Kvalitetsrapport for Søborg Skole

Relaterede dokumenter
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kvalitetsrapport 2014

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Kvalitetsrapport Andkær skole

Principper for skolehjemsamarbejdet

Kvalitets- og udviklingsrapport. Vadgård Skole

Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport. Marielyst Skole

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Kvalitetsrapport for Gladsaxe Skole

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Evaluering og opfølgning:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Nordbyskolens evalueringsplan

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Kvalitetsrapport. Stengård Skole

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Kvalitetsrapport 2013

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Velkommen til kontaktforældremøde

Kvalitetsrapport 2011

Principper for evaluering på Beder Skole

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitets- og udviklingsrapport. Søborg Skole

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Kvalitetsrapport 2010

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Det grafiske overblik

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Kvalitetsrapport for Marielyst Skole

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Den kommunale Kvalitetsrapport

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kompetenceudviklingsplan

Folkeskolereform 2014

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport. Mørkhøj Skole

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011/2012

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Kvalitetsrapport for Bøgestrøm Skole. for skoleåret

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Sortedamskolens ressourcecenter

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Læringssamtale med X Skole

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Et sundt liv i Vallensbæk

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Horsebækskolen

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Transkript:

Kvalitetsrapport for Søborg Skole 2007 2008

1 Indledning... 3 2 Metode... 3 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 4 Skolens faglige niveau... 3 4.01 Skolelederens vurdering... 3 4.02 Kommunens vurdering... 4 5 Fakta... 4 5.01 Elev- og klassetal... 4 5.02 Antal elever i specialgrupper... 4 5.03 Antal elever pr. lærer... 4 5.04 Udgifter pr. elev... 5 5.05 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev... 5 5.06 Antal elever pr. nyere computer... 5 5.07 Andel af elever, der går i SFO... 5 5.08 Personaleomsætning... 5 6 Overordnede mål og rammer... 5 Kommunale indsatsområder... 5 6.01 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst.... 5 6.02 Pædagogisk kontinuitet / overgange... 6 6. 03 Sundhed... 6 6.04 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen... 6 6.05 nes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 7 6.06 Skole - hjem samarbejdet... 7 6.07 Elevplaner... 7 7 Uddannelse og dannelse... 7 7.01 Skolens indsats... 7 Data og dokumenterede resultater vedr. "Uddannelse og dannelse"... 8 7.02 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning... 8 7.03 Planlagte timer og omfang af gennemførte timer... 8 7.04 Lærernes uddannelse... 8 7.05 Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog (dsa)... 9 7.06 Antal tosprogede elever... 9 7.07 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog... 9 7.08 Midler anvendt på kompetenceudvikling... 10 7.09 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse... 10 7.10 Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser... 10 7.11 Trinmålsevaluering... 11 7.12 Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin... 11 8 Rummelighed... 11 8.01 Skolens indsats på området... 11 8.02 Skolens foregribende indsats... 12 8.03 Skolens indgribende indsats... 12 9 Trivsel og samarbejde... 12 9.01 Skolens indsats på området... 12 Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde... 13 9.02 UMV undersøgelse og handleplan... 13 9.03 Forældretilfredshedsundersøgelse... 14 9.04 Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra... 14 9.05 s fravær... 14 Side 2 af 15

