Tid: Fredag d. 10. september 2004 kl. 09:00. Chefkonsulent, det rådgivende ingeniørfirma

Interviewreferat Tid: Fredag d. 10. september 2004 kl. 09:00 Interviewede: Chefkonsulent, det rådgivende ingeniørfirma Interviewområder: Projekteringsfase o Udarbejdelse af projektmateriale o Samarbejde mellem fagområder, mht. udarbejdelse af projektmaterialet o Forskellige udbudsformer Tidligt/sent udbud Fag-, hoved-, totalentreprise og partnering Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter o Typiske konflikter i byggeprojekter Konflikter kontra pris Brugsfase o Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang o Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet

A.1 Projekteringsfase A.1 Projekteringsfase A.1.1 Udarbejdelse af projektmateriale Rambøll benytter i dag BPS Beskrivelsesværktøj på hoveddelen af deres projekter, det er dog stadig bygherrens krav til beskrivelsesværktøj, der afgør om det rådgivende ingeniørfirma benytter BPS beskrivelsesværktøj. I de projekter hvor det offentlige er bygherre er det et krav at BPS benyttes. Det er chefkonsulentens ønske og forhåbning, at højresiderne (Basisbeskrivelse) i anvisningerne/beskrivelserne kan undlades, hvortil kun vestresiderne (vejledning til Basisbeskrivelse) medtages. Tegningsmaterialet udarbejdes efter Dansk Standards normer. A.1.2 Samarbejde mellem fagområder, mht. udarbejdelse af projektmaterialet Udvekslingen af information og ændringer afhænger meget af, hvilke partnere der er tilknyttet projektet. Det kan forekomme, at ændringer foretaget i projektmaterialet ikke videreformidles mellem de tilknyttede rådgiver, både eksternt og internt. Projektwebs benyttes men kan ikke forhindre, at ændringer ikke bliver videreformidlet og godkendet. A.1.3 Forskellige udbudsformer Tidligt/sent udbud Ved tidligt udbud er mængden af konflikter ofte færre i udførelsesfasen, idet entreprenørernes erfaringer benyttes i forbindelse med projekteringen. Ved tidligt udbud kan der ske forringelser i forhold til kvaliteten, når der afgives for billige tilbud. Fag-, hoved-, totalentreprise og partnering Ved fag- og hovedentrepriser har det rådgivende ingeniørfirma typisk hele projekteringen med følgende undtagelser: Ventilation, hvor ventilationsentreprenøren har ekspertisen. Betonelementer, hvor det rådgivende ingeniørfirma har ansvaret for den rumlige stabilitet og angivelse af diverse lastkombinationer Store stålkonstruktioner, hvor ekspertisen fra de store stålfirmaer benyttes. Ved totalentrepriser fungerer det rådgivende ingeniørfirma kun som bygherrerådgiver, hvorfor der fra det rådgivende ingeniørfirma side ikke projekteres. Undtagelser herfra er de projekter hvor det rådgivende ingeniørfirma er kontraktligt forbundet til totalentreprenøren. Ved partnering antager projektmaterialet ved licitationen typisk samme omfang som ved en totalentreprise eller som et dispositionsforslag. Der er ikke en mærkbar forskel i antallet af konflikter i forhold til entrepriseformerne. 2

Interviewreferat Ved partnering er antallet af konflikter typisk mindre, idet entreprenøren er med i projekteringsfasen. Ved partnering tror entreprenørerne typisk, at de er totalentreprenører. A.2 Udførelsesfase A.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Afholdelse af projektgennemgangsmøder (PGM) er standard hos det rådgivende ingeniørfirma. PGM benyttes til blandt andet at sikre, at entreprenøren har alt med i sit tilbud, med hensyn til pris, tid og omfang. PGM benyttes også som information til sjakbajsen/formanden, med hensyn til omfang og udførelseskvalitet. Udskiftninger af sjak anbefales ikke, og et nyt PGM bør afholdes ved udskiftning af sjak. Ved udskiftninger af sjak falder kvaliteten af byggeriet typisk, hvorved der dermed kan opstå flere konflikter. Byggemøder afholdes typisk hver 14. dag og har til formål at sikre at entreprenørerne overholder tidsplanen og økonomien. Projektafklaringer bør afholdes uden for byggemøderne, for at mindske den ikke værdiskabende tid brugt på møder. Ved fagentrepriser afholdes byggemøderne også med henblik på at fordele byggepladsen mellem entreprenørerne. A.2.2 Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter Der bliver efter chefkonsulentens mening ikke brugt unødig meget tid på gennemsyn af projektmaterialet i forbindelse med udførelsesfasen. Brevvekslingen mellem entreprenørerne og rådgiverne afhænger meget af entreprenøren og dennes erfaring. En mindre erfaren entreprenør/rådgiver har en tendens til at alt skal foregå skriftligt. Ved den skriftlige udveksling mellem entreprenør og rådgiver bliver det ofte meget formelt og korrekt. A.2.3 Typiske konflikter i byggeprojekter Typiske konflikter kan være omkring fortolkningen af beskrivelser både, at beskrivelsen ikke er godt nok formuleret og at beskrivelsen er tvetydig. Konflikter omkring økonomi opstår typisk ved kr. 20.000,- eller derover. I projekter hvor der opstår personstridigheder, kan økonomiske konflikter også være mindre end kr. 20.000,-. Tidspres er ofte medvirkende til konfliktdannelse. Konflikter opstår ofte i grænseområderne mellem entreprenørerne, eksempler: 3

A.3 Brugsfase Entreprise Køkkenbord Køkkenvask Entreprenør Tømrer VVS Konflikt Hvem laver udsparingen til vasken, og hvem fuger omkring vasken Vinterforanstaltninger er ikke et typisk konfliktområde, idet mængdepriserne for de enkelte ydelser indgår i entreprenørens tilbud. Konflikter kontra pris Den håndværksmæssige standard kan højnes ved løbende kontakt med de udførende sjak. Involvering af sjak er med til at højne byggekvaliteten. A.3 Brugsfase A.3.1 Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang Typiske konfliktområder i forbindelse med afleveringen/mangelgennemgangen, opstår ved forkert kvalitetsstandard. Konfliktområder ved både mangelgennemgang og års gennemgang opstår ofte ved en tvist om hvem der har forsaget manglen/skaden, og hvem der dermed skal udbedre og betale. A.3.2 Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet Bygherren skal godkende projektmaterialet, men idet det ikke er alle bygherrer der har viden til at kontrollere projektmaterialet, bliver det fra bygherrens side ofte en overordnet godkendelse af projektet. Dette kan forsage konflikter mellem bygherrens/brugernes ønsker og projektmaterialet, men dette er mere undtagelsen end reglen. Bygherren har ofte et ønske om at følge byggeriet under opførelsen. Dette er med til at fange eventuelle konflikter mellem projektmaterialet og bygherrens ønsker, hvorved dette kan ændres/rettes på et tidligt tidspunkt. 4

Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale o Brugerinddragelse i projekteringen o Beskrivelser o 3D Projektering o Fejl og mangler o Kvalitetssikring, drift og vedligehold o Udbudsformer og entrepriseformer Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter o Typiske konflikter i byggeprojekter Brugsfase o Aflevering o Konflikter mellem bygherrens ønsker og byggeriet

B.1 Projektmaterialet B.1 Projektmaterialet B.1.1 Udarbejdelse af projektmaterialet Udarbejdelsen af projektmaterialet forløber gennem flere faser, jf. figur B.1, byggeprogrammet til det endelige hovedprojekt. figur B.1. Udarbejdelsen af projektmaterialet forløber gennem flere faser. Programprojekt Det er i programfasen, at bygherrens og brugernes ønsker og økonomiske overslag fremlægges. I flere tilfælde er brugerne ikke bygherren, hvorved der i programfasen skal indarbejdes krav og ønsker fra flere parter/organisationer. Hvis bygherren/brugerne i forvejen har udarbejdet et godt byggeprogram, hvorved der kan udarbejdes et optimalt programprojekt, kan der undgås konflikter mellem det endelige byggeri og bygherrens forventninger. Det er ligeledes vigtigt at det udarbejdede programprojekt er struktureret således, at bygherre nemt kan overskue dette, selvom denne ikke har den tekniske erfaring og baggrund. Dispositionsforslag Når alle bygherrens og brugernes ønsker, krav og økonomi er udarbejdet i form af programprojektet, kan der udarbejdes et dispositionsforslag. Det er vigtigt, at der i udarbejdelsen af dispositionsforslaget er inddraget alle involverede rådgivere. Dispositionsforslaget er på et skitseniveau, hvor der kan fremlægges løse tegninger af bl.a. grundplaner og facader. Der er endnu ingen detaljer udarbejdet. Projektforslag Efter dispositionsforslaget udarbejdes et projektforslag, hvor kravene til økonomi og tegninger skærpes og præciseres, ved for eksempel at angive vægtykkelser. Projektforslaget er den sidste godkendelse af bygherren inden at projektet sendes til myndighedsgodkendelse. 2

Interviewreferat For- og hovedprojekt Efter at projektmaterialet er godkendt af myndighederne, kan hovedprojektet udarbejdes. Det er her de sidste detaljer og arbejdsbeskrivelser udarbejdes. Tidsforbrug i forbindelse med udarbejdelsen af projektmaterialet Det tidsforbrug der benyttes på projektet er illustreret på figur B.2, hvoraf det fremgår, at der bruges meget tid på udarbejdelsen af programprojektet. Et godt programprojekt medfører at de efterfølgende arbejder kan udføres bedre og hurtigere. figur B.2. Illustration af tidsforbruget på udarbejdelsen af projektmaterialet. B.1.2 Brugerinddragelse i projekteringen Det er ifølge arkitektfirmaet en god ide at inddrage brugerne i udarbejdelsen af projektmaterialet, idet der dermed kan udgås konflikter om brugerne eller bygherren fik hvad disse ønskede. Det er dog vigtigt at brugerne udpeger en repræsentant for dem, således at alle brugergrupper er direkte med i projekteringen. B.1.3 Beskrivelser Basisbeskrivelserne bør være standard til alle arbejdsbeskrivelser, men der går formentlig en årrække inden dette er tilfældet, da dette kræver at alle BPS publikationer er udarbejdet. Hvis basisbeskrivelserne ikke er medtaget i arbejdsbeskrivelserne, kan dette medføre, at entreprenørerne forsøger at fralægge sig deres ansvar. Dette medfører brug af ikke værdiskabende tid for rådgiverne. Den juridiske sidestilledelse af beskrivelser og tegningsmateriale, jf. figur B.3, er ifølge arlitektfirmaet rigtig. Hvis noget ikke er beskrevet, men er angivet på tegningerne, skal entreprenørerne stadig medtage det i deres projekt. Det kan føre til flere tvister, hvis enten beskrivelser eller tegningsmaterialet havde en større gyldighed. 3

B.1 Projektmaterialet figur B.3. Bygningsdelsbeskrivelserne og tegninger er sidestillet, og højere placeret i hierarkiet frem for blandt andet basisbeskrivelsen. [16, side 27] B.1.4 3D projektering 3D projektering eller Objekt Orienteret Projektering er nyt for arkitektfirmaet. Byggeprojekterne med udbygningen af Aalborg Universitet er det første projekt, hvor arkitektfirmaet benytter sig af Objekt Orienteret Projektering. 3D projektering er i indkørselsperioden meget krævende, da det ikke er alle involverede, som har applikationerne til at håndtere 3D CAD-tegningerne. Eksempelvis havde betonelementfabrikken ved udbygningen af Aalborg Universitet ikke applikationerne, hvilket medførte at elementfabrikken ikke kunne benytte arkitektfirmaets digitale tegninger. Når rutinerne og computerapplikationerne bliver standard hos alle parter i byggeriet, vil 3D projektering fremme byggeprocessen og mindske nogle af konflikterne. B.1.5 Fejl og mangler Samarbejdet mellem arkitekterne og ingeniørerne kan forbedres med henblik på at løse grænseområdeproblemerne mellem entrepriserne. Samarbejdet mellem rådgiverne kan optimeres ved at disse arbejder sammen over længere tid, uden at der skal indgås partnerskaber. I forbindelse med udarbejdelsen af projektmaterialet afholdes der projektgranskningsmøder. Disse skal blandt andet bruges til at fange fejl og mangler i projektmaterialet, for eksempel netop ved grænseområderne. BPS har udarbejdet en FAQ-service, hvor det er muligt at hente erfaringer med udarbejdelse af beskrivelserne, samt at komme med egne erfaringer. Dette har ikke været arkitektfirmaet bekendt. De mener dog at en FAQ-service er en god måde at undgå fejl og mangler i beskrivelserne. B.1.6 Kvalitetssikring, drift og vedligehold Den kvalitet som entreprenørerne skal overholde, sættes ofte af entreprenørernes egne leverandørers standarder og montagevejledninger, idet dette sikrer den bedste kvalitet. 4

Interviewreferat Drifts- og vedligeholdelsesvejledninger skal udarbejdes entreprenørerne, og der bør fra rådgivernes side udarbejdes et paradigme, således at drifts- og vedligeholdelsesvejledningerne bliver standardskrifter. B.1.7 Udbudsformer og entrepriseformer Funktionsudbud Funktionsudbud benyttes ved blandt andet store entrepriser, hvor der forekommer flere forskellige løsningsmuligheder. For at undgå store arbejdsbeskrivelser og for at udnyttelse af fagentreprenørernes ekspertiser, kan en entreprise sendes ud som et funktionsudbud. Der er ligeledes konkurrencehensyn, der gør at rådgiverne ikke kan angive et specifikt produkt som eneste løsningsmulighed. Arkitekten fralægger sig ikke sit ansvar ved funktionsudbud, idet arkitekten har udført et skitseprojekt/-forslag, samt kontrolleret fagentreprenørens tilbud og projektering. De tidlige udbud giver efter bygningskonstruktørens mening ikke færre konflikter. Det tidlige udbud kan også forårsage, at rådgiverne ikke får alle deres ønsker opfyldt. Entrepriseformer Fagentrepriser giver som regel det billigste tilbud, idet der indkommer tilbud fra flere bydende. Ved en fagentreprise udleveres kun de tegninger der involverer den enkelte fagentreprenør. Dette kan medføre konflikter, hvis entreprenøren ikke får alle sine tegninger, hvilket vil kunne forekomme ved en hovedentreprise. Hovedentrepriser har ofte den bedste koordinering af entreprenørerne, på grund af at der ved en fagentreprise er skarpe skæl mellem entrepriserne. Ved en hovedentreprise udnyttes hovedentreprenørens koordineringserfaringer. Totalentrepriser kan give et dårligere byggeri, da totalentreprenørerne har for meget magt og indflydelse. Bygningskonstruktøren har ikke erfaringer med partnering. B.2 Udførelsesfasen B.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøder forudsætter at fagentreprenørerne er velforberedte, således at de kan påpege eventuelle fejl, mangler eller uforståeligheder i projektmaterialet, samt forslag til alternative løsningsmuligheder. Ved projektgennemgangsmøderne sikres det ligeledes, at entreprenøren kan overholde tidsplanerne. Byggemøder Byggemøderne bør kun omhandle tidsplan, bemanding og økonomi. Projektafklaringer skal afvikles løbende og ved siden af byggemøderne. 5

B.3 Brugsfasen B.2.2 Ikke værdiskabende aktiviteter Bygningskonstruktøren bruger megen tid på de ikke værdiskabende aktiviteter, tidsforbruget afhænger meget af projektmaterialet. Et projektmateriale der ikke er entydigt, medfører ofte at der bruges megen tid på de ikke værdiskabende aktiviteter. For at undgå for megen tid på de ikke værdiskabende aktiviteter, bør alle aftaler nedskrives enten i form af mødereferater eller direkte aftaler. B.2.3 Typiske konflikter En af de konflikter der kan opstå er, hvis ændringer i projektmaterialet ikke bliver videreformidlet. Det er projekteringslederen der har det overordnede ansvar for at ændringer i projektet bliver videreformidlet. Dette kan forhindres hvis de projekterende sidder under samme tag. En stærk byggeledelse vil mindske antallet konflikter. Konflikter kan ved fagentrepriser mindskes ved, at de forskellige fagentreprenører kender hinanden fra tidligere arbejder. En indbudt licitation kan mindske antallet af konflikter. Ved en fagentreprise kan det ske at arbejdstidsplaner ikke udarbejdes efter entreprenørernes input, eller at entreprenørerne ikke har input til udbudstidsplanen. Det er efter bygningskonstruktørens mening en god ide at indføre Lean Construction (TrimByg) på alle byggeprojekter, da dette giver et bedre byggeforløb. Personsammensætningen vedrørende de involverede i byggeriet, kan medføre konflikter. B.3 Brugsfasen B.3.1 Aflevering En af de konflikter, der kan opstå i forbindelse med afleveringen, er omkring udførelseskvaliteten der ikke er i overensstemmelse med projektmaterialet. Sidste øjebliks ændringer fra bygherre eller brugers side kan medføre konflikter. Dette kan føres tilbage til programfasen, hvor bygherre og brugerne ikke har forstået projektforslaget. B.3.2 Konflikter mellem bygherrens ønsker og byggeriet Hvis programfasen er udført korrekt, vil der ikke opstå konflikter mellem det ønskede byggeri og det afleverede byggeri. Derfor er der vigtigt at programfasen udføres ordentligt og i henhold til bygherrens ønsker og krav. 6

Interviewreferat Tid: Onsdag d. 15.september 2004 kl. 10:00 Interviewede: Tilbudsleder, hovedentreprenør Licitationsfasen o Gennemgang af udbudsmaterialet/projektmaterialet. o Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet. o Tilbudsgivning ved specificerede mængder eller ved mængdepriser. o Tidligt udbud kontra sent udbud. o Entrepriseformer.

C.1 Licitationsfasen C.1 Licitationsfasen C.1.1 Gennemgang af udbudsmaterialet/projektmaterialet Ved modtagelse af udbudsmaterialet sikres det, at materialet er intakt i forhold til udbudsbrevet. Det fremsendte udbudsmateriale er som regel hele projektmaterialet. Undtagelser herfra er ved funktionsudbud. Der dannes herefter et overblik over projektet og tilbudslisterne. Herefter sker der en evaluering af om hovedentreprenøren skal byde på entreprisen. Ved de små lokale entrepriser er konkurrencen mellem entreprenørerne ofte så høj at hovedentreprenøren ikke er konkurrencedygtig, idet hovedentreprenøren ofte skal have tilbud fra underentreprenører, der selv byder på opgaven. Ved gennemgangen vurderes det om delentrepriserne skal udføres som egenproduktion eller udbydes til underentreprenører. Ved enkelte store entrepriser er der ved tilbudsgivningen udpeget en projektleder, der har erfaringer fra lignende entrepriser. Ved tilbudsgivningen indhentes der ofte tilbud fra tre til fire underentreprenører. C.1.2 Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet Det er ikke typisk at fejl i projektmaterialet opdages under tilbudsgivningen. Hvis der opdages grove fejl eller mangler i projektmaterialet rettes der henvendelse til rådgiverne, og dette kan herefter meddeles til alle de bydende i form af et rettelsesblad. Der spekuleres derfor fra hovedentreprenørens side ikke i at udnytte fejl i udbudsmaterialet, med henblik på en økonomisk gevinst under udførelsesfasen. Det er tilbudslederens mening at de fleste faldgrupper i projektmaterialer findes i grænseområderne mellem entrepriserne. C.1.3 Tilbudsgivning ved specificerede mængder eller ved mængdepriser Projektmaterialet kan forbedres, med henblik på licitationen, fra rådgivers side ved at udarbejde mængdelister, som for eksempel Forsvarets Bygningstjeneste der altid benytter mængdelister. Dette kan medføre et billigere tilbud fra entreprenørernes side. C.1.4 Tidligt udbud kontra sent udbud Det er tilbudslederens erfaring at tidligt udbud forekommer typisk ved totalentrepriser. Tilbudslederen har aldrig afgivet et tidligt tilbud i forbindelse med en parteringsag. Der er tilbudslederens holdning at sent udbud giver den sikreste licitation 2

Interviewreferat Tid: Onsdag d. 15.september 2004 kl. 09:00 Interviewede: Projektchef, hovedentreprenøren Projekteringsfasen o Projektering og projekteringsmøder o Konflikter under projekteringen Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter o Typiske konflikter i byggeprojekter Brugsfase o Typiske konflikter ved mangelgennemgang/års gennemgang o Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet

D.1 Projekteringsfasen Interviewområder med udgangspunkt i totalentrepriser: Når hovedentreprenøren modtager udbudsmaterialet fra bygherren eller dennes rådgiver, er udbudsmaterialet et af to udbudsforslag: Dispositionsforslag Byggeprogram Arkitektforslag uden færdige detaljer Bygherre har ved totalentrepriser overdraget alle projekteringsforpligtelser til entreprenøren. D.1 Projekteringsfasen D.1.1 Projektering og projekteringsmøder Projekteringsmøder Ved totalentrepriser afholdes der i projekteringsfasen projekterings-/bygherremøder. Efter licitationen er vundet og sagen er overdraget til entreprenøren afholdes der ugentligt projekteringsmøder. Typisk med deltagelse af bygherren månedligt. Projekteringsmøderne afholdes typisk sammen med rådgiverne, ingeniør og arkitekt. Det er ikke i alle tilfælde alle involverede rådgivere der deltager. De typiske konflikter der optræder i forbindelse med projekteringen er omkring misforståelser mellem bygherrens ønsker og arkitektens forslag/ønsker. De fleste af disse misforståelser fanges i forbindelse med projekteringsmøderne. Et konfliktområde kan opstå mellem entreprenøren og arkitekten omkring vigtigheden, af blandt andet kvalitet, design og bruger- og udførselsvenlighed/metode. D.1.2 Konflikter under projekteringen Der er typisk løbende projektering under byggeriet. Det er projektchefens holdning at der under en løbende projektering opstår flere konflikter. Ofte mellem totalentreprenøren og underentreprenørerne. Tilbud fra underentreprenører afgives på baggrund af projektmaterialet. D.2 Udførelsesfase D.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Under udførelsesfasen afholdes primært to møder typer: projektgennemgangsmøder og byggemøder. Bygherremøder er udeladt. Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøder afholdes mellem totalentreprenøren og underentreprenører. Møderne har til formål at sikre at underentreprenøren har alt med i sit tilbud i henhold til projektmaterialet. 2

Interviewreferat Byggemøder Byggemøder har til formål at sikre at underentreprenørerne overholder tidsplanen og at fordele byggepladsen mellem de enkelte entreprenører. På byggemødet forsøges det at holde økonomiske forhold og projektafklaringer udenfor. Projektafklaringerne afklares løbende ved hjælp af Forhindringslister Afklaringslister. Ved brug af disse lister opstår der ofte færre konflikter, blandt andet på grund af at entreprenørerne er nødt til at beskrive deres afklaringer skriftligt, hvorved dette tvinger dem til at undersøge projektmaterialet igen. D.2.2 Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter Ved løbende projektering bruges der ofte en del tid på ikke værdiskabende aktiviteter, på grund af det ufærdige projektmateriale. Tidsforbruget på de ikke værdiskabende aktiviteter afhænger af hvor meget entrepriselederen, underentreprenørerne og rådgiverne har sat sig ind i projektmaterialet. Erik Pedersen har ikke den store erfaring med brug af egenproduktion, idet entrepriserne typisk har været styringsopgaver fra hans side. Ved egenproduktion/entrepriser internt i hovedentreprenør koncernen kan der opstå økonomiske betragtninger, der normalt ikke vil blive aktuelle ved eksterne underentreprenører. Eksempel: Hvis egenproduktionen, betonarbejde, er bagefter tidsplanen, og derfor er nødt til at mande op, hvorved der skal bruges personel fra en anden byggeplads, og der ikke er mandskab at finde, kan der slækkes på kravene for betonarbejdet med hensyn til tidsfrist. Dette vil som regel ikke komme i betragtning ved eksterne underentreprenører. D.2.3 Typiske konflikter i byggeprojekter Konfliktområder opstår typisk ved overdragelser af entreprisearbejde til anden entreprise. Eksempel: Ved overdragelse af dækelementer til gulventreprenøren, hvis dækelementerne ikke har overholdt tolerancekravene, kan dette betyde at gulventreprenørens entreprise bliver dyrere og han ikke kan overholde dennes tolerancekrav. Disse konflikter afklares ofte mellem de involverede entreprenører. Et andet typisk konfliktområde opstår ved forældet projektmateriale, når de udførende/underentreprenørerne ikke har de nyeste tegninger og arbejdsbeskrivelser. Videreformidlingen af ændrede tegninger og arbejdsbeskrivelser er ellers typisk ikke et konfliktområde, da dette følger en bestemt procedure. Konflikter opstår også ofte ved at underentreprenørerne/rådgiverne er presset tidsmæssigt og/eller økonomisk, hvorved der opstår en suboptimering og en af følgerne heraf er et dårligere samarbejde. Konflikter kan opstå på baggrund af tværfagligheden. Den tværfaglige kvalitetssikring kan forbedres. 3

D.3 Brugsfase D.3 Brugsfase D.3.1 Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang Typiske konflikter ved mangelgennemgang opstår ved udførelseskvaliteten, idet der ofte er forskellige opfattelser det acceptable tekniske og udførelsesmæssige niveau. Ved årsgennemgang kan der opstå konflikter omkring fejl/skader, der kunne have været forårsaget/undgået ved den daglige brug. Drift & vedligeholdelsesvejledninger er ofte ikke årsag til konflikter. D.3.2 Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet Disse opfanges ofte ved projekterings-/bygherremøderne, dermed er dette ikke et typisk konfliktområde ved totalentrepriser. 4

Interviewreferat Tid: fredag d. 17.september 2004 kl. 09:00 Interviewede: Projektleder, hovedentreprenøren Licitationsfasen o Tidligt udbud kontra sent udbud. o Entrepriseformer og partnering. Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet. o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter. o Typiske konflikter i byggeprojekter. Brugsfase o Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang. o Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet.

E.1 Licitationsfasen Interviewområder med udgangspunkt i hovedentrepriser: E.1 Licitationsfasen E.1.1 Tidligt udbud kontra sent udbud Projektlederen har ikke erfaring med tidligt udbud, men ser gerne at projektgennemgangsmøderne afholdes tidligere, for at få entreprenørernes erfaringer ind tidligere i byggeprojektet. Der skal ved tidligt tilbud fra entreprenørernes side, medregnes projekteringsomkostninger i det afgivne tilbud. Ved et tidligt udbud vil rådgiverne fralægge sig en del af deres ansvar, hvorved entreprenørerne vil fremstå som en totalentreprenør med projekteringsansvaret. Projektlederen mener ikke at udbudsformen har indvirkning på brugen af tid på ikke værdiskabende aktiviteter. E.1.2 Entrepriseformer og partnering Det er projektlederens holdning, at partnering vil fungere ved totalentrepriser, hvor rådgiverne er underlagt totalentreprenøren. Partnering vil ikke kunne fungere optimalt ved fag- og hovedentrepriser. Storentrepriser fungerer udmærket i de tilfælde hvor storentreprisernes fagområder er skarpt opdelt, eksempelvis ved en bygningsentreprise og en installationsentreprise. Projektlederen ser dog helst, at entrepriserne enten er hoved- eller totalentrepriser, da han har de bedste erfaringer hermed. E.2 Udførelsesfase E.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøder benyttes til blandt andet at påpege mindre mangler i projektmaterialet. De større fejl og mangler i projektmaterialet bør opdages ved licitationen, hvorved der kan udsendes et rettelsesblad. Det er dog typisk at mindre fejl og mangler i projektmaterialet ikke opdages ved licitationen på grund af for lidt tid til gennemgang af projektmaterialet. Dermed må rådgiver og bygherre påregne en del ekstra arbejder i udførelsesfasen. Projektgennemgangsmøderne benyttes også til at komme med konstruktive ændringer, der kan medføre økonomiske ændringer i tilbudet, hvilket blandt andet kan være til bygherrens fordel. Byggemøder og entreprenørmøder Byggemøderne og entreprenørmøderne bør indeholde følgende dagsorden: Opfølgning på tidsplan. Økonomiske afklaringer. Projektforhold Koordinering af byggepladsen 2

Interviewreferat Overfor bygherren og dennes rådgiver bør møderne kun indeholde: tid, økonomi og koordinering. Overfor underentreprenørerne bør møderne indeholde alle fire punkter. Entreprenørmøderne bør afholdes før byggemøderne. På denne måde kan hovedentreprenøren fremlægge de problemer og afklaringer underentreprenørerne har overfor rådgiverne. E.2.2 Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter Det er projektlederens opfattelse, at brugen af tid på ikke værdiskabende aktiviteter afhænger af byggesags- og arbejdsbeskrivelserne og hvorledes disse er udført og beskrevet. E.2.3 Typiske konflikter i byggeprojekter Et konfliktområde er blandt andet de juridiske afklaringer vedrørende AB92, byggesagsbeskrivelser, herunder vinterforanstaltninger, og tidsfristforlængelse. Basisbeskrivelserne i byggesags- og arbejdsbeskrivelserne burde benyttes som en master og bør udelades af projektmaterialet, således at kun den projektspecifikke beskrivelse benyttes. Ved arbejdsbeskrivelserne bør kapitlerne 2. Omfang og 3. Generelle specifikationer indgå i alle arbejdsbeskrivelser og ikke som et særskilt hefte, da disse ellers vil få format af basisbeskrivelse. Et typisk konfliktområde kan opstå i forbindelse med koordineringsansvaret. En forsinkelse og medfølgende forcering fra entreprenøren, kan falde tilbage på koordineringen, og dermed danne en konflikt om de økonomiske omkostninger i forbindelsen med forceringen. Det er projektlederens holdning, at der ved alle konflikter er økonomi bag, hvorfor alle implicerede i byggeprojektet bør være lydhøre overfor alternative udførelsesløsninger, for at reducere udførelsesomkostningerne. Det er ligeledes projektlederens holdning, at dialogen og fleksibiliteten mellem hovedentreprenøren og dennes underentreprenører er bedre end mellem fagentreprenørerne og rådgiverne. Der opstår ved hoved- og totalentrepriser færre konflikter, idet underentreprenørerne er mere fleksible og samarbejdsvillige end ved fagentrepriser, hvor der nemt kan opstå suboptimering Ved hovedentrepriser benyttes kun underentreprenører, som hovedentreprenøren har et godt samarbejde med og ved, at disse leverer et godt produkt. Dette er ikke givet ved en fagentreprise, da det her ofte en den billigste entreprenør der vinder entreprisen. E.3 Brugsfase E.3.1 Typiske konflikter ved mangelgennemgang/års gennemgang Mangelgennemgang Konflikter ved afleveringen kan opstå ved forsinkelser og dermed efterfølgende dagbøder. Ligeledes kan konflikterne opstå, når entreprenøren mener, at han har krav på tidsfristforlængelser, som byggeledelsen ikke mener entreprenøren har krav på. 3

E.3 Brugsfase Konflikter i forbindelse med afleveringen opstår også ved at bygherren eller brugerne kommer med ændringer i byggeriet i den afsluttende fase. Et andet konfliktområde er blandt andet ved bygherre- eller brugerleverancer, eksempelvis edb-udstyr, køkken eller laboratorieudstyr. Ligeledes hvis bygherre eller brugeren tager et område at byggeriet i brug før hovedentreprenøren har afleveret byggeriet. Projektlederen ser gerne at hovedentreprenøren har afleveret byggeriet før bygherreeller brugerleverancer bliver installeret, hvorved der ved afleveringen ikke kan opstå en konflikt om en fejl, skade eller forsinkelse er opstået på grund af bygherre- eller brugerleverancerne. Ved installationer af bygherre- og brugerleverancer bør bygherren dermed have forståelse for, at skader kan fremkomme på grund af installationerne af leverancerne. På grund af for ringe slutrengøring af byggeriet i projektmaterialet, kan der i forbindelsen med afleveringen opstå en konflikt om rengøringen er tilstrækkelig. Årsgennemgang Ved årsgennemgang, både et- og femårsgennemgang, kan der opstå en konflikt vedrørende det valgte produktets kvalitet, og om bygherren og dennes rådgiver har forlangt for meget af produktet. Et eksempel kan være termiske revner i ruder. Disse vil opstå ved bestemte konstruktioner, hvor rådgiverne ikke har taget dette med i betragtning. Et konfliktområde i forbindelse med årsgennemgangene er ligeledes om en skade eller fejl er opstået som følge af en produktfejl eller brugsfejl. E.3.2 Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet Det er projektlederens holdning, at konflikter mellem bygherrens eller brugernes ønsker og det endelige produkt typisk opstår i forbindelse med funktionsudbud. 4

Interviewreferat Tid: Tirsdag d. 21.september 2004 kl. 11:00 Interviewede: Entrepriseleder for ventilation, Fagentreprenøren Licitationsfasen o Gennemgang af udbudsmaterialet/projektmaterialet o Problemer i forbindelse med tilbudsgivningen o Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet o Tidligt udbud kontra sent udbud. o Entrepriseformer og partnering. Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet. o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter. o Typiske konflikter i byggeprojekter. Brugsfase o Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang. o Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet.

