Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013

1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil og statistiske sammenligninger. Økonomistaben, juli 2013 Gunnar Markvardsen Chefkonsulent Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Indholdsfortegnelse... 1 1. januar 2007... 2 31. december 2012... 2 Hvad består gælden af?... 3 Udviklingen i gælden... 4 Lånoptagelse og afdrag... 5 Afvikling af gælden... 5 Sale- og leaseback... 6 Gældsstrategi... 7

2 1. januar 2007 Kommunesammenlægningen er en realitet, og de seks tidligere kommuner Assens, Glamsbjerg, Hårby, Tommerup, Vissenbjerg og Årup bidrager hver med en andel til den nye Assens Kommunes langfristede gæld. Gælden er over 10.000 kr. pr. indbygger i de 6 gamle kommuner, og efter sammenlægningen er Assens Kommune den 11. mest forgældede kommune i Danmark med en gennemsnitlig gæld på 20.985 kr. pr. indbygger. 31. december 2012 Ved udgangen af 2012 var Assens Kommune placeret som nummer syv på Indenrigsministeriets liste over kommunernes gæld. Gælden pr. indbygger udgør ultimo 2012 kr. 28.431 efter denne opgørelse. Er gældsættelsen udtryk for en uansvarlig økonomisk politik, er opgørelsesmetoden misvisende eller er der tale om, at helt andre forhold gør sig gældende? Denne rapport vil forsøge at give et svar på ovenstående spørgsmål, og skabe klarhed over sammensætningen af Assens Kommunes gæld samt udviklingen i denne.

3 Hvad består gælden af? Når Økonomi- og Indenrigsministeriet opgør en kommunes gæld, består den af forskellige former for gæld. Nedenstående ses de forskellige former for gæld og hvad de består af. Skattefinansieret gæld Kvalitetsfond Energibesparende foranstaltninger Rådhus Haller(OPP) m.v. Restgæld 550,7 mio. Gæld i ældreboliger Gl. ordning - kommune og stat betaler et bidrag til renter og afddrag Restgæld 29,7 mio. Ny ordning - staten betaler rentebidrag - beboeren betaler resten Restgæld 233,2 mio. Restgæld 262,9 mio. Leasinggæld Driftsmidler restgæld 7,2 mio. Ejendomme restgæld 24,5 mio. Sale- og leaseback restgæld 277,3 mio. Restgæld 309 mio. Pr. indbygger Pr. indbygger Pr. indbygger Assens - 13.323 Hele landet - 9.905 Assens - 7.155 Hele Landet - 4.180 Assens - 7.477 Hele Landet - 508 Skattefinansieret gæld betales udelukkende over skatteudskrivningen Gæld i ældreboliger betales hovedsageligt af staten og beboerne. Der afholdes en årlig kommunal udgift via budgettet på kr. 0,4 mio. kr. Leasinggælden på driftsmidler og ejendomme betales af de respektive afdelinger. Sale- og leaseback gælden stammer fra salg af bygninger som herefter er leaset tilbage. Den årlige leasingudgift finansieres af renteindtægter fra de værdipapirer salgsprisen er investeret i. Der budgetteres med et overskud på 2 mio. kr. pr. år. Overskud herudover opspares og tilgår løbende kassebeholdningen. Det man skal være opmærksom på ved opgørelsen af gælden er, at da kun 4-5 kommuner der har sale- og leaseback gæld, opgøres denne ikke særskilt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, selv om den, i lighed med ældreboliggælden, ikke finansieres over skatteudskrivningen. Derfor vil disse 4-5 kommuners nøgletal for gæld altid være relativt højere end øvrige kommuners og dermed ikke umiddelbart sammenlignelige.

4 Ser man udelukkende på den skattefinansierede gæld, så er gælden pr. indbygger 13.323 kr. hvor landsgennemsnittet er 9.905 kr. Dette er den gæld, der i budgetmæssig sammenhæng er den vigtigste, idet renter og afdrag udelukkende kan finansieres via indtægterne fra skatter og tilskud og dermed har betydning for budgetbalancen. Den endelige statistik for den skattefinansierede gæld er ikke opgjort for 2012, men en gæld pr. indbygger på kr. 13.323 vil formentlig give en placering som ca. nr. 20. Til trods for den forholdsvis store gæld havde Assens Kommune den 5. bedste totalbalance(netto gæld/tilgodehavender) i regnskab 2011. Her er statistikken for 2012 endnu ikke tilgængelig. Udviklingen i gælden Nedenstående ses udviklingen i den skattefinansierede gæld. 15000 Langfristet gæld ekskl. ældreboliger og leasede aktiver ultimo 2007-2012 Assens Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 14000 13000 Kr. pr. indbygger 12000 11000 10000 9000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Assens Kommune 11018 10613 10159 13571 13938 13323 Smln.gruppen 11110 10193 10402 11350 11608 11785 Regionen 9732 10110 9840 10225 10470 10460 Hele landet 9335 9158 9223 9911 9689 9905 Kilde: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2013

5 Som det ses af grafen har Assens Kommune en stor vækst i gælden i 2010 og 2011. Dette skyldes at Assens Kommune, hovedsageligt via lånedispensationer, opnåede en låneramme i 2010 på 102,6 mio. kr., hvoraf 95,4 mio. kr. blev udnyttet. Alle lån til finansiering af anlæg. Lånoptagelse og afdrag Har der været en stor gældsætning i Assens Kommune? Nedenstående tabel viser nettogældsætningen i perioden 2007-2012. Lånoptagelse Mio.kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt Skattefinansieret 0 1,2 22,5 126,1 35,7 7,7 193,2 Ældreboliger 39,7 112,1 151,8 I alt 0 1,2 62,2 126,1 147,8 7,7 345,0 Afdrag Mio.kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt Skattefinansieret 14,2 16,3 43,1 21,8 34,3 34,8 164,5 Ældreboliger 3,0 3,7 3,8 5,8 4,9 5,8 27,0 I alt 17,2 20,0 46,9 27,6 39,2 40,6 191,5 Netto gældsætning Mio.kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt Skattefinansieret -14,2-15,1-20,6 104,3 1,4-27,1 28,7 Ældreboliger -3,0-3,7 35,9-5,8 107,2-5,8 124,8 I alt -17,2-18,8 15,3 98,5 108,6-32,9 153,5 Som det ses af opgørelsen, er gældsætningen 2007-2012 i gennemsnit ca. 5 mio. kr. om året, eller i alt 28,7 mio. kr., hvilket i budget 2013 betyder ca. 2 mio. kr. i renter og afdrag, svarende til ca. 0,1% af kommunens årlige indtægter. Alle ældreboliger opført i denne periode finansieres af staten og beboernes husleje og har derfor ingen indflydelse på budgetbalancen. Afvikling af gælden I det foreløbige budget for perioden 2014 2017 ses følgende tal for afdrag og låneoptagelse Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 Afdrag 31,4 32,4 33,3 34,1 Lånoptagelse -8,0 I alt 23,4 32,4 33,3 34,1

6 I budgetperioden nedbringes gælden således med ca. 124 mio. kr. fra 516 mio. kr. ultimo 2013 til 392 mio. kr. ultimo 2017. Med 41.000 indbyggere i Assens Kommune vil gælden i pr. indbygger 2017 svare til det, der er landsgennemsnittet i dag. Uden ny lånoptagelse vil afviklingen af gælden forløbe som angivet nedenfor: Afdrag 40.000.000 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 Samlede Afdragsprofil Restgæld 600.000.000 500.000.000 400.000.000 300.000.000 200.000.000 100.000.000 AFDRAG *Lånoptagelse i 2013 indgår ikke i grafen. Kilde KommuneKredit maj 2013. Som det ses af grafen, ligger afdragsprofilen, de næste 10 år, stabilt på 30-35 mio. kr. pr. år. I 2026 halveres den årlige udgift. I 2030 falder den til en tredjedel, indtil gælden er afviklet i 2037, forudsat der ikke optages lån i 2013. Sale- og leaseback I år 2000 solgte Tommerup og Assens kommuner et antal bygninger, hovedsagelig skoler, til Danske Leasing for herefter at lease dem tilbage. Leasingkontrakten løber indtil 2030, men den kan i praksis opsiges med kort varsel. Salgsprovenuet blev placeret i obligationer og investeringsbeviser, og indtægterne herfra skal finansiere leasingafgiften, der svarer til den variable rente, der fastsættes hver 3. måned (CIBOR3). Kursværdien på værdipapirerne skal til enhver tid svare til restgælden på leasingkontrakten, således at bygningerne kan købes tilbage, hvis Byrådet ønsker det. Ordningen baserer sig på, at den rente, der kan opnås på investeringerne, er højere end den variable rente i pengemarkedet. Derved opnås der et overskud, der medfinansierer det

7 kommunale budget. Hertil kommer eventuelle kursgevinster. En positiv forskel på leasinggælden og investeringernes værdi tilføres også kommunekassen. En negativ forskel medfører træk på kommunekassen. I de fleste år er der budgetteret med et overskud på 2 mio. kr. Forløbet siden kommunesammenlægningen har været som følger: Mio.kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt Overskud 1,8 2,5 2,1 2,4 0,6 5,6 15,0 Akkumuleret værdiforøgelse 10,0 35,0 42,0 46,9 58,5 58,5 Overført til likvide aktiver 46,9 46,9 I perioden 2007-2012 har sale- og leasebackordningen således bidraget med gennemsnitligt 2,5 mio. kr. pr. år til finansiering af drift og anlæg. I samme periode er der skabt en merværdi på investeringerne, i forhold til ejendommenes tilbagekøbspris, på 55,5 mio. kr. Heraf er 46,9 mio. kr. tilført kommunekassen, medens 11,6 mio. kr. ligger som reserve i tilfælde af kursfald på værdipapirerne. Deponeringsforpligtelsen ultimo 2012 er 251,2 mio. kr., og værdien af værdipapirerne er 262,8 mio. kr. Gældsstrategi Strategien for afviklingen af kommunens gæld fremgår af Byrådets økonomiske politik og finansielle strategi. Den langfristede skattefinansierede gæld skal udvise en faldende profil over budgetperioden, idet der generelt set bør tilstræbes en gradvis udfasning/nedbringelse af gældsoptagelsen i perioden frem mod 2015. I 2012 blev den skattefinansierede gæld nedbragt med 27,1 mio. kr. I 2013 er der budgetteret med afdrag på 32,9 mio. kr. og 10 mio. kr. i lånoptagelse, hvilket vil betyde en nedbringelse af gælden med 22,9 mio. kr. I lyset af den relativt høje kassebeholdning kan det være Byrådets overvejelse, at der heller ikke optages lån i 2013. Såfremt lånerammen ikke anvendes til lånoptagelse, kan den anvendes til nedskrivning af deponeringsforpligtigelsen jf. ovenstående vedrørende sale- og leaseback. Det betyder, at der kan frigives tilsvarende deponerede midler, som kan overføres til kassebeholdningen, og dermed neutraliseres den manglende lånoptagelse.

8 Man skal dog altid være opmærksom på, at der skal være deponeret et beløb, der kan dække et eventuelt tilbagekøb af de leasede bygninger, såfremt Byrådet skulle vælge at opsige kontrakten og tilbagekøbe bygningerne. Den første køberet er pr. 1. juli 2020. Indtil da betales kun renter på leasingkontrakten, men fra køberetsdatoen skal der også betales afdrag på leasingkontrakten. Fra det tidspunkt vil det formodentlig være minimalt, hvad der kan skabes af overskud på ordningen, og det kan derfor anbefales at lade kontrakten ophøre pr. 30. juni 2020. Dette vil også eliminere den risiko, der altid vil være i sådan en ordning, i forbindelse med uro på finansmarkederne, samtidig med at det vil forbedre det samlede nøgletal for kommunens gæld, i sammenligningen med de øvrige kommuner. Afsluttende bemærkninger Kommuners gæld bør kun sammenlignes, når der er tale om sammenlignelige forudsætninger, og det er der kun, hvis man nøjes med at sammenligne den skattefinansierede gæld. Assens kommune har en relativt højt skattefinansieret gæld, men der er vedtaget en økonomisk politik med en klar plan for afviklingen af denne. Hvis planen følges vil gælden ved udgangen af næste budgetperiode sandsynligvis være på linje med landsgennemsnittet Assens kommune har også en relativt høj gæld der vedrører opførelse af ældreboliger. Dette er uden betydning for kommunens daglige økonomi, da renter og afdrag betales af beboerne og staten Assens kommune har en leasinggæld, som kun 4-5 andre kommuner har. Denne bør derfor ikke medtages i sammenligninger. Leasinggælden modsvares af værdipapirer og netto bidrager saleog leaseback til den årlige driftsøkonomi, ligesom ordningen har bidraget til en forbedring af kassebeholdningen.