikre sygehuse d. 2. december 2015

Mobilt Akut System Databasen (Region H) Årsrapport 2015

TOBS - Instruks. Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Titel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter

PRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Projekt lindrende indsats

Århus Universitetshosital Århus Sygehus. HR-Udvikling

UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts Kl til på Regionsgården lokale H3. Møde nr. 2. Mødet slut kl.

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Design og evaluering af et patientoverblikssystem til identifikation af risikopatienter indlagt på Fælles Akutmodtagelsen

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Enhedens navn ØVELSE GØR MESTER. Om Prægraduat Undervisning i Simulation og Teamtræning i Aarhus. BEST Nettverksmøte

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Vedligeholdelse/efteruddannelse for paramedicinere/ambulancebehandlere (Akutmodtagelsen) Logbog hospitalspraktik. Navn: Mandskabsnummer: Leverandør:

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling

November Abdominalcentret. Blegdamsvej København Ø Telefon

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Identifikation af risikopatienter på FAM

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Akutfunktion i ældreplejen. Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Tid til forandring Systematisk observation

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger

KBU Kompetencevurderingsskemaer

Primærsektorkonference

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle

De ikke-tekniske færdigheder i anæstesisygeplejen

Patientens behov og lægens efteruddannelse

Mobilt akut-team. Identifikation og behandling af kritisk syge patienter uden for intensiv afdeling

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.

Mulige læresituationer på modul 2.1

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

Dialogmøde. 10. Oktober Studieår. 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis

Region Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Transkript:

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Baggrund Uventet hjertestop, uventet død eller ikke planlagt overflytning til intensiv afdeling forudgåes ofte af påvirket fysiologi hos patienten Franklin C, et al. Crit Care Med 1994; 22(2):244-247. Nurmi J, et al. Acta Anaesthesiol Scand 2005; 49(5):702-706. Smith AF, et al. Resuscitation 1998; 37(3):133-137. Kause J, et al. Resuscitation 2004; 62(3):275-282. Tidlig identifikation og korrekt håndtering af patienter med påvirket fysiologi vil kunne forebygge dødsfald. Hillman KM, et al. Intern Med J 2001; 31(6):343-348. Hillman KM, et al. Intensive Care Med 2002; 28(11):1629-1634. Hodgetts TJ, et al. Resuscitation 2002; 54(2):115-123. Identifikation og håndtering af patienter med påvirket fysiologi er ofte utilstrækkelig Hodgetts TJ, et al. Resuscitation 2002; 54(2):125-131. McQuillan P, et al. BMJ 1998; 316(7148):1853-1858. Hillman K, et al. Lancet 2005; 365(9477):2091-2097. Incidensen af patienter med påvirket fysiologi er 6-9 % Buist M, et al. Resuscitation 2004. Harrison GA, et al. Resuscitation 2005.

Baggrund Medical Emergency Teams Rettidig behandling af kritisk syge patienter Tilkaldes ud fra faste kriterier eller scoresystemer Hillman K, et al. Lancet 2005; 365(9477):2091-2097. DeVita MA, et al. Crit Care Med 2006; 34(9):2463-2478. Salamonson Y, et al. Resuscitation 2001; 49(2):135-141. Garcea G, et al Acta Anaesthesiol Scand 2004; 48(9):1096-1100. Leary T, et al. Anaesthesia 2003; 58(4):328-332. Uddannelse Fokus på personalets behandling af kritisk syge patienter Soar J, et al. Resuscitation 2003; 57(1):21-26. Smith GB, et al. Resuscitation 2002; 52(3):281-286. Featherstone P, et al. Resuscitation 2005; 65(3):329-336.

Observationsstudie på 5 sengeafdelinger Formål Hvor mange potentielt kritisk syge patienter er der på danske sengeafdelinger? Måler personalet vitale parametre på disse patienter? Hvilke vitale parametre måler personalet? Dokumenterer personalet målingerne på disse patienter? Hvad er mortaliteten for disse patienter?

