DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3.0.202 0/0874-33 Hans Jørgen Larsen hjl@vd.dk 7244 3336 BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET SAMMENFATNING Niels Juels Gade 3 022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 908 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 6072908
2 af 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 3 BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET... 3. Scenarieoverblik... 5.2 Tre scenarier for realisering af Digitalt Vejnet... 6.3 Høringssvar... 0
3 af 2 SAMMENFATNING BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR DIGITALT VEJNET Denne sammenfatning udgør kapitel 2 i rapporten Beslutningsgrundlag for Digitalt Vejnet og er et kort resume af hovedpunkterne i rapporten. Folketinget bevilgede i 2009 20 mio. kr. til finansiering af et forprojekt, der skulle undersøge hvordan man kunne etablere et Digitalt Vejnet til forbedring af grundlaget for trafikantservice, Mulighederne for inddragelse af private parter skulle herunder undersøges. Forprojektet blev gennemført i perioden 2009 til 20 til den aftalte tid ligesom den bevilligede budgetramme blev overholdt. Projektet har udarbejdet et beslutningsgrundlag, der indeholder et antal scenarier for evt. etablering af et landsdækkende Digitalt Vejnet i Danmark. Forprojektet har demonstreret, at det tekniske koncept kan gennemføres hvilket er eftervist i et antal demonstrationseksempler. Den tilknyttede Referencegruppe med repræsentanter fra offentlige og private interessenter har i høringssvar generelt givet udtryk for interesse for de opstillede modeller for et Digitalt Vejnet, bl.a. ved at pege på behovet for adgang til kvalitetssikrede data. Interessen kommer også fra de private aktører, som allerede er på markedet med digitale kort til GPS enheder. Fra kommuneside er der også opbakning til ideen. Der peges bl.a. på, at anvendelsen af digital information om vejene er i vækst både hos den private borger og den professionelle trafikant. Behovet for en retvisende viden om vejene og trafikken er vigtig for trafikanterne i det daglige, og for at det offentlige kan træffe de mest effektive beslutninger i planlægning af eksempelvis logistik og vejinfrastruktur. Dertil kommer, at et Digitalt Vejnet er relevant for at undgå dataøer og skabe en sammenhæng i anvendelsen af data på tværs af aktører og anvendelser. Dette er særlig relevant i det offentlige, hvor validitet i informationer er væsentlig når udvalgte data benyttes i eksempelvis offentlig information om vejene og i sagsbehandlingen. Hvis blikket rettes mod den strategiske relevans af Digitalt Vejnet, så er der en kobling til perspektivet ved en mere aktiv integrering til Intelligente Transportsystemer (ITS) i Danmark. Et Digitalt Vejnet er ikke en forudsætning for ITS, men vil understøtte en bredere anvendelse og udvikling af ITS, fordi et validt og sammenhængende datagrundlag for vejene er et centralt element for, at ITS-systemer kan fungere effektivt. Det er også hvad ITS-strategien, som ITS Udviklingsforum netop har udgivet, beskriver. Digitalt Vejnet skal betragtes som en digital infrastruktur, der er grundlag for en række anvendelser. Vejbestyrelser og andre offentlige myndigheder vil få effekter i form af nemmere adgang til valide fælles data om vejene til administration, planlægning og trafikledelse. Effekten for trafikanterne opstår gennem anvendelse af data fra Digitalt Vejnet, eksempelvis via GPS-navigation, smartphones eller logistiksystemer.
4 af 2 Arbejdet med beslutningsgrundlaget har vist, at det er vanskeligt at foretage en direkte økonomisk kobling mellem investeringen i Digitalt Vejnet som en digital infrastruktur, og de potentielle kvantitative effekter, der kan opstå gennem anvendelsen af et Digitalt Vejnet. Som høringssvarene viser, så er fordelene fordelt på mange, men hver for sig mindre nyttevirkninger. Et Digitalt Vejnet vil kunne genere en række effekter både for offentlige og private aktører. Dette er uddybet under hvert scenarie, fordi der vil være forskellige effekter afhængig af hvilket scenarie, der er i spil. Figur Overordnet tidsplan for forprojektet med hovedaktiviteter. Forprojektet har vist, at det er teknisk muligt at etablere et demonstrationssystem med data for vejnettet (referencesystem og attributdata) og en it-løsning til Digitalt Vejnet. Samtidig er der gennemført 7 demonstrationsanvendelser, der viser, hvordan data fra Digitalt Vejnet kan vedligeholdes og anvendes af trafikanter og vejbestyrelser. Projektforløbet er vist ovenfor. I forprojektet er der belyst forskellige forretningsmodeller spændende fra rent privat finansiering over blandingsfinanciering til rent offentligt finansiering. Der er opstillet en ramme for, hvordan forretningsmodeller bliver forstået og anvendt i analysen af mulige scenarier. I forhold til de valgte scenarier er der opstillet økonomi for etablering og drift, ligesom der er foretaget en vurdering af de mulige indtægter. Der er eftervist en række ikke uvæsentlige samfundsøkonomiske gevinster, men ikke identificeret én åbenlys finansieringskilde. Der er anslået resulterende besparelser ved kortanvendelse i den offentlige sektor, men det vil dog bero på en nærmere analyse hvilket omfang disse kan få, og hvorvidt de i givet fald kan indhentes. Høringsrunden har også vist, at det vil være hensigtsmæssigt sammen med de kommunale parter at gennemføre en yderligere kvalificering af gevinster ved etablering af et digitalt vejnet. Det er hensigten, at beslutningsgrundlaget skal kunne benyttes som en ramme for at vurdere mulighederne for evt. etablering af et Digitalt Vejnet i Danmark. Der er derfor opstillet forskellige scenarier herfor. De kan anskues som en trinvis udvikling af Digitalt Vejnet, men hvert scenarie repræsenterer også en selvstændig tilgang. Indenfor det enkelte scenarie kan der justeres på omfanget af løsningselementerne i eksempelvis dataindhold. Den endelige udformning skal ses i forhold til de ønskede effekter.
5 af 2. SCENARIEOVERBLIK Scenarie omhandler etablering af de grundlæggende standarder med henblik på anvendelse i et Digitalt Vejnet og kommunikation mellem dataleverandører. Scenarie er en forudsætning for og indeholdt i scenarie 2 og 3. Scenarie 2 omhandler implementering af et landsdækkende Digitalt Vejnet og kan implementeres uafhængigt i den forstand, at der ikke er et krav om at gå til scenarie 3, fordi man påbegynder scenarie 2. Scenarie 3 adskiller sig fra scenarie 2 primært ved at scenariet også omfatter de private veje og stierne, samt yderligere attributter. Det medfører en større kompleksitet, men giver også mulighed for at realisere flere af de ønskede effekter. Se oversigten nedenfor. Scenarieoversigt Figur 2 Illustration af løsningsmodellerne til de tre scenarier. De grønne elementer er løsningen til Digitalt Vejnet med it-løsning og data. Den gule boks illustrerer opgaven med standardisering af data og governance. De blå elementer er mulige tillægsregistre til Digitalt Vejnet hos 3. part. Øverst er anvendelser og gevinster hos interessenterne vist med ovaler.
