Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab I Børnehuset Bellinge har vi differentierede læringsmiljøer, som tager hensyn til det enkelte barns udvikling og behov. Vi arbejder bevidst anerkendende samt med inkluderende børnefællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barn. Læringsmål At barnet bliver bevidst om egne ressourcer, og derved lærer at håndtere og handle på egne følelser. Relationsarbejde som voksen sætter vi os ind i barnets kompetencer, for at kunne planlægge aktiviteter, der tilgodeser og udvikler disse kompetencer. Vi guider børn, der har brug for støtte til at indgå i børnefællesskaber. Planlagt pædagogisk praksis: Vi bruger vores læringsrum såsom kælder, værksted, legeplads, ture ud af huset, hvor de voksne sammensætter børnefællesskaber. Vi planlægger aktiviteter, hvor børnene prøver sig selv af i forhold til at overskride grænser, sige til og fra, udtrykke behov og ønsker, fastholde sig selv i aktiviteter, give plads til andre og overholde regler. Vi laver aktiviteter der styrker de små fællesskaber. At barnet føler glæde ved at komme i deres børnehave At barnet indgår i børnefællesskaber At barnet tager initiativ At barnet tør at stå frem At barnet er aktivt og deltagende At barnet tør holde på sin ret og give slip på den At barnet kan løse konflikter Side 1 af 13
splan: P-møder, Faglig forums og forældresamtaler eller vækstsamtale sspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til): Hvordan viser børnene at de er trygge ved at komme i børnehaven? Hvordan viser det sig at børnene kan indgå i relationer med andre og har venner? Hvordan viser barnet at de har et godt selvværd? Dokumentation Værktøjskassen, praksisfortællinger, sspørgsmål til de specifikke læreplaner aftales løbende. Side 2 af 13
Krop og bevægelse At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden Børnehuset er funktionsopdelt hvor der er mulighed for varierede motoriske udfoldelser. Vores kostpolitik er med til at grundlægge sunde madvaner. Læringsmål At barnet understøttes i glæden ved egen krop og oplevelsen af at være i bevægelse, samt at børnene bliver bevidste om sund mad. Gennem både spontane og forberedte bevægelseslege og motoriske aktiviteter styrker vi børnenes kropsbevidsthed og motoriske udvikling. Planlagt pædagogisk praksis: Vi bruger vores motorikrum dagligt med en given gruppe børn. Vi er ude hver dag. Vi er aktive og igangsættende voksne ude som inde. Vi tager på ture ud af huset. Vi bruger skolens hal. Vi bruger legepladser i nærmiljøet. Vi har planlagte og spontane motorikforløb i mindre grupper. Vi laver mad over bål og i køkkenet. At børnene viser glæde ved at bruge deres krop. At børnene har øget kropsbevidsthed. At børnene er fysisk aktive og udfordrer sig selv motorisk. At det enkelte barns motorik er alderssvarende. splan: P-møder og Faglig forum. sspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til): Hvordan bruger børnene inde såvel som uderummet? Hvordan bruger børnene deres fin - grovmotorik i hverdagen? I hvilke situationer udfordrer børnene sig selv motorisk? Hvordan ser vi at barnets motorik er alderssvarende? Side 3 af 13
Dokumentation Praksisfortællinger og motorikskemaer. Vi behandler evalueringsspørgsmålene på p-møder og Faglig Forum Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Traditioner er med til at skabe sammenhæng, forudsigelighed og identitet. Musik, sang og historiefortælling er nogle af de kunstarter, som kan opleves på tværs af alle kulturer. Gennem kreative læringsmiljøer og adgang til forskellige materialer, oplever barnet forskellige kunstneriske udtryk og kan give inspiration til egne eksperimenter med diverse materialer. Gennem vores madvaner og kendskab til egen og andres madkultur får barnet en større