Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne I Kommune Kujalleq Version 3

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne I Kommune Kujalleq Version 3 1

2

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne I Kommune Kujalleq Kommuneopdelt sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af bosætningen i Grønland Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Nuuk 2010 3

Status for bosteder i Grønlands Kommuner med særlig fokus på bygderne. Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Nuuk 2010 Oversigten er udarbejdet til fremlæggelse ultimo november 2010. 3. reviderede udgave med enkelte rettelser indføjet december 2010 og januar 2011. Sammenfatningen er udarbejdet af: Rasmus Ole Rasmussen, Johanna Roto, Lise Smed Olsen og Lisbeth Greve Harbo Nordregio 2010/2011 på baggrund af rapport og baggrundsmateriale til Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne Som baggrundsgruppe for udarbejdelsen står: Christel Lund Jæger-Hansen, Departementschef, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Martin Christiansen, Fuldmægtig, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Peter Hansen, Programkoordinator, Formandens Departement I det samlede arbejde har der været nedsat en følgegruppe bestående af: Jan H. Lynge-Pedersen Christel Lund Jæger-Hansen Peter Beck Jørgen Isak Olsen Lise Lennert Olsen Martin Christiansen På bagsiden vises et kort over ændringer i byer og bygder i perioden 1990-2009 4

Forord Det er et helt centralt politisk spørgsmål, hvordan de eksisterende strukturproblemer i bygder og yderdistrikter løses. Samtidigt er en fortsat udvikling af bygderne og yderdistrikterne et væsentligt politisk tema i den offentlige debat. Spørgsmålet om den fremtidige udvikling af mindre bosætninger er således anset for vigtig for udvikling af en selvbærende økonomi under selvstyre. I Landsstyrekoalitionsaftalen for perioden 2009-2013 mellem Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Kattusseqatigiit Partiaat fremhæves behovet for analyser vedrørende bygderne: "Bygdernes økonomiske forhold og eksistensberettigelse skal gennemanalyseres og danne grundlaget for den videre planlægning." På denne baggrund har Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked i samarbejde med andre departementet udformet et kommissorium for dette analysearbejde, og i forlængelse heraf indgået aftale med Nordregio om at bidrage til processen ved i første omgang at sikre et datamæssigt grundlag for at analysearbejdet kan gennemføres. Resultatet af dette arbejde blev forelagt tidligere i år, dels i form af en stor og meget detaljeret udgave, og dels i form af en forkortet udgave som indeholdt rapportens hovedpunkter, og desuden et udvalg af relevante figurer og tabeller. På baggrund af den diskussion fremlæggelsen for offentligheden skabte, blev det besluttet at udarbejde en version af den korte rapport som i stedet for et overordnet grønlandsk perspektiv i højere grad fokuserede på situationen i de fire kommuner. Og det er denne kommuneopdelte rapport som hermed forelægges. Udvælgelsen af hvilke parametre analysen skulle omfatte har i første række været dem der var udvalgt til den korte version af rapporten suppleret med enkelte tilføjelser baseret på en liste udarbejdet af Departementet. Det betyder at det foreliggende resultat ikke må betragtes som en endelig oversigt over data relevante for en diskussion af bygdernes fremtid, men mere som et godt udgangspunkt for en konkretisering af en sådan diskussion, så den i højere grad kan baseres på fakta frem for forestillinger. Og på baggrund af den følgende diskussion vil det være muligt at indkredse yderligere spørgsmål som det vil være relevant at inddrage i et fremtidigt arbejde, hvor en egentlig analyse af materialet, herunder identifikation af følsomhed og forandringsmuligheder for de enkelte bosætninger, vil kunne gennemføres. 5

Udvalgte problemstillinger Kommune Kujalleq 7 Bosætningsstrukturen i kommunen er i hastig forandring 8 Ikke mindst et stigende antal ældre har betydning for bosætningen 10 Ældrebyrden som en udfordring især i Sydgrønland 12 Forsørgerbyrden omfatter også et faldende antal børn og unge 14 Kønssammensætningen er en nøgle i forhold til udviklingen 16 Konsekvenser en markant faldende arbejdsstyrke 18 Forsørgelse og ændring i husstandsstørrelserne 20 Indkomstfordeling med indbygget skævhed 22 Fordelingen mellem A- og B-indkomster 24 Problemerne med de lave indkomster 26 Erhvervsstrukturen som en flaskehals for bygderne 28 Men også problemer med erhvervsstrukturen i byerne 30 Med en markant faldende betydning af fangst og fiskeri 32 Fiskeriet er udfordret på grund af alderssammensætningen 34 Den stigende betydning af det sociale system 36 Omfanget af det sociale system 38 Forskellighed i typer af afhængighed 40 Den uformelle økonomis lokale rolle 42 Uddannelse som nøgle til fremtiden 44 Resultaterne som de så ud 46 Er ikke blevet bedret som det ser ud nu 48 Og afspejler sig gennem en arbejdssstyrke med begrænset uddannelse 50 Boligsituationen er et vigtigt fremtidsproblem 52 Service 54 6

Kommune Kujalleq 7

Bosætningsstrukturen i kommunen er i hastig forandring Et karakteristisk træk for udviklingen i bosætningsstrukturen i Grønland i de sidste ti til tyve år har været en klar koncentration af befolkningen i henholdsvis de større byer og de større bygder. Omvendt har både de mindre byer og bygder oplevet en markant nedgang i befolkningen, som, i forhold til de øvrige tre kommuner, har været i gang længe, men som især de sidste år er accelereret meget markant. Flere bygder i Grønland er forsvundet, og de mindste bygder med under 100 indbyggere har i gennemsnit haft et årligt fald på over 5 procent i befolkningen. Det er et mønster der har været gældende for Grønland som helhed. Men i kraft af at processen er accelereret kan det forventes at et større antal bygder kan forventes at forsvinde i løbet af de næste 10-20 år såfremt tendensen fortsætter. Figur A viser udviklingen i den grønlandske befolkning i henholdsvis byer og bygder i perioden 1990-2009 i Kommune Kujalleq, samt landsgennemsnittet. Øverst vises udviklingen for byerne i kommunen, hvoraf det fremgår, at befolkningen siden 1996 har udviklet sig lidt under landsgennemsnittet. Og som konsekvens er situationen i 2009 den at byerne i Kujalleq ligger ca. på niveau med landsgennemsnittet. Udviklingen for bygderne i kommunen viser imidlertid et stærkt fald i befolkningen gennem hele periode, og særligt i perioden 1999-2009. Sammenlignet med de øvrige kommuner har bygderne i Kommune Kujalleq oplevet den kraftigste befolkningsnedgang i perioden. Yderligere detaljer fremgår af figur B der viser den samlede befolkningsændring i procent for perioden 1990-2009 fordelt på kommunens byer og bygder. Figuren illustrerer i endnu højere grad den markante befolkningsnedgang i Kommune Kujalleqs bygder med næsten 40 procents nedgang for bygderne som helhed, mens byernes som tidligere nævnt som helhed har haft en udvikling i 2009 som betyder at de har næsten samme befolkningstal som i 1990. Men fordelingen mellem byerne viser klart at Qaqortoq og bygden Narssarsuaq er de eneste steder med vækst, medens Nanortalik by er stagneret, og Narsaq har oplevet et 10% fald i befolkningen. For bygderne gælder det at alle steder har oplevet en nedgang, men at fåreholdsbygderne Qassiarsuk og Igaliko ikke er så hårdt ramt som andre bygder. Det samme gælder enkelte andre, eksempelvis Aappilattoq hvor faldet har været 33 procent. Langt værre står det til i Qassimiut og Ammasivik hvor faldet har været over 60%. Men situationen har også været karakteriseret af et drastisk fald i de øvrige bygder. Og spørgsmålet er, om befolkningssituationen i en stor del af kommunens bygder er så langt nede at det kan være vanskeligt at se i hvilket omfang de vil være i stand til at komme på fode igen. 8

120 Befolknings udviklingen i Kujalleq kommune i 1990-2009 efter bosted. Index 1990 = 100 110 100 90 80 Grønland i alt Kujalleq byer 70 Kujalleq bygder 60 50 byer i andre kommuner bygder i andre kommuner 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 * Kangerlussuaq fra 1999 inkludert, derfor bygder i andre kommuner 1999 = 100 (ny index) Figur A: Udviklingen af bosteder på byer og bygder 1990 til 2009. Indexeret med 1990=100. Qaqortoq by Narsarsuaq Nanortalik by Byer i alt Narsaq by Aappilattoq (Nan) Qassiarsuk Igaliku Alluitsup Paa Bygder i alt Tasiusaq (Nan) Narsarmijit (Narsaq Kujal Eqalugaarsuit Saarloq Ammassivik Qassimiut Befolkning i byerne og bygderne i Kujalleq % ændring 1990-2009 -70.0-60.0-50.0-40.0-30.0-20.0-10.0 0.0 10.0 Figur B: Ændring i befolkningen fordelt på de enkelte byer og bygder for perioden 1990 til 2009. 9

Ikke mindst et stigende antal ældre har betydning for bosætningen Som i hovedparten af den udviklede verden undergår også Grønland og dermed de grønlandske kommuner - i disse årtier markante ændringer i befolkningssammensætningen. Disse forandringsprocesser fremgår med stor tydelighed gennem figuren overfor, der viser befolkningspyramider for Kommune Kujalleq i 1990 og 2009. For hver 5-års aldersgruppe viser figuren hvor stor en procentvis andel hver gruppe udgør, idet figuren er opdelt i kvinder til venstre og mænd til højre. Desuden er gruppen af børn og unge (0-19 år) markeret med mørk grøn, arbejdsstyrken (20-64 år) med grøn, og ældregruppen (65 og derover) med lys grøn. Den sorte markering på befolkningspyramidernes sider viser situationen for landsgennemsnittet, og man kan derfor ved sammenligning se hvorvidt kommunen afviger fra landsgennemsnittet i forhold til de forskellige aldersgrupper. Det væsentligste træk er helt klart foraldringen af befolkningen, altså at gennemsnitsalderen øges, og gruppen af personer udenfor den arbejdsdygtige alder stiger. Specielt i Kommune Kujalleq er den stigende gruppe af ældre tydelig, da kommunen både i 1990 og 2009 ligger over landsgennemsnittet. Andelen af aldersgrupperne 65-69 år samt 80 år og derover er steget i løbet af perioden, særligt er andelen af kvinder steget, og i forhold til landsgennemsnittet har der været tale om en en markant ekstra stigning i kommunen. Gruppen børn og unge lå i Kommune Kujalleq i 1990 generelt lidt under landsgennemsnittet, hvilket i 2009 har ændret sig, hvor situationen er nærmere den i resten af landet. Bemærkelsesværdigt er det at gruppen af unge (15-19 år) i 1990 lå under landsgennemsnittet, mens den i 2009 ligger lidt over gennemsnittet i Kommune Kujalleq, hvilket imidlertid hænger sammen med Qaqortoq som uddannelsesby, og dermed med den tiltrækning som dette giver. Og som det fremgår spiller dette forhold positivt ind på gruppen 20-24 årige som, for kvindernes vedkommende, ligger over landsgennemsnittet. Men som det også fremgår lykkes det helt klart ikke at fastholde ungdomsgruppen. I forhold til situationen i 1990, er aldersgruppen 25-39 år generelt mindsket i Grønland. Og denne udvikling har været særlig markant i Kommune Kujalleq, hvor gruppen ligger under landsgennemsnittet. Når det gælder aldersgruppen 55-64 år, ligger Kommune Kujalleq over landsgennemsnittet, både i forhold til mænd og kvinder, dog med en overvægt af mænd i gruppen 60-64 år. 10

Figur A: Befolkningspyramider for kommunen 1990 og 2009. Med forskellige farver er vist børnegruppen (mørk), arbejdsstyrken (mellem) og ældregruppen (lys). Desuden vises med linjer hvorledes gennemsnittet for Grønland ser ud. 11

Ældrebyrden som en udfordring især i Sydgrønland Figur A på siden overfor viser hvorledes aldersfordelingen har ændret sig for perioden 1990 til 2009, bådet for landet som helhed. Som det fremgår, var gennemsnitsalderen i Grønland i 1990 28,6 år, hvorefter der er sket en gradvis stigning frem til situationen i 2009, hvor gennemsnitsalderen er 33,2 år. Og i samme periode er gennemsnitsalderen i Kujalleq steget fra 30,5 til 34,9 år, hvilket er en stigning i gennemsnitsalderen på næsten 20%, og med landets højeste gennemsnitsalder. En sammenligning mellem bygder og byer, samt mellem mænd og kvinder, viser, at gennemsnitsalderen er højest for mænd såvel i byer som bygder, hvilket kan være forbavsende, da kvinder også i Grønland lever markant længere end mænd. Desuden viser tallene at der i perioden 1990-2009 er sket det at gennemsnitsalderen er steget mere for mænd end for kvinder i bygder, mens den er steget mere for kvinder end for mænd i byer. Således er gennemsnitsalderen for mænd i bygderne steget med 5,8 år, mens den for kvinder i byerne er steget med 4,4 år. Den større stigning i gennemsnitsalderen for mænd betyder ikke at mænd i gennemsnit lever længere end kvinder, men hænger sammen med at udvandringen af kvinder igennem en lang årrække har været større for kvinder end for mænd. Denne udvandring er sket for flere aldersgrupper, og dette har påvirket og påvirker stadig alderssammensætningen markant. Og det gør sig i høj grad gældende i Kommune Kujalleq. Figur B viser hvor stor en procentvise andel af kommunens byer og bygder udgøres af ældre (65 år og over) i byer og bygder. Det fremgår af figuren, at bygderne i kommunen generelt har høje procentandele af ældre i befolkningen typisk fra 15 til 30 (dvs. 100 personer i den arbejdsdygtige alder skal forsørge 15-30 personer i gruppen af ældre), mens der er markant færre i byerne hvor gennemsnittet ligger nærmere 10. Og denne forskel i aldersfordeling viser sig klart på figur C der viser forsørgerbyrden for ældre i Kommune Kujalleqs byer og bygder i 2009. Bygderne Qassimiut, Qassiarsuk, Ammassivik og Igaliku har den højeste ældreforsørgerbyrde i forhold til den samlede arbejdsstyrke i de enkelte bygder på 25-29 procent. De laveste forsørgerbyrder i bygderne findes i Narsarsuaq med 3 og i Aappilattoq med 9. For byernes vedkommende har Narsaq den højeste ældreforsørgerbyrde på 16 og Qaqortoq den laveste på 10. Samlet set er ældreforsørgerbyrden i både Kommune Kujalleqs bygder og byer høj, når der sammenlignes med situationen i de øvrige kommuner i landet. Samtidig fremgår det tydeligt at forsørgerbyrden er markant højere i de små byer og bygder sammenholdt med de større, hvilket sandsynligvis hænger sammen med spørgsmålet om erhvervstilbud og økonomiske aktiviteter som i højere grad tiltrækker yngre mennesker til de større steder. 12