Observationsstudie på 5 sengeafdelinger Metode 2 måneders observationsstudie Studenter målte fysiologiske værdier på alle patienter tilstede på afdelingerne om aftenen Hvis en patient havde abnorme værdier blev personalet kontaktet Havde de målt på patienten? Ville de handle på vores målinger? Gennemgang af journaler på patienter med abnorme værdier (observationsark, continuationer, sygeplejepapirer)

Resultater måling af fysiologiske værdier Undersøgte patienter n = 877 Abnorme vitale værdier n = 155 Personalet havde ikke målt værdier på patienten i aftenvagten n = 78 Personalet havde målt værdier på patienten i aftenvagten n = 61 Manglende data n = 16 Abnorme vitale værdier: Respirationsfrekvens < 8 eller > 30/min Ilt mætning < 90% +/- ilttilskud Systolisk blod tryk < 90 mmhg el >200 mmhg Puls < 50 eller > 130/min Buist M et. al Resuscitation 2004

Resultater svar på spørgsmål Personalet ønskede at intervenere hos 70 % af patienter med abnorme værdier Hos de patienter med abnorme værdier, hvor personalet havde foretaget målinger var Puls og blodtryk målt hos 75% Saturation målt hos 55% Ingen patienter havde fået målt respirationsfrekvens Dokumentation af vitale parametre i journalen: Døgnet før, under og efter første abnorme måling på pt. var værdier dokumenteret hos 75 % patienterne.

Resultater måling af fysiologiske værdier 30 dages mortalitet 13% (abnorme) vs 5% (normale) (p=0,001) 180 dages mortalitet 33% (abnorme) vs 13% (normale) (p<0,0001) Normale vitale værdier n=722 Abnorme vitale værdier n=155 Resuscitation 2008;77(3):325-30. Abnorme vitale værdier: Respirationsfrekvens < 8 eller > 30/min Ilt mætning < 90% +/- ilttilskud Systolisk blod tryk < 90 mmhg el >200 mmhg Puls < 50 eller > 130/min Buist M et. al Resuscitation 2004

Interview studie på 5 sengeafdelinger Formål Hvilke barrierer oplever personalet i at identificere og håndtere kritisk syge patienter Resultater Varierende struktur i observationsrutiner og måling af vitale parameter hos patienter, der ikke fulgte faste regimer Generelt fravær af enkle retningslinjer for observation, monitorering og håndtering af patienter med forværring i tilstanden. Travlhed, kommunikationsbrist, varierende viden og varierende rutine blev angivet som hyppige årsager til at vanskeliggøre observation og optimal håndtering af patienterne.

Intervention på : 1- dags multiprofessionelt kursus Fire interaktive minilektioner Hvorfor er dette kursus nødvendigt? Genkendelse og håndtering af patienter med forværring i tilstanden Teamsamarbejde og kommunikation Hvad har vi lært og hvordan kan vi bruge det på vores egen afdeling! Case diskussion Afdelingsspecifik undervisning To simulationer inkl. debriefing Afdelingsspecifikke scenarier

Læringsmål for kurset Genkende potentiel kritisk sygdom A-B-C-D-E Kliniske tegn Vitale værdier OBS - Kriterier for potentiel kritisk sygdom Håndtering af potentiel kritisk sygdom Respiratorisk Cirkulatorisk Bevidsthedsniveau Tegn på sepsis Samarbejde og kommunikation (I)SBAR (situation-baggrund-analysereaktion) Closed loops Evaluering og re-evaluering af patienten

Intervention Information til kursisterne omkring uddannelsen Materialesamling Laminerede foldere Plakater til afdelingerne Undervisere Nøglepersoner fra afdelingerne 3-dages train-the-trainer kursus i DIMS Opgaver Undervise Videreudvikle læringsmål Videreudvikle undervisningsmateriale Facilitere forandringer lokalt. Detaljeret undervisermanual

Resultater 50 % af læger og 70 % af sygeplejersker (ca. 200 personer) blev trænet (over 5 måneders periode) Umiddelbar evaluering: > 95 % angav at de var tilfredse/ meget tilfredse med kurset. Evaluering efter 6 måneder: 85 % angav at træningen havde betydning for kvaliteten af patientbehandlingen 90 % var enige/delvist enige i at træningen havde forbedret identifikationen af risikopatienter

Implikationer Fokus på den kritisk syge patient på danske hospitaler Publikationer i danske og udenlandske tidsskrifter Projekter vedr. kritisk syg patient og initiering af kurser på andre afdelinger/hospitaler regionalt og nationalt Regionssamarbejde (Anæstesiafdelinger) omkring MAT/kritisk syg patient Fra enten/eller til både/og Rapid Response Systems (RRS) Tæt internationalt samarbejde omkring RRS/Kritisk syg patient Afholdelse af Workshop i DK med deltagelse af DeVita (USA) og Hillman (Australien) Afholdelse af RRS konference 2009 i DK

Tak for opmærksomheden Spørgsmål?