forståelse og interesse for måden at tilberede den på. Læringsmål At børnene gives mulighed for at opleve, eksperimentere og lege med eget udtryk på forskellige måder. I vores indretning af børnehuset søger vi at skabe inspirerende rammer for fordybelse og aktiviteter. Vi har en bevidst holdning om litteratur, musik og medier. Vi fastholder børnehusets traditioner. Gennem engagement og nærvær vil vi, som voksne fungere som forbilleder og igangsættere, der skaber rum for udfoldelse og kreativitet i mange sammenhænge. Vi vil dels sætte aktiviteter i gang, samt støtte op om børnenes egne initiativer og derved give plads til en kultur skabt af børnene. Side 4 af 13
Planlagt pædagogisk praksis: Vi afholder fødselsdage Vi ser teaterforestillinger på skoler og børnehuse i nærområdet Vi afholder bedsteforældredag Vi fejrer årets højtider Vi arrangerer maddage Vi afholder sommerfest Vi tilrettelægger aktiviteter, hvor vi gør brug af forskellige materialer, såsom ler, træ, tøj osv. Vi bruger moderne medier til at præsentere forskellige former for musik og billeder. At børnene genkender forskellige bestemte kulturelle aktiviteter. At børnene viser nysgerrighed overfor forskellige materialer, og hvordan vi anvender dem. At børnene har den viden om og forståelse for forskellige kulturer og traditioner. At børnene kender og deltager i børnehusets traditioner og hverdagsliv At børnene oplever forskellighed i kultur At børnene viser tryghed ved forskellige personligheder splan: P-møder og fagligt forum sspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til): Hvordan viser børnene nysgerrighed og interesse for andre kulturer? Hvordan kommer børnenes egen kultur til udtryk? Hvordan ses børnenes interesse for at indgå i aktiviteter med forskellige materialer? Hvordan forholder børnene sig til forskellige kulturelle arrangementer og aktiviteter? Dokumentation Billeder, udstillinger, praksisfortællinger, foto Vi behandler evalueringsspørgsmålene på P-møder og faglig forum. Side 5 af 13
Natur og naturfænomener At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til viden og rum for leg, oplevelse og udforskning At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Ophold i naturen og oplevelser af naturfænomener danner mulighed for leg, læring og udvikling. denne udvikling viser sig både følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Børn og voksne tilbringer tid ude hver dag på vores store legeplads, hvor der mulighed for at klatre i træer, grave og lege i jord og sand og finde kryb. Desuden ser og mærker de årstidernes skiften, og vi bruger også naturen i nærmiljøet. Læringsmål At børnene igennem leg, ophold og aktiviteter i naturen udvikler deres nysgerrighed og respekt for natur og miljø. Styrke børnenes motivation og interesse for at opholde sig i naturen i al slags vejr. De voksne skaber rum for og tid til at børnene kan fordybe sig i leg og eksperimenter i og med natur og fænomener. Samtidig kan vi, som voksne, udvise en nysgerrighed og undren overfor naturens muligheder Planlagt pædagogisk praksis: Vi tager på ture ud af huset for at undersøge dyre- og planteliv ved skov og å. Opstille naturvidenskabelige forsøg med de 4 elementer; vand, ild, luft og jord! Lære børnene om dyrelivet ved at slå op i bøgerne. Snakke med børnene om fødekæden og liv og død. Tilrettelægge forskellige aktiviteter omkring bålet. Lære børnene at omgås dyr og planter på en respektfuld måde. Planlægge årstidsbestemte aktiviteter eks. spireprojekter. Lytte, lugte og smage på naturen eks. kastanjeristning, brændenældesuppe. Børnene får mere lyst til at opholde sig udendørs Børnene har forståelse for samspillet i naturen Børnene tager selv initiativ til at eksperimentere med fænomener og elementer splan: P-møder, Faglig Forum sspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til): Hvordan viser børnene nysgerrighed og interesse for udeliv, natur og naturfænomener? Side 6 af 13
I hvilke sammenhænge viser børnene interesse for udendørsaktiviteter? Hvilken feedback kommer der fra børn og forældre? På hvilken måde udviser børnene respekt for naturen og dyrene? Dokumentation Fotografering Praksisfortællinger Udflugter i nærmiljøet Naturvidenskabelige forsøg Løbende på P-møder og Faglig forum. Sociale kompetencer At sikre børnene anerkendes og respekteres, og at de oplever at høre til At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, hvor ingen holdes udenfor At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser Børn udvikler deres sociale kompetencer i relationer med andre børn og voksne. Ved at støtte og guide barnet i at danne relationer og venskaber vil barnet opleve at føle sig anerkendt og betydningsfuldt. Ved at skabe rum for et inkluderende og anerkende miljø, har barnet mulighed for udviklingen af sine egne sociale kompetencer. Læringsmål At barnet føler sig sikker nok til at kunne navigere i alle de komplekse sammenhænge vores hverdag giver. At barnet oplever tryghed og overskud til at indgå i og danne nye venskaber. At barnet oplever at være en del af og medvirkende til et fællesskab. Vi vil, som voksne, være autentiske, anerkendende og nærværende. Ved at arbejde inkluderende søger vi, at børnene får øje på hinandens styrker. Vi lader børnene få indflydelse på hverdagens indhold og aktiviteter. Side 7 af 13
Planlagt pædagogisk praksis: Vi planlægger børnemøder. Vi arbejder på tværs af aldersgrupperne. Vi leger regel-lege og spiller spil. Vi laver aktiviteter, hvor børnene skal kunne være i centrum og give plads til andre. At børnene er omstillingsparate, dvs. at børnene er trygge ved at tilsidesætte egne behov og ønsker og dermed følge fælles aktiviteter. At børnene samarbejder og lytter til hinanden i leg og fælles aktiviteter. splan: Stuemøder, mandagsmøder og personalemøder. sspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til): Hvordan får børnene givet udtryk for feks. ønsker og behov på børnemøder? Hvordan agerer børnene i leg og aktiviteter på tværs af aldersgrupperne? Hvordan reagerer børnene, når vi leger regellege og spiller spil? Dokumentation Værktøjskassen (eks. venskabsskemaer, relationsskemaer), praksisfortællinger. Vi behandler evalueringsspørgsmålene løbende på P-møder og Faglig Forum Sprog At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal Sproget er en af barnets vigtigste forudsætninger for at kunne kommunikere med andre. Sproget giver mulighed for at udtrykke tanker og følelser. Barnets identitet og fællesskabsfølelse styrkes igennem både det verbale og nonverbale sprog. Side 8 af 13
Læringsmål At børnene via dialog og forhandling, i forhold til omverdenen, lærer at sætte ord på følelser, ønsker og behov. At børnenes fortællelyst og sproglige kreativitet styrkes. Vi vil være bevidste om at bruge sproget på en anerkendende måde. Vi vil skabe et miljø, hvor barnet får plads til at udtrykke sig verbalt. Planlagt pædagogisk praksis: Gennem spontane og planlagte samlinger leger vi med sang, rim og remser og fortællinger. Vi vil italesætte handlinger, følelser og oplevelser. Vi samler børnene i alderssvarende grupper og laver nonverbale aktiviteter såsom dans og teater. Vi tegner historier. Vi arbejder med bogstaver og tal specielt for skolegruppen. At børnene sprogligt håndterer konflikter. At børnene leger og udtrykker sig kreativt med sproget. At børnene via sproget giver udtryk for følelser, ønsker og behov. At børnene indgår i indbyrdes kommunikation. At børnene viser interesse for tal og bogstaver. splan: Stuemøder, mandagsmøder og p-møder sspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til): Hvordan kommunikerer børnene indbyrdes og med de voksne? Hvordan løser børnene deres konflikter? Hvordan kommer børnenes sproglige kreativitet til udtryk? Hvordan viser børnene deres kropssprog? Hvordan ser vi, at barnets sprog er alderssvarende? Dokumentation TRAS, Sprogvurderinger, praksisfortællinger. Vi vil behandle evalueringsspørgsmålene løbende på P-møder og Faglig forum Side 9 af 13
Børneinstitutionen Rasmus Rask-Højme Dato: 2015 Social inklusion At skabe anerkendende, differentierede fællesskaber og læringsmiljøer At sikre alle børn indgår i et betydningsfuldt fællesskab og et udviklende læringsmiljø At styrke samarbejdet mellem almenpædagog og regions pædagog for at udvikle nye handlekompetencer på det pædagogiske område Børn -og Unge forvaltning i Odense Kommune har formuleret en inklusionsstrategi, hvor der bl.a. står at nyere forskning peger på, at alle børn og unge udvikler sig gennem øget inklusion. Både dem, der bliver inkluderet i et udviklende fællesskab, hvor de føler sig værdsat og i stand til at bidrage, men også dem, der inkluderer og får nye vinkler og ny indsigt, kan bidrage til at styrke ex. empati. Mange pædagoger har i denne forbindelse fået et kompetenceløft i form af et modul i inklusion på PD niveau. En del medhjælpere har været på kursus i bl.a. social inklusion. Endvidere skal en del medhjælpere på et 7 ugers kursus omhandlende social inklusion. Foreløbigt har 36 pædagoger fra både vuggestue og børnehave været på uddannelse i inklusion i Rasmus Rask Højme, og ledelsen ønsker, at denne viden samt rammerne for udøvelse bliver sat i spil og dagsordensættes dels i børnehusene, i vidensaktivistgruppen (dem, der har været på PD i Social Inklusion) samt i ledelsesteamet. Fremadrettet forventes det, at de faglige tiltag, der gøres i husene indeholder og tager sit udgangspunkt i et inkluderende perspektiv. Læringsmål Målene er, at vi bliver mere bevidste om og reflekterer over forskellige inklusions og eksklusionsmekanismer samt, at vi reflekterer over og i højere grad italesætter egen og andres praksis, valg og begrundelser. Carsten Pedersen bruger det latinske ord inkludere, som betyder at medregne eller omfatte, hvor der ligger en særlig betydning i forhold til deltagelsesbegrebet og dermed uddybes det sociale aspekt (Pedersen m.fl., 2009, Inklusionens pædagogik, s.122). Med baggrund i dette sættes forskellige pædagogiske læringsprocesser i gang. Ligeledes påpeger Tine Basse Fisker, hvor vi taler om betingelser for det inkluderende arbejde, at det ser ud til, at jo mere forebyggende, der arbejdes i den enkelte pædagogiske praksis, jo mindre Side 10 af 13
opleves det dilemma, som opstår, når hensynet til den enkelte fylder så meget, at det bliver på bekostning af fællesskabet (Fisker, 2014, s.99-100). Planlagt pædagogisk praksis: Beskrive inklusion som en fælles opgave for hele børneinstitutionen Rasmus Rask Højme. Tilrettelægge forebyggende arbejde ex. Fri for mobberi, udvikling af fællesskaber, hvor indsatsen er rettet mod at skabe et godt socialt miljø. Skabe fleksible læringsmiljøer med udgangspunkt i de behov, der er i den aktuelle børnegruppe. Være opmærksomme og reflekterende over forskellige eksklusionsprocesser både i egen og andres praksis. Skabe tid og mulighed for refleksion, systematisk planlægning, dokumentation og evaluering. Se og inddrage forældre som en ressource og vigtige rollemodeller. Tegn voksne. Der arbejdes anerkendende og med børnehusets kultur, udviklings- og læringsmuligheder. Vi har en positiv italesættelse af børn og forældre. Pædagogikken afspejler børnegruppen, og der arbejdes med differentierede børnefællesskaber, så alle børn får mulighed for at indgå i fællesskabet. Det faglige fokus er på relationen mellem barnet og den sociale kontekst, samt det enkelte barns/gruppens ressourcer. Inklusions og eksklusionsmekanismer identificeres og i talesættes både i egen og andres praksis. Der er en diskurs i børnehusene som bygger på, at vi er afhængige af hinanden og forpligtet til at tage ansvar for relationerne til hinanden. Side 11 af 13
Tegn børn. At alle børn oplever sig betydningsfulde i fællesskab. At børnene udvikler socialt ansvar og accepterer hinandens forskelligheder. splan: sspørgsmål (ud fra iagttagelser og fortællinger tages stilling til): Dokumentation Systematisk planlægning, dokumentation og evaluering gennem praksisfortællinger med analyse, inklusionsfortællinger, børneinterviews mm fra Odense kommune Værktøjskasse. Der skal indsamles praksisfortællinger og inklusionsfortællinger i hele børneinstitutionen til en metafortælling i Rasmus Rask-Højme. Litteratur til inspiration Teorier og begreber om: Inklusion og eksklusion herunder marginaliseringsprocesser. Normalitet og afvigelse i en samfundsmæssig kontekst. Udvikling af social deltagelse, iagttagelses- og indsatsformer. Inkluderende pædagogik, diversitet og fællesskaber. Supervision, konsultation, brugerinddragelse og andre former for strategier og metoder til udvikling af inkluderende indsats. Krydspressituationer og dilemmaer. Anerkendelse og relationskompetence. Forældresamarbejde i et inklusionsperspektiv. Bae, Berit (1996) Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Bundgaard, Helle m.fl. (2008) Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Fisker, Tine B. (2014) Den sårbare inklusion. Gleerup, Jørgen (2007) Anerkendelse relation eller deltagelse? Gleerup, Jørgen (2003) Pædagogisk forskning og udvikling. Side 12 af 13
Hjort, Katrin (2011) Velfærdsmodeller om konkurrerende velfærdsmodeller og nye dilemmaer for de professionelle I Hedegaard Professionsdidaktik. Højholt, Charlotte (2000) Børns udvikling og deltagelse en teoretisk udfordring. Højholt, Charlotte (1990) Tværfagligt samarbejde. Højholt, Charlotte (2007) Børnefællesskaber om de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde. Iversholt, Lene m.fl. (2012) Creators room, Spinderihallerne. Kjær, Bjørg (2010) Inkluderende pædagogik. God praksis og gode praktikere. Kousholt, Dorte (2011) Børnefællesskaber og familieliv. Børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem. Larsen, Maja Røn (2011) Visitationsprocesser som betingelse for arbejdet med børn i vanskeligheder i Højholt, Charlotte (red.) Børn i vanskeligheder. Liberg, Ulla (red.) (2012) Forskning i pædagogisk praksis. Lyhne, Jørgen m.fl. (red.) (2008) Positiv psykologi positiv pædagogik. Madsen, Bent (2005) Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. McAdam, Elspeth m.fl. (2010) Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel. Morken, Ivar (2006) Normalitet og afvigelse. Møller, Lis (2009) Anerkendelse i praksis om udviklingsstøttende relationer. Mørch, Line L. I Bro m.fl. (2009) Psykologiske perspektiver på intervention. Mørck, Line L. (2008) Anerkendende samarbejde. Nielsen, Jørn (2012) Udredning i kontekst. Nielsen, Jørn (2011) Inklusion og eksklusion en kulturel og faglig kritik med udviklende perspektiver. Pedersen, Carsten (2011) Introduktion til socialt inkluderende praksisanalyse. Pedersen, Carsten (red.) (2009) Inklusionens pædagogik. Quvang, Christian (2011) Diskurser, dilemmaer og praksis I Specialpædagogik en grundbog. Riber, Jørgen (2010) Relationskompetence. Ritchie, Tom (2011) Drop anerkendelse Tænk nyt. Schwartz, Ida (red.) (2008) Børneperspektiver på daginstitutioner. Villumsen, Anne Marie (2012) Potentiel eller reel udsathed hos børn? I Ude af sammenhæng. Om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner. Side 13 af 13