F.1 Licitationsfasen Interviewet tager udgangspunkt i entreprise med ventilationsarbejder. F.1 Licitationsfasen F.1.1 Gennemgang af udbudsmaterialet/projektmaterialet Ved modtagelsen af udbudsmaterialet til Bravida, opdeles projektmaterialet således at entrepriselederen modtager ventilationsarbejdet. Ved entrepriselederens gennemgang af udbudsmaterialet, bearbejdes arbejdsbeskrivelserne primært. F.1.2 Problemer i forbindelse med tilbudsgivningen De fleste entrepriser udbydes i dag med en del projektering fra ventilationsentreprenørens side, således at der gives tilbud ud fra primært kun komfortkrav og linieføring. Der er entrepriselederens holdning at rådgiverne dermed fralægger sig en del af projekteringsansvaret. Idet udbudene kommer som delvist funktionsudbud gives tilbudene ikke ud fra mængdelister eller mængdepriser. Tilbudet fra ventilationsentreprenøren sker som en blanding af pris, forslag og forbehold. Fra entreprenørens side gives der blandt andet tilbud på overslagsstørrelser af ventilationskanalerne, samt deres form, runde eller firkantetede. Dette medfører at der fra entreprenørens side er en større usikkerhed i deres tilbud, på grund af, at entreprenøren vil have en del forbehold i deres tilbud. Et andet problem i forbindelse med tilbudsgivningen er ufuldstændige projektmaterialer, således at entreprisen er uoverskuelig eller kringlet formuleret. Dette kan medføre at løsningsforslag fra entreprenøren ikke kan udføres. Eksempelvis kan højden mellem loft og dæk ikke være angivet korrekt, hvilket kan medføre, at det ikke er muligt føre at de projekterede ventilationskanaler der. Et andet eksempel er det teknikrum, hvor centralaggregatet er placeret, ikke er stort nok. De afvigelser som bygherren og dennes rådgiver tager i forhold til AB92, er efter entrepriselederens mening ikke fremmende for byggeprocessen og besværliggør kun entreprenørernes arbejde. Entrepriselederen understreger at AB92 er udarbejdet som et fælles regelsæt mellem byggeriets parter. F.1.3 Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet En af faldgrupperne i udbuds-/projektmaterialet er grænseområderne mellem entrepriserne, samt det at der i en arbejdsbeskrivelse står anført Udføres under anden entreprise, dette er uden at specificere hvilken anden entreprise. Dette medfører at entrepriselederen skal undersøge at arbejdsbeskrivelser for at finde ud af hvad entreprisen omhandler. En af faldgrupperne i projektmaterialet kan opstå, hvis der ikke er udarbejdet brandplaner i forbindelse med udbudet. Dette medfører at entreprenøren ikke har mulighed for at afgive et ordentligt tilbud, blandt andet på grund af at entreprenøren ikke ved hvor meget brandisolering af ventilationskanalerne skal være, og derfor ikke ved om de angivne kanalstørrelser er korrekte. 2

Interviewreferat En af de fejl der kan ske i forbindelse med licitationen er hvis entreprenøren stiller et spørgsmål til rådgiverne og dette enten ikke besvares eller ikke besvares tilfredsstillende. Dette medfører at entreprenøren skal stille forbehold i sit tilbud. I mange licitationer må der ikke tages forbehold fra entreprenørens side. F.1.4 Tidligt udbud kontra sent udbud De fleste af de tilbud fagentreprenøren laver sker som en blanding af funktionsudbud og sent udbud, idet der ofte i udbudsmaterialet kun er angivet komfortkrav og linieføring. Det er efter entrepriselederens mening en god ide at overlade hele projekteringen af ventilationsanlægget til entreprenørerne, for at få deres specialviden med, da udbudsmaterialet i dag er mangelfuldt på flere punkter. Entrepriselederen mener desuden, at der ikke burde indbydes ret mange ventilationsentreprenører til en licitation, da det ikke er værdiskabende, at mange entreprenører bruger tid på at skitseprojektere og afgive tilbud på entrepriserne. F.1.5 Entrepriseformer Ved fagentrepriser er udbudsmaterialet/projektmaterialet ofte mere bearbejdet fra rådgivernes side, end ved hoved- og totalentrepriser. Det er derfor entrepriselederens holdning at projektmaterialet burde være ens uanset entrepriseformen. Entrepriselederen ser ikke den store forskel mellem de enkelte entrepriseformer. F.2 Udførelsesfase F.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøder afholdes typisk, og det er efter entrepriselederens mening en god ide. Møderne har til formål at sikre at alt er med i projektet, samt at sikre at udbuds-/arbejdstidsplanen kan overholdes og indeholder alle entreprisens arbejdsområder. Byggemøder og entreprenørmøder Dagordenen for det optimale byggemøde er: Tidsplan og koordinering. Der bruges efter entrepriselederens mening for meget tid med økonomi og projektafklaringer. Projektafklaringer opsamles og medtages til byggemøderne. Dette er ikke en god ide, da det ikke er i alle entreprenørers interesse, at diskutere afklaringer udenfor deres entreprise. F.2.2 Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter En stor mængde af ikke værdiskabende tid sker i forbindelse med byggemøderne, hvor der bruges megen tid på projektafklaringer. Ligeledes bruges der megen tid på at gennemse arbejdsbeskrivelser, ikke kun egne entrepriser, men også for at kontrollere hvem der skal udfører et bestemt arbejde. Den skriftlige kommunikation der sker i forbindelse med byggeriet, afhænger meget af, hvilke personer der er tilknyttet projektet, samt hvor omfattende og kompliceret entreprisen er. 3

F.3 Brugsfase F.2.3 Typiske konflikter i byggeprojekter De konflikter der opstår i forbindelse med udførelsesfasen afhænger blandt andet af personkredsen omkring byggeriet. En konflikt kan blandt andet opstå, hvis projektmaterialet er ufuldstændigt, og der kan derfor opstå uenigheder om, hvad entreprisen indeholder samt hvorledes beskrivelsen skal fortolkes. Et af konfliktområderne i forbindelse med udførelsesfasen er manglen på arbejdstidsplaner, således at entreprenørerne ikke ved i hvilken rækkefølge arbejderne bliver udført. De manglende arbejdstidsplaner er blandt andet en efterfølger af, at koordineringen mellem entrepriserne er mangelfuld. Dette kan medføre, at der sker en suboptimering mellem entreprenørerne. For at undgå konflikter både i forbindelse med projekteringen, licitationen og udførelsesfasen, vil indførelsen af 3D-projektering kunne afhjælpe. Ved 3D-projektering kan mange konflikter mellem linieføringer og koter mellem entreprenørerne undgås, da disse kan fanges under projekteringen. F.3 Brugsfase F.3.1 Typiske konflikter ved mangelgennemgang/års gennemgang En typisk konflikt ved afleveringen er, om ventilationsentreprenøren har overholdt komfortkravene, eller om komfortkravene kun har været et ønske fra bygherre/brugerne der ikke har været fremsagt. Konflikten omhandler derfor, om det er en mangel/fejl eller om det er et ekstra arbejde. Et andet konfliktområde er, at alle bygherrens ønsker skrives som mangler, for på denne måde at dække over at manglen/ændring ikke har været fremsagt tidligere. Ligeledes kan en konflikt opstå ved en diskussion om manglen/fejlen er en produktions- /udførelsesfejl eller om det er en brugerfejl. F.3.2 Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet En af de konflikter der kan opstå i forbindelse med afvigelser fra bygherrens ønsker og hvad han får, opstår ved at bygherren sætter for megen lid til rådgiverne, således at det ikke er bygherren, men rådgiverne der opstiller komfortkravene. 4

Interviewreferat Tid: Tirsdag d. 21.september 2004 kl. 12:30 Interviewede: Installatør/overmontør el, fagentrenøren Licitationsfasen o Problemer med udbuds-/projektmaterialet o Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet o Entrepriseformer og partnering. Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet. o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter. o Typiske konflikter i byggeprojekter. Brugsfase o Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang. o Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet.