Gennemsnitalderen i Grønland 1990 og 2009 1990 2009 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Grønland i alt 28.6 28.8 28.3 33.2 33.8 32.6 Kujalleq 30.5 30.3 30.7 34.9 35.2 34.6 Sermersooq 28.4 29.0 27.7 32.9 33.5 32.1 Qeqqata 28.2 28.3 28.0 33.1 33.4 32.8 Qaasuitsup 28.1 28.2 28.1 33.0 33.6 32.4 Figur A. Gennemsnitsalder for de grønlandske kommuner 1990 og 2009 Figur B. Procentvis andel af gamle 20.0 Ældre forsøgsbyrden for byer i 2009 % gamle (65 og flere år / 15-64 år) 18.0 16.0 14.0 12.0 10.0 8.0 6.0 4.0 2.0 Narsaq Nanortalik Qaqortoq Kujalleq andre kommuner 0.0 0 4000 8000 12000 16000 Bystørrelse Figur C Ældre-forsørgerbyrden for kommunens byer og bygder 13

Forsørgerbyrden omfatter også et f aldende antal børn og unge I forhold til spørgsmålet om forsørgerbyrde er det at påpege at forsørgerbyrden omfatter to elementer. Dels forsørgerbyrden i forhold til børn og unge mennesker, og dels i forhold til den ældre befolkning. Udviklingen i Grønland de seneste 20 år er stort set gået i modsat retning for de to typer af forsørgelse. I kraft af et stort fald i både børnetal og den unge befolknings relative andel af befolkningen, er der tale om et markant fald i den samlede børne- og ungdomsbyrde. Omvendt betyder foraldringen af befolkningen som tidligere nævnt at den ældre befolkningsbyrde er stigende. Figur A viser den procentvise andel af børn (0-14 år) i bygder og byer i Kommune Kujalleq i 2009. Her fremgår det, at den højeste andel børn findes i Aappilattoq (Nan) med 30 procent, efterfulgt af Nanortalik med 24 procent. I den modsatte ende af skalaen ligger de to fåreholdsbygder Qassiarsuk og Igaliku hvor den procentvise andel af børn ligger på under halvdelen af hvad der gælder for Aappilattoq. Udflytning af yngre kvinder i den fødedygtige alder er helt klart den væsentligste faktor i denne situation, og kan blive afgørende for bygdernes fremtid. Og det har samtidig indflydelse på forsørgerbyrden i forhold til børne- og ungdomsgruppen. Figur B viser forsørgerbyrden for børn i byer og bygder i Kommune Kujalleq. Det fremgår her, at forsørgerbyrden i flertallet af kommunens bygder fordeler sig mellem 20 og 40, altså 100 personer i den arbejdsdygtige alder skal forsørge mellem 20 og 40 personer i børnegruppen. De højeste børneforsørgerbyrder findes i Tasiusaq med 65 og Narsarmijit med, mens Saarloq er bygden med den laveste børneforsørgerbyrde på 18. Børneforsørgerbyrden i byerne fordeler sig fra 37 i Nanortalik til 32 i Qaqortoq. I sammenligning med de øvrige grønlandske kommuner, er forsørgerbyrderne for børn overordnet set lave i Kujalleq. Og samtidig fremgår det af figuren at der ikke er en klar sammenhæng mellem forsørgerbyrden og bygdernes størrelse. Der er en noget klarere tendens når det gælder kommunens byer, idet øget bystørrelse samtidig indikerer lavere forsørgerbyrde. Der er således en indikation af at de større muligheder i de større byer betyder mindre interesse for børnefødsler. 14

Figur A Fordeling af bygder efter procentvis andel af børn og unge (0-14) i 2009 Figur B Forsørgerbyrde for børn i kommunens byer og bygder i 2009 15

Kønssammensætningen er en nøgle i forhold til udviklingen Spørgsmålet om både alderssammensætning og flytningsmønstre er centralt for udviklingsperspektiverne for de enkelte byer og byer, og en væsentlig faktor i den forbindelse er kønssammensætningen de enkelte steder. Et karakteristikum for befolkningen i Grønland er, at der er tale om et stort overtal af mænd i forhold til antallet af kvinder. Det fremgik tidligere af befolkningspyramiderne, og tydeliggøres yderligere i figur A, der viser kønsfordelingen i byer og bygder i Grønland som helhed, og for de enkelte kommuners byer og bygder. Sammenlagt er der i Grønland kun seks steder der i 2009 havde flere kvinder end mænd, og helt overordnet bor der flere mænd end kvinder i såvel grønlandske bygder som byer. Imidlertid er den skæve fordeling mellem kønnene mest markant i bygderne, eksempelvis i Kommune Kujalleqs bygder hvor der bor seks mænd for hver fire kvinder. Figuren illustrerer denne tendens og viser endvidere en klar forskel mellem bosteder i kommunen, idet kønsfordelingen generelt er mere skæv i bygderne end i byerne. Figur B viser andelen af kvinder i arbejdsstyrken (15-64 år) i byer og bygder i Kommune Kujalleq i 2009. I byerne er andelen af kvinder i arbejdsstyrken på 46-47 procent, altså lige under balancesituationen. Men for flertallet af bygderne udgør antallet af kvinder mellem 35 og 43 procent af befolkningen. Bygden med den højeste andel kvinder i arbejdsstyrken er Ammassivik med 47 procent, mens andelen kvinder i arbejdsstyrken i Saarloq blot udgør 31 procent I Saarloq er således kun hver tredje person en kvinde. Og går man ind i detaljer viser det sig at det i højere grad er ældre kvinder der er til stede i bygderne. Skævheden mellem kønnene er som sådan ikke noget nyt i Grønland, men er blevet en vigtig parameter fordi faldet i antal børnefødsler og faldet i antal yngre kvinder har særdeles stor betydning for fremtiden. For med mangel på kvinder opstår også mangel på børnefødsler, og en negativ udviklingsspiral er stort set uundgåelig, fordi bostederne ikke er i stand til at reproducere sig selv længere. Og denne spiral accelereres yderligere når det kun lykkes at fastholde de ældre kvinder medens de yngre vælger at forlade stederne. Og det sker i tiltagende grad efterhånden som de traditionelle aktiviteter i forhold til fangst og fiskeri flytter udenskærs, og ikke erstattes af aktiviteter som hænger sammen med de uddannelser som specielt de yngre kvinder søger. 16

Figur A: Kønsfordelingen for arbejdsstyrkens (aldersgruppen 15-64 år) procentvise fordeling i Grønlands byer og bygder i 2009. Blå angiver mænd og rød angiver kvinder. Figur B: Kønsfordeling for arbejdsstyrken for kommunens byer og bygder. Samme afgrænsning som figuren ovenfor. 17

Konsekvenser en markant faldende arbejdsstyrke Ændringerne i forsørgerbyrden har i sig selv store konsekvenser for arbejdsstyrken, for med faldende børnetal og stigende ældretal falder arbejdsstyrkens relative andel, med mindre faldet kompenseres gennem tilvandring. Hvor store regionale variationer det drejer sig om fremgår af figur A overfor, der for hver enkelt kommune opdelt på byer og bygder viser ændringerne i arbejdsstyrkens (15-64 år) andel for perioden 1990 til 2009. Som det fremgår, har Kommune Kujalleq har haft en negativ udvikling i andelen af befolkningen i arbejdsstyrken både i bygder og byer. Men helt klart mest negativt i forhold til kommunens bygder hvor der har været tale om et fald på næsten 40 procent over de 20 år analysen omfatter. Nedgangen i arbejdsstyrken har således været størst i kommunens bygder, et mønster som også ses på landsplan, med 38 procent. I forhold hertil har nedgangen i byerne været mindre markant med 5 procent, og på landsplan har der været tale om en øgning af arbejdsstyrken, især koncentreret i Sermersooqs byer og her selvfølgelig primært i Nuuk. Figur B viser arbejdsstyrken i procent af den samlede befolkning i Kommune Kujalleq i 2009. Her fremgår det, at Narsarsuaq ikke uventet har den højeste andel i arbejdsstyrken med 80 procent, fulgt af Eqalugaarsuit og Qaqortoq, mens Ammassivik har den laveste andel på 62 procent, fulgt af Saarloq og Qassimiut. Herimellem fordeler de øvrige bygder og byer i kommunen sig. Figur C viser ændringer i arbejdsstyrken i perioden 1990 til 2009. Her fremgår det, at alle bygder, med undtagelse af Narsarsuaq (stigning på 5 procent), har haft en faldende arbejdsstyrke på mellem 20 og 60 procent. I forhold til byerne i kommunen har også kun en, Qaqortoq, haft en positiv udvikling i perioden med en stigning i arbejdsstyrken på 5 procent. Nanortalik og Narsaq har haft en nedgang på henholdsvis 3 og 18 procent. Og som det også fremgår, er der tale om en sammenhæng mellem relativ andel af arbejdsstyrke og størrelsen af byen og bygden. Et større sted giver bedre mulighed for et mere alsidigt erhvervsliv, og tilbyder således flere muligheder der kan bidrage til at fasthold og tiltrække ungdommen. 18

Figur A: Ændringer i arbejdsstyrken 1990-2009 (%). I opgørelsen er Kangerlussuaq medtaget i Qeqqata bygder. ArNejdssPyrke i Kujalleq % andel aq Nefolkningen i aldersgruppen 15-64 år Narsarsuaq Eqalugaarsuit Qaqortoq by Alluitsup Paa Narsarmijit (Narsaq Kujal Igaliku Qassiarsuk Nanortalik by Narsaq by Tasiusaq (Nan) Aappilattoq (Nan) Qassimiut Saarloq Ammassivik 0.0 20.0 40.0 60.0 80.0 100.0 Figur B: Arbejdsstyrken (befolkningen i aldersgruppen 15-64 år) i procent af den samlede befolkning i kommunens byer og bygder. Figur B: Arbejdsstyrken (befolkningen i aldersgruppen 15-64 år) i procent af den samlede befolkning i kommunens byer og bygder. 19

Forsørgelse og ændring i husstandsstørrelserne Hvor relativt store husstande tidligere har været et karakteristika for Grønland er der de seneste årtier sket en markant ændring i husstandsstrukturen. Såvel byer som bygder er i stigende grad præget af husstande bestående af enkeltpersoner, idet gennemsnitligt 37,7 procent af husstandene i Grønland er enkeltpersoner, medens 23,1 procent er 2- personers husstande, 26,1 procent er husstande med 3-4 personer, og endelig 13 procent af husstandene består af 5 eller flere personer. Som det fremgår af figur A overfor er der tale om markante forskelle i husstandenes struktur i de enkelte kommuner, og der er især to forhold der springer i øjnene. For det første variationer når det gælder antallet af husstande bestående af enkeltpersoner, og for det andet de tilsvarende forskelle for de relativt store husstande. Som det fremgår, er det især husstande med enkeltpersoner som ligger højt i Kommune Kujalleq, og som det fremgår med over 50 procent af husstandene i denne kategori. Mere end hver anden husstand består af en enkelt person! Figur B giver en oversigt over fordelingen af husstandsstørrelser i byer og bygder i Kommune Kujalleq i 2009. Som beskrevet ovenfor er andelen af enkeltpersoners husstande markant i stort set samtlige bygder og byer i kommunen, mens husstande med fem personer og over er lav. Den højeste andel på mellem 17 og 26 procent med husstande med fem personer og over findes i de mindste bygder i kommunen, og højest i Ammassivik. Husstandsstørrelserne er af betydning af flere årsager. På den ene side giver husstande bestående af enkeltpersoner mulighed for en øget følsomhed overfor konjunkturændringer, hvor husstande bestående af flere personer og dermed flere indtægtsmuligheder kan sikre mod alt for store udsving. Heroverfor kan større husstande sikre flere indkomster og dermed en mindre følsomhed overfor forandringer, såfremt indkomsterne er fordelt på flere forskellige indkomstkilder. Risikoen er omvendt at husstande som er afhængig af flere indtægter fra en enkelt kilde, eksempelvis fra fangst og fiskeri, vil være særdeles følsomme overfor svingninger i markedspriser og indhandlingsmuligheder Disse husstande kan være mindre mobile og omstillelige fordi flere personers interesser skal tilgodeses når beslutninger skal tages. Helt centralt er det at det er vigtigt at holde for øje at processen mod stadig flere enlige, især ældre enlige i bygderne, kan være et problem som i fremtiden både kræver økonomisk og social indsats af forskellig art. Og Kommune Kujalleq står helt klart med et stort problem, ikke mindst i bygderne med den højeste andel enkeltpersoners husstande i Kommune Kujalleq, nemlig Qassimiut, og Saarloq. Det højeste antal enlige findes i Narsarsuaq, men som bekendt er erhvervssituationen markant forskellig netop her, og stedet kan således ikke sammenlignes med de øvrige. 20

Fordeling af husstandsstørrelser sorteret efter enlige Qaasuitsup bygd Sermersooq øst bygd Qeqqata bygd Sermersooq øst by Qaasuitsup by Sermersooq vest bygd Grønland total Qeqqata by Kujalleq by Sermersooq vest by Kujalleq bygd 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 person 2 personer 3-4 personer 5 og flere personer Figur A: Fordeling af husstandsstørrelser efter kommuner og byer/bygder i 2009, sorteret efter gruppen af enlige. I opgørelsen er Kangerlussuaq udeladt fra bygderne i Qeqqata kommune. Figur B: Fordeling af husstandsstørrelser i kommunens byer og bygder i 2009, sorteret efter gruppen af enlige 21

