HERNING KOMMUNE GALAXEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Relaterede dokumenter
HERNING KOMMUNE GALAXEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET -- Hjernen&Hjertet

HERNING KOMMUNE GALAXEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Herning Kommune. Børneoasen Lind PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Herning Kommune. Galaxen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Forord til læreplaner 2012.

Pædagogisk Læreplan - Fritidshjem

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

FRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

HERNING KOMMUNE GALAXEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Vuggestuens lærerplaner

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplan for Privatskolens vuggestue

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogisk læreplan Rollingen

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Børnehavens lærerplaner 2016

Pædagogisk læreplan

Børnehuset Bellinges læreplaner

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Barnets alsidige personlige udvikling

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan Rollingen

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Herning Kommune. Børnecenter Nord PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

HERNING KOMMUNE BØRNECENTER NORD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

HERNING KOMMUNE BØRNEOASEN LIND PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

HERNING KOMMUNE BARNETS HUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Kulturelle udtryksformer

Læreplan for vuggestuegruppen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Alsidige personlige kompetencer

EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Kulturelle udtryksformer

HERNING KOMMUNE BARNETS HUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE SPJALD BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Børnehuset Himmelblå s læreplan

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Den pædagogiske læreplan

De pædagogiske læreplaner og praksis

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Transkript:

HERNING KOMMUNE GALAXEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2012 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Indledning 4 1.2 Dagtilbuddets værdier 4 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 5 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 7 2.1 Overordnede læringsmål 7 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 7 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 7 2.4 Sprogindsatsen 7 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 7 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 7 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 9 3.1 Fakta om institutionen 9 3.2 Beskrivelse 9 3.3 Evaluering 10 3.4 Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 11 4.1 Sammenhæng 11 4.2 Mål 11 4.3 Tiltag 11 4.4 Tegn 11 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 12 5.1 Sammenhæng 12 5.2 Mål 12 5.3 Tiltag 12 5.4 Tegn 12 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 13 6.1 Sammenhæng 13 6.2 Mål 13 6.3 Tiltag 13 6.4 Tegn 13 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 14 7.1 Sammenhæng 14 7.2 Mål 14 7.3 Tiltag 14 7.4 Tegn 14 2

8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 15 8.1 Sammenhæng 15 8.2 Mål 15 8.3 Tiltag 15 8.4 Tegn 15 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 16 9.1 Sammenhæng 16 9.2 Mål 16 9.3 Tiltag 16 9.4 Tegn 16 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 18 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 18 10.2 Reflektion 18 11 AFSLUTNING 19 3

1 Indledning Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration 1 1.1 Indledning I udarbejdelsen af Galaxens pædagogiske læreplan, har vi lagt vægt på at beskrive vores hverdags pædagogiske praksis inden for de seks læreplanstemaer. I Galaxens daglige pædagogiske arbejde hælder vi ikke kun til én bestemt pædagogisk retning. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, som er styrende for den måde, vi er sammen med eller opdrager børnene på. Vigtigst af alt er, at alle der kommer i Galaxen oplever, at der er godt og trygt at være, og at barndommen får de bedst mulige betingelser og børnene får ro til udvikling, dannelse og læring gennem leg. Vi har netop gennemgået årskurset "Herning modellen", som bygger på de pædagogiske principper fra DUÅ og LP. Disse pædagogiske principper bruges i vores pædagogiske praksis. 1.2 Dagtilbuddets værdier Galaxens idegrundlag og værdier tager udgangspunkt i et humanistisk livssyn: Vi vil skabe et miljø, der fremmer evnen til aktivt fællesskab, med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vil tilrettelægge den pædagogiske praksis ud fra en anerkendende tilgang. Vi vil tilbyde en hverdag der skaber glæde og tryghed, ved at give udfordringer og oplevelser der 4

passer til de forskellige børnegruppers niveau. Vi vil arbejde bevidst ud fra temaerne i de pædagogiske læreplaner, for at fremme en alsidig udvikling. Disse temaer er: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Vi vil aktivt inddrage børnene i de daglige rutiner, så vi derved øger deres selvhjulpenhed. Vi vil møde barnet med engagement og nærvær Vi vil prioritere forældresamarbejdet højt, da vi mener det er en forudsætning for en god hverdag for barnet. Vi vil tilbyde et miljø der værdsætter mangfoldigheden. Institutionen skal stå åben for børn med forskellige kulturelle og etniske baggrunde samt børn med forskellige handicaps/vanskeligheder. Dette vil bidrage til at skabe forståelse og respekt for forskelligheder. Vi vil arbejde aktivt for at fremme tolerance og medmenneskelighed. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn 2. Princip: Vi vil have en anerkendende tilgang til barnet. 3. Princip: Vi vil tilbyde udfordringer og oplevelser tilrettelagt efter den enkelte børnegruppes niveau 4. Princip: Vi vil arbejde ud fra temaerne i de pædagogiske læreplaner 5. Princip: Vi vil aktivt inddrage børnene i de daglige rutiner, så vi derved øger deres selvhjulpenhed 6. Princip: Vi vil møde barnet med engagement og nærvær 7. Princip: Vi vil prioritere forældresamarbejdet højt, da vi mener det er en forudsæt-ning for en god hverdag for barnet. 8. Princip: Vi vil tilbyde et miljø der værdsætter mangfoldigheden. Institutionen skal stå åben for børn med forskellige kulturelle og etniske baggrunde samt børn med forskellige handicaps/vanskeligheder. Dette vil bidrage til at skabe forståelse og respekt for forskelligheder, samt arbejde aktivt for at fremme tolerance og medmenneskelighed. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse I børnehaven sker børnenes læring gennem en vekslen mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes egen fri leg. 5

De voksenstyrede aktiviteter planlægges sådan, at vi kommer rundt omkring de forskellige læreplanstemaer. Aktiviterne vil til enhver tid tage udgangspunkt i den børnegrupper der deltager, sådan at den udvikler sig i samspillet mellem barnet/børnene og de voksne. I løbet af dagen, opstår der mange situationer, hvor personalet følger barnets initiativ og der dermed opstår en aktivitet. Det kan fx være leg på stuen, der sætter gang i en fælles aktivitet omkring dukker, eller legen på legepladsen, der sætter gang i en undersøgelse af forskellige småkryb. Børnehaven har planlagte aktiviteter, hvor børnene deles op i små grupper. Aktiviteter kan fokus på kreativitet, bevægelse, sprog, relationer, udeliv, samlinger mm. Illustration 2 6

2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Vores læringsmål tager udgangspunkt i vores værdigrundlag, hvor vi har beskrevet hvilket livssyn og pædagogiske principper vi vil arbejde ud fra. Under hvert tema i læreplanerne har vi beskrevet hvordan vi konkret arbejder med de forskellige områder. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov I en stor børneflok vil der altid være børn, som har eller får brug for særlig pædagogisk bevågenhed i større eller mindre omfang. Det er de børn, der i oplægget til udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner fra politisk hold, benævnes som børn med særlige behov. Disse beskrives særskilt i et afsnit under hvert tema. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Alle i personalegruppen har gennemgået uddannelsen "Herning modellen". Pædagogikken i denne anvendes i arbejdet med inklusion i praksis. 2.4 Sprogindsatsen Vi har to sprogkordinatorer i institutionen, flere pædagoger har været på kursus i dialogiskoplæsning, deltager i diverse sprogkurser. De børn der har dansk som andet sprog. Har sprogstimolering (dialogoskoplæsning) i mindre grupper, aldersopdelt 3 gang ugenligt. Vi bruger sproget meget i det daglige, sætte ord på ting, føelser o.s.v. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Børnene starter i førskoleguppe det sidste år inden de skal starte i skole. Her er fokus på aldersrelaterede aktiviteter. Vi samarbejder med Brændgårdsskolen, hvor børnene blandt andet kommer på besg flere gange. Vi starter med at deltage i skolernes motionsløb i efteråret og jo nærmere vi kommer sommerferien, jo flere besøg tilrettlægger vi. Der er overdragelsessamtale mellem os og skolen. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Se forrige. Illustration 3 7

8

3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Galaxen er en integreret daginstitution med 6 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper, 1 fritidshjemsgruppe samt 3 specialgrupper. Vi holder til i 4 forskellige huse i området Sønderager/Porsvænget i Herning og har børn fra 0 år til og med 2. klasse. Vi er placere i et område med både villakvarterer og boligblokke og børnegruppen afspejler denne mangfoldighed. Personalegruppen er sammensat af pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Vi har erfarent personale, unge medhjælpere, mænd og kvinder i personalegruppen og afspejler dermed samfundet. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-08-2012 til 31-12-2014 3.2.2 Prioritering 9

3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Børneinterview, Foto, Video Herning-model: Udviklingsplan og analysemodel Forestilling for forældre/udstilling Månedsbrev 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Eccers, Læringshistorier, SMTTE, TRAS Illustration 4 3.4 Refleksion Når vi arbejder med SMTTE, udviklingsplaner og lign., udvikles tiltagene løbende som en del af den pædagogiske praksis. 10

4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Vi arbejder med barnets alsidige personlige udvikling i den pædagogiske praksis, hele dagen. 4.2 Mål -At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændigt, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. -At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. -At hjælper børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. -At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. -Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil støtte barnets evne til at tage initiativ og lade børnene føde deres egne ideer 2. Tiltag: Give børnene en god og tryg hverdag, hvor de oplever omsorg, respekt og nærværende voksne. 3. Tiltag: Lærer børnene at respektere hinandens forskelligheder 4. Tiltag: Inddrager børnene i hverdagens rutiner og pligter. 5. Tiltag: Sætter ord på børnenes følelser og anerkender dem eks. Glæde, frygt og vrede 4.4 Tegn 1. Tegn: At børnene er glade for at komme i institutionen 2. Tegn: At børnene tager initiativ 3. Tegn: At børnene leger med hianden på tværs af alder, kultur og handicap 4. Tegn: At børnene har lyst til at deltage i hverdagens aktiviteter 5. Tegn: At børnene sætter ord på deres følelser og behov 11

5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Vores fokus er, at hjælpe børnene til at etablere fællesskab med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. og hensynet til fællesskabet. 5.2 Mål -Sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er at de oplever at høre til. -Give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. -Lære børnene at være aktive deltager i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. -Lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar. -Sikre, at alle børn har stabilt kontakt med både kammerater og voksne skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabende af et socialt og kulturelt fællesskab. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil lærer børnene gennem dialog at anerkende og respektere hinandens forskelligeheder 2. Tiltag: Sætte ord på barnets følelser og hjælpe barnet til at forstå andres følelser. 3. Tiltag: Nærværende voksne der støtter og hjælper, så andre kan se barnets potentialer og stærke sider. 4. Tiltag: Inddrager børnene i hverdagens praktiske gøremål. 5. Tiltag: Ved at børnene oplever nærværende, positive og anerkende voksne. 5.4 Tegn 1. Tegn: At børnene leger med hinanden på trods af forskelligeheder 2. Tegn: At børnene udtrykker deres følelser såsom glæde, vrede mm. 3. Tegn: At børnene viser tryghed i hverdagen og glæde ved at være i institutionen 4. Tegn: At børnene har lyst til at deltage i de daglige aktiviteter 5. Tegn: At børnene danner venskaber på tværs af alder, kultur, handicap mm. 12

6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Vi har særligt fokus på den sproglige udvikling i forbindelse med ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. 6.2 Mål -Give børnene mulighed for at udvikler deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. -Udfordrer børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. -Støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Ved at styrke børnenes sprog gennem leg og dialog 2. Tiltag: Ved at øge børnenes kendskab til spil, for at give børnene mulighed for at øge deres ordrråd. 3. Tiltag: Ved at gøre børnene mere sprogbevidste, gennem samtaler i hverdagen 4. Tiltag: Månedssange, rim og remser. 5. Tiltag: Sanglege, bevægelseslege, sætte navn på de forskellige kropsdele. 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: At børnenes ordforråd forøges 2. Tegn: At børnene sætter ord på deres lege 3. Tegn: At børnene viser glæde ved sproget 4. Tegn: At børnene lærer sproget videre til hinanden 5. Tegn: At børnene bliver bedre til at kommunikere med hinanden og de voksne 13

7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Vi har særligt fokus på krop og bevægelse indenfor følgende områder: Sundhed, ernæring, fysisk aktiviteter, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. 7.2 Mål -Bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever gælden ved at være i bevægelse. -Medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse. -Give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil være med på legepladsen som igangsættere og rollemodeller. 2. Tiltag: Vi vil give børnene tid til og mulighed for at afprøve fysiske udfordringer. 3. Tiltag: Vi vil tilpasse udfordringer til de forskellige aldersgrupper. 4. Tiltag: Vi vil have fokus på sund kost. 5. Tiltag: Vi vil tage på ture i lokalområdet, fx på legepladser og Fuglsang sø 7.4 Tegn 1. Tegn: At børnene gerne vil deltage og viser glæde ved fysiske aktiviteter 2. Tegn: At de mindre børn iagttager og efterligner de større børn 3. Tegn: At børnene udvikler kropsforståelse og kropsbevidsthed 4. Tegn: At børnene får en forståelse for hvad der er sundt eller usundt 14

8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Vi har særlit fokus på natur og naturfænomener indenfor følgende områder: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal 8.2 Mål -giver børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for at gælde ved at være i naturen. -Lærer børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelser, udforskning og viden. -Skabe rammer for at børnene, tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Ved at benytte de forskellige årstider. Bade om sommeren, lege i sneen om vinteren 2. Tiltag: Ved at tage på små ture i dagligdagen, samt større udflugter til både skov og strand 3. Tiltag: Ved at sætte ord på naturoplevelser, når vi går tur og når vi er på legepladsen 4. Tiltag: Ved at lade børnene eksperimentere med vand, sand og mudder 5. Tiltag: Ved at lære børnene respekt for naturen 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene viser glæde ved at være i naturen 2. Tegn: At børnene viser interesse omkring de forskellige årstider 3. Tegn: At børnene viser repsekt for naturen 4. Tegn: At børnene tør ekperimentere med/udforske de forskellige ting i naturen 5. Tegn: At børnene vil være ude i al slags vejr 15

9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Vi har særligt fokus på kulturelle udtryksformer og værdier i forbindelse med at vi vil udvikle børnenes kreative sans smt at vi vil give børnene kendskab til de danske traditioner og højtider. 9.2 Mål Udvikle børnenes fantasi Fortrolige med forskellige udtryksformer Sjovt og rart at arbejde med kreativitet Forskellig materialer Indblik i jul, o.s.v. Kendskab til nærmiljøet Børnene opnår viden og kompetencer i hvordan man er i offentlige rum Viden om bøger, teater, hygiejne 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Sætte aktiviteter i gang der udfordre alle børnenes fantasi. 2. Tiltag: Give adgang til materialer 3. Tiltag: Børnene deltager i udsmykning til de forskellig højtider 4. Tiltag: Gøre børnene bevidst om hvordan man kan bruge nærområdet i forhold til de tema vi arbejder med 5. Tiltag: Formidling og historielæsning bag de diverse traditioner/højtider 9.4 Tegn 1. Tegn: Børnene selv tage initiativ til at finde materialer og går i gang. 2. Tegn: Børnene viser glæde ved at udtrykke sig 3. Tegn: Børnene snakker om traditionerne 4. Tegn: Børnene genkender områderne når vi går 5. Tegn: Børnene øger deres ordforåd Illustration 5 16

17

10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Børnemiljøet i Galaxen er beskrevet og vurderet ud fra en psykisk, fysisk og æstetisk tilgang. Beskrivelsen af børnemiljøet skal sikre, at miljøet i institutionen er tilpasset den aktuelle børnegruppes behov. Vi vil skabe et varmt og trygt miljø, hvor børnene kan have gode relationer til børn og voksne. Vi vil hjælpe børnene med at takle konflikter, samt hjælpe dem med at håndtere deres følelser. Dette omhandler i høj grad det psykiske børnemiljø. Vi vil lytte til børnenes ideer og det der aktuelt optager dem og tage udgangspunkt i dette. Vi vil gøre plads til den aktuelle børnegruppes behov, fx i forhold til kørestole, gangstativ, fysisk plads. Vi vil skabe et udviklingsfremmende miljø, samt tilbyde et udfordrende ude- og indeliv. Dette vil vi blandt andet gøre ved at bruge nærmiljøet aktivt, fx svømmehal, Fuglsang sø, biblioteket, legepladser mm. Dette er med til at udvikle børenes selvværd og selvhjulpenhed, og kommer både rundt om det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø. 10.2 Reflektion 18

11 AFSLUTNING Vi arbejder løbende med vores læreplaner, blandt andet på stuemøder, afdelingsmøder og personalemøder. Læreplanerne revideres også i dette forum. På vores hjemmeside galaxen.herning.dk, vil man kunne finde den seneste udgave af læreplanerne. 19

Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk