PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk idræt handler altså ikke om at gøre børnene til elitegymnaster eller professionelle boldspillere. I pædagogisk idræt er der altid et pædagogisk mål, eksempelvis at fremme børnenes sociale relationer, og idrætten bruges som et pædagogisk redskab til at nå målet. PÆDAGOGISK IDRÆT IDRÆT LEG BEVÆGELSE Løb Universelle lege Grundmotorik Spring Rollelege Grundlege Kast Regellege Sanser Færdigheder Motorik Konkurrence Koordination Kamp Puls Bevægelse
Bevægelsesglæde komme i flow ved at bevæge sig Bevægelse skaber glæde: Det er svært at blive ved med at være vred, hvis man hopper. Glæden skaber oprigtighed og ligeværdige relationer mellem mennesker, børnene imellem og voksne og børn imellem. At bevæge sig er også at turde. Enten turde et farligt spring eller turde vise sin glæde ved at bevæge sig. Som Vygotski beskriver det: For at udvikle sig må man ud over sin komfortzone og ind i zonen for nærmeste udvikling. Glæden er det centrale. Glæden ved at være i bevægelse og stoltheden, når man oplever at kunne noget mere end før. Den fysiske og psykiske kraft man skal bruge for at klare udfordringer og skuffelsen, når man ikke kan det, som man vil. Modet og udholdenheden, der styrkes af de voksnes og de andre børns opmuntringer, gør, at man prøver igen og igen til det endelig lykkes. Hele følelsesregistret bør komme i anvendelse, og det er vigtigt, at børnene også selv udforsker og afprøver deres egne kompetencer. Hvordan lærer børnene? Zonen for nærmeste udvikling er defineret af Lev Vygotsky: Afstanden mellem det aktuelle udviklingsniveau, der er bestemt af hvilke opgaver barnet selvstændigt magter, og det mulige udviklingsniveau, der er opgaver, som barnet kan løse med voksenvejledning eller sammen med en mere erfaren jævnaldrende. Kort beskrevet er det pædagogens opgave at tilpasse pædagogikken efter barnets interesser og udvikling og stille krav, som barnet skal gøre en indsats for at opfylde. Hvis kravene er for lave, medfører det kedsomhed, og hvis kravene er for høje, medfører det modløshed. Barnet lever hele tiden i dette spændingsfelt mellem omgivelsernes krav og muligheder og sine egne kompetencer, og det er i dette spændingsfelt, udvikling og læring og dermed flow finder sted.
Den pædagogiske indgangsvinkel. I pædagogisk idræt bruges elementer fra idræt, leg og bevægelse som middel til at nå et pædagogisk mål inden for målgruppens udvikling. Menneskets udvikling deles op i fire områder. Social som omhandler: Respekt, accept, ansvar, adfærd, norm, indordne sig, være opmærksom, samarbejde, empati, medansvarlighed, forhandlingsevne, kommunikation, samarbejde, evne til at gå på kompromis, at føle sig solidarisk, empati, vise hensyn, inklusion m.m. Kognitiv som omhandler: Kreativitet, sprog, overblik, tælle, forstå en meddelelse, erkendelse, forstå og acceptere regler/normer, omstillingsevne, evne til reflektere, bruge hukommelsen/huske, kritisk tænkning, taktik, regler, m.m. Fysisk som omhandler: Motorik, koordination, balance, kropskendskab, beherskelse, kropsbevidsthed, motoriske færdigheder, konditionen, styrke, kropsudtryk, kropslig kommunikation, kropslige handleformer: øve, prøve, mestre, m.m. Psykisk som omhandler: Selvværd, selvtillid, stabilitet, dannelse, selvindsigt, at turde, at ville, melde til og fra, positiv selvopfattelse, tage initiativ, give udtryk for følelser, tillid, vente på tur, problemløsning, m.m. Formelle og uformelle rum Når vi arbejder med pædagogisk idræt, agerer børn og voksne i to forskellige rum. Det formelle og det uformelle rum. Det formelle rum: Voksenstyret aktivitet, en løsning, børn har mindre indflydelse end i det uformelle rum, den voksnes kropsposition er vigtig i formidlingsdelen, vi søger hele tiden barnets nærmeste udviklingszone, at der kan opstå flow, og at de synes det er sjovt = at de har lyst til at deltage en anden gang! Uformelle rum: Barn til voksen og barn til barn, den voksne deltager på lige præmisser med barnet, flere løsninger, den voksne inviteres ind i aktiviteten af barnet. I barn til barn er vi bevidste om vores rolle i forhold til barnet, er vi foran, bagved eller ved siden af, for eksempel ved iagttagelse, eller inspirator rolle/hjælper, eller igangsætter som ikke går ud over barnets egen kreativitet
Formidling/metode Voksen barn. Den voksne går foran barnet Den voksne styrer børnenes aktivitetsforløb. Her opstiller den voksne målene for aktiviteterne og definerer indholdet. Eksempelvis en aktivitet der stimulerer børnenes sociale færdigheder/kompetencer. Barn voksen. Den voksne går ved siden af barnet Børnene definerer selv aktivitetens ramme og indhold og har mulighed for at eksperimentere, fundere, overveje og afprøve mulighederne. Den voksne støtter og vejleder børnene, når der er behov for dette, eller indgår i legen på deres præmisser. Barn barn. Den voksne går efter barnet Børnene leger sammen uden den voksne, og den voksne har mulighed for at iagttage børnenes aktiviteter. Pædagogisk bagdør I de aktiviteter, vi sætter i gang, har vi altid en pædagogisk bagdør. Det vil sige, at der skal være en udvej, som er mulig at benytte, hvis et barn f.eks. bliver utrygt, uden at barnet behøver at melde sig ud af aktiviteten. Hvis barnet gentagne gange benytter bagdøren, er det den voksnes opgave at finde ud af årsagen til dette og handle på dette, så barnet bliver trygt og gerne vil deltage i aktiviteten. Det er også vigtigt at justere legen og aktiviteten i forhold til de målgrupper, som vi arbejder med. Aktiviteterne må tilpasses til børnene, ikke omvendt. Dette er med til at inkludere hele aldersgruppen uden at ødelægge målet med aktiviteten. Gennem vores pædagogiske metoder giver vi børnene større fysiske udfordringer for at øge deres selvsikkerhed, indlæringsevne samt bevidsthed omkring kroppen. De får styrket deres evne til at skabe fællesskab og fordybelse. Vi prioriterer selvhjulpenhed højt så som af- og påklædning, at børnene selv pakker deres tasker til ture og hal, at børnene går selv og nogle gange langt. Den pædagogiske rolle i det socialt inkluderende miljø er at udgøre et link mellem barnet og omverden. Vi italesætter og oversætter signaler og spilleregler for deltagelse og skaber veje for deltagelse på en guidende og vejledende måde.
De seks læreplanstemaer præsenteret gennem metoden pædagogisk idræt. Pædagogisk idræt Vores metode betyder, at alt pædagogisk arbejde tænkes ind i en kontekst, hvor pædagogisk idræt er midlet til at komme omkring de 6 læreplanstemaer. For os er et godt børneliv et liv, hvor leg, bevægelse, idræt og sundhed er 4 sammenhængende begreber, som øger børns livskvalitet. Alsidig udvikling Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres egen kompetencer ud fra det niveau barnet er på. Gennem vores arbejde i det formelle rum og det uformelle rum, sikre vi barnets alsidige udvikling, ved at stimulere de behov som vi ser barnet skal styrkes i. Arbejdet foregår i en vekselvirkning mellem det formelle og uformelle rum. Målet med dette er at barnet får mulighed for at følge egne ideer og en oplevelse af, at de kan mestre forskellige færdigheder og det derved styrker deres selvværd. Sociale kompetencer Udvikles i fællesskab med andre mennesker, i grupper i kulturer og i venskaber Vi arbejder målrettet med samarbejdsøvelse r i pædagogisk idræt, for at styrke deres sociale opmærksomhed omkring sig selv men også i forhold til en gruppe. Vi arbejder gennem en inkluderende praksis, som møder barnet der hvor det er, målet med dette er at barnet i fællesskab med andre børn lærer at sætte grænser for sig selv og lærer at sige til og fra. Sprog Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og forståelse. Gennem sproget skabes der kontakt til andre og det er vigtigt at møde mennesker, der er lyttende og forstående. Vi mener at sprog og motorik har en stor sammenhæng. Vi er derfor meget bevidste om, hvordan vi bruger sproget når vi kommunikere med barnet, og ser meget på barnets sprog i det uformelle rum, ved f.eks. sanglege, kropssprog og det undersøgende. Målet med dette er at opbygge barnets selvværd gennem fysiske aktiviteter, så det kan komme til udtryk gennem sproget. Krop & Bevægelse Børn lærer gennem kroppen, I en idrætsbørnehav e handler det ikke om andet. Krop og bevægelse er med i alt hvad vi tænker og gør med børnene. Målet er at give børnene nogle sunde kropsvaner, som viser sig ved at de kan lide at bruge deres krop, udfordre deres krop både finmotorisk og grovmotorisk, da vi mener at al læring perciperes gennem kroppen. Natur og naturfænomener Naturen er en god legeplads. Pædagogisk idræt behøver ikke en hal for at udfolde sig, det foregår ligeså meget i naturen, ved stranden eller i skoven vi ser vi undersøger - vi giver lov. Børnene får mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider. Målet er øget sansestimulation af de 3 primære sanser. Den taktile gennem at undersøge og mærke. Labyrint sansen gennem at bevæge sig på ujævnt terræn i samarbejde med muskel/led sansen Kulturelle udtryksformer Da krop og bevægelser er med i alt hvad vi tænker og gør kan bymuseet, biblioteket, traditioner og andre institutioner sagtens være målet, dog kommer vi oftest dertil ved brug af benene. Gennem oplevelser af kultur, kan børn få inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Målet med dette er at stifte bekendtskab til andre kulturvaner end den traditionelle danske inst.