6 af 2.2 TRE SCENARIER FOR REALISERING AF DIGITALT VEJNET Scenarie : Standardisering og governance Scenarie med datastandardisering uden it-løsning er estimeret til i alt 6.0 mio. kr. Et alternativ med it- løsning og incl. drift i 2 år er estimeret til i alt 0.0 mio. kr. Scenariet har fokus på at skabe de nødvendige standarder og rammer, for at kunne arbejde frem mod etablering af en sammenhængende digital infrastruktur på tværs af aktører. I dag findes der offentlige og private digitale vejnet i flere udgaver. Det skaber en usammenhængende anvendelse og et utilsigtet ressourceforbrug omkring etablering og drift af disse vejnet særligt i det offentlige. Digitalt Vejnet vil i scenarie blive en samarbejdskonstruktion, hvor det er elementer som standarder der er i fokus. Samarbejdskonstruktionen skal understøtte at standarder faktisk bliver fulgt af både offentlige og private aktører. I dette scenarie vil vejbestyrelserne kunne få en reduktion i fremtidige omkostninger til ITSsystemer og datavedligehold på grund af billigere udvikling, større konkurrence mellem leverandører og bedre samspil mellem it-løsninger. Leverandører af it-løsninger, fx vejforvaltningssystemer, vil have et bedre grundlag for udvikling af it-løsninger til vejsektoren, samt større marked for de enkelte produkter. En fælles standard vil samtidig give private aktører større sikkerhed for deres langsigtede investeringer i eksempelvis slutbrugerløsninger eller ITS-udstyr. Det skyldes, at grundlaget for vejnettet ligger fast uden hyppige ændringer, som ellers vil gøre deres løsninger utidssvarende. For forbrugeren vil det potentielt betyde, at det er brugervenlighed og funktionalitet, produkterne konkurrer på og ikke hvilket Digitalt Vejnet, der ligger i løsningerne. Dette vil dog i højere grad komme til udtryk i scenarie 2 og 3. Scenariet vil kræve et samarbejde mellem vejbestyrelserne om at etablere både de indholdsmæssige elementer, men også den organisering, der er nødvendig for, at effekten af standarderne bliver realiseret. Dette passer godt i forhold til den øgede fokus på et bredt samarbejde i vejsektoren om bedre fremkommelighed på vejene og bedre udnyttelse af den samlede infrastruktur. Risikoanalysen for dette scenarie peger på, at der er opbakningen til at implementere standarder. Både fordi en manglende implementering vil betyder manglende effekt, men også fordi der skal skabes incitamenter, som underbygger implementeringen i både den offentlige og private sektor. Som nævnt kan det private have fordele i, at det offentlige skaber en ramme for udviklingen af løsninger. Det offentlige skal involveres for at sikre, at eksisterende data og systemer, eksempelvis i vejbestyrelserne og FOTdanmark, følger standarder i Digitalt Vejnet. En mulighed for at skabe denne involvering er at etablere et fællesoffentligt samarbejde, hvor det er fælles beslutninger, der skal bære en forpligtigelse til at følge standarder. Scenarie 2: Digitalt Vejnet som grunddata med udvalgte fælles data Scenarie 2a med data for det rutenummererede vejnet er estimeret til 98.2 mio. kr. for etablering med drift på 24.4 mio. kr. pr. år efter gennemført etablering. Direkte indtægter for scenarie a er: 0.5 0.8 mio. kr. pr. år. Besparelser pr. år: 0.2 0.8 mio. kr. pr. år Scenarie 2b med hele det offentlige vejnet er estimeret til 9.2 mio. kr. for etablering og 28.2 mio. kr. for efterfølgende drift pr. år efter etableringen. Direkte indtægter er: 0.6 mio. kr. pr. år. Besparelser er:0 25 mio. kr.pr. år.
7 af 2 Scenarie 2 omfatter udvikling af et Digitalt Vejnet med begrænset omfang. Scenariet inkluderer de samme standardiseringsaktiviteter, som er beskrevet under scenarie. På indholdssiden suppleres med udvikling af en fælles it-løsning og udvalgte historiske data om uheld og trafiktal, samt ruter. Der opereres med to trin i scenarie 2 et 2a, hvor der etableres data for det rutenummererede vejnet 2, og et 2b, der dækker hele det offentlige vejnet. Dermed kan der etableres et fælles Digitalt Vejnet, frem for flere konkurrerende. Dermed er scenarie 2 med til at løfte de strategiske målsætninger for et landsdækkende Digitalt Vejnet omkring deling og genbrug af data om veje og trafik, som er centrale for både ITSstrategien og den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Scenarie 2 vil bl.a. give vejbestyrelserne bedre og nemmere adgang til data, fx til støjkortlægning og trafikplanlægning. Desuden forventes en reduktion af tidsforbruget til registrering af uheld til uheldsstatistikken. Derudover kan det være grundlag for en bedre ruteplanlægning for eksempelvis tung transport. Den kan blive dirigeret til veje, der beregnet for tung transport og dermed giver det mindre slid på veje, der ikke kan tåle det. Det er desuden tanken, at private aktører, med afsæt i standarder og data i Digitalt Vejnet, kan udvikle egne forretningsmodeller omkring egne data og slutbrugerløsninger. Det kunne eksempelvis være data for hastighedsgrænser eller dynamisk trafikinformation. På den måde er der mulighed for at trække på innovationskraften i det private, hvilket anses for væsentligt (den teknologiske udvikling taget i betragtning). Trafikanterne vil have bedre adgang til ajourførte data om vejnettet, og kan have gavn af, at der skabes nye innovative udbud af it-løsninger, som kan lette eksempelvis ruteplanlægning og navigation. Dette gælder særlig transporterhvervet. En række af de data, som skal indgå i scenarie 2, ligger i dag hos vejbestyrelserne og FOTdanmark. Det bliver derfor centralt, at forretningsmodellen omkring scenarie 2 kan skabe de rette incitamenter til at sikre ajourførte og nøjagtige data fra disse aktører. Omvendt er der en række fordele for disse aktører ved at medvirke til at realisere målsætningerne for et Digitalt Vejnet, eksempelvis lettere adgang til grunddata og data om ruter og trafiktal. Der bør derfor etableres en fællesoffentlig organisering, hvor disse aktører indgår i såvel finansiering som beslutninger om Digitalt Vejnet. Dermed tages der højde for parternes behov og samtidig forpligtiger samarbejdet. Det kan overvejes at lave en blanding mellem den klassiske fordeling af udgifter til de fælles løsninger, og supplere med samarbejdsaftaler mellem myndigheder. Udgangspunktet kunne være, at hver myndighed løser de opgaver, som ligger lige for, og at der er en udveksling af ydelser baseret på myndighedssamarbejde uden gensidig betaling. Ruter på vejnettet er Rutenummererede veje, Tungvognsnettet, Farligt gods, Modulvogntog, Frihøjder og Margueriterute. Er eksklusiv omfangsrige transporter. 2 Det rutenummererede vejnet er et overordnet vejnet med ca. 0.000 km af de ca. 74.000 km offentlige veje. Det kunne omfatte tre typer: Europavejsruter, primærruter og sekundærruter. Mere end 50 % af trafikarbejdet skønnes at blive afviklet på dette vejnet.
8 af 2 Det bliver væsentligt at skabe en afklaring af de kommercielle vilkår for anvendelse af data og tjenester fra Digitalt Vejnet. Dette gælder både i forhold til rettigheder til at inddrage og videregive data i Digitalt Vejnet, og prismodeller for eksempelvis private aktørers anvendelse af data i kommercielle løsninger. Her er der brug for klare aftalemodeller, der skaber transparens for de involverede parter og som overholder gældende lovgivning om adgang til offentlige data. Risikoanalysen peger på, at evnen til at skabe et bæredygtigt samarbejde mellem vejbestyrelserne, FOTdanmark og Digitalt Vejnet i forhold til kommercielle vilkår, datavedligeholdelse og distribution, vil være væsentlig. Derudover er der elementer som professionel håndtering af it-udvikling og -drift i et multipartsprojekt, løbende kommunikation med eksterne interessenter. Der er endvidere risiko for, at markedsudviklingen går stærkere end Digitalt Vejnet kan følge med til. Scenarie 3: Digitalt Vejnet med fælles forretningsdata Scenarie 3 med alle veje og stier i Danmark er estimatet til 77. mio. kr. for etablering og 36.4 mio. kr. for efterfølgende drift pr. år efter gennemført etablering. Direkte indtægter: 2 3 mio. kr. pr. år. Besparelser: 25 30 mio. kr. pr. år. Scenarie 3 har samme fokus som 2, men er suppleret med, at der fra begyndelsen vil være et bredere datagrundlag. Det betyder, at Digitalt Vejnet udover det offentlige vejnet, også vil omfatte det private vejnet og stier og relevante attributdata som fx dynamiske trafikinformationer og hastighedsgrænser. Digitalt