1 Indledning I dette års skolerapporter er det tilstræbt at undgår gentagelser og overlap mellem skolerapporter og hovedrapport. Indledningen kan derfor læses i hovedrapporten. 2 Metode I denne rapport indgår kun elementer, der specifikt omhandler skolen. I hovedrapporten kan man se de generelle beskrivelser af de forskellige områder, sammenskrivning af skolernes rapporter, hvor alle skolers data sammenstilles, samt redegørelse for de anvendte data. 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Udviklingsprojekt om faglig læsning Faglig læsning skal integreres som en fast del af skolens fremtidige didaktiske virke og profil, og faglig læsning er hele lærergruppens ansvar og ikke kun dansklærernes ansvar. Involverede parter: Alle lærere plus læsevejledere. Tidsplan Undervisningsforløb om faglig læsning i 2. klasse (forsøgsprojekt) December 2007 Generel introduktion til faglig læsning ved PR-møde Januar 2008 Igangsættelse og afvikling af læsebånd (forsøgsprojekt) Feb./ marts 2008 Organisering af Danmarkskasse til 2. klasse. (læsepædagogisk vurdering Juni 2008 af fagtekster, Udarbejdelse af lærervejledning, litteraturliste, kopisider m.m.) Fagligt læsemøde af to timers varighed med n/t lærere fra indskolingen Juni 2008. Fokuspunkter: Forskellige læringsstrategier, samtalen om læring, hukommelse og glemsel opmærksomhed i læringen, videreudvikling af forståelse af ord og begreber. Fremtidsvisioner. Videreudvikling af kasser til 1. klasse og 3. klasse i skoleåret 2008/09. På sigt agter vi at ansøge om penge til at få oprettet et fagligt læseværksted /læringsrum, så materialer, værksteder m.m. er samlet og altid klar til anvendelse. Skolen har tildelt 50 ekstra timer til læsevejlederne til udarbejdelse af div. vejledninger, målsætninger m.v. Kursus i faglig læsning. Læsevejlederne ved Søborg Skole afholder kursus i faglig læsning for lærerne på skolen i 2008/09. 4 Skolens faglige niveau 4.01 Skolelederens vurdering På det overordnede plan, kan det konkluderes, at Søborg Skole har et pænt fagligt niveau. Dette ses på baggrund af karakterer, test og kommunens faglige trinmål. Dog er noget af dette materiale ikke så let at sammenligne med sidste år, da der dels er kommet en helt ny karakterskala, og de nationale test er blevet aflyst. Dog skal nævnes at, skolen ved sidste kvalitetsrapport beskrev et ønsket udviklingsområde, nemlig faglig læsning. På dette område er skolen gået i gang med et flerårigt udviklingsarbejde, hvor vores to læsevejledere er tovholdere. Således har de i indeværende år været beskæftiget med, at udvikle materiale til klasser, afholdt møder for klassernes naturfaglige lærere samt været på kursus, for at kunne løfte opgaven. I næste skoleår vil der være kurser for lærerne i faglig læsning, ligesom der vil blive gennemført specielle undervisningsforløb for at styrke den faglige læsning. Det er således for tidligt at se konkrete resultater som følge af indsatsen i forhold til elevernes faglige niveau. Side 3 af 15

Inden for naturfag og ikke mindst matematik har de to lærere, der er i gang med at tage en diplomuddannelse, planer om et udvidet arbejde i fagudvalgene bl.a. med indførelse af inspirationsmøder. 4.02 Kommunens vurdering Vurdering af det faglige niveau Det kan konstateres, at Søborg Skoles faglige niveau på baggrund af folkeskolens afgangsprøver, på baggrund af vurderingen af trinmålene for fagene samt på baggrund af resultaterne i de gennemførte læsetest er tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at resultaterne i fysik/kemi bør drøftes med henblik på at vurdere, hvordan lærerne i skolens 9. klasse bedre kan sikre, at eleverne fagligt som metodisk er forberedt i tilstrækkelig grad på afgangsprøvens faglige indhold og form Rummelighed Søborg Skole har et specialteam, som satser på at give råd og vejledning med et forebyggende udgangspunkt, som kan sikre, at flere elever kan rummes. Skolens socio-emotionelle vejleder bistået af kommunens Supportteam giver lærere den fornødne supervision. Trivsel og samarbejde Søborg Skole arbejder målrettet på at skabe en god tradition for, at skolens elever og personale konsekvent forholder sig til elevernes trivsel og udvikling i klasserne. Skolen har en formuleret mobbepolitik, og skolens ledelse inddrages hurtigt ved uhensigtsmæssig adfærd fra enkeltelever eller grupper. Skolen ønsker at fremme det sunde måltid. Det er derfor et stort ønske at skolens kantine udbygges til at kunne levere en række bedre tilbud til skolens elever. Ombygningen er projekteret og igangsættes snarest. Sund kost vil derefter være et centralt tema på skolen. Konklusion Søborg Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er tilfredsstillende. Skolen har iværksat en udviklingsplan med henblik på at styrke den faglige læsning. 5 Fakta 5.01 Elev- og klassetal Bh. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. r r r r r r r r 48 2 24 36 2 18 36 2 18 35 2 18 30 2 15 18 1 18 36 2 18 48 2 24 43 5.02 Antal elever i specialgrupper r 11 2 5,5 5.03 Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusiv bh.kl.ledere Total antal elever eksklusiv bh.kl. Elev-lærer ratio eksklusiv bh.kl. Side 4 af 15

