Intelligent undervisningsdifferentiering

Relaterede dokumenter
Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Markus Krarup Bk10d457

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Undervisningsdifferentiering

Debatten svirrer med begreber, som umiddelbart minder om undervisningsdifferentiering, men som dækker over pædagogiske tilgange til skolen,

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Cooperative Learning og Læringsstile

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET

Attraktive arbejdspladser

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

11.12 Specialpædagogik

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Evalueringsskema for modul 7.

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Evalueringsskema for modul 7.

Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering Lectio - Svendborg G...

MaxiMat det digitale matematiksystem

Møbler og indretning

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Nordisk Konference. 7. marts 2007

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på

Hornbæk Skole Randers Kommune

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Nyhedsbrev juni 2015

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Svendborg Gymnasium & HF

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium HG

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret klasse

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Helene Ratner. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Skoledagen styres af elevernes læring

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Formål for faget engelsk

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

Svendborg Gymnasium og HF

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Lyst Nysgerrighed Glæde

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Tilsynserklæring for Gjerndrup Friskole skoleåret

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium

Børn & unge Godkendt den

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Innovationskompetence

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Grundskoledag UC-Lillebælt, 25. januar 2013 Jens Rasmussen

Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk

Transkript:

23. november 2010 Intelligent undervisningsdifferentiering Jens Rasmussen Åben forelæsning DPU/AU

Ekstern opdeling Privatskoler Skoler for tosprogede Profilskoler, profillinjer

Intern opdeling Genopdeling af skolen Trindeling Spor/linjer på ældste klasse trin Genopdeling af klassen Henvisning til specialundervisning Fleksible skoler (klassens (delvise) opløsning) Fleksibel mødetid Elevers individuelle læringsstile Elevers individuelle intelligenser Elevers vilje til lektielæsning Opdeling af skoleåret Løbende indskoling (efter fødselsdag)

Enhedsskolen Enhedsskole 1993 Proces På linje med nordiske nabolande og fx Canada Forskelligt fra (dele af)tyskland og Singapore

Delt skole versus udelt skole Delt skole (Mere) homogene klasser Vanskeligt at ændre placering Gør det dårligt for svage Gå klasse om Angst og repression Mindsker chancelighed Udelt skole Heterogene klasser Fleksibel placering Gør det dårligt for svage og stærke Specialundervisning Tryghed og anerkendelse Øger chancelighed

Håndtering af heterogenitet Tilpasset undervisning undervisningsdifferentiering Hensyn til individuelle forskelle Tilpasse undervisningen til elevens behov Gammel problemstilling Ernst Christian Trapp (1745-1818) Undervisning af ikke en, men en flok elever Orientere undervisningen efter Mittelköpfe Problem: Begrænse afvigelser fra gennemsnit Forklaring på enhedsskolens problem med svage og stærke elever

Fire reaktionsformer på heterogenitet Ignorere forskellighed (passiv reaktion) Gennemsnitselev Stærke elever bliver bedre, svage elever dårligere Tilpasse eleven til undervisningen (substituerende reaktion) Elevdifferentiering, Selvom det er intentionen, bliver svage elever ikke bedre Tilpasse undervisning til eleverne (aktiv reaktion) Forskellige undervisningsstrategier (metoder) til forskellige elever Optimere læringsudbyttet for alle elever Målstyret undervisning af den enkelte elev (proaktiv reaktion) Erkendelse af, at ikke alle elever kan lære alt og yde det samme Tidlig, realistisk diagnosticering og optimistisk fortolkning af elevernes præstationsgrænser

Motto Elever kan under gunstige betingelser tilegne sig mere viden og kunnen end de på forhånd er tiltroet (Franz Weinert) For skolen er meget fortsat individuelt (psykologisk) muligt, hvis det gøres socialt (pædagogisk) muligt (Franz Weinert)

Målstyrende læreplaner Styring efter standarder Uddannelsesstandarder, et begreb med mange betydninger Minimumstandarder Grundlæggende forventningsniveau De kompetencer alle elever skal opnå Regelstandarder Gennemsnitligt forventningsniveau De kompetencer eleverne i reglen opnår Empirisk bestemt Maksimumstandarder Højeste forventningsniveau De kompetencer de bedste elever opnår

Regel standard

Regel standard Minimum standard

Maximum standard Regel standard Minimum standard

Uddannelsessted Praksis

Uddannelsessted Praksis

Uddannelsessted Praksis

Uddannelsessted Praksis

Individualisering eller undervisningsdifferentiering Ikke optimalt læringsudbytte Svækker lærerens muligheder for at styre undervisningen Lærerens styring af undervisningen styrker læringsudbytte Læreren som administrator og kontrollant

To retninger i debatten

Intelligent undervisningsdifferentiering Indhold og metode er midler til opnåelse af mål Sikre den enkelte elev optimalt udbytte af skolen Indstilling til undervisning Drop længslen efter den homogene klasse Læreren må besidde bredt repertoire af undervisningsformer og vide, hvad de egner sig til Didaktisk begrundet differentiering

Skole Klasse Klasseundervisning Stationslæring Projektorienteret undervisning Gruppe Gruppearbejde Par Direkte instruktion Værksted Frit arbejde Alene Fremmedstyret Kontrol Sikkerhed Selvstyret Ansvar Selvstændighed