Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Relaterede dokumenter
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN Et værktøj til rummelighed og faglighed 1. april 2008 Ole Hansen

Skovbakkeskolen, Odder

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed fra integration til inklusion og læringsmiljø

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Tendenser i specialundervisningen

Organisering af LP-modellen

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Billeder af situationen i den danske grundskole

LP modellen i Billund Kommune

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Samarbejde og vurdering. 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

LP-modellen som kvalitativt styringsredskab

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Skoleledelse og læringsmiljø

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Lundehusskolens Værdigrundlag

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

E klasserne på Vildbjerg Skole

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Allerslev Skole uddannelsesplan

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Sjørring skoles inklusionsindsats

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

En rummelig og inkluderende skole

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

Program for læringsledelse

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Relationer og fællesskab. Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Specialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Handleplan for inklusion jan 2018

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Tosprogede børn og unge

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Transkript:

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2007 1 Man ser det, man! 2

På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole Skolen er på vej viser undersøgelsen fra 2006 se www.kvis.dk Specialundervisning bør tage et nyt afsæt LP modellen er et pædagogisk værktøj Forskning i anvendelse af viser høj grad af evidens. UC Nordjylland initierer i Danmark 3 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret initiativ Ikke et projekt; men implementering på en skole, hvis skolens ledelse og professioner ser det fornuftige heri og handler derefter. Pædagogisk/forskningsmæssig implementeringsorganisation 2007 2011- UC Nordjylland se www.lp-modellen.dk 4

Den bedste skole for alle elever.. Nærhed Glæde Fællesskab Læring Vækst Forskellighed og anderledeshed Duelighed og dygtighed 5 Hvad vil vores minister? (forligspartierne) Styrke fagligheden Bryde social arv Normalisere Øge rummelighed Fjerne mobning Kvalificere og specialisere underviserne Styrke ledelsen 6

Fra kommunernes børnepolitikker Demokratisk og ligeværdigt menneskesyn Tryghed, livsglæde og lyst til at lære Personlige, sociale og faglige kompetencer Aktiv læring og dannelse Helhed og sammenhæng og have ansvar Respekt, rettigheder, pligter og at blive hørt Fællesskab, kulturelle forskelligheder, demokrati og ligeværd 7 2 fortællinger fra KVIS programmet 8

Inklusion contra rummelighed - videngenerering Rummelighed Læringsmiljø Integrering Inkludering Onde ånder Asylering 9 Rummelighed Politik Økonomi Menneskesyn Brug af ny viden Organisationsformer Efteruddannelse 10

Rummelighed begrænses af Meningsløse regelsæt Kategorier/diagnoser Manglende sammenhænge Svag dialog i skole/hjemsamarbejdet Manglende supervision Fokusskifte fra elev til klient Manglede teamstruktur 11 Rummelighed fremmes ved Værdier Fællesskab Dialog Ansvar Åbenhed Planlægning Mål 12

Platforme Specialundervisning efter et individ-kategori princip monofaktoriel (det smalle perspektiv) Specialundervisning efter et fællesskab princip - multifaktoriel (det brede perspektiv) 13 Det monofaktorielle smalle perspektiv Eleven er med problemer individteorier anvendes til at forklare.. Eksperter beskriver hullerne hos eleven Aktiviteterne målrettes for at fylde hullerne ud. Henvisninger og visitation Undervisning oftest på eksterne domæner fx klinik, mens klassen undervises i faget. 14

Det multifaktorielle- det brede perspektiv Eleven i problemer systemteorier anvendes til at forstå.. Undervisning foregår ud fra valg, hold og fleksible tilbud. Eleven (og dennes forældre) vælger selv blandt skolens fleksible palet af blandede fællesskaber Specialundervisning som begreb henføres til specialskole/klasse. 15 Sporskifte hvilken retning skal vi gå? Væk fra elever med problemer Hen til elever i problemer Væk fra placering eller parkering Hen til medspiller og deltager Væk fra lige børn leger bedst - homogenitet Hen til mesterlære heterogenitet Væk fra diagnoser og kategorier Hen til fleksibilitet og blandede fællesskaber 16

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Grundskolens ejendom intern i skolen Fra fejl og mangler Til relationer og sammenhænge Lærernes rådgiver Ledernes hjælper Viden om det almene Viden om det specielle Viden og samspillet mellem de to 17 Hvad er LP modellen? En model til pædagogisk analyse og udvikling af strategier og tiltag Udgangspunkt i skolehverdagens udfordringer og lærernes egen pædagogiske praksis Understøtter fælleslæring og teamsamarbejde Lærerne vælger selv strategier og initiativer og gennemfører i praksis Ingen færdige løsninger eller fælles metoder ingen vidunderkur, som alle skal anvende 18

Hvad ved vi - Elevenes faglige læringsresultater i skolen forklares ikke alene ved elevenes forutsætninger, men også af en række forhold tilknyttet læringsmiljøet og undervisningen i skolen. Adfærdsproblemer i skolen er ikke bare et udtryk for individuelle vanskeligheder hos elevene, men i mindst ligeså stor grad et udtryk for forhold som: Dårlig klasseledelse og uklare regler Negative relationer mellem elev og lærer, Konfliktfyldte elevrelationer og dårlige klassemiljøer Manglende struktur i undervisningen 19 Forskningsresultaterne - evidens Hvad viste det norske skoleforsøg med på 14 projektskolen/14 kontrolskoler?? De faglige præstationer øges Den sociale kompetence bedres Uro i undervisningen reduceres Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges 20

LP - arbejdsplatform Fase 1: Formulering af udfordringer eller problemer og mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer ---------------------------------------------- Fase 2: Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3: Evaluering 21 LP-MODELLENS SYSTEM ANALYSE 22

Analysedel: Eks. på opretholdende faktorer Mangl. Skole-hjem Samarb. Neg. Samspil ml. elever og lærere Uro og ingen koncentrati on Ringe struktur på underv. Uklare regler Utrygt og ekskl. miljø 23 LP modellen Implementering og organisering tages udgangspunkt i fire hovedområder: 24

Kortlægning eskemaundersøgelse - skolens database 1. Undervisningens indhold og arbejdsmetoder 2. Skolens kultur og klima 3. Relationer mellem elev og lærer 4. Elevrelationer 5. Elevens syn på skolen 6. Adfærd på skolen 7. Sociale kompetencer 8. Skolefaglige kompetencer 9. Arbejdsindsats 10. Specialundervisning 25 Kvalitativ undersøgelse hvad virker i skoleudviklingen? Modelanvendelse: 1. som impuls for at skabe forandring 2. Implementering af modellen på den enkelte skole Overordnede indsatsområder: 3. Arbejdet med skolens klima eller kultur 4. Refleksioner over egne rolle og praksis 5. Iværksættelse af tiltag baseret på pædagogiske analyser Specifikke indsatsområder: 6. Relationer mellem lærere og elev og mellem elever 7. Klasse- og læringsledelse 8. Differentiering af undervisning og holddannelse 9. Elevernes sociale kompetencer 10. Motiverende og anerkendende praksis 26

Resultater læringsmiljø og undervisning Elevene i prosjektskolene har fått en bedre relasjon til sine lærere (ES = 0,38). Elever og lærere opplever at det er en bedre struktur på undervisningen (ES = 0,31/0,35) Relasjonene mellom elevene/klassemiljø har blitt bedre og mer inkluderende (ES = 0,38) Omfanget av mobbing er redusert (ES = 0,41) Elevene opplever mindre bråk og uro i undervisningen (ES = 0,28). 27 Resultater elevenes sosiale kompetanse Lærerne i prosjektskolene vurderer elevenes sosiale kompetanse mer positivt innenfor områdene: Tilpasning til skolens normer (ES = 0,42) Selvkontroll (ES = 0,35) Selvhevdelse (ES = 0,77) Empati og rettferdighet (ES = 0,86) 28

Forpligtigelse Samarbejdskontrakt med skole Samarbejdskontrakt med PPR Hurtig formidling fra forskernetværket 29 Samarbejdskontrakter Formål og hensigt Forpligtelser skolen, ledelsen, lærerne, UC Nordjylland, forskningsinstitutionerne, PPR CEPRA - evaluering 30

Implementeringsplan Implementeringsplan for den enkelte skole og for PPR Skolens organisering for at sikre det optimale udbytte af det tre-årige forløb LP-grupper Tovholder Koordinator elæring 31 Hvad får vi så? Et 3 årigt skoleomfattende forskningsbaseret skoleudviklingsprogram - Lærerne opdateret og trænet i brug af modellen (elæring) Kortlægning 2 gange/database Tilbud om vejledning Tæt kontakt til skoleforskerne Tæt kontakt til ressourcepersoner og kompetenceteam Evaluering og tæt opfølgning 32

Information om LP - modellen initieres af Professionshøjskolen, University College Nordjylland www.lp-modellen.dk Ole.hansen@cvu-nord.dk 33 1. Runde 2007 56 skoler/15 kommuner 15 PPR/el. anden kommunal ressourceenhed Ca. 2500 lærere/pædagoger Ca. 25000 elever Kortlægning - forskning. elæring netværk Opfølgning løbende formidling 34

LP programmets forskerforum Professor Thomas Nordahl, Hamar LP modellens arkitekt Professor Niels Egelund, DPU Forskningsleder Bent B. Andresen, DPU Videncenterleder Tanja Miller Center for Evaluering i Praksis (CEPRA) 35 Strategidel - Evaluering Evaluering efter 2 4 uger Evaluering aftales, når strategier og tiltag er valgt Hele lærerteamet og også gerne vejleder deltager Vigtige spørgsmål: Er alle tiltagene blevet gennemført? Hvorfor, hvorfor ikke? Er de gennemført kontinuerligt og på en på en systematisk måde? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvilke faktorer har været til hinder for gennemførelsen af tiltagene? Hvorfor, hvorfor ikke? Er de udfordringer eller problemer, lærerne stod over for, blevet reduceret? Har der været en positiv udvikling? I hvilket omfang er målene blevet nået? 36

Strategidel - Revidering Ny problemformulering? Nye mål? Ny information? Ny analyse? Nye strategier og tiltag? Drop tiltag, som ikke virker Fortsæt med tiltag, som virker Gå ikke tilbage til det, I gjorde før Fjern de faktorer, som hindrede gennemførelsen Involvér evt. skolens ledelse 37 LP programmets forskerforum Professor Thomas Nordahl, Hamar LP modellens arkitekt Professor Niels Egelund, DPU Forskningsleder Bent B. Andresen, DPU Videncenterleder Tanja Miller Center for Evaluering i Praksis (CEPRA) 38

1. Runde 2007 60 skoler/15 kommuner 15 PPR/el. anden kommunal ressourceenhed 2500 lærere/300 pædagoger 25000 elever Kortlægning - forskning. elæring netværk Opfølgning løbende formidling 39 Hvad koster det skolen?? 2008 - op til 150 elever kr. 8.800,- 150-200 elever kr. 11.000,- 251-350 elever kr. 16.500,- 351-500 elever kr. 22.000,- Over 500 elever kr. 27.500,- 40