32,59 322 9,88 5.04 Udgifter pr. elev Udgift 2007/08 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev 2006-2007 Søborg Skole 21.336.294 373 57.202 63.876 I alt for kommunen 349.272.758 6248 54.967 58.420 5.05 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift 2007/08 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev 2006-2007 Søborg Skole 1.172.689 373 3.144 3.216 I alt for kommunen 397.901 74 5.377 3.285 5.06 Antal elever pr. nyere computer Antal elever 385 PC-alder 3 år eller yngre 83 PC-alder 4-5 år 31 PC-alder > 5 år 9 Antal elever pr. ny PC (3 år) 4,6 Antal elever pr. nyere PC (5 år) 3,4 Antal elever pr. PC 3,1 5.07 Andel af elever, der går i SFO Bh.kl.-3 kl. i SFO SFO andel i % 155 156 101 5.08 Personaleomsætning Lærere, 01.08.07 36 Lærere, 31.03.08 36 Fratrådte 1 Tiltrådte 1 Lærer-omsætning % 2,78 Pædagoger, 01.08.07 11 Pædagoger, 31.03.08 10 Fratrådte 2 Tiltrådte 2 Pædagog-omsætning % 18,2 Eventuelle kommentarer til særlige data eller resultater 6 Overordnede mål og rammer Kommunale indsatsområder 6.01 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst. Søborg Skole har iværksat en større indsats for at forbedre elevernes faglige læsepræstationer. I perioden 7. april til 9.maj 2008 er der organiseret fagligt læsebånd fra 4.kl. - 6.kl. ne læser dagligt faglitteratur i ca. 20 min. i morgenmodulet. Alle fag bidrager med tid til projektet. Projektet evalueres løbende. Dagsordenen til klasselæsekonferencerne i 2.- 4. klasse er blevet udvidet med punktet faglig læsning. Side 5 af 15

I forebyggelsesøjemed søsættes i kommende skoleår tre faglige læseprojekter på 1,,2., 3. klassetrin i faget natur/teknik. Efter afprøvning og evaluering af de tre læseprojekter skal projekterne med dertilhørende læsemål blive en fast del af skolens læsepolitik og indgå som obligatoriske læseprojekter i fremtidige indskolingsklasser. De faglige læseprojekter præsenteres via lærerkursus. Forløbene afprøves og evalueres i samråd med læsevejlederne. Såfremt de faglige læseprojekter bliver en succes, vil vi muligvis forsøge med en lignende indsats på mellemtrin og udskoling. Læselyst og læseglæde er relateret til læseatmosfæren og miljøet i de enkelte klasser. Et muligt indsatsområde for at fremme elevernes læselyst tænkes at være formaliserede genre-uger. I forhold til forbedring af elevernes stavefærdigheder, arbejdes der på at rådgive lærere og forældre om konkrete materialer og netaktiviteter, der kan fremme elevernes stavefærdigheder. 6.02 Pædagogisk kontinuitet / overgange Strukturen på SFO er ændret, således at gruppen i SFO er den samme som klassen i skolen. Der er skabt mulighed for samarbejdes tid til lærer og pædagoger. Pædagogtimerne i indskolingen er blevet omstruktureret, så det giver bedre sammenhæng og mulighed for teamets egen planlægning. Der er opnået bedre samarbejde mellem lærer og pædagoger, fælles forældresamtaler og fælles elevplaner. Større engagement i projektet pædagogisk kontinuitet. 6. 03 Sundhed Søborg Skole kantinen - følger Håndbogen om sunde skolekantiner, som er forankret i Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik. Søborg Skole har fjernet sukker- og fedtholdige produkter fra sortimentet og tilbyder børnene sunde mad - og drikkevarer. Søborg Skole skal have bygget ny kantine i 2008. Den nuværende kantine har en begrænset godkendelse, hvilket betyder, at køkkenet ikke er godkendt til at lave lune retter mv. Søborg Skoles sortiment er derfor begrænset, men det sortiment, der sælges, er valgt ud fra, at det skal være sukker- og fedtfattige produkter. Søborg Skole har nedsat et kostudvalg, som består både af personale, elever og skolebestyrelse. Kostudvalget arbejder på løbende at forbedre og udvikle mulighederne i kantinen. Søborg Skole overvejer at lave udeordning for især de mindste klasser, for på den måde at give børnene den friske luft og muligheden for at bevæge sig. Flik-Flak: På SFO en købes så vidt muligt økologiske produkter, og det lette måltid som børnene tilbydes om eftermiddagen, består af sunde råvarer, med mindst muligt fedt og sukker. Endvidere sørger SFO en hver dag for at børnene deltager i en fysisk aktivitet. Tilbuddene er meget varieret. 6.04 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Søborg Skole bruger mange forskellige evalueringsformer alt efter fag og klassetrin bl.a. test, karakterer, logbog, portfolio osv. I grus - samtalerne, som foregår med alle teams en gang om året tages evaluering op, som et specielt punkt, der bliver diskuteret. I de to årlige elevsamtaler, som klassens lærere foretager med klasserne, foregår der en evaluering, ligesom dette er en del af de to skole-hjemsamtaler, der foregår i hver klasse. Også elevplanerne evaluerer elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen. I de små klasser evalueres elevernes udvikling på det socialt emotionelle område ved, at lærerne selv udvikler forskellige test. Side 6 af 15

