Fagbeskrivelser Master i Medicinsk Billeddiagnostik Syddansk Universitet (Opdateret februar 2012) [1]
Indhold Overordnet beskrivelse af MMB-uddannelsen...3 Introduktionsweekend.5 Introduktion til videnskabsteori og metode.6 Perceptuel medicinsk billedforståelse...8 Anvendt statistik i medicinsk billeddiagnostik...11 Teknologisk medicinsk billedforståelse...15 Modaliteters muligheder og begrænsninger ved udvalgte lidelser...18 Sundhedsjura...21 Masterprojekt.24 Funktionel billeddiagnostik, valgfag...28 Strålebiologi og strålebeskyttelse, valgfag...31 [2]
Overordnet beskrivelse af MMB-uddannelsen: Uddannelsen formål Uddannelsen har til formål at bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, så de bliver i stand til på videnskabeligt grundlag at udvikle medicinsk billeddiagnostik og billedvejledt behandling samt varetage udvidede funktioner indenfor eget fordybelsesområder. Uddannelsen skal medvirke til at fremme dokumentation og forskning indenfor feltet. Desuden kan uddannelsen medvirke til mulig kompetenceglidning indenfor specialeområderne. Herudover er formålet, at de studerende via uddannelsen bliver i stand til at håndtere metoder til at evaluere og dokumentere billeddiagnostiske modaliteters sensitivitet og specificitet og dermed medvirke i forskningsbaseret, faglig og organisatorisk udvikling af området. Kompetencebeskrivelser Dimittender med en masteruddannelse i medicinsk billeddiagnostik vil besidde følgende slutkompetencer indenfor kategorierne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer: Dimittenden har viden om og forståelse for: National og international forskning indenfor medicinsk billeddiagnostik Modaliteters specificitet og sensitivitet i forhold til udvalgte lidelser Sundhedsjuraens betydning for handlinger inden for medicinsk billeddiagnostik Videnskabsteorier og -metoder af betydning for vurderingen af det videnskabelige grundlag for medicinsk billeddiagnostisk praksis. Dimittenden har færdigheder i: Formulere, analysere og vurdere praktiske problemstillinger systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag Formidle faglige problemstillinger til både specialister inden for området og til udenforstående Identificere og vurdere eget behov for forsat kompetenceudvikling og specialisering Samarbejde om formidling af videnskabelige problemstillinger og beslutte løsninger indenfor medicinsk billeddiagnostik Identificere og vurdere eget behov for forsat kompetenceudvikling og specialisering Demonstrere: - enten specialistviden i forlængelse af den forudgående grad - eller et bredere perspektiv på fagområdet i forhold til den forudgående grad - eller erhvervelse af ny faglig kompetence ved siden af den forudgående grad [3]
Dimittenden har kompetencer til at: Varetage udvidede funktioner med større ansvarsområder Varetage undervisning på et evidensbaseret grundlag Deltage aktivt i og/eller lede forsknings- og udviklingsarbejde Videreudvikle eksisterende udredningsforløb Planlægge, lede og udføre kvalitetsudvikling og projektarbejde Kvalificere dig til ansættelse i andre og bredere jobfunktioner Publicere videnskabeligt arbejde både i tidsskrifter og præsentere på kongresser [4]
Introduktionsweekend (Course introduction) Modultovholder: Klinisk lektor Malene Grubbe Hildebrandt Ansvarshavende institut: Klinisk Institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk introduktionsweekend som opstart på uddannelsen medio/ultimo august måned i optagelsesåret. Omfang og ECTS: To dage (fredag-lørdag), ingen selvstændig ECTS-værdi Fagnummer: Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Formålet med introduktionsweekenden er at præsentere MMB-studiet og de faglige hovedområder i studie,t samt skabe kontakt mellem de studerende. Introduktionsweekenden giver de studerende et overblik over MMB-studiet og dets enkeltdele samt introducerer årets studerende til hinanden, til studiet og til det at være masterstuderende herunder også praktiske problemstillinger såsom dannelse af læsegrupper, kørselsordning etc. Kompetencemål: Ingen eksplicitte Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Weekenden består af en blanding af forelæsninger, gruppearbejde med plenumdiskussioner, samt generel drøftelse af fagligt relevante problemstillinger. Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Ingen Kriterier for udtømmende målopfyldelse: Ikke relevant [5]
Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode Modultovholder: Adjunkt Anne-Marie Søndergaard Christensen, Institut for Filosofi, Religion og Pædagogik (IFPR) Ansvarshavende institut: IFPR, SDU Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk modul 1. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: 3162001 Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Formålet med metodesporet er, at de studerende opnår grundlæggende akademiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske kompetencer, så de kan vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv, formulere afgrænsede forskningsspørgsmål og designe studier til at søge svar på disse, tolke egne og andres resultater. Kompetencemål: De studerende på MMB, MFT og MR vil besidde følgende kompetencer indenfor kategorierne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer: Viden - De studerende har viden om: grundlæggende videnskabsteoretiske emner indenfor humanvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og naturvidenskaberne, så de kan forstå videnskabsteori som et fundament og ramme for videnskabeligt arbejde, herunder de videnskabsteoretiske forudsætninger for forskningsmetodologien. grundlæggende forståelse af kvalitativ og kvantitativ metode grundlæggende statistiske metoder, så som deskriptiv, prædiktiv og epidemiologisk statistik. Færdigheder- De studerende har færdigheder til: at læse og vurdere forskellige typer af videnskabelige artikler, herunder forholde sig kritisk til videnskabsteoretiske baggrundsantagelser, forskningsmetodernes relevans, forskningsresultater og mulige fejlkilder samt overveje studiernes konsekvens for deres egen [6]
praksis (implementering). at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor deres egen praksis og reformulere disse problemstillinger til et forskningsspørgsmål der kan analyseres videnskabeligt, samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller. at foretage en basal, kritisk vurdering af statistiske analysemetoder og deres anvendelse. Kompetencer- De studerende har kompetence til: at formulere afgrænsede og præcise forskningsspørgsmål, at diskutere forskningsmetoders anvendelighed i forhold til forskningens formål at designe et kvalitativt eller et kvantitativt forskningsstudie Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles over to weekender i første semester. Undervisningen består af forelæsninger med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 70 Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 80 Prøve I alt 180 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Prøveform 7: Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne. Bedømmelse er intern i form af bestået/ikke bestået. Ved ikke bestået prøve i første forsøg sker omprøven næste gang modulet afholdes. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren Bestået ; den tilstrækkelige præstation (svarende til karakteren 02), skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne søge og vurdere videnskabelig litteratur og herunder også kritisk forholde sig til datagenererings- og analysemetoder samt kunne formulere relevante forskningsspørgsmål med udgangspunkt i hhv. kvalitative og kvantitative analysemetoder. [7]
Perceptuel medicinsk billedforståelse (Medical Imaging Perception) Modultovholder: Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk modul 1. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: 3162101 Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til perceptuelle faktorers indflydelse i relation til medicinsk billeddiagnostik og optimering. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte perceptuelle aspekter. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om perceptionens betydning for billedbilleddiagnostik samt optimering heraf som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. Kompetencemål: Den studerende opnår viden om og forståelse for: fysiologiske og psykologiske aspekter ved menneskets evne til billedopfattelse perceptuelle og kognitive faktorers indflydelse på statiske såvel som dynamiske diagnostiske processer herunder billedmanipulationens betydning for perception og perceptionens betydning for valg af billedoptimering subjektive analysemetoder anvendt til vurdering af billedperception [8]
diagnostiske monitorer samt dicom standarder Den studerende har færdigheder til at: analysere og vurdere perceptionens betydning for medicinsk billedanalyse og forståelse herunder billedmanipulationens betydning for perception samt perceptionens betydning for valg af billedoptimering analysere og vurdere betydningen af fysiologiske og psykologiske aspekter ved menneskets evne til billedopfattelse identificere perceptuelle og kognitive faktorers indflydelse i den diagnostiske proces, som omfatter såvel dynamiske som statiske billeder Den studerende har kompetencer til at: diskutere og forholde sig kritisk til perceptionens betydning for medicinsk billedanalyse udføre undersøgelse af perceptuelle informationsindhold indenfor konkrete former for medicinsk billeddiagnostik vurdere og diskutere statistiske analysemetoder i relation til billedperception Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på engelsk, norsk og svensk. Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 60 Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 50 Prøve I alt 140 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: [9]
Modulet udprøves ved prøveform 2) Skriftlig prøve med intern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i november/december måned. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres omprøve, hvor den studerende bearbejder opgaven på ny. Der tilbydes i den forbindelse én times vejledning. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne redegøre for en relevant klinisk og/eller forskningsmæssig problemstilling, hvor den perceptuelle del af billedanalysen vil kunne spille en betydende rolle for diagnosesikkerheden, arbejdsgang eller andre for patientforløbet relevante processer. Problemstillingens kernepunkter skal demonstreres ud fra relevant litteratur med angivelse af udvælgelseskriterier herfor. Der skal konkluderes/perspektiveres til den kliniske virkelighed. [10]
Anvendt statistik i medicinsk billeddiagnostik (Statistics in Medical Imaging) Modultovholder: Biostatistiker Oke Gerke, ph.d., Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital. Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk på 1. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: 3162201 Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Modulet er med fokus på typiske statiske analysemetoder anvendt indenfor medicinsk billeddiagnostik generelt. Formålet med faget er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til anvendt statistik i relation til empiriske undersøgelser indenfor medicinsk billeddiagnostik. Den studerende indføres i grundbegreber som sensitivitet, specificitet, prædiktive værdier og andre billeddiagnostikspecifikke analysemetoder som f.eks. reliabilitetsanalyse. [11]
Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om statistiske metoder i forbindelse med vurdering af videnskabelige artikler og udførelse af empiriske studier som udgangspunkt for videreudvikling i klinisk praksis. Kompetencemål: Den studerende har viden om og forståelse for: Centrale datatyper og deres konsekvens på både af deres anvendelse ved både deskriptive og konkluderende statistiske metoder Deskriptiv fremstilling af data (med både tal og graf) Basal sandsynlighedsregning Fordelingsbegrebet 95 % konfidensintervallet som præciseringsværktøj for en estimeret parameter Hypotesetestning til at bekræfte eller afkræfte forskningshypoteser Styrkeberegning for at begrunde patientantallet i et studie Association og korrelation mellem flere variable Lineære og logistiske regressionsmodeller Overlevelsesanalyse Reliabilitetsanalyse: overensstemmelsesgraden mellem o flere observatører (inter-observatør varians) o flere vurderinger for den samme observatør (intra-observatør varians) o flere målingsmetoder Sensitivitet, specificitet, prædiktive værdier som evalueringsværktøj for en diagnostisk test, når denne har 2 mulige resultater (fx positiv versus negativ). ROC analyse som karakteriseringsværktøj for en tests evne til at skelne syge og raske patienter, når den diagnostiske test har flere end 2 mulige resultater (fx sikkert positiv, positiv, uklar, negativ, sikkert negativ) Den studerende har færdigheder til at kunne : [12]
udregne deskriptive statistikker og fremstille grafer, som kan beskrive en stikprøve tilstrækkeligt forklare et konfidensintervals principiel opbygning og rolle forklare tankegangen bag hypotesetestning og dens generelle begrænsninger og muligheder relatere de nævnte statistiske metoder i metodeafsnittet til resultaterne i en videnskabelig artikel Den studerende har kompetencer til at kunne: fortolke udvalgte standard og specifikke analysemetoder i relation til en konkret billeddiagnostik og begrunde hvorfor de valgte metoder blev valgt forholde sig kritisk til konkrete forskningsresultater og mulige fejl- og bias-kilder differentiere mellem primære og sekundære endepunkter i eget projekt skitsere analysestrategien og mål i eget projekt sætte sig ind i en statistisk programpakke som STATA og således være i stand til at analysere egne data Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på engelsk, norsk og svensk. [13]
Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 65 Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 45 Prøve I alt 140 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved prøveform 2) Skriftlig prøve med ekstern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i november/december måned. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres en mundtlig omprøve, hvis varighed er 25 minutter. Prøven bedømmes ved 7-trins skalaen. Der tilbydes i den forbindelse én times vejledning. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne forstå hvad begrebet centrale datatyper dækker over og forstå konsekvensen af deres anvendelse ved både deskriptive og konkluderende statistiske metoder samt fortolke udvalgte standard og billeddiagnostik-specifikke analysemetoder. Desuden skal den studerende kunne kende et konfidensintervals centrale rolle i estimering af ukendte parametre og hypotesetestningens generelle begrænsninger og muligheder. [14]
Teknologisk medicinsk billedforståelse (Technical Image Analysis) Modultovholder: Læge Søren Hess, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk modul 2. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: 3162301 Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Modulet er overvejende med fokus på de tekniske aspekter ved medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til aktuelle og mulige fremtidige metoder, anvendt i forbindelse med den tekniske del af medicinsk billedforståelse. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte tekniske aspekter af medicinsk billeddiagnostisk. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin tekniske viden indenfor medicinsk billeddiagnostik som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. [15]
Kompetencemål: Den studerende har viden om og forståelse for: centrale begreber og terminologi i relation til teknologisk medicinsk billeddiagnostik vævsstrukturernes betydning for billedformation indenfor mindst én selvvalgt modalitet f.eks. CR, DR, CT, MR, UL eller nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET Den studerende har færdigheder til at: analysere, vurdere og diskutere vævsstrukturernes betydning for billeddannelsen indenfor mindst én selvvalgt modalitet f.eks. CR, DR, CT, MR, UL eller nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET sammenligne og analysere teknisk informationsindhold i forskellige former for medicinsk billeddiagnostik herunder: o den fysiske billedproces o betydning af signal/støj forhold o betydning af billedmanipulation Analysere og vurdere statistiske analysemetoder i forhold tekniske parametre Den studerende har kompetencer til: kritisk at bedømme og sammenligne konkrete tekniske elementer i relation til billeddiagnostiske procedurer vurdere og diskutere kvalitetssikringsmetoder ved medicinsk billeddiagnostik herunder at evaluerer konkrete tekniske processer og resultater i relation til medicinske billeddiagnostiske undersøgelsesprocedurer vurdere og diskutere metoder til studier af medicinsk billeddannende teknologi herunder statistiske analysemetoder i forhold tekniske parametre Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på engelsk, norsk og svensk. Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 60 [16]
Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 50 Prøve I alt 140 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved prøveform 2) Skriftlig prøve med intern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i november/december måned. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres omprøve, hvor den studerende bearbejder opgaven på ny. Der tilbydes i den forbindelse én times vejledning. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne redegøre for en relevant klinisk og/eller forskningsmæssig problemstilling, hvor teknologisk medicinsk billedforståelse kan spille en betydende rolle i forhold til billedkvaliteten, og/eller strålebelastning til patienten ved en CR, DR, CT, MR, UL eller nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET. Problemstillingens kernepunkter herunder analyse af teknisk informationsindhold i den valgte modalitets billeddata skal demonstreres ud fra relevant litteratur med angivelse af udvælgelseskriterier herfor. Der skal konkluderes/perspektiveres til den kliniske virkelighed. [17]
Modaliteters muligheder og begrænsninger ved udvalgte lidelser (Sensitivity and specificity of Modalities) Modultovholder: Læge Malene Grubbe Hildebrandt, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital (Studieleder) Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk modul 2. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: 3162401 Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Modulet er overvejende med fokus på diagnosesikkerhed indenfor udvalgte patologiske lidelser. Målet er, at de studerende forholder sig kritisk til patientgrundlagets betydning for valg af modalitet indenfor medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til, hvordan valg af modalitet har betydning for diagnosticeringen af udvalgte lidelser. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte lidelser i relation til modalitetsvalg. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om modaliteters muligheder og begrænsninger i forbindelse med billeddiagnostik som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. Kompetencemål: Den studerende har viden om og forståelse for: Betydningen af modaliteters sensitivitet og specificitet i forhold til udvalgte patologiske lidelser Metoder til studier af modaliteters sensitivitet og specificitet ved udvalgte patologiske lidelser [18]
Betydningen af befolkningsgrundlaget (sygdomsprævalensen) for de prædiktive værdier Overvejelser af mulige sygdomsgrupper og mulige modaliteter, der danner grundlag for evt. screening Betydningen af at anvende en sufficient gold standard i studier af modaliteters sensitivitet og specificitet Den studerende har færdigheder til at: Analysere og vurdere relevante modaliteters sensitivitet og specificitet i forhold til udvalgte patologiske lidelser Analysere og vurdere positive og negative prædiktive værdier i en klinisk problemstilling Den studerende har kompetencer til: Analysere, vurdere og diskutere analysemetoders relevans i forhold til studier af modaliteters sensitivitet og specificitet ved udvalgte patologiske lidelser Analysere, vurdere og diskutere statistiske analysemetoders relevans i forhold til at bedømme modaliteters sensitivitet, specificitet og prædikative værdier ved udvalgte patologiske lidelser Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på dansk. Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 60 Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 50 Prøve I alt 140 [19]
Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved prøveform 2) Skriftlig prøve med ekstern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i marts/april måned. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres omprøve, hvor den studerende bearbejder opgaven på ny. Der tilbydes i den forbindelse én times vejledning. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne argumentere for modaliteters sensitivitet og specificitet i forhold til udvalgte patologiske lidelser, samt for betydningen af modaliteternes prædiktive værdier i grupper med forskellig sygdomsprævalens. [20]
Sundhedsjura (Health Justice) Modultovholder: Lektor Kent Kristensen Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk modul 2. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: 3162501 Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Modulet er overvejende med fokus på diagnosesikkerhed indenfor udvalgte patologiske lidelser. Målet er, at de studerende forholder sig kritisk til patientgrundlagets betydning for valg af modalitet indenfor medicinsk billeddiagnostik. Modulet er med fokus på sundhedsloven, bekendtgørelser, patientklagesystemet, autorisationer, MTV, etisk råd og datatilsynet i relation til medicinsk billeddiagnostik. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til fortolkning og anvendelse af sundhedsloven og bekendtgørelser i forbindelse medicinsk billeddiagnostik. Den studerende skal desuden have kendskab til patienters og egne juridiske forhold i relation til hertil. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor juridiske aspekter som udgangspunkt for udvikling af medicinsk billeddiagnostik. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om MTV, etisk råd og datatilsyn, således at disse kan inddrages ved udvikling i klinisk praksis. Kompetencemål: Den studerende har viden om og forståelse for: [21]
grundlæggende offentlige retslige begreber forskellige former for retskilder med relevans for ansvarsområdet indenfor medicinsk billeddiagnostik forretningsgangen i en patientklage i relation til medicinsk billeddiagnostik reglerne om tjenesteydelsernes frie bevægelig og deres konsekvenser for sundhedsvæsenets funktion i relation til medicinsk billeddiagnostik forholdet mellem national lovgivning og anden international ret etisk råds virkefelt Den studerende har færdigheder til at: Analysere og anvende reglerne om patienters retsstilling i relation til medicinsk billeddiagnostik og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger Analysere og anvende reglerne om sundhedspersoners professionsansvar i relation til opgaveløsning indenfor medicinsk billeddiagnostik og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger Den studerende har kompetencer til at: Diskutere etiske problemstillinger i relation til medicinsk billeddiagnostik Forholde sig kritisk til MTV modeller i forhold til styrke og relevans indenfor udvalgte områder af medicinsk billeddiagnostik Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på engelsk, norsk og svensk. Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 60 Øvelser & gruppearbejde 0 [22]
Prøveforberedelse 50 Prøve I alt 140 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved prøveform 1) mundtlig prøve med ekstern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i maj/juni måned. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres fornyet mundtlig prøve. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne redegøre for grundlæggende offentlige retslige begreber og forskellige former for retskilder med relevans for ansvarsområdet indenfor medicinsk billeddiagnostik. Desuden skal den studerende kunne redegøre for forretningsgangen i en patientklage i relation til medicinsk billeddiagnostik. [23]
Modultovholder: Klinisk lektor Malene Grubbe Hildebrandt Dato for udarbejdelse af dette dokument: 22. November 2011 Masterprojekt (Master Thesis) Ansvarshavende institut: Klinisk Institut Modultype og undervisningstidspunkt: Obligatorisk masterprojekt, der almindeligvis skrives på 4. semester, evt. med opstart på 3.semester Omfang og ECTS: Workshops og fortløbende vejledning, 12 ECTS Fagnummer: 3163901 Forudsætninger: Studieleder skal godkende en projektbeskrivelse/synopsis forud for påbegyndelse af masterprojekt. Alle prøver ved Masteruddannelsen i Medicinsk Billeddiagnostik skal være beståede for at kunne aflevere masterprojekt mhp. aflæggelse af prøve. Formål og sigte: Formålet med Masterprojektet er at give den studerende anledning til at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en problemstilling, at gennemføre en empirisk og/eller teoretisk undersøgelse samt kritisk analyse på baggrund heraf. Masterprojektet skal demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem studieforløbet. Masterprojektet kan knyttes an til egen professionelle faglige udøvelse, hvor metoder / modaliteter herfra kan danne grundlag for projektet. Masterprojektet skal i alle situationer demonstrere en tydelig relevans for MMBuddannelsens centrale fagområder og -metoder som en helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret proces og have kobling til mål og indhold i de obligatoriske moduler. Kompetencemål: Modulet giver den studerende følgende kompetencer: [24]
De studerende har færdigheder til at: Identificere og beskrive en relevant problemstilling inden for emnet medicinsk billeddiagnostik Kritisk vurdere valget og relevansen af de diagnostiske forskningsmetoder, der knytter sig til den valgte problemstilling Kritisk vurdere og diskutere egne resultater i forhold til de valgte teorier, metoder samt den anvendte litteratur De studerende har kompetencer til at: Redegøre for og anvende de under studieforløbet tillærte relevante metoder i forhold til en valgt problemstilling Gennemføre en empirisk eller teoretisk analyse af det valgte problem Beskrive og forklare de fundne resultater Diskutere og perspektivere de opnåede resultater i forhold til problemstillingen og i forhold til den eksisterende viden på området, og herunder give forslag til relevante tiltag Formidle den valgte problemstilling, aspekter omkring valg af metoder, resultater og konklusioner på en hensigtsmæssig måde og i en klar fremstilling Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Masterprojektet udgør en større selvstændig skriftlig opgave med løbende vejledning; op til 10 timers vejledning, men hvis to eller tre studerende skriver masterprojekt sammen, er der mulighed for op til 14 timers vejledning. Vejledningen kan påbegyndes på 3. semester. Der er i begrænset omfang og kun efter aftale med vejleder muligt at benytte et mindre antal vejledningstimer til ekspert-rådgivning indenfor et specifikt området af masterprojektets tema. Timerne til denne med-vejledning indgår i det samlede antal vejledningstimer. Vejleder skal som hovedregel være ansat ved Syddansk Universitet. Vejleder er eksaminator ved den mundtlige prøve. Vejledende fordeling af arbejdsbelastning: Aktivitet Arbejdstimer Vejledning 10 Skrivning af masterprojekt 299 Prøveforberedelse 20 Prøve 1 I alt 330 [25]
Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved et skriftligt masterprojekt kombineret med mundtlig prøve med ekstern bedømmelse ved 7-trins karakterskalaen i august måned. Form Masterprojektet kan afleveres enten som A) Videnskabelig artikel. Specialet indleveres sammen med en manuskriptvejledning for et af den studerende valgt videnskabeligt tidsskrift. Specialet skal således nøje følge denne manuskriptvejledning. Dog er det ikke et krav men kan anbefales at artiklen bliver på det sprog manuskriptvejledningen forlanger. eller B) Rapport, som følger nedenstående skriftlige retningslinjer. Det skriftlige masterprojekt (skrevet som rapport) må have et omfang på højest 120.000 anslag uden mellemrum (svarende til maksimalt 50 normalsider) eksklusiv forside, litteraturliste og med bilag på maksimalt 19.200 anslag uden mellemrum (svarende til maksimalt otte siders bilag). Masterprojektet skal kunne læses uafhængigt af bilagsmaterialet. For gruppeprojekter kan masterprojektet højest udgøre 96.000 anslag + 50.000 anslag per studerende, eksklusiv forside, litteraturliste og bilagsmateriale (dvs. højes 146.000 anslag uden mellemrum for to studerende og højest 196.000 anslag uden mellemrum for tre studerende.) Masterprojektet kan skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Masterprojektet skal, ud over den danske (svenske, norske) titel have en engelsk titel samt indeholde et resumé (abstract) på både dansk (svensk, norsk) og engelsk. Dette skal være på højst 2400 anslag, som rummer studerendes navn(e), opgavens titel, emne, teori, metode, datamateriale, resultater og konklusion. Den mundtlige prøve er individuel og har en varighed på ca. 50 min, eksklusiv bedømmelse. Der gives en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige præstation for hver individuel studerende. Ved Ikke bestået i første forsøg tilbydes omprøve efter revision af det skriftlige masterprojekt med mundtlig prøve med ekstern bedømmelse ved 7-trins karakterskalaen. Den mundtlige prøve afholdes indenfor to måneder efter genindlevering. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. [26]
Den studerende skal således kunne redegøre for det valgte emnes relevans for medicinsk billeddiagnostik, og efterfølgende identificere og beskrive problemstillingen. Den studerende skal kunne redegøre for og begrunde valg af teori, metode og empiri med baggrund i de teorier og metoder, der har indgået i studieforløbet. Samtidig skal den studerende kunne gennemføre teoretisk og/eller metodisk korrekte analyser og foretage en kritisk diskussion af egne resultater i forhold de valgte teorier, metoder samt den anvendte litteratur. Den studerende skal kunne diskutere og perspektivere egne resultater i forhold til den eksisterende viden. Endelig skal den studerende kunne redegøre for masterprojektets opbygning, opfylde formkrav som generelt stilles til akademiske opgaver og forsvare masterprojektet med en fyldestgørende og nuanceret diskussion. Den samlede præstation skal således demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem studieforløbet. [27]
Funktionel billeddiagnostik, valgfag (Functional Diagnostic Imaging) Modultovholder: Læge Søren Hess, Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Valgfrit modul 3. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Den funktionelle billeddiagnostik anvender viden om fysiologi og patofysiologi til diagnostik af sygdomme og i sundhedsvidenskabelig forskning i bred forstand. Hvor den konventionelle billeddiagnostik primært er baseret på anatomiske/morfologiske forandringer, er den funktionelle billeddiagnostik som baseret på funktionelle forhold og forandringer i legemet som følge af sygdomme og sygdomsprocesser. Modulet har fokus på udvalgte modaliteter, som anvendes til undersøgelse af fysiologiske funktioner samt modaliteter, hvor der anvendes billedfusion, hvor anatomiske/morfologiske modaliteter fusioneres med funktionelle metoder. Overordnet fokuseres på skintigrafi, SPECT/CT, PET/CT, MR og funktionel CT. I modulet vil der også være fokus på strålebeskyttelse af såvel patienter som personale i relation til udvalgte modaliteter. Formålet med faget er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til aktuelle og mulige fremtidige metoders anvendelse i den funktionelle billeddiagnostik. Der lægges vægt på komparativ vurdering af komplementære metoder, således at den studerende på et velfunderet grundlag kan vurdere de enkelte metoders styrker og svagheder. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte funktionelle billeddiagnostiske områder i forbindelse med udvalgte sygdomsområder og billedfusion. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om funktionel billeddiagnostik i forbindelse med udførelse af funktionel billeddiagnostik som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. [28]
Kompetencemål: Den studerende opnår viden om og forståelse for: Funktionel billeddiagnostiske metoders mulige anvendelse og deres betydning for diagnosesikkerheden ved udvalgte lidelser Den studerende opnår færdigheder til at: Analysere, vurdere og diskutere funktionelle billeddiagnostiske metoders styrker og svagheder i forhold til komplementære konventionelle diagnostiske modaliteter, herunder metodernes udbredelse/tilgængelighed, eventuel strålebelasting samt eventuelle økonomiske betragtninger Analysere, vurdere og diskutere funktionelle billeddiagnostiske metoders diagnostiske sikkerhed inklusiv sensitivitet, specificitet og prædiktive værdier samt forhold, der påvirker disse parametre, herunder mulige og hyppige fejlkilders forekomst og kliniske betydning Den studerende opnår kompetencer til at: Forholde sig kritisk til funktionelle modaliteters muligheder for klinisk relevant og/eller forskningsmæssig anvendelse, så han/hun kan foretage fagligt funderede og velbegrundede beslutning om anvendelsen i det daglige arbejde, herunder anbefalinger af supplerende eller komplementær anvendelse af funktionelle modaliteter sammen med konventionlle metoder og vice versa [29]
Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på dansk med enkelte lektioner på svensk eller engelsk. Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 60 Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 50 Prøve I alt 140 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved prøveform 2) Skriftlig prøve med ekstern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i oktober måned. Ved resultatet ikke bestået i første forsøg gennemføres omprøve, hvor den studerende bearbejder opgaven på ny. Der tilbydes i den forbindelse én times vejledning. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne redegøre for en relevant klinisk og/eller forskningsmæssig problemstilling, hvor funktionel billeddiagnostik har eller potentielt vil kunne få en betydende rolle som erstatning for eller supplement til etablerede, konventionelle metoder. Problemstillingens kernepunkter, herunder både tekniske og diagnostiske styrker og svagheder ved både den konventionelle og den funktionelle metode, skal demonstreres ud fra relevant litteratur med angivelse af udvælgelseskriterier herfor. Der skal konkluderes/perspektiveres til den kliniske virkelighed. [30]
Modultovholder: Fysiker, adjunkt Helge Thisgaard Ansvarshavende institut: Klinisk institut Modultype og undervisningstidspunkt: Valgfrit modul 3. semester Omfang og ECTS: 30 KT og 5 ECTS Fagnummer: Strålebiologi og strålebeskyttelse, valgfag (Radiobiology and Radiation Protection) Forudsætninger: Optagelse på MMB-uddannelsen eller tilsvarende uddannelse Formål og sigte: Modulet er overvejende med fokus på stråleskader og - beskyttelse i relation til medicinsk billeddiagnostik og behandling. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler evne til at forholde sig analytisk og kritisk til dosisbelastning ved anvendelse af udvalgte modaliteter i forbindelse billeddiagnostik. Den studerende har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte billeddiagnostiske områder og/eller relevante modaliteter i forhold til dosisbelastning. Den studerende skal selvstændigt kunne anvende sin viden om strålebiologi og strålebeskyttelse i forbindelse med udførelse af medicinsk billeddiagnostik som udgangspunkt for formidling af valgt fokusområde og videreudvikling i klinisk praksis. Kompetencemål: Den studerende opnår viden om og forståelse for: [31]
strålebiologiske termer og aspekter indenfor medicinsk billeddiagnostik ioniserende strålings vekselvirkning med biologisk væv reparation af stråleskader stokastiske og deterministiske effekter samt risici kvalitetssikring af stråledosis til patienter og sundhedsprofessionelle strålebeskyttelseslovgivning Den studerende opnår færdigheder til at: redegøre for forskellige strålings- og dosisbegreber beregne ækvivalent og effektiv dosis for eksponering af ioniserende stråling redegøre for biologiske effekter efter bestråling samt risici vurdere strålebelastningen fra forskellige billeddannende modaliteter anvende simuleringsprogrammer til forskellige modaliteter Den studerende opnår kompetencer til: analysere, vurdere og diskutere modaliteters sensitivitet og specificitet i forhold til strålebelastning ved udvalgte sygdomme Undervisningsform og fordeling af arbejdsbelastning: Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektionsgrupper a 3-4 konfrontationslektioner per weekend fordelt over hele semesteret. Undervisningen består af forelæsninger evt. med indlagte øvelser i form af gruppearbejde. Der undervises primært på engelsk, norsk og svensk. [32]
Vejledende fordeling af arbejdsbelastning i modulet Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 60 Øvelser & gruppearbejde 0 Prøveforberedelse 50 Prøve I alt 140 Prøveform, -betingelser og tidspunkt: Modulet udprøves ved prøveform 2) Skriftlig prøve med ekstern bedømmelse i form af en karakter efter 7 trinskalaen i november/december måned. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres omprøve, hvor den studerende bearbejder opgaven på ny. Der tilbydes i den forbindelse én times vejledning. Nærmere detaljer om prøves indhold og omfang samt formalia fremgår af læseplanen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 02, skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Det betyder, at den studerende selvstændigt skal kunne redegøre for strålebiologiske termer og aspekter indenfor medicinsk billeddiagnostik samt redegøre for kvalitetssikring af stråledosis til patienter og sundhedsprofessionelle herunder krav ifølge strålebeskyttelseslovgivning. [33]