Intelligent undervisningsdifferentiering

Relaterede dokumenter
Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Markus Krarup Bk10d457

Undervisningsdifferentiering

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Cooperative Learning og Læringsstile

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

11.12 Specialpædagogik

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering Lectio - Svendborg G...

MaxiMat det digitale matematiksystem

Møbler og indretning

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Nordisk Konference. 7. marts 2007

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Hornbæk Skole Randers Kommune

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret klasse

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Svendborg Gymnasium og HF

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Innovationskompetence

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Transkript:

23. november 2010 Intelligent undervisningsdifferentiering Jens Rasmussen Åben forelæsning DPU/AU

Ekstern opdeling Privatskoler Skoler for tosprogede Profilskoler, profillinjer

Intern opdeling Genopdeling af skolen Trindeling Spor/linjer på ældste klasse trin Genopdeling af klassen Henvisning til specialundervisning Fleksible skoler (klassens (delvise) opløsning) Fleksibel mødetid Elevers individuelle læringsstile Elevers individuelle intelligenser Elevers vilje til lektielæsning Opdeling af skoleåret Løbende indskoling (efter fødselsdag)

Enhedsskolen Enhedsskole 1993 Proces På linje med nordiske nabolande og fx Canada Forskelligt fra (dele af)tyskland og Singapore

Delt skole versus udelt skole Delt skole (Mere) homogene klasser Vanskeligt at ændre placering Gør det dårligt for svage Gå klasse om Angst og repression Mindsker chancelighed Udelt skole Heterogene klasser Fleksibel placering Gør det dårligt for svage og stærke Specialundervisning Tryghed og anerkendelse Øger chancelighed

Håndtering af heterogenitet Tilpasset undervisning undervisningsdifferentiering Hensyn til individuelle forskelle Tilpasse undervisningen til elevens behov Gammel problemstilling Ernst Christian Trapp (1745-1818) Undervisning af ikke en, men en flok elever Orientere undervisningen efter Mittelköpfe Problem: Begrænse afvigelser fra gennemsnit Forklaring på enhedsskolens problem med svage og stærke elever

Fire reaktionsformer på heterogenitet Ignorere forskellighed (passiv reaktion) Gennemsnitselev Stærke elever bliver bedre, svage elever dårligere Tilpasse eleven til undervisningen (substituerende reaktion) Elevdifferentiering, Selvom det er intentionen, bliver svage elever ikke bedre Tilpasse undervisning til eleverne (aktiv reaktion) Forskellige undervisningsstrategier (metoder) til forskellige elever Optimere læringsudbyttet for alle elever Målstyret undervisning af den enkelte elev (proaktiv reaktion) Erkendelse af, at ikke alle elever kan lære alt og yde det samme Tidlig, realistisk diagnosticering og optimistisk fortolkning af elevernes præstationsgrænser

Motto Elever kan under gunstige betingelser tilegne sig mere viden og kunnen end de på forhånd er tiltroet (Franz Weinert) For skolen er meget fortsat individuelt (psykologisk) muligt, hvis det gøres socialt (pædagogisk) muligt (Franz Weinert)

Målstyrende læreplaner Styring efter standarder Uddannelsesstandarder, et begreb med mange betydninger Minimumstandarder Grundlæggende forventningsniveau De kompetencer alle elever skal opnå Regelstandarder Gennemsnitligt forventningsniveau De kompetencer eleverne i reglen opnår Empirisk bestemt Maksimumstandarder Højeste forventningsniveau De kompetencer de bedste elever opnår

Regel standard

Regel standard Minimum standard

Maximum standard Regel standard Minimum standard

Uddannelsessted Praksis

Uddannelsessted Praksis

Uddannelsessted Praksis

Uddannelsessted Praksis

Individualisering eller undervisningsdifferentiering Ikke optimalt læringsudbytte Svækker lærerens muligheder for at styre undervisningen Lærerens styring af undervisningen styrker læringsudbytte Læreren som administrator og kontrollant

To retninger i debatten

Intelligent undervisningsdifferentiering Indhold og metode er midler til opnåelse af mål Sikre den enkelte elev optimalt udbytte af skolen Indstilling til undervisning Drop længslen efter den homogene klasse Læreren må besidde bredt repertoire af undervisningsformer og vide, hvad de egner sig til Didaktisk begrundet differentiering

Skole Klasse Klasseundervisning Stationslæring Projektorienteret undervisning Gruppe Gruppearbejde Par Direkte instruktion Værksted Frit arbejde Alene Fremmedstyret Kontrol Sikkerhed Selvstyret Ansvar Selvstændighed