Ved brug af alle disse forskellige evalueringsværktøjer får dels eleverne større indsigt i, hvad der er vigtigt for dem at arbejde med, og dels får lærerne lettere ved at differentiere undervisningen, så den understøtter de enkelte elevers udvikling bedst. 6.05 nes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På baggrund af lærernes opstillede mål i de enkelte fag inddrages eleverne i den konkrete udformning af undervisningen både indholdsmæssigt og metodemæssigt. Lærerne foretager også en løbende evaluering gennem året med klasserne, hvor de bl.a. diskuterer, hvilke undervisningsformer eleverne anser som bedst for at få det størst mulige udbytte af undervisningen. I skolens featureudvalg sidder der to elever, for derigennem at få indflydelse på indhold og form. Temaet for dette års featureuge byggede således på et elevønske. I forbindelse med større arrangementer sidder der altid elever med i de udvalg, der arrangerer sådanne arrangementer. De deltagende elever bliver udpeget af elevrådet, så metoden samtidig får en effekt i forhold til opdragelsen af demokrati. 6.06 Skole - hjemsamarbejdet Stadig flere forældre kommer på ForældreIntra, og den skriftlige kommunikation mellem lærere og forældre forbedres herigennem løbende. Kontaktforældrene har ønsket at kunne følge bedre med i indhold og beslutninger på skolebestyrelsesmøderne. Derfor har vi nu sat skolebestyrelsesdagsordener inkl. bilag og referater på skolens hjemmeside, så alle forældre derigennem kan få bedre indsigt. Forældrene er blevet inddraget meget i skolens dagligdag, bl.a. i forbindelse med skolens 100 års arrangementer, hvor mange forældre udførte et stort arbejde, som var med til at sikre nogle megasucceser. Forældrene via skolebestyrelsen deltager i Søborg Natten sammen med klub Søborg og Handelsstandsforeningen, og de er dermed med til promovere Søborg Skole. 6.07 Elevplaner Første års elevplaner er blevet evalueret i Pædagogisk Råd. Blandet tilfredshed med de kendte evalueringsværktøjer. Skolens konsulent Peter Dam Larsen holdt oplæg i Pædagogisk Råd om kommunens udarbejdede Gladsaxemodel. Vi konstaterede, at denne model var for uanvendelig på nuværende tidspunkt at den trængte til at blive viderebearbejdet. Vi bruger derfor i dag forskellige modeller. Nogle bruger stadig eplaner.dk, andre bruger modeller, som er mindre omfattende men mere sigende om den enkelte elev. Inden for den enkelte klasse bruger lærerne samme model. Næste skoleår vil vi arbejde for at pege på en model, som er anvendelig for alle. 7 Uddannelse og dannelse 7.01 Skolens indsats Uddannelse: Formålet med vejledningen fra 6. klasse er, at eleverne tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og får en positiv indstilling til det at uddanne sig. Gennem undervisningen skal eleverne forberede deres uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der træffes af dem selv ud fra egne ønsker. I løbet af årene til og med 9. klasse skal personlig rådgivning og vejledning medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger samt bliver i stand til at udarbejde en personlig handleplan, der udtrykker den kommende ungdomsuddannelse - erhvervsuddannelse eller en alternativ aktivitet. Side 7 af 15

Dannelse: Uddannelse og arbejde er naturligvis vigtigt. Men også andre ting i livet har stor betydning. Det er vigtigt, at eleverne også får et godt fritidsliv og socialt liv sammen med andre mennesker. At de bliver det, man med et fortærsket udtryk kalder "hele mennesker". Det er derfor vigtigt og helt naturligt, at Søborg Skole gennem hele sit virke bidrager positivt til denne proces. Skolens processer Uddannelse: For at skaffe sig et overblik over mulighederne allerede fra 6. klasse får eleverne udleveret Uddannelsesbogen, som løbende skal føres med de udskolingsaktiviteter, eleverne deltager i, og ajourføres med de ændringer, som udskolingsaktiviteterne eventuelt medfører. Uddannelsesbogen skal følge eleven til 9. klasse, hvor den afsluttes med den endelige handleplan indeholdende elevens aktuelle planer efter 9. klasse på Søborg Skole. Planen skal følge eleven og sendes til elevens nye uddannelsessted og danne baggrund for det videre uddannelsesforløb. Såvel Uddannelsesbogen som handleplanen skal hver gang, der arbejdes med de, underskrives af eleven, hjemmet og skolevejlederen som en del af den gensidige orientering. Når eleverne har gennemført Søborg Skoles udskolingsforløb, forventer vi: - at de erkender sammenhængen mellem livskvalitet og et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø - at de er i stand til at træffe valg - at de erkender, at uddannelse er noget, der aldrig holder op. Dannelse : Vi arbejder bl.a. med antimobbepolitik, med elevernes indbyrdes omgangstone, med accept og tolerance, med selvværd og med inddragelse af eleverne i beslutninger, der vedrører dem, såvel i klassen som på skolen. Skolens resultater: Søborg Skole har gennemgående nogle velfungerende og engagerede elever, der for næsten alles vedkommende fortsætter i et uddannelsesforløb efter endt skolegang. Data og dokumenterede resultater vedr. "Uddannelse og dannelse" 7.02 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Antal fuldtidsstillinger Undervisningstid Undervisningstimetal Undervisningsgrad 32,59 21.912 672 0,40 7.03 Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Årligt undervisningstimetal Undervisningstimetal i 4 uger Aflyste undervisningstimer Gennemført undervisning % 21.912 2191,218 9,75 99,7 7.04 Lærernes uddannelse I nedenstående tabel ses, hvor der undervises af lærere med linjefag i det pågældende fag (L) eller af lærere med lignende kvalifikationer (K). Tallene er opgjort af skolen ud fra grundskemaet. Samlet kan siges, at 85 % af undervisningen foretages lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget. Side 8 af 15

1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Billedkunst L L L L L L Biologi K L L L L L Dansk L L L L K L L L K L L L L L L L L Engelsk L L L L L L L L L L L L L Fransk L L L L Fysik/kemi L L L L L L Geografi K K K L L L Historie L L L L K Hjemkundskab K K K Håndarbejde L L L Idræt L L L L L L L L L L L L L L L L Kristendomsk. K L K K L L Matematik L L L L L L L L L L L L L L L L L Musik L L L L L L L L L L L Natur/teknik L L L L L K L Samfundsfag L L L L Sløjd L L L L L Tysk L L L L L L 7.05 Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog (dsa) På Søborg skole foregår der et samarbejde mellem specialundervisning og dsa. Således vil en tosproget elev, der har et specifikt læseproblem blive undervist sammen med danske børn. Dette er gjort dels for at udnytte de knappe ressourcer mest muligt og dels for at understøtte integrationen af de tosprogede børn. Når et tosproget barn skal have støtte, indstiller klasselærerne barnet ved at udfylde et papir svarende til det, vi anvender til indstilling til specialundervisningen. Herefter tager lærerne i dsa stilling til, hvilke børn, der kan få støtte. Skoleåret er delt op i tre perioder, hvor det vurderes hvilke børn, der har mulighed for at få støtte i den pågældende periode. Disse tre perioder ligger parallelt med perioderne i specialundervisningen. Lærerne, der underviser i dsa, udgør et selvstyrende team med den ene lærer som koordinator. Ledelsen holder møder med teamet mindst tre gange om året for at sikre, at undervisningen bliver tilrettelagt så godt som muligt. I skemalægningen tages der højde for, at nogle af støttetimerne ligger sent på dagen, så de store elever har mulighed for at modtage støtteundervisning uden for deres almindelige skema. 7.06 Antal tosprogede elever Bh.kl-.3. klasse 4-7.klasse 8.-9. klasse I alt %-del 20 12 14 46 7.07 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Følgende elever modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog Integreret del af Ved tilknytning af Uden for alm. trin undervisningen ekstra lærer undervisningstid Bh. kl. 3. klasse 7 15 4. - 7. klasse 3 7 8. - 9. klasse 5 7 Udenfor klassen i undervisningstiden Side 9 af 15

Desuden er der følgende elever, som har brug for basisundervisning: Bh. kl. - 3. klasse 19 4. - 7. klasse 10 8. - 9. klasse 12 Hvor mange lærere er tilknyttet dansk som andetsprog? 2 Hvor mange af disse lærere har linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende 1 hertil? Andel i procent 50% 7.08 Midler anvendt på kompetenceudvikling Udgift 2007/08 Fuldtidslærere Udgift pr. fuldtidslærer Søborg Skole 284.599 32,59 8.733 TOTAL 5.243.234 563 9.321 7.09 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Denne opgørelse laves kun på kommuneniveau og kan ses i hovedrapporten. 7.10 Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Fag ST FSA Dansk - Læsning 8,05 7,14 Dansk - Retskrivning 6,98 6,43 Dansk - Skr. fremstilling 7,45 7,14 Dansk - Orden 8,27 7,36 Dansk - Mundtlig 7,39 8,36 Matematik - Færdighed 7,89 7,48 Matematik - Problem 6,86 6,50 Matematik - Mundtlig 6,02 Engelsk - Skriftlig 6,32 Engelsk - Mundtlig 6,36 7,84 Tysk - Skriftlig 3,27 Tysk - Mundtlig 4,58 Fransk - Skriftlig 6,27 Fransk - Mundtlig 5,93 Fysik/Kemi - Praktisk/mund. 6,32 4,91 Biologi 6,91 Biologi - Skriftlig 5,78 Geografi 8,14 Geografi - Skriftlig 7,14 Historie 7,84 Historie - Mundtlig Samfundsfag 5,77 Samfundsfag - Mundtlig 8,13 Kristendomskundskab 6,30 Kristendomskundskab - Mundtlig 7,29 Der gives ikke karakter på dette område Der afholdes ikke afgangsprøve på dette område Dette område er ikke udtrukket på skolen i år Der undervises ikke i dette fag på skolen Side 10 af 15

7.11 Trinmåls-evaluering Skolen har igen i år udarbejdet et skema, hvor skolelederen efter drøftelsen med skolens lærerteams gør op, hvordan eleverne lever op til de faglige mål, der er sat i Fælles Mål samt til de kommunalt vedtagne trinmål for elevens alsidige og personlige udvikling. Opgørelsen er ikke beregnet til offentliggørelse, men fremsendes til Børne- og Kulturforvaltningen og medvirker til at give BKF et billede af den generelle faglige standard på skolen og indgår i de faglige drøftelser mellem skolens ledelse og skolechefen. 7.12 Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Der har ikke været afholdt nationale test i dette skoleår. 8 Rummelighed 8.01 Skolens indsats på området Skolens vedtagelser: Søborg Skole ønsker at rumme alle de elever, som kan profitere af et folkeskoletilbud på Søborg Skole. Dette forudsætter bl.a. at der er de fornødne ressourcer til, at opgaverne kan løses, at der er de fornødne støttemuligheder i kommunen, og at lærerne er tilstrækkelig uddannede til at kunne løse opgaverne i denne forbindelse. Skolens processer: Skolens specialteam er i vid udstrækning et forebyggelsesteam, som med råd og vejledning til lærere og pædagoger foreslår ideer og løsninger, som skal medvirke til, at børn kan rummes. Netværksmøder omkring enkelte elever afholdes med relevante personer i og uden for skolen samt med forældrene og eventuelt med eleven for såvel at forebygge, at vanskeligheder eskalerer, som for at løse konkrete problemer. Lærere og pædagoger tilbydes hjælp af skolens social - emotionelle vejleder og af kommunens supportteam til bl.a. at kunne rumme elever. Samarbejde mellem skole og SFO for såvel at forebygge, at vanskeligheder opstår, som i fællesskab at løse vanskelighederne omkring et barn eller en gruppe børn. Vores undervisning i børnehaveklassen tager udgangspunkt i, at børn lærer på forskellige måder. Så nøgleordret for pædagogikken i børnehaveklassen er forskellige Læringsstille med afsæt i de fire perceptuelle strenge: Auditiv (øre), Visuelt (øjne), Taktil (hænder) og Kinæstetisk (krop). I indskolingen arbejder klasserne med Trin for Trin., der har behov, tilbydes læsekurser, særlig støtte i klassen, og specialundervisning uden for klassen med individuelt tilrettelagt indhold. På SFO tilbydes eleverne lektiehjælp på forældreniveau. Skolens resultater: I kraft af dygtig lærerindsats lykkes det, at rumme mange elever, som har store vanskeligheder med at trives fagligt eller socialt. Skolens holdning til tolerance og skolens antimoppepolitik er medvirkende til, at de normaltfungerende elever og forældrene på skolen er meget rummelige. Men det er tydeligt, at det bliver stadig vanskeligere. Da vi som følge af den aktivitetsbaserede budgetmodels konsekvenser for Søborg Skole har måttet skære kraftigt ned på antallet af specialundervisningstimer, kan vi ikke give de specialundervisningstimer til elever og klasser, som vi mener har været nødvendige. Timer som bl.a. skal sikre forudsætningerne for rummelighed. Side 11 af 15

8.02 Skolens foregribende indsats Antal elever, der modtager undervisning på hold Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Læsekursus Motorik, tidlig matematikhjælp 4 4 4 4 Antal timer til der anvendes til foregribende indsats Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) 38 38 Skolen: De 16 elever modtager undervisning i dansk, matematik og engelsk specialundervisning på hold. I dansk er det fortrinsvis skriftlige områder, der arbejdes med. 8.03 Skolens indgribende indsats Antal elever, der modtager individuelt tilrettelagt specialundervisning I specialklasse Uden for den Hjælpen gives inde i almindelige klasse få klassen timer ugentlig 12 elever 12 elever 12 elever 12 elever Antal timer til der anvendes til indgribende indsats (individuelt tilrettelagt specialundervisning) 18 18 Andet (angiv hvilket) Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) Der er to specialklasser. De har hver 20 timer ugentlig. Der er desuden henholdsvis 12 timer og 6 timer til to elever. Disse timer bruges til individuelt tilrettelagt specialundervisning inde i klassen og udenfor, når det er hensigtsmæssigt. De 5 timer til den ene elev bruges fortrinsvis udenfor klassen i specielt tilrettelagte forløb. Skolen har 18 timer til elever med særlige behov. Disse elever læses som individuelt tilrettelagt specialundervisning. Timerne læses af lærere der har linjefag eller lang undervisningserfaring på de pågældende fagområder. 9 Trivsel og samarbejde 9.01 Skolens indsats på området En af skolens seks målsætninger er: Søborg Skoles mål for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er: At skabe en udviklingsorienteret skole med et trygt arbejdsmiljø for børn og medarbejdere byggende på en gensidig respekt for den enkelte og fællesskabets muligheder og beslutninger. Skolens fysiske ramme skal være indbydende med plads og materialer til enhver form for undervisning og aktiviteter, som skolen træffer beslutning om. Dette mål afspejler sig i forskellige vedtagne principper, politikker og regler. Således ses målsætningen fx i fagfordelingsprincipperne, i skolens mobbepolitik og i ordensreglerne. I MED-udvalget er det besluttet, at skolen skal oprette en personalehåndbog, så de ansatte har mulighed for at slå forskellige retningslinier og beslutninger op. Endvidere arbejder MED-udvalget løbende med APV, for herigennem at fokusere på arbejdsmiljøet. Side 12 af 15

Skolen har netop i år pædagogisk weekend vedtaget en plan over traditioner, der hører til de enkelte klassetrin. Skolens ledelse afholder hvert år MUS-samtaler med personalet, hvor også trivsel og samarbejde bliver diskuteret. Endvidere har nyansatte altid en samtale med ledelsen inden for de tre første måneder af ansættelsen. I forbindelse med mobbepolitikken og i det hele taget i forhold til elevernes trivsel, er det kutyme på skolen, at hvis der foregår noget uhensigtsmæssigt på dette område, involveres skolens ledelse meget hurtigt. Både elever, forældre og personale er således klar over skolens politik og ledelsens indstilling til mobning og anden form for manglende respekt for andre mennesker. På PersonaleIntra er skolen ved at opbygge en personalehåndbog, hvor alle ansatte er opfordret til at yde bidrag ; men hvor selvfølgelig især ledelse og forskellige udvalg har en speciel forpligtigelse. I år kom AT ud på Søborg skole for at lave deres screening af skolens arbejdsmiljø. Dette medførte en beslutning om, at de ville vende tilbage på et tilpasset besøg to måneder efter. I den periode blev der arbejdet på de områder, AT havde udpeget som fokusområder, og Søborg skole endte med - på det tilpassede besøg - at få en Grøn Smiley. Forældrene på Søborg skole mener generelt, at skolen er et trygt sted at sende sine børn hen. Dette udtrykkes dels fra forældre til lærere og dels i Skolebestyrelsen til medarbejdere og ledelse. Den Grønne Smiley fra AT er et tydeligt tegn på, at man på Søborg skole tager arbejdsmiljøet alvorligt, hvilket personal og ledelse er glade for. Når medarbejdere forlader Søborg skole, bliver der gennemført en aftrædelsessamtale mellem personen og ledelsen. Ved disse samtaler lægges der stor vægt på personens begrundelse for at forlade skolen. I disse samtaler optræder begrundelsen manglende trivsel og dårligt samarbejde praktik talt aldrig. Skolebestyrelsen og personalet udtrykker stor tilfreds hed med, at skolen har fået nedskrevet og vedtaget de forskellige traditioner, der hører til på de enkelte klassetrin. Herigennem er man klar over, hvilke opgaver den enkelte klasse står for i det kommende skoleår.klasserne vil dermed være i stand til at inddrage dette i årsplanlægningen. Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde 9.02 UMV undersøgelse og handleplan På Søborg skole inddrages eleverne konkret i specifikke områder af undervisningsmiljøet løbende. De sidder bl.a. med i det udvalg, der er nedsat under Skolebestyrelsen, hvor alle større ikke boglige undervisningsmaterialer bliver bevilget. De får på denne måde direkte indflydelse på, hvad skolen køber ind på dette område hvert år. På Skolebestyrelsesmødernes dagsorden er der altid et punkt på fra elevrådet, hvor de to repræsentanter gør rede for, hvad elevrådet beskæftiger sig med. Skolebestyrelsen tager dette punkt meget seriøst, og eleverne har her mulighed for at tage dele af undervisningsmiljøet op. I år har skolen revideret ordensreglerne. Dette arbejde begyndte i elevrådet, hvor de endte med at komme med et udkast til reglerne, som så sammen med de gamle ordensregler dannede udgangspunkt for den videre behandling i Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen. I år fyldt skolen 100 år, og der blev derfor i skoleårets start nedsat en overordnet styregruppe, der skulle planlægge jubilæet på det overordnede plan. I denne gruppe har der siddet to elever fra elevrådet. ne har på denne måde haft indflydelse på alle de arrangementer, der er foregået i forbindelse med jubilæet. Side 13 af 15

9.03 Forældretilfredshedsundersøgelse Der er ikke foretaget tilfredshedsundersøgelse i skoleåret 2007/08. Næste gennemførelse af kommunal tilfredshedsundersøgelse (Kompas) forventes at ske efteråret 2008. 9.04 Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra Skolerne har i år indsendt skemaer om samlet brug af PersonaleIntra (fordelt på brugere og på månederne i det seneste år), samt tilsvarende opgørelser for Elev- og ForældreIntra. For Søborg Skole viser opgørelserne, at der er stabilt brug af PersonaleIntra på mere end 2.000 logins pr. måned. Brugen af ForældreIntra har været stigende gennem perioden og er ligger nu over 3.000 logins pr. måned. Man er begyndt at bruge ElevIntra, og især 3 klasser er nu flittige brugere af systemet. 9.05 s fravær Sygedage Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær i alt Skole 2006 2007 8,16 4,34 0,76 13,26 Skole 2007 2008 5,5 0,33 2,51 8,34 Side 14 af 15

2007 2008 Kommune i alt 5,39 1,39 2,44 9,22 Side 15 af 15