G.1 Licitationsfasen Interviewet tager udgangspunkt i entreprise med elarbejder. G.1 Licitationsfasen G.1.1 Problemer med udbuds-/projektmaterialet Et problem med udbudsmaterialet er, at projektmaterialet er blevet mindre omfattende, og at installationsentreprenøren projekteringsarbejde dermed er steget. Et andet problem med udbudsmaterialet eller projektmaterialet er når der i arbejdsbeskrivelsen er angivet Alt er indeholdt i arbejdet, også det der ikke er angivet. Installatøren/overmontøren mener at dette kan medføre en konflikt, men ofte løses det som ekstra arbejder. Et tredje problem med projektmaterialet er, at arbejdsbeskrivelserne ikke er kortfattet nok, således at der bruges unødig tid på information der ikke er direkte nødvendig for tilbudsgivningen. Det er installatørens/overmontørens opfattelse, at arbejdsbeskrivelser skal være kortfattet med en præcis angivelse af, hvad entreprisen skal indeholde. G.1.2 Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet I projektmaterialet vedrørende elarbejderne er der ikke de store fejl eller mangler. Ligeledes er der heller ikke de store faldgrupper i projektmaterialet, når der i udbudsmaterialet er udarbejdet tilbudslister. Det er ligeligt fordelt om der er tilbudslister eller ej med i udbudsmaterialet. G.1.3 Entrepriseformer Der er fra installatørens/overmontørens side ikke den store forskel på styringen og koordineringen af byggeriet med hensyn til entrepriseformen. G.2 Udførelsesfase G.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Projektgennemgangsmøder installatøren/overmontøren mener at projektgennemgangsmøderne er nyttige og derfor bør afholdes ved alle byggeprojekter. Det sker dog enkelte gange, at projektgennemgangsmødet ikke afholdes. Projektgennemgangsmøderne benyttes fra entreprenørens side til at stille eventuelle projektafklarinegsspørgsmål. Byggemøder Dagsordenen for det optimale byggemøde er: Tidsplan Projektafklaringer Økonomi Det eneste krav installatøren/overmontøren har til byggemøderne er, at de ikke må trækkes i langdrag. Projektafklaringer, der derfor tager lang tid, bør afklares ved siden af byggemødet. 2

Interviewreferat G.2.2 Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter Det er installatørens/overmontørens overbevisning, at mere tilsyn på byggepladsen vil kunne aflaste byggemøderne således at disse ikke trækkes i langdrag. G.2.3 Typiske konflikter i byggeprojekter Et eksempel på de typiske konflikter i byggeriet ved en manglende koordinering mellem entrepriserne kan være, tømrer- og snedkerentreprisen, der skal opsætte gipsvægge. De opsætter ikke altid væggene således, at elinstallatøren kan få monteret ledninger inden væggen lukkes. En årsag til problemet med koordineringen af entrepriserne er, at der ofte ikke er udarbejdet en god arbejdstidsplan. Et andet problemområde er grænseområderne mellem entrepriserne. G.3 Brugsfase G.3.1 Typiske konflikter ved mangelgennemgang/års gennemgang Det er ikke typisk at der opstår konflikter vedrørende el arbejdet i forbindelse med afleveringen. G.3.2 Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet En af de konflikter der kan opstå i forbindelse med bygherrens/brugernes ønsker og der færdige byggeri, er at brugerne ikke er inddraget i projekteringen. Et eksempel er at bygherren ikke har bestilt bevægelsescensorer og dette havde brugeren forventet. 3

Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling af styringskoncept med Leavitt...3 H.2 Dragemodellen af Carol Henriksen...4

H.1 Leavitt s diamantmodel H.1 Leavitt s diamantmodel Leavitt s model eller Leavitt s diamant, som modellen også kaldes, har til formål at give et let og overskueligt billede af sammenhænge i en organisation, ved at definere fem, inkl. omgivelserne, dynamiske og indbyrdes afhængige faktorer. [30] Modellen er oprindeligt udviklet til en organisationsudviklingsproces, og beskriver fire delsystemer indenfor organisationen: opgaven, strukturen, teknologi og aktører [15, side 143]. Modellen er skitseret på figur H.1. figur H.1. Leavitt s diamantmodel til analyse af påvirkningerne i en organisation. Omgivelser Omgivelserne er alt hvad, der ligger udenfor den betragtede organisation. Det vil sige ting som organisationen ikke har indflydelse på, men som stadig har betydning for organisationen. Eksempler på sådanne ting kan være: Ressourcegrundlaget, herunder arbejdskraft. Økonomiske og politiske forhold. Juridiske forhold. Omgivelserne påvirker de enkelte faktorer i modellen og dermed hele modellen. [30] Opgaven Opgaven er virksomhedens eller organisationen hovedopgave. Opgaven kan også være en delopgave for en virksomhed eller organisation, eksempelvis projektering, udførelse eller for en virksomhed sag, produktion med mere. [15, side 144] Struktur Strukturen for virksomheden eller organisationen kan blandt andet beskrives ved en juridisk eller samarbejdsmæssig struktur. Eksempelvis kan arbejdsopgaverne være indenfor virksomheden eller organisationen, eller de faste kommunikationsmønster. [15, side 144] Teknologi Teknologien er den teknologi der benyttes for at kunne udfører opgaven, blandt andet bygninger, maskiner, IT-teknologi og administrative rutiner. For et byggeprojekt kunne dette eksempelvis være entreprenørmaskiner, Microsoft Project til tidsstyring med videre. [15, side 144] 2

H Lean Construction Aktør Aktørerne er de personer der deltager i organisationen, hvis organisationen er en virksomhed vil aktørerne være de ansatte. Hvis organisationen er et byggeprojekt vil aktørerne være de ansatte fra de involverede firmaer der deltager i projektet. Aktørerne kan klassificeres ved deres faglige kvalifikationer, holdninger, forventninger, motivation og personlige værdier. [15, side 144] På figur H.1 Leavitt s diamantmodel er alle delsystemerne forbundet med dobbeltrettede pile, disse skal symboliserer Leavitt s hovedpointe med det samspil der fungerer mellem delsystemerne. For at organisationen er i harmoni, kræves der at alle delsystemer er i harmoni. Eksempelvis hvis der ændres på den benyttede teknologi kræver det måske andre faglige kvalifikationer ved aktørerne, eller hvis der ændres på opgaven, kan det kræves at strukturen tilpasses den ændrede opgave og så videre. [15, side 144] H.1.1 Sammenkobling af styringskoncept med Leavitt I lærebogen Anlægsteknik 2, Styring af byggeprocessen arbejdes der med et koncept vedrørende styringssystemet, i denne sammenhæng er Leavitt s diamant sammenkoblet med styringskonceptet, dette er illustreret på figur H.2, hvor delopgaverne fungere som opgaven i Leavitt s diamant jf. figur H.1. Denne kobling giver anledning til, at der til hver delopgave i styringskonceptet, er en systematisk overvejelse af hvilken organisation der tilhører hver delopgave. Overvejelserne kan gøres omkring hvilken struktur der passer delopgaven bedst, hvilken teknologi der kan løse delopgaven bedst muligt, samt hvilke aktører der skal udføre opgave med den angivne struktur og teknologi. Ved at gøre disse overvejelser om hvorledes delopgaven bedst muligt kan organiseres og udføres, vil resultatet medføre et effektivt styringsystem. 3

H.2 Dragemodellen af Carol Henriksen figur H.2. Sammenkobling af styringskoncept med Leavitt s diamantmodel [15, side 145] H.2 Dragemodellen af Carol Henriksen Carol Henriksen, Lektor på Roskilde Universitetscenter Institut for Sprog og Kultur, har udarbejdet en kommunikationsmodel til afbildning af rådgivende ingeniørers kommunikation med klienterne. Fagspecialisternes kommunikation er ikke specielt anderledes end enhver anden kommunikationssituation. Sagen/emnet behøver ikke at have noget med ingeniørens fagområde at gøre, og afsenderen behøver ikke nødvendigvis at være en fagspecialist. Modellen der er illustreret på figur H.3, er døbt af brugerne dragemodellen på grund af dens visuelle udseende. Modellen er anvendelig både som tekstanalyse- og kommunikationsmodel, idet den både er deskriptiv og normativ. 4

H Lean Construction kanal/medie norm norm generel/teksttype norm sprog/stil TEKST indkodning afkodning (tegn-forståelse) AFSENDEREN (vederhæftighed) image-relation (gensidig forståelse) MODTAGEREN (relevans) identitetsrelation norm (sandhed) Kognitiv beredskabsrelation (kognitiv forståelse) SAGEN/EMNET intentionalitet Hensigtsforståelse (fatte-forståelse) BUDSKABET figur H.3. Dragemodel af Carol Henriksen. [20, side 55] Hvis modellen betragtes fra afsenderens perspektiv, der er det perspektiv formidleren af beskrivelsen/programmet har, er der flere ting der skal gøres for at opnå en optimal kommunikation. Det er blandt andet afsenderens opgave at danne sig et billede af modtagerens forhåndsviden om emnet (dette vil sige i modellens terminologi, et billede af modtagerens kognitive beredskab ). Hvis modtageren ikke ved tilstrækkeligt om emnet til at forstå teksten rent kognitiv, og heller ikke kan forbinde emnet med nogen viden modtageren allerede er i besiddelse af, bliver afsenderen, i selve teksten nød til at få modtageren op på det vidensniveau, der er nødvendig for at forstå teksten. Det kan gøres ved at forsyne teksten med forskellige hjælpemidler, eksempelvis i form af definitioner, forklaringer, diagrammer, illustrationer, sammenligninger med noget modtageren kender i forvejen, elementer der knytter sig til modtagerens tidligere erfaringer med videre. Et normativt krav til sagen/emnet er at budskabet altid omhandler sandheden når man kommunikerer. Dette er ofte ikke nemt, idet det kan være vanskeligt at fremstille et kompliceret emne fuldstændigt korrekt på et kognitivt niveau, der kræver en betydelig simplificering og bearbejdning af emnet/sagen. Her gælder det om at stile mod en balance mellem kravene. 5

H.2 Dragemodellen af Carol Henriksen Et andet vigtigt krav til afsenderen er, at denne skal udforme (indkode) budskabet i et sprog som modtageren kan forstå (afkode). Afsenderen skal bruge ord, som modtageren kender, sørge for at sætningsopbygningen ikke er for indviklet, og i det hele taget sørge for, at teksten bliver let tilgængelig set fra en læsbarheds synsvinkel. Afsenderen skal også danne sig et billede af, hvad modtageren finder relevant og interessant. For selv om indkodningen er uproblematisk og ligetil, det kognitive er i orden, og hensigten fremgår klart, så gider modtageren ikke spilde sin tid på noget der ikke forekommer interessant eller relevant set fra modtagerens synsvinkel. En af de vigtigste egenskaber ved denne model er muligheden for at adskille fire slags forståelser: Modtagerens forståelse af selve sagsforholdet, hans kognitive beredskabsniveau til sagen. Det vil sige den forstand på emnet han møder op med som resultat af tidligere vidensmæssige erfaringer. Modtagerens forståelse af hvad afsenderen vil med sin henvendelse, modtagerens forståelse af afsenderens hensigt (i modellens terminologi modtagerens hensigtsforståelse eller fatte-forståelse ). Det vil sige den form for forståelse der finder sted, når modtageren fatter budskabet og forstår hvad afsenderen vil opnå med sin kommunikation. Modtagerens sproglige forståelse, hans forståelse af budskabets tekstlige realisation som skriftligt eller mundtligt dokument. Den gensidige forståelse mellem afsenderen og modtageren, som er nært beslægtet med image-relationen. Enhver kommunikationssituation involverer de tre relationer, image-relationen, identitetsrelationen og den kognitive beredskabs-relation. Image-relationen betegner det billede, afsenderen og modtageren har af hinanden. Eksempelvis modtagerens opfattelse af afsenderen som troværdig og afsenderen billede af modtagerens interesser, holdninger og vidensniveau. Identitetsrelationen omhandler afsenderens forhold til emnet/sagen. Eksempelvis arkitekten grundlæggende arkitektoniske visioner. Den kognitive beredskabs-relation er som tidligere beskrevet modtagerens vidensmæssige relation til emnet/sagen. I modellen indgår der i flere sammenhænge begrebet norm, disse referer til de ofte traditionsbestemte tekstlige konventioner der gælder i forhold til bestemte teksttyper inden for de forskellige fagområder. Hele beskrivelsen af Dragemodellen er baseret på [20, side 54-59] 6

Interviewreferat Tid: Torsdag d. 4. november 2004 kl. 12:30 Sted: Interviewede: Dansk Byggeri, Byggeriets Hus, Kejsergade 2, 1155 København K Afdelingschef, Erhvervsteknik, Dansk Byggeri Interviewområder: Styring af byggeriet: Lean Construction/Trimmet Byggeri Problemer vedrørende udførelseskvaliteten o Projektmaterialet o Organisations- og samarbejdsform o Licitation og tilbudsgivning

I.1 Styring af byggeriet: Lean Construction/Trimmet Byggeri I.1 Styring af byggeriet: Lean Construction/Trimmet Byggeri Dansk Byggeri har den holdning, at Lean Construction bør inkorporeres i byggeriet, idet det kan medvirke til, at effektiviteten øges. Dansk Byggeri fastslår at Trimmet Byggeri er en firmabaseret fortolkning af Lean Construction udviklet af MT Højgaard a/s Det er Dansk Byggeris opfattelse, at Lean Construction er et værktøj til en bedre styring af byggeriet samt til højnelse af udførelseskvaliteten. Dansk Byggeri har gennem årene været involveret i en række udviklingsbyggerier til forbedring af samarbejdet, effektivisering og højere udførelseskvalitet. I.2 Problemer vedrørende udførelseskvaliteten Dansk Byggeri har gennem mange år haft fokus på udførelseskvaliteten, men erkender at der fortsat er problemer til trods for, at der er taget en lang række initiativer f.eks. på kvalitetsstyringsområdet, BYG- ERFA blade og uddannelse. Dansk Byggeri ønsker gerne et mere effektivt kvalitetsstyringssystem både for de udførende og de projekterende. Også bygherrens pligter bør præciseres. En indførelse af en integration af kvalitetsstyringssystemet og facility management på digital form med løbende opdatering under byggeriets udførelse vil kunne fremme kvaliteten af byggeriet. I.2.1 Projektmaterialet Brug af OOP i projekteringen vil medføre, at de tilbudsgivende kan afgive et mere sikkert tilbud, samt at udførelseskvaliteten vil kunne højnes, idet konstruktionerne bliver entydigt fastlagt i samarbejde. Dansk Byggeri konstaterer, at der for tiden er en lang række henvendelser om anvendelse af OOP, som efter lang tids drøftelser ikke fører til kontrakt. Det medfører unødigt mange projekteringsomkostninger. En forringet kvalitet af projektmaterialer har været medvirkende til, at udførelseskvaliteten også er blevet forringet. Den dårligere kvalitet af projektmaterialet kan have sammenhæng med at uddannelsen af ingeniører, tidspres i projekteringen samt konkurrence på prisen på projektering. Et gennemarbejdet byggeprogram, hvor der er taget stilling til bygherrens krav, ønsker, udvælgelseskriterier og totaløkonomi er med til at give et bedre byggeri. Dansk Byggeri arbejder meget på, at data der benyttes af de involverede parter, kan genbruges i hele byggeprocessen, og tillige være til gavn for driften af det afleverede byggeri. I.2.2 Organisations- og samarbejdsform Totalentrepriser og partnering kan forbedre kvaliteten og byggeprocessen med hensyn til logistik, tid, samarbejde, kvalitet og økonomi. Dansk Byggeri anbefaler brugen af partnering som samarbejdsform. 2

Interviewreferat OPP er en god ide som samarbejdsform og kan medfører en bedre totaløkonomisk løsning af byggeriet. Fag- og hovedentrepriser giver typisk flere konflikter end totalentrepriser. Ved totalentrepriser opnås der tillige konkurrence på projektet, idet bygherren modtager flere løsningsforslag. Den stærkt opdelte entrepriseform, der er sædvanlig i Danmark, kan være en hæmsko for byggeprocessen. Dansk Byggeri har igangsat et projekt til fastlæggelse af tolerancer mellem de forskellige fag, idet det ofte er i grænsefladerne, der kan konstateres brist i kvaliteten. Ved totalentrepriser, hovedentrepriser og partnering vil uklarheder i grænseområderne mellem fag være bedre dækket ind end ved udbud i fagentreprise. Dansk Byggeri ønsker, at projekteringen ender op med en gennemarbejdet udbudsskontrolplan, som fastlægger kravene til kvalitetssikringen. De projekterende kan også bruge partnering som samarbejdsform i projekteringen. Erfaringsopsamlinger bør foretages løbende gennem hele byggeprocessen. Der er ofte i tidsplanlægningen ikke taget fornødent hensyn til at byggeriets processer kan forløbe korrekt. Det gælder f.eks. for udtørring af forskellige materialer og processer, hvor mange faggrupper er involveret i en bestemt aktivitet I.2.3 Licitation og tilbudsgivning Tilbud bør ikke udvælges alene på grundlag af billigste pris. Prækvalifikationen bør anvendes til at udskille entreprenører, som er uden de rette forudsætninger til løsning af den konkrete opgave. Bygherren skal være mere kritisk ved udvælgelsen af entreprenører. Det at inkorporere entreprenørernes erfaring kan give et billigere og bedre byggeri. Tidligt udbud kan således være med til at højne kvaliteten og forbedre byggeprocessen. 3

Interviewreferat Tid: Fredag d. 5. november 2004 kl. 09:00 Sted: Interviewede: Foreningen bips, Byggecentrum, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup Projektleder, Beskrivelsesværktøjer, Byggecentrum Interviewområder: Basisbeskrivelser Juridisk hierarki Beskrivelser o AB92 o Vinterbyggeri o Arbejdspladssikkerhed APV o Byggemøder o Drift & Vedligehold FAQ-databasen

J.1 Basisbeskrivelser J.1 Basisbeskrivelser Basisbeskrivelser er medtaget for at give de projekterende en valgmulighed. Entreprenørerne er i øjeblikket ikke klar til at undlade basisbeskrivelserne. Kapitel 4 bliver ikke bedre fordi kapitlet er projektspecifikt, der findes eksempler på hvorledes kapitlet kan udformes, dette er primært for betonarbejdet og elementmontagen. Bygecentrum afholder kurser, men uden den store tilmelding fra brugerne af systemet. Der findes værktøjer i form af databaser, der kan implementeres med CAD. Eksempelvis Danogips. Foreningen bips kan være standard for alle beskrivelser. J.2 Juridisk Hierarki Der er grundlæggende regler for det juridiske hierarki, derfor er bygningsdelbeskrivelsen og tegningerne sidestillet juridisk. De projekterende kan selv definere et juridisk hierarki mellem tegningerne fra de projekterende. J.3 Beskrivelser Generelt vil bips vil ikke medtage områder, der kan vedrører driften af byggeriet i deres beskrivelsesmateriale. Alle henvisninger til eksterne publikationer skal være specifikke, således brugeren af beskrivelsen kan finde henvisningen i publikationen, uden at skulle bruge unødig tid på ikke relevante oplysninger. J.3.1 AB92 Foreningen bips bruger forbehold til at præciserer paragrafferne i AB92, og for at gøre AB92 mere projektspecifik. Foreningen bips er tilhænger for en ændring eller afvigelser for AB92. J.3.2 Vinterbyggeri Foreningen bips anerkender brugen af vejledninger om vinterbyggeri, men hvorfor vejledningen ikke er indarbejdet i basisbeskrivelsen kender Foreningen bips ikke. Foreningen bips ser ikke nogle hindringer for at vejledningen om vinterbyggeri kan medtages i basisbeskrivelsen. J.3.3 Arbejdspladssikkerhed - APV Foreningen bips kan ikke medtage brugen af APV i basisbeskrivelsen, denne indeholde i øjeblikket en standard for udarbejdelse af Plan for sikkerhed og sundhed. APV er en aftale mellem byggeledelsen og entreprenørerne. J.3.4 Byggemøder En dagsorden for et byggemøde er svær, idet en dagsorden for byggemøderne er afhængig af entrepriseformen. 2

Interviewreferat J.3.5 Drift & Vedligehold Der kan skrives en liste over krav i basisbeskrivelsen, men det er mere projektspecifikt end generelt. Foreningen bips nævner nogle produkter der kan være relevante i en drifts- og vedligeholdelsesvejledning. Det er rådgiverne der skal sikre, at der udarbejdes en ordentlig drifts- og vedligeholdelsesvejledning. NCC har tidligere brugt Drift af boligbyggeri som en standard for drifts- og vedligeholdelsesvejledning. J.4 FAQ-databasen Foreningen bips har brugt meget tid på udarbejdelsen af beskrivelserne og databasen på deres hjemmeside. Foreningen bips erkender, at de har et ansvar for, at brugen af deres system ikke har været videreformidlet godt nok til de projekterende. De projekterende har dog også et ansvar, idet de ikke benytter muligheden. 3

Interviewreferat Tid: Fredag d. 5. november 2004 kl. 12:30 Sted: Interviewede: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Langlinie Allé 17, 2100 København Ø Kontorchef, Erhvervs- og Byggestyrelsen Interviewområder: Logistik Lean Construction Byggeprogram Det digitale byggeri Beskrivelser o AB92

K.1 Logistik Lean Construction K.1 Logistik Lean Construction Logistik og kvalitetsstyring skal medfører en bedre totaløkonomi. Vejledning om logistik, der er det offentliges version af Lean Construction. Proces og produktudvikling, Sven Bertelsen og MT Højgaard a/s, Lean Construction på teknologisk Institut. Kommunerne skal med opførelse af alment byggeri afholde en bygherrekonkurrence. Reglerne vedrørende logistik, kvalitetssikring og totaløkonomi skal følges ved statslig og almennyttigt byggeri. Det er regeringens ønske at OPP skal fremmes og benyttes ved alle offentlige byggerier. Flytningen af Rigsarkivet har været det første projekt i OPP. Ved OPP skal bygherren stadig deponere anlægsbeløbet, således at der ikke kun afsættes lejen for det enkelte år. OPP er brugt meget i England og i Norge er flere udviklingsprojekter vedrørende OPP igangsat. De offentlige bygherrer skal, i forbindelse med et bygge eller anlægsprojekt: analyserer om OPP er en mulighed 1. analyserer om partnering er en mulighed på et tidligt stade. bruge nøgletal i udvælgelsen af rådgivere og entreprenører. 1 For statslige og almennyttigt byggeri gældende fra 1. januar 2004 og for kommunale byggerier fra 1. januar 2005. 2

Interviewreferat figur K.1. Definition af partnering hvor entreprenøren enten er medtaget i hele faser eller udelukkende inddrages i projekteringen. Det er ikke et krav fra det offentlige, at der benyttes logistik eller laves en totaløkonomisk beregning af projektet. Afviges der fra brugen af enten logistisk eller totaløkonomi skal dette dokumenteres på grund af Rigsrevisionen. K.2 Byggeprogram Ved udarbejdelsen af bygherrevejledningen blev der diskuteret detaljeringsniveauet af vejledningen, og det blev besluttes, at der ikke skulle angives en standard for et bygherreprogram. Erfaringsopsamlinger omkring byggerier afholdes af de enkelte bygherrer, der sker dermed ikke en centralerfaringsopsamling. K.3 Det digitale byggeri Der er ikke krav fra statens side til brugen af OOP eller 3D-projektering. Der arbejdes på at indarbejde disse krav i rådgiverkonkurrencen for de enkelte byggeprojekter. Det skal undersøges om der er konkurrencemæssige komplikationer til hvert byggeprojekt vedrørende brugen af 3D. K.4 Beskrivelser Erhvervs- og Byggestyrelsen anbefaler de offentlige bygherre at benytte beskrivelsesværktøjerne fra BPS, men det er ikke et krav. 3

K.4 Beskrivelser K.4.1 AB92 Staten har forpligtet sig til at bruge AB92, det har været nødvendigt, at der skulle afviges fra AB92. Det undersøges om de afvigelser, der gøres i forhold til AB92 med hensyn til partnering, skal medføre, at der skal udarbejdes ABPXX Almindelige Betingelser for Partnering. 4

Interviewreferat Tid: Fredag d. 5. november 2004 kl. 14:30 Sted: Interviewede: Konstruktørforeningen, Ny Vestergade 13, 3. sal, 1471 København K Faglig sekretær, konstruktørforeningen Interviewområder: Styring af byggeprocessen o Partnering o Lean Construction Grænseområder mellem entrepriserne Det digitale byggeri

L.1 Styring af byggeprocessen L.1 Styring af byggeprocessen Byggeriet er en unik produktion, derfor er ledelsen af de enkelte