AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Fyns Laksefisk Præsentation af værkstedet Fyns Laksefisk er en del af Elsesminde, Odense Produktions-Højskole. Det er et recirkuleret opdrætsanlæg for havørreder samt et værksted for op til 12 elever. Derudover er Fyns Laksefisk et praktiksted, for 3-4 lærlinge under deres uddannelse som dyrepasser/dyrepasserassistenter. Der produceres årligt omkring 650.000 havørreder til udsætning i primært de fynske vandløb. Havørrederne er afkom af vilde fisk, som i efterårsmånederne opfiskes i vandløbene ved elfiskeri. Disse fisk bringes til Lakseriet, hvor de afstryges for æg og sæd. 2-3 måneder efter befrugtning klækkes æggene og cirka 14 måneder senere, udsættes de nu som 15 cm store fisk rundt omkring på Fyn og enkelte steder på Sjælland og i Sønderjylland. Arbejdsopgaverne på Fyns Laksefisk består først og fremmest i at passe og udsætte havørrederne, samt at opfiske moderfisk i efterårsmånederne. Fiskene har brug for vores tilstedeværelse 365 dage om året, hvilket betyder, at eleverne på værkstedet må være indstillet på at tage vagter i weekender og ferier. Der er fokus på, at der også skal være tid til ture, fx fisketure, akvariebesøg, og besøg på skoler (fx Kold College) ture med forskelligt fagligt indhold. Der lægges vægt på, at eleverne får mulighed for at udvikle både faglige, sociale og personlige kompetencer og får klarhed over deres fremtidige uddannelse/job. Det opnås bl.a. gennem praktik og kombinationsforløb. Værkstedsundervisning At eleven får praktisk undervisning indenfor dyrepasser faget samt en smule teoretisk undervisning specielt med fokus på akvakultur i forbindelse med produktionen. At eleven får indblik i almindelige samfundsrelevante emner, og bl.a. lærer om sundhed og motion. At almene fag som dansk og matematik integreres i det daglige arbejde. Værkstedssamlingerne vil blive brugt til at præsentere/diskutere forskellige relevante emner, fx kost, motion, politik mm. Til det formål får værkstedet hver dag aviser og hver måned det nye Illustreret Videnskab samt et sundheds-magasin, der kan bruges som springbræt til gode diskussioner. Vigtigheden af at overholde aftaler, være samarbejdsvillig og ansvarsfuld samt at respektere andre er tilbagevendende emner. Derudover vil vi tale om vigtigheden af kvalitet i arbejdet. Under disse seancer er det vigtigt, at eleverne kommer til orde og bliver aktive deltagere i debatten. Lakseriets grupperum vil blive brugt til disse samlinger, men det vil også forekomme, at denne undervisning flyttes udenfor til et mere relevant sted/eller vil ske på ture. 1
Fiskemesteren og værkstedslæreren tilbyder undervisning i: Elfiskeri, herunder klargøring af båd og bil samt registrering af fisk. Strygning af moderfisk samt befrugtning, registrering og håndtering af æg. Daglige opgaver i klækkerum, Yngel og Smoltanlæg, herunder rengøring, fodring og opsamling af døde æg og fisk. ing af vandkvalitet og iltniveauer. Rengøring af filtrene i anlæggene. Flytning og sortering af fisk. Opdatering af belægning. Udsætning af fisk. Havørredens anatomi (dissektion af en fisk). Energiregistrering. Oprydning og rengøring. At eleven gennem værkstedsundervisningen får mere viden om produktionen og dermed føler større ejerskab og glæde for arbejdet på Lakseriet. At eleven opkvalificeres til uddannelse eller et job. At eleven aktivt deltager i samlingerne og at han/hun oplever dem som værdifulde. At eleven får nogle redskaber/noget viden, som vedkommende kan bruge i sin hverdag/fritid og i processen med at finde ud af, hvad han/hun vil mht. uddannelse/job. Værkstedsproduktion et er at opdrætte og udsætte havørreder i primært de fynske vandløb. Eleverne skal udføre forskellige og meningsfyldte opgaver, som varierer i sværhedsgrad, så der er opgaver til alle elevtyper. Kort sagt, skal de deltage aktivt og engageret i det daglige arbejde. et er også, at Lakseriet skal fremstå mere indbydende og informativ for udefra kommende gæster, hvilket betyder at der skal laves flere plakater, infobannere og lignende. Produktionen er opdelt i flere faser: Opgaverne i disse faser er SKAL opgaver. Opfiskning af forældrefisk med efterfølgende strygning og befrugtning i november - december. Pasning af æg og yngel i december - marts. Udsætning af fisk i april samt september. Opdræt og pasning af fisk i alle årets 12 måneder. Produktionsanlæg og fællesfaciliteter renholdes som en naturlig del af arbejdsopgaverne. KAN opgaver. I juni-oktober har vi forhåbninger om at hjælpe bl.a. kommuner med dele af vandløbsrestaurering, fx udlægning af gydegrus, fjernelse af spærringer, bestandsundersøgelser mm. Når en ny elev starter på Lakseriet, får eleven en rundvisning, hvor anlægget præsenteres og alle daglige opgaver vises. De første par dage vil den nye elev følge en gammel elev, så vedkommende får et godt indblik i, hvordan opgaverne skal udføres. Perlerækken er lavet, så de nye elever i starten bliver sat på de letteste opgaver. 2
Med tiden vil eleverne møde mere udfordrende opgaver(opgaverne svinger i sværhedsgrad fra Begynder til Kompetent i perlerækken). At opdrættet af havørrederne forløber så godt og effektivt som muligt, så det ønskede antal fisk kan leveres til aftagerne (Kommuner, Sportsfiskerforeninger mm). At eleverne får glæde ved arbejdet og kan se, at fiskene trives ved den pasningsform vi har valgt. At eleverne kan se, at der er et formål med, at vi opdrætter havørreder og at der kommer en indtægt til Lakseriet. At eleverne kan se, at rengøringen skaber veltilpashed, både for eleverne, besøgende og fiskene. At eleverne altid ved, hvad de skal arbejde med. Morgensamling et med morgensamlingerne er, at alle elever og ansatte får en god start på dagen. En god start indebærer, at man får et godt morgenmåltid, bliver klar til dagens udfordringer samt bliver sat ind i dagens opgaver. Morgenmaden indtages mellem kl. 08.00-08.30, og alle elever som ansatte sidder sammen ved bordet. Her snakkes der om den forrige dags arbejde, hvilket giver eleverne mulighed for at reflektere over egen læring. Efter oprydning samles læreren med eleverne og snakker om dagens opgaver og de daglige opgaver i anlægget fordeles ud på eleverne. Er der emner eller episoder, som det er vigtigt at få debatteret, kan morgensamlingen også bruges til dette. At eleverne og ansatte får en god start på dagen. At eleverne får energi og lyst til dagens opgaver. At eleverne bliver klogere på vigtigheden af at starte dagen med et godt morgenmåltid. At alle elever føler sig som en del af fællesskabet Praktik og kombinationsforløb At eleven får afprøvet sine praktik- og skoleønsker (kombinationsforløb) og derved får et indblik i forskellige jobtyper/uddannelser. Det fører forhåbentlig til, at eleven opnår en afklaring mht. fremtidig uddannelse eller et erhvervsforløb. Praktikken er individuel, kombinationsforløbet kan være sammen med andre elever. Elevens ønsker om et specielt praktiksted tilgodeses så vidt muligt, dog tages der hensyn til den enkelte elevs kompetencer (evt. EGU er) og kvalifikationer ud fra praktikønsket, så eleven så vidt muligt sikres en positiv oplevelse. Praktikperioden behøver ikke nødvendigvis at være uddannelsesrettet, men skal mere ses som en afdækning af elevens ønsker og interesse. Skolens praktikkoordinator bruges til hjælp med praktiksøgning. Kombinationsforløbene vil blive tilbudt løbende (når et forløb bliver tilbudt skolen), og hvis eleverne udviser interesse for det, og hvis forløbet har relevans for deres fremtidige virke (uddannelse, job), vil de blive tilmeldt. Praktikkerne og kombinationsforløbene skal tilrettelægges i samarbejde med værkstedslærer og vejlederen, og evalueringen vil blive indskrevet i forløbsplanen. At eleverne gennemfører praktikken eller kombinationsforløbet. 3
At eleverne får en positiv oplevelse og bliver mere afklaret om et videre uddannelsesforløb/jobsøgning. At eleverne får positiv tilbagemelding fra praktikstederne/skolerne. RKA At eleven og værkstedslæreren har dokumentation for elevens forløb på skolen, og at det ved skoleafslutningen munder ud i, at eleven får udleveret et kompetencebevis. At forløbsplanen og RKA-samtaler kan bruges som pejlemærke for, om eleven har rykket sig personligt og uddannelsesmæssigt. At eleven sætter sig nogle mål. At eleven bliver fastholdt i de mål der er sat. At eleven reflekterer over den udvikling han/hun gennemgår. At der i løbet af den første uge laves en opstartssamtale sammen med den nye elev. Her vil der blive sat mål og snakket om elevens formål ved at være på skolen. Efterfølgende vil der løbende være dialog og små samtaler. Eleven er aktiv i samtalerne og er selv med til at udforme teksten, så det (så vidt det er muligt) bliver elevens egne ord, der kommer til at stå i forløbsplanen. Ved samtalens afslutning er det vigtigt, at eleven godkender det, som er blevet skrevet ind i forløbsplanen. I løbet af året afsættes der tid af til længerevarende RKA-samtaler. Et par dage inden samtalerne får eleverne RKA-spørgsmålene og Perlerækken udleveret og tid til selv at besvare dem, så de er forberedt til selve samtalen. Udover RKA-samtaler, vil der også med mellemrum afholdes mere uddannelsesrettede samtaler sammen med teamets vejleder. I uge 15-17 samt november og december, vil der være mindre tid til elevsamtaler. Grunden til dette er, at disse perioder bruges til udsætning af fisk og elfiskeri. At eleven får reflekteret over den tid han/hun har været på Lakseriet. At eleven efter kort tid får tillid til værkstedslæreren og føler sig tryg. At eleven gennem RKA-samtaler får bevidsthed om egne styrker og svagheder. At eleverne oplever at de bliver taget alvorligt og at vi forventer at de udvikler sig. At eleverne får et flot kompetencebevis med fra skolen. Undervisningsmiljø Produktion og undervisning gennemføres på en sådan måde, at det giver mening for eleverne og at det er med til at udvikle dem personligt og fagligt. I den forbindelse er det vigtigt, at det sociale miljø på Lakseriet, er godt blandt elever og ansatte. De fysiske rammer - grupperum, udearealer mm skal være indbydende og holdes pæne. For at eleverne skal have det godt, er der meget opmærksomhed på at alle føler sig som en del af holdet. Ved at være i et velfungerende fællesskab, bliver lysten til at lære nye ting også større. Fællesskabet styrkes gennem sociale aktiviteter såsom samlinger, ture, fælles arbejdsopgaver mm. Den praktiske undervisning i anlæggene, foregår til tider med én elev af gangen og på andre tider i fællesskab. Elever og ansatte er med til at holde de fysiske rammer indbydende. 4
At eleverne finder glæde i arbejdet og får en følelse af, at alle opgaver er vigtige. At eleverne forstår, at hvert enkelt skridt i opdrættet af fisk til udsætning er vigtigt. At ulykker undgås. At Lakseriet fremstår rent og ryddeligt inde såvel som ude. Sundhed At elevernes mad og motionsvaner forbedres. At eleverne bliver bevidste om, hvad sundhed og ikke mindst det modsatte kan betyde for deres velbefindende. At de får et indblik i, hvad dårlige laster (rygning, stort alkoholindtag mm) og forskellige former for misbrug kan have af konsekvenser. Sundhed og trivsel er emner, der løbende vil blive taget op i de fælles samlinger. Der vil blive arbejdet på at give eleverne viden om vigtigheden af motion. En dag om ugen vil værkstedet benytte sig af skolens motionsrum, for derigennem at introducere eleverne for motion og forskellige former for styrketræning. Derudover vil der til tider være gåture på programmet. Dagligdagen startes med et godt morgenmåltid. I formiddagspauserne vil der blive stillet frugt og grønt frem, for at give eleverne mulighed for sunde spisevaner. To gange årligt inviteres skolens misbrugskonsulent til værkstedet for at fortælle eleverne om konsekvenser ved misbrug af alkohol, stoffer og lign. At eleverne får interesse for og bevarer interessen for motion og sundere kostvaner - også når de stopper på skolen. At eleverne bliver bevidste om, at et godt sundt måltid og motion, betyder noget for kroppen og dermed deres trivsel/velvære. At eleverne bliver klogere på de negative konsekvenser af forskellige former for stof- /alkoholmisbrug. Hygiejne At værkstedets generelle hygiejne i det daglige arbejde er god. At elevernes personlige hygiejne er god. At eleverne bliver bevidste om vigtigheden af god hygiejne ved måltider og madlavning. Der gøres jævnligt rent på værkstedet og både elever og ansatte deltager i dette. I forbindelse med alle måltider rengøres bordet efterfølgende. Vigtigheden af en god personlig hygiejne samt håndhygiejne italesættes løbende. At eleverne bliver bevidste om, at hygiejnen skal være god på værkstedet. At elevernes personlige hygiejne bedres hvor det er påkrævet. At vi ikke bliver syge af at spise og tilberede mad. 5
Ugeskema og årsplan At eleven ved, hvad dagen, ugen og året bringer. At værkstedets standard-ugeskema hænges op på opslagstavlen i værkstedets grupperum. At årskalender med oplysninger om årsplan for driften, almen undervisning, arrangementer. At eleverne dagligt får tildelt opgaver, som skrives på whiteboardtavlen i grupperum. Det sikrer overblik for alle på værkstedet, og giver eleverne mulighed for at følge med i, hvilke opgaver, de og de andre elever er sat til at udføre. At alle elever har en stabil og genkendelig hverdag. At alle elever har et overblik over, hvad der sker et par måneder frem og kan planlægge deres fritid derefter. Årsplan Produktions- og udsætningsplan for Fyns Laksefisk 2015 (se www.fynlaksefisk.dk) 6