Indkomstfordeling med indbygget skævhed Der er tale om markante indkomstforskelle i Grønland, ikke mindst mellem byer og bygder, men i høj grad også bygderne imellem. Og hertil kommer store variationer i indkomstkilder i form af henholdsvis A- og B-indkomster. For godt halvdelen af bosætningerne i Grønland udgøres mere end 20 procent af personindkomsterne af indkomster under 50.000 kroner, og for enkelte bygder ligger procentandelen over 30. I den anden ende af skalaen er der 18 steder primært byer hvor indkomster over 500.000 kroner udgør mere end 10 procent af personindkomsterne, medens der er 14 bygder hvor indkomster over 500.000 kroner ikke forekommer overhovedet. Regionalt set er der tale om nogle markante forskelle, hvilket fremgår af figur A overfor. I denne forbindelse er både Kommune Kujalleqs bygder og byer placeret relativt højt på skalaen med en gennemsnitsindkomst per skattepligtig på henholdsvis lidt under og lidt over 150.000 kroner. Til forskel fra mange andre kommuner er der således i Kujalleq ikke tale om afgørende indkomstforskelle mellem byer og bygder som helhed. Men det betyder ikke at der ikke er forskelle stederne imellem. Figur B viser gennemsnitsindkomsten per skattepligtig person i Kommune Kujalleq i 2006, fordelt på bosteder, og heraf fremgår det, at gennemsnitsindkomsten varierer i relativ høj grad mellem bygderne. Således er gennemsnitsindkomsten under 100.000 kroner i Aappilattoq (Nan), Narsarmijit (Narsaq Kujalleq), Tasiusaq (Nan) og Ammassivik, mens den i Narsarsuaq overstiger 250.000 kroner og i Qassiarsuk 200.000 kroner. Fåreholdererhvervet viser sig i meget høj grad at påvirke gennemsnitsindkomsterne idet både Igaliku og Qassiarsuk ligger helt i top, kun overgået af Narsarsuaq der, som bekendt er særdeles afvigende når det gælder erhvervsstrukturen. Gennemsnitsindkomsten per skattepligtig person i byerne i Kommune Kujalleq ligger højest i Qaqortoq med 180.000 kroner, og markant højere end i de andre byer hvor gennemsnitsindkomsterne ligger lidt under 150.000 kroner. 22

Samlet indkomst pr. skattepligtig (2006) Grønland total Qaasuitsup bygd Qaasuitsup by Qeqqata bygd Qeqqata by Sermersooq øst bygd Sermersooq øst by Sermersooq vest bygd Sermersooq vest by Kujalleq bygd Kujalleq by - 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 Figur A: Gennemsnitsindkomt pr. skattepligtig i 2006 fordelt på kommuner, byer og bygder i Grønland. Figur B: Gennemsnitsindkomt pr. skattepligtig i 2006 fordelt på kommunens byer og bygder. 23

Fordelingen mellem A- og B-indkomster Forskelle mellem indkomstfordeling på A- og B-indkomster giver et indtryk af i hvor høj grad indkomstkilderne er lønindkomster, og i hvor høj grad det drejer sig om indkomster fra mere liberale erhvervsaktiviteter, herunder ikke mindst fra fangst og fiskeri. Forskellen i indkomsttype viser sig eksempelvis mellem årsindkomsten i Qassiarsuk som i kraft af fåreavlen er den bygd der har den højeste andel af B- indkomster idet 48 procent af indkomsterne er af denne type, efterfulgt at bygderne Saattut og Naajaat. Omvendt gælder det for de fleste af Grønlands byer, at den procentvise andel af A-indkomsterne er relativt høj. Eksempelvis er andelen 89 procent i Sisimiut og 86 procent i Nuuk. Den højeste andel af B-indkomst findes typisk i bygder, mens den procentvise andel af A-indkomsterne for de fleste af Grønlands byer er relativt høj Ser man på forskellene kommunerne imellem som det fremgår af figur A overfor, har Kommune Kujalleq en lidt større andel B-indkomst i byerne i forhold til bygderne. I bygderne kommer en stor del af denne indkomst fra fåreholderbygderne, hvor B- indkomsterne ligger blandt de højeste i landet, idet indhandling af fåreholderprodukter registreres som B-indkomster på linje med produkter fra fangst og fiskeri. Ser man på variationerne i B-indkomster på enkelte bygder varierer niveauet fra tæt ved 50 procent af indkomsterne som hovedindkomst i Qassiarsuk, Saatut, Naajat og Innarsuit, medens B-indkomster er næsten fraværende i eksempelvis Tasiusaq (Nan), Kangerlussuaq, Narsarsuaq, og yderligere enkelte steder. Og netop dette forhold afsløres særdeles klart gennem figur B der viser gennemsnitsindkomsten fordelt på A- og B-indkomst i 2006 i Kommune Kujalleqs byer og bygder. Her er den ovenfor omtalte høje andel B-indkomst tydeligt illustreret for Qassiarsuk og Igaliku hvor mellem en tredjedel og halvdelen af indkomsterne stammer fra b- indkomster. Med henblik på byerne i kommunen er andelen af B-indkomsten lav i Nanortalik og Narsaq, mens den er relativt høj i Qaqortoq, hvilket indikerer hvor fangst- og fiskeriaktiviteter er henholdsvis lave og højere. Men under alle omstændigheder markant lavere end i mange af bygderne. 24

A- og B-indkomst pr. skattepligtig (2006, sorteret) Sermersooq øst bygd Qaasuitsup bygd Kujalleq bygd Sermersooq øst by Sermersooq vest bygd Kujalleq by Qaasuitsup by Qeqqata bygd Qeqqata by Grønland total Sermersooq vest by - 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 Figur A: A- og B-indkomster pr. skattepligtig på kommuner, byer og bygder i Grønland i 2006. Figur B: A- og B-indkomst pr. skattepligtig i kommunens byer og bygder i 2006. Bygder med færre end 10 skatteydere er ikke medtaget. 25

Problemerne med de lave indkomster For godt halvdelen af bosætningerne i Grønland udgøres mere end 20 procent af personindkomsterne af indkomster under 50.000 kroner, og for enkelte bygder ligger procentandelen over 30. I den anden ende af skalaen er der 14 bygder hvor indkomster over 500.000 kroner ikke forekommer overhovedet medens der er 18 steder primært byer hvor denne indkomstgruppe udgør mere end 10 procent af personindkomsterne. Figur A overfor viser den procentvise fordeling af personer med skattepligtige indtægter under 50.000 efter kommuner. På landsplan er der en tendens til at der er større andel indtægter under 50.000 kroner i de enkelte kommuners bygder end i byerne, men Kujjaleq kommune viser en væsentlig afvigelse fra denne tendens, idet kommunens byer har godt 20 procent af indtægterne under 50.000 kroner, medens bygderne med godt 15 procent ligger betragteligt under dette niveau. Figur B viser procentandelen af personer med skattepligtige indtægter under 50.000 kroner i byer og bygder i Kommune Kujalleq i 2006. Her fremgår det, som ovenfor beskrevet, at byerne er placeret højt på skalaen. Og ikke mindst Narsaq bidrager til at bygennemsnittet ligger så højt, idet godt 23% af indkomstgerne i Narsaq ligger under 50.000 kroner. Bygderne med den højeste andel af personer med indtægter under 50.000 kroner er Ammassivik, Aappilattoq (Nan), og Narsarmijit (Narsaq Kujalleq) med mellem 20 og 25 procent. Hver fjerde til femte skattepligtige person har således indkomster der ligger under 50.000 kroner, og bidrager således til at gøre forsørgelsesproblemet særdeles markant for kommunen. I den anden ende af skalaen ligger Qassimiut, Igaliku, og Qassiarsuk med en andel på 6-8 procent. Og igen er der fåreholdet som er en særdeles vigtig faktor i den forbindelse. Og ikke uventet ligger andelen af personer med indtægter under 50.000 kroner i den lave ende når det gælder Narsarsuaq. 26

Figur A: Procentvis andel af personer med skattepligtige indtægter under 50.000 kroner fordelt på kommuner i Grønland i henholdsvis byer og bygder, og sorteret efter procentvis andel. Figur B: Procentvis andel af personer med skattepligtige indtægter under 50.000 kroner fordelt på kommunens byer og bygder, sorteret efter procentvis andel. 27

Erhvervsstrukturen som en flaskehals for bygderne Hvor de primære erhverv traditionelt har været afgørende for eksistensen af de grønlandske bygder fremgår det klart at fangst, fiskeri og fåreavl stadig spiller en rolle for bosætningerne idet disse erhvervsaktiviteter på landsplan bidrager med godt 150 millioner kroner om året, hvilket fremgår af tabel A på siden overfor. Set i forhold til den samlede økonomi i bygderne som udgør godt 850 millioner kroner er det imidlertid en relativ begrænset faktor idet den udgør mellem 1/5 og 1/6 af økonomien. Set i forhold til den samlede økonomi i Grønland hvor den samlede skattepligtige indkomst udgør godt 8 mia. kroner, ligger de primære erhverv med en endnu lavere andel. At situationen er noget anderledes i Kommune Kujalleq fremgår af figur B der viser erhvervsfordelingen i bygderne i kommune i 2007. Og som det fremgår udgør - ikke uventet - offentlige tjenester den klart største andel A- og B- indkomst i kommunen, efterfulgt af transport og kommunikationssektoren. Men til forskel fra landstallene udgør fangst, fåreavl og fiskeri den femte største erhvervsgruppe i forhold til A-indkomst, og desuden er indhandlingsaktiviteten i kommunen relativt høj. I forhold til en samlet værdi af A- og B-indkomster, herunder indhandling, på omkring 150 millioner kroner betyder indkomster fra fangst og fiskeri på de samme grupper på godt 40 millioner kroner at dette erhverv bidrager med godt en fjerdedel af den samlede økonomi, så lægges dette til indkomsterne bliver det den tredje største aktivitet. Og hertil kan man lægge aktiviteterne indenfor fødevareforarbejdningen, hvilket betyder at sektoren bliver den næststørste når det gælder antallet af beskæftigede, altså markant over landsgennemsnittet. Som det senere skal ses skyldes det imidlertid kun i begrænset omfang at forklaringen ligger i dette erhvervs styrkeposition. Kun indhandling fra fåreavlen giver et markant tilskud til økonomien. Det er i lige så høj grad et udtryk for at kommunen er præget af landets største andel af pensionister og personer uden for arbejdsstyrken helt generelt, hvorfor selv relativt beskedne bidrag til økonomien fra de primære erhverv viser sig som betydningsfulde på bundlinjen. 28

Erhvervsfordeling på hovedkategorier Opgørelser på samtlige bygder i Grønland 2007 Erhvervsgruppe Involverede Hele personer A-indkomst B-indkomst Indhandling % af værdi 00 Fangst, fåreavl, fiskeri 3,797 2,814 38,863,930-101,864,196 16.8 13 Råstofindvinding 20 19 2,808,531 12,500-0.3 15 Fødevareforarbejdning, skind 774 208 30,818,756 387,138 4,218,921 4.2 22 Vareproduktion 5 0 11,849 - - 0.0 40 El, vand og anden forsyning 197 116 17,342,207 - - 2.1 45 Bygge- og anlæg 324 139 20,830,217 42,000-2.5 50 Auto, reparation, service 12 3 518,938 - - 0.1 51 Engroshandel 627 182 27,317,149-419,066 3.3 52 Detailhandel 1,373 478 71,341,959 294,727 8,796 8.6 55 Hotel, restaurant m.m. 268 37 5,450,288 113,962 15,855 0.7 60 Transport, kommunikation 630 703 102,702,883 2,788,658-12.6 65 Penge, finans, forsikring 177 13 1,921,942 - - 0.2 70 Ejendomme 44 2 329,924 10,350-0.0 72 Konsulentvirkskomhed, service 151 68 10,169,086 10,153-1.2 75 Offentlige tjenester 7,024 2,598 376,479,033 13,232,268 470,941 46.7 80 Uddannelse, børnehaver m.m. 77 20 2,472,692 489,546 500 0.4 90 Renovation 52 7 1,122,887 - - 0.1 91 Organisationer 119 3 486,785 - - 0.1 92 Radio, tv, inf. idræt m.v. 78 3 428,079 - - 0.1 93 Anden service 3 0 50,218 - - 0.0 I alt 15,796 7,459 718,144,434 17,419,311 106,998,275 100 Figur A: Erhvervsfordeling på hovedkategorier, samtlige bygder 2007. Erhvervsfordeling på hovedkategorier Opgørelser på bygder, Kujalleq 2007 Erhvervsgruppe Involverede Hele personer A-indkomst B-indkomst Indhandling % af værdi 00 Fangst, fåreavl, fiskeri 603 397 12,682,287-23,674,189 23.1 13 Råstofindvinding 6 13 1,977,027 - - 1.3 15 Fødevareforarbejdning, skind 44 6 491,288 387,138 393,869 0.8 40 El, vand og anden forsyning 45 16 2,416,724 - - 1.5 45 Bygge- og anlæg 72 36 5,382,657 - - 3.4 50 Auto, reparation, service 4 1 84,561 - - 0.1 51 Engroshandel 26 11 1,672,625 - - 1.1 52 Detailhandel 170 64 9,644,843 17,354-6.1 55 Hotel, restaurant m.m. 38 6 863,975 - - 0.5 60 Transport, kommunikation 180 205 29,585,108 1,205,782-19.5 65 Penge, finans, forsikring 40 2 263,602 - - 0.2 70 Ejendomme 8 0 17,015 - - 0.0 72 Konsulentvirkskomhed, service 20 4 559,121 10,153-0.4 75 Offentlige tjenester 1,115 437 62,225,034 3,356,944 14,397 41.6 80 Uddannelse, børnehaver m.m. 20 4 408,648 143,461-0.4 91 Organisationer 16 0 54,062 - - 0.0 92 Radio, tv, inf. idræt m.v. 19 0 53,039 - - 0.0 I alt 2,426 1,202 128,381,616 5,120,832 24,082,455 100.0 Figur B: Erhvervsfordeling på hovedkategorier, kommunens bygder 2007. 29

Men også problemer med erhvervsstrukturen i byerne Også i byerne har de primære erhverv traditionelt været afgørende for deres eksistens og udvikling, og som det fremgår af tabel A på siden overfor er der godt 10% af de erhvervsaktive i byerne som er aktive i forhold til fangst og fiskeri. Omsætningsmæssigt er det dog et langt mindre tilskud til økonomien end hvad der gør sig gældende for bygderne. En samlet indhandling på 94 millioner kombineret med lønindkomster på 246 millioner giver sammenlagt lidt under 350 millioner kroner om året, hvilket udgør lidt over 5% af de samlede indkomster på omkring 6½ milliarder. Sammenholdt med bygderne hvor sektoren bidrager med mellem 1/5 og 1/6 af økonomien er det således et markant lavere niveau. Og set i forhold til den samlede økonomi i Grønland hvor den samlede skattepligtige indkomst udgør godt 8 mia. kroner, ligger de primære erhverv på landsplan med omkring 6%. Forarbejdning af primært fangst og fiskeriprodukter udgør i byerne et langt større beløb end i bygderne, men andelsmæssigt ligger bidraget på under 1/20 af økonomien i byerne. Og til gengæld er den offentlig og private service helt afgørende for byerne. At situationen i Kommune Kujalleq er karakteriseret ved en anderledes aldersfordeling fremgår af figur B der viser erhvervsfordelingen i bygderne i kommune i 2007. Og som det fremgår udgør - ikke uventet - offentlige tjenester den klart største andel A- og B- indkomst i kommunen, godt 54% af indkomsterne overfor landsgennemsnittet på 48%, efterfulgt bygge og anlæg, transport og kommunikation samt detailhandel med et samlet tilskud på 22,5% af indkomsterne, overfor landsgennemsnittet på 2,3%. I forhold til landstallene er der derved mange fælles træk. Også i Kommune Kujalleq ligger antallet af personer involveret i aktiviteter med relation til fangst, fiskeri og fåreavl umiddelbart efter gruppen med offentlige tjenester. Men så står gruppen med bygge og anlægsvirksomhed højere i Kujalleq end på landsplan, ligesom detailhandel står højere i kommunen end hvad der gælder for landssituationen. Sammenlignet med situationen på landsplan står råstofudvinding højt i kommunen og udgør langt over halvdelen af det samlede antal personer som på landsplan er involveret i denne aktivitet. 30

Erhvervsfordeling på hovedkategorier Opgørelse by byer i Grønland 2007 Erhvervsgruppe Involverede Hele personer A-indkomst B-indkomst Indhandling % af værdi 00 Fangst, fåreavl, fiskeri 6,100 3,853 245,582,937 1,255 86,789,647 5.2 13 Råstofindvinding 99 120 23,847,664 190,280-0.4 15 Fødevareforarbejdning, skind 1,124 473 93,311,231 6,336 5,998,523 1.5 22 Vareproduktion 582 302 59,970,285 357,280-0.9 40 El, vand og anden forsyning 508 547 109,416,272 - - 1.7 45 Bygge- og anlæg 3,988 2,777 555,281,939 50,828-8.6 50 Auto, reparation, service 464 274 54,746,978 - - 0.9 51 Engroshandel 3,497 1,726 344,767,500 3,000 130,440 5.4 52 Detailhandel 6,199 2,279 455,125,532 373,885 1,334 7.1 55 Hotel, restaurant m.m. 3,117 744 148,085,132 438,073 120,750 2.3 60 Transport, kommunikation 5,047 3,377 671,229,954 4,169,551 21,825 10.5 65 Penge, finans, forsikring 875 302 60,430,478 - - 0.9 70 Ejendomme 713 485 96,718,659 283,931-1.5 72 Konsulentvirkskomhed, service 2,072 957 190,893,082 540,843-3.0 75 Offentlige tjenester 32,758 15,294 2,944,111,059 110,446,382 986,382 47.5 80 Uddannelse, børnehaver m.m. 663 230 45,155,343 912,487 7,250 0.7 90 Renovation 53 20 4,008,658 - - 0.1 91 Organisationer 1,720 240 47,841,021 150,672-0.7 92 Radio, tv, inf. idræt m.v. 1,044 304 60,659,507 183,970-0.9 93 Anden service 178 66 13,112,432 25,200-0.2 I alt 70,801 34,369 6,224,295,663 118,133,973 94,056,151 100.0 Figur A: Erhvervsfordeling på hovedkategorier, samtlige byer 2007. Erhvervsfordeling på hovedkategorier Opgørelse by byer, Kujalleq 2007 Erhvervsgruppe Involverede Hele personer A-indkomst B-indkomst Indhandling % af værdi 00 Fangst, fåreavl, fiskeri 994 649 25,516,584-19,709,359 6.1 13 Råstofindvinding 54 72 14,232,296 93,280-1.9 15 Fødevareforarbejdning, skind 239 37 7,317,466-74,132 1.0 22 Vareproduktion 8 0 30,861 - - 0.0 40 El, vand og anden forsyning 59 58 11,613,242 - - 1.6 45 Bygge- og anlæg 528 352 70,402,868 - - 9.4 50 Auto, reparation, service 102 47 9,400,874 - - 1.3 51 Engroshandel 486 145 28,837,968-79,136 3.9 52 Detailhandel 819 252 50,284,066 54,775 220 6.7 55 Hotel, restaurant m.m. 439 87 17,466,701 12,635-2.3 60 Transport, kommunikation 604 234 46,188,587 662,502 400 6.3 65 Penge, finans, forsikring 119 20 4,031,987 - - 0.5 70 Ejendomme 78 45 9,072,153 - - 1.2 72 Konsulentvirkskomhed, service 175 52 10,249,895 56,864-1.4 75 Offentlige tjenester 5,056 2,013 384,030,493 17,950,970 235,719 53.9 80 Uddannelse, børnehaver m.m. 147 65 12,677,087 233,513-1.7 90 Renovation - - - - - - 91 Organisationer 159 9 1,768,259 1,000-0.2 92 Radio, tv, inf. idræt m.v. 115 18 3,660,043 - - 0.5 93 Anden service 8 3 561,547 - - 0.1 10,189 4,158 707,342,977 19,065,539 20,098,966 100.0 Figur B: Erhvervsfordeling på hovedkategorier, kommunens byer 2007. 31

Med en markant faldende betydning af fangst og fiskeri Hvor drastisk situationen er for Kommune Kujalleq viser sig når man sammenligner situationen i kommunen med de øvrige kommuner. Når det gælder antallet af aktive indenfor fangst og fiskeri har mønsteret helt generelt de sidste 20 år været entydigt. Antallet af aktive personer er faldende, og alderssammensætningen betyder at man inden for de næste 10 år kan forvente en yderligere markant reduktion i antallet af beskæftigede indenfor erhvervet. Hvor over halvdelen af gruppen af fangere og fiskere i 1987 var under 35 år er situationen i dag den at kun en fjerdedel er i denne aldersgruppe, medens næsten en fjerdedel er over 55 år I stadig stigende omfang er fritidslicenser ved at erstatte erhvervsfangerbeviser. Og det har konsekvenser for de økonomiske aktiviteter indenfor fangst og fiskeri. Det samme gælder for erhvervet når stadig flere indhandler for værdier under 25.000 kroner. Udviklingen de sidste 10 år er samtidig gået mod en stadig større polarisering i indhandlingsmønstrene, hvor enkelte bygder har oplevet stigende aktiviteter medens flere har været udsat for den modsatte tendens, altså et markant fald i indhandlinger. Og på landsplan fremgår situationens alvor for Kommune Kujalleq klart af figur B som viser værdien af indhandling pr. indhandler i kommunens byer og bygder, og hvor Kujalleq for det første ligger særdeles lavt i sammenligning med de øvrige kommuner. Her fremgår det, at indhandlingerne har været markant faldende i Kommune Kujalleqs byer, hvor nedgangen i Narsaq er specielt iøjnefaldende, men også at der har været tale om et markant fald i indhandlinger i Qaqortoq. Omvendt har der været tale om begrænsede - stigninger i en række af kommunens bygder, herunder særligt i Qassiarsuk, Igaliku og Qassimiut, og igen hænger forklaringen sammen med fåreholdererhvervet i de to førstnævnte bygder. Behovet for at gennemføre strukturtilpasninger i det kystnære fiskeri for at sikre en øget indtjening hos den enkelte fisker og på de enkelte anlæg vil givetvis føre til, at antallet af beskæftigede i såvel fiskeri- som fangsterhvervet samt på landanlæggene vil komme yderligere under pres i de kommende år. Men realiteten er, at set i forhold til den lokale økonomi spiller fangst og fiskeri en stadig mindre rolle for opretholdelsen af de økonomiske aktiviteter. I kraft af aldersudviklingen er det i stadig højere grad alderspensioner, førtidspensioner samt beskæftigelse indenfor offentlig service som udgør det økonomiske grundlag for de enkelte steder. 32

Indhandling pr. indhandler 1996 og 2005, sorteret efter 2005 værdier Qaasuitsup by Sermersooq vest by Sermersooq vest bygd Qeqqata by Grønland total Qeqqata bygd Qaasuitsup bygd Kujalleq by Kujalleq bygd Sermersooq øst bygd Sermersooq øst by - 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 Gnsn. 1996 Gnsn. 2005 Figur A. Værdi af indhandlinger pr. indhandler i henholdsvis 1996 og 2005 for samtlige kommuners byer og bygder, sorteret efter 2005 værdier. Angivelsen er i kroner. Figur B. Værdi af indhandlinger pr. indhandler i henholdsvis 1996 og 2005 for kommunens byer og bygder, sorteret efter 2005 værdier. Angivelsen er i kroner 33

Fiskeriet er udfordret på grund af alderssammensætningen Det der vil vise sig helt afgørende over det næste årti når det gælder erhvervsfangsten er, om den tendens der har vist sig de forløbne ti år fortsætter, nemlig situationen hvor en stadig større del af de aktive erhvervsfangere udgøres af stadig ældre fangere. Figur A viser aldersprofilens udvikling fra 1987 til 2006 for erhvervsaktivepersoner med erhvervsfangerbeviser, og som før 1994 inden beviset blev indført stod som aktive indhandlere, i Kommune Kujalleq. Her viser sig en meget markant udvikling, som beskrevet i den generelle rapport.. I 2006 udgør aldersgruppen over 60 år næsten 20 procent. Aldersgruppen op til 30 år udgør cirka 10 procent, mens de to aldersgrupper imellem fordeler sig ligeligt. Samlet set i Grønland er situationen den at halvdelen af indhandlere er over 43 år, og kun hver tiende erhvervsfanger er under 25 år. Hvor situationen i 1987 var den at under 10 procent af erhvervsfangerne havde passeret pensionsalderen er det i dag mere end 15 procent der er i den situation. Så gruppen af erhvervsfangere er både blevet markant mindre, samtidig med at den samtidig er blevet markant ældre. I forhold til aldersfordelingen mellem byer og bygder er der en klar tendens til at gruppen af ældre erhvervsfangere i stigende grad dominerer erhvervet i bygderne, medens gruppen af fangere i en mellem aldersgruppe dominerer erhvervet i byerne. Figur B viser indhandlingsfordelingen på aldersgrupper i Kommune Kujalleq i perioden 1987 til 2006. Figuren illustrerer en ændring, særligt i perioden 1997 til 2000, hvor indhandlingsandelen for personer i aldersgruppen 46-60 år er støt stigende, mens andelen for aldersgruppen 31-45 år er tilsvarende faldende. I perioden 2001 til 2006 sker der igen en ændring i situationen, da indhandling for aldersgruppen over 60 år stiger, mens aldersgrupperne 31-45 år og 46-60 år fordeler sig mere ligeligt. Aldersgruppen op til 30 år har generelt været faldende man fristes til at sige fraværende - siden 1987, dog med en lille stigning i 2006 som dog ser ud til at have været af midlertidig karakter. Når der er tale om en stigning i indhandlingerne for gruppen 31-45 år i perioden efter 2000 skyldes det primært fraværet af indhandlere i de øvrige aldersgrupper. Og samtidig er der stadig en gruppe af yngre fangere og fiskere som forbliver i bygderne og opretholder tilknytningen til erhvervet, blandt andet fordi der er forholdsvis begrænsede alternativer. Men netop denne gruppe er samtidig en udsat gruppe dels fordi indkomstmulighederne er særdeles begrænsede, og dels fordi stadig flere yngre kvinder forlader bygderne, og dermed bidrager til en situation hvor enlige yngre kommer i en social og økonomisk klemme. 34

Figur A. Fordeling af personer med erhvervsjagtbevis/indhandling på aldersgrupper. Data fra 1987 til 2006. Figur B: Fordeling af værdien af indhandlinger på personer med erhvervsjagtbevis/indhandling på aldersgrupper. Data fra 1987 til 2006. 35

Den stigende betydning af det sociale system Som det ofte diskuteres er et væsentligt element i relation til bygdernes fremtid er spørgsmålet om selvbårenhed overfor afhængighed. I den sammenhæng spiller omfanget og typen af sociale ydelser en væsentlig rolle. Figur A viser den gennemsnitligt udbetalte ydelse pr. indbygger i samtlige kommuner, fordelt på byer og bygder i 2006. I store træk er den absolutte størrelse af ydelserne i bygderne på linje med hvad der gælder for byerne, selvom en gruppe af bygder ligger med et absolut niveau der er højt i forhold til landsgennemsnittet, typisk mellem 25.000 og 30.000 kroner overfor landsgennemsnittet der ligger omkring 23.000 kroner. Bygderne i Kommune Kujalleq ligger klart i spidsen, med en gennemsnitlig årlig social ydelse pr indbygger på 37.000 kroner. Byerne i Kommune Kujalleq har en årlig gennemsnitlig social ydelse på 24.000 kroner, hvilket ligger lidt over landsgennemsnittet på 23.000 kroner. Og som det fremgår af figur B der giver en oversigt over den gennemsnitlige fordeling af sociale ydelser i Kommune Kujalleqs byer og bygder i 2006 er der tale om at seks bygder gennemsnitligt årligt modtager sociale ydelser på 40.000 til 60.000 kroner, herunder sker de højeste overførsler til Qassimiut og Igaliku. I den anden ende af skalaen ligger kommunens byer samt enkelte bygder, herunder ikke mindst bygden med de laveste sociale ydelser, Narsarsuaq med 8.000 kroner, men hvor forklaringen som tidligere nævnt hænger sammen med den særlige status der gør sig gældende for netop denne bygd. I den lave ende ligger imidlertid også Narsarmijit med 31.000 kroner pr. person om året, og Ammassivik med lidt over, altså godt på halvdelen af hvad der gør sig gældende for Qassimiut. Der er en klar tendens til en vis polarisering af byer og bygder i Kommune Kujalleq mellem dem der stadig opretholder en vis grad af erhvervsaktiviteter, og så dem der i stadig stigende grad er afhængige af de sociale ydelser. Som det skal ses når man ser nærmere på typerne af disse ydelser hænger det i høj grad sammen med foraldringen, og dermed med den rolle pensionerne spiller for de enkelte bosteder. 36