Vejnet vil dermed have en større anvendelsesgrad, idet det bliver relevant for flere brugere. Dermed er scenariet udtryk for en større ambition end i scenarie 2, og vil kunne generere flere effekter. Eksempelvis vil det blive nemmere at overholde hastighedsgrænserne til gavn for trafiksikkerheden og brændstofforbruget vil kunne mindskes. I scenarie 3 stilles der større krav til at følge markedsudviklingen, idet det netop er omkring attributdata, at der må forventes at være den største udvikling i de kommende år. På den måde er der flere risici ved at inddrage flere attributdata set i forhold til scenarie 2, der lægger op til at samarbejde med den private sektor og udnytte innovationskraften i et åbent marked. Scenarier - sammenfatning I oversigten på næste side, er de tre scenarier sammenlignet med hensyn til potentielle effekter for interessenter, omkostning til etablering og besparelser. Oversigten viser, at den samlede omkostning til etablering af data og it-løsning til et landsdækkende Digitalt Vejnet i scenarie 2 og 3 vil være mellem 98 og 77 mio. kr. og en løbende årlig drift på mellem 24 og 36 mio. kr. Dette er et sammenligneligt niveau i forhold til erfaringerne i Norge og Sverige. Scenarie kan etableres for mellem 6 og 0 mio. kr Det har som nævnt ikke været muligt at identificere en enkelt kilde, privat eller offentlig, der kan finansiere etablering og drift af et landsdækkende Digitalt Vejnet. Indførelsen af Digitalt Vejnet vil derfor i givet fald skulle begrundes ved summen af en hel række bidrag og hertil de ikke uvæsentlige samfundsmæssige gevinster fx mht. reduktion i antallet af tilskadekomne i trafikken mv.
Salg af data pr. år. Økonomiske besparelser pr. år Omkostninger Effekter for interessenter Omfang Indhold i løsning SIDE 9 af 2 Scenarie Scenarie 2a og 2b Scenarie 3 Udarbejdelse og vedtagelse af standarder for data til et referencesystem for vej- og stinettet, og for udveksling af data om vej- og stinettet. Etablering af en fælles it-løsning, som etablerer det grundlæggende digitale vejnet, og rummer udvalgte attributdata om trafik og uheld, samt det rutenummererede vejnet, tungvogns vejnettet, vejnet til farligt gods og modulvogntog, frihøjder under broer og Margueriteruten. Hertil kan forskellige offentlige eller private operatører knytte andre data eller applikationer. Som for scenarie 2b, men med et større udvalg af attributdata, herunder alle skiltede hastigheder og information om dynamiske hastighedsgrænser, advarsler om tabt gods mv. hvor sådanne oplysninger foreligger. Udbygges over tid med flere attributter. Standarder for alle veje og stier. 2a: Det rutenummererede vejnet med ca.0.000 km 2b: Det offentlige vejnet på ca. 74.000 km Det offentlige og private vejnet på ca. 4.000 km, samt stier. Vejbestyrelserne: Reduktion i fremtidige omkostninger til ITSsystemer og datavedligehold pga. af billigere udvikling, større konkurrence og bedre samspil mellem løsninger. Systemleverandører: Bedre grundlag for eksterne leverandørers udvikling af it-systemer til brug i vejsektoren. Større marked for de enkelte producenter, men også mindre binding af kunder til samme leverandør. Trafikanter, transporterhvervet og samfundet i øvrigt: Ingen direkte effekter. Indirekte gavn af evt. udvikling af navigation og ITS-systemer. Som Scenarie plus: Vejbestyrelserne: Reduktion i arbejdet med at vedligeholde data om vejnettet. Fælles referencesystem som støtte til bl.a. arbejdet med bedre fremkommelighed på vejene og bedre udnyttelse af den samlede infrastruktur. Bedre planlægning og forvaltning pga. nemmere adgang til bedre datagrundlag, fx ved støjkortlægning og trafikmodeller. Reduktion i arbejdet med at stedfæste og indberette uheld til uheldsstatistikken. Mulig reduktion i slid fra tunge køretøjer på uegnede veje som følge af bedre adgang for chauffører til ruteinformation. Systemleverandører: Digitalt Vejnet kan være afsæt for helt nye applikationer til vejsektoren eller andre markeder. Trafikanter: Bedre adgang til ajourførte data om vejnettet. Indirekte gavn via evt. udvikling af nye navigations og ITS-systemer. Transporterhvervet: Reduceret arbejde med ruteplanlægning for specialtransporter og mere effektivt rutevalg. Samfundet i øvrigt: Mindre emission pga. mere effektiv ruteplanlægning. Bedre planlægning af vejnettet pga. bedre adgang til trafiktal og bedre uheldskortlægning. Som Scenarie 2b plus: Vejbestyrelserne: Endnu større fordel ifm. bedre planlægning og forvaltning pga. nemmere adgang til bedre datagrundlag. Trafikanter: Hjælpes til i højere grad at overholde hastighedsgrænser, og dermed færre uheld og mindre brændstofforbrug. Samfundet i øvrigt: Mindre emission pga. lavere hastigheder. Reduktion på 4 mio. tons CO2 pr. år. Færre uheld og mindre uheldsomkostninger. Estimeret besparelse på 80 mio. kr. pr. år. Større tryghed ved udsatte veje (fx skoleveje). Bedre planlægning af vejnettet pga. bedre adgang til trafiktal. Her udover sparer den enkelte billist brændstof. Scenarie Scenarie 2a Scenarie 2b Scenarie 3 Etablering over 2 år: 2,7 mio. kr. Drift pr. år i 3 år: 2,6 mio. kr. Ingen. Etablering over 2 år: 98,2 mio. kr. Drift pr. år efter etablering: 24,4 mio. kr. Rapportering af uheld: 0,2-0,8 mio. kr. Etablering over 4 år: 9,2 mio. kr. Drift pr. år efter etablering: 28,2 mio. kr. Rapportering af uheld: 0,3- mio. kr. Indkøb af kort: 0-25 mio. kr. Etablering over 6 år: 77, mio. kr. Drift pr. år efter etablering: 36,4 mio. kr. Som Scenarie 2b: Rapportering af uheld: 0,3- mio. kr. Indkøb af kort: 25-50 mio. kr. 0 kr. 0,5-0,8 mio. kr. 0,6- mio. kr. 2-3 mio. kr.
0 af 2.3 HØRINGSSVAR Der er generelt positive tilbagemeldinger på ideen om at etablere et landsdækkende Digitalt Vejnet baseret på det foreliggende koncept med genbrug og sammenkobling af eksisterende systemer, hvor data allerede i et vist omfang er til stede i dag og ajourføres. Flere peger på god overensstemmelse med den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Stort set alle peger på betydningen af at få sat gang i udarbejdelsen af egentlige standarder på området. Sammenkoblingen af stationerede vejdata i vejadministrationssystemerne og de koordinatbaserede data i alle øvrige geodatasystemer foreslås indbygget i landsdækkende løsninger hurtigst muligt. Der peges på, at nytten stiger i takt med omfanget af vejnet og mængden af attributdata, men det gør omkostningerne også. Derfor taler flere om en trinvis udbygning, som kunne tage udgangspunkt i scenarie 2a, men hvor et flertal peger på scenarie 2b. Scenarie 3 med stier og private veje er naturligt nok især af interesse for den kollektive trafik og cykeltrafik. KL udtrykker sympati for ideen med at skabe et Digitalt Vejnet som grundlag for optimering af de mange funktioner, som der er fokuseret på i projektet. KL bakker op om ideen og ønsker yderligere beskrivelse af kommunernes rolle. Mht. finansieringen peger KL og nogle af kommunerne på behovet for en sektoropdelt analyse af det offentliges omkostninger og gevinster. I et par af høringssvarene foreslås, at et digitalt vejnet ikke baserer sig på at genanvende og integrere eksisterende systemer og at vejmyndighederne og FOT forpligtes til at stille data gratis til rådighed for alle interesserede i standardiseret kvalitet. Flere peger på Digitalt Vejnet som grundlag for anvendelser, der kan leveres af private leverandører. Der peges på, at Vejdirektoratet som sektormyndighed bør påtage sig det ledende ansvar og mange giver tilsagn om at ville deltage i et videre forløb. Udkast til beslutningsgrundlag vedr. Digitalt Vejnet har været i høring hos Referencegruppen for Digitalt Vejnet og ITS udviklingsforum, samt i gruppen af kommuner, der har deltaget i den praktiske del af forprojektet, samt enkelte andre. En mere uddybende sammenfatning af høringsrunden findes i bilag 4. Nedenfor er i tabelform vist en oversigt over de modtagne anbefalinger mht. scenarierne. Hvis der i høringssvaret er peget på flere scenarier, så er de angive i prioriteret rækkefølge med som førstevalg. Første tabel omfatter medlemmerne af Referencegruppen, ITS-udviklingsforum og enkelte andre. KL Høringspart Scenarie 2a 2b 3 Bemærkning KL peger ikke på et konkret scenarie, men giver udtryk for, at tiden er til fælles standardisering. KL anbefaler, at man som grundlag for en beslutning iværksætter en målrettet analyse af det offentliges omkostninger og gevinster, samt kommunernes andel heraf.
af 2 Høringspart FOTdanmark KMS Beredskabsstyrelsen Trafikstyrelsen Scenarie 2a 2b 3 Erhvervs- og Byggestyrelsen () Movia Rejseplanen A/S DI DTL Dansk Erhverv ITS Danmark FDM Forsikring & Pension Teknologisk Institut 2 2 () Bemærkning Størst potentiale i Scenarie 3 med private veje og stier (cykelruter mv.) Foreslår et modificeret scenarie, der ud over standardiseringsarbejdet som beskrevet i scenarie fra starten omfatter et referencesystem og en it systemunderstøttelse. Omfanget bør være alle offentlige og private veje, samt stier. Forslaget omfatter i første omgang ikke trafikdata, som anses værende meget omkostningstunge. Observatørstatus. Enig i samfundsmæssige fordele. Afhængig af de kommercielle kortleverandørers anvendelse af data. Bør omfatte hele vejnettet uanset vejens myndighed eller status. Nævner ikke konkret scenarie. Behov for information om adresser, holdepladser og stier. Behov for information om adresser, holdepladser og stier. Trinvis opbygning med start hvor trafikomfanget er størst. Behov for bedre information om kørselsforhold på kommunale veje. Fremmende for samfundets generelle mobilitet. Myndighederne skal være forpligtet til at stille data gratis til rådighed. Mener ikke at tidsplan og økonomi er tilfredsstillende. Ser dog ikke behov for at udbrede Digitalt Vejnet til stier og private områder. Interesse for data om de enkelte køretøjer. Peger ikke på konkret scenarie. Forventer, at en stor del af de fremtidige ITS services vil blive baseret på Digitalt Vejnet. NAVTEQ 2 Kan spare tids- og omkostnings-
2 af 2 Høringspart Aalborg universitet, Trafikforskningsgruppen Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet (tidligere DMU) Scenarie 2a 2b 3 Bemærkning krævende henvendelser til den enkelte kommune. Peger ikke på konkret scenarie. Uenig i konceptet med at genanvende og integrere eksisterende systemer. Myndighederne skal være forpligtet til at stille data gratis til rådighed. Stor interesse. Peger ikke på konkret scenarie. Nytten øges med omfanget af vejnettet. Nedenstående omfatter de syv kommuner, der har deltaget i det praktiske demonstrationsprojekt. Rødovre kommune deltog kun med FOT-data, men ikke data fra deres vejforvaltningssystem. Høringspart Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Rødovre Scenarie 2a 2b 3 2 2 3 2 Bemærkning Et komplet vej- og stinet giver den maksimale nyttevirkning for samfundet. Får ikke selv nytte af Digitalt Vejnet. Behov som vejbestyrelse er tilgodeset med brugen af vejman.dk. På overordnet plan ses fordele ved at man i Danmark får ét fælles referencesystem for vejdata. Scenarie 2a, 2b og 3 fremstår som trin i et udviklingsforløb. Først i scenarie 3 kommer alle veje med og systemet kan bruges til kommunal vejadministration. Standardisering af data er strategisk vigtigt. Der er en fordel ved, at private stier og veje er med, men det er en myndighedsmæssig gråzone. Størst fordel, såfremt det er landsdækkende. Peger ikke på konkret scenarie. Svar udestår. Rødovre Kommune deltog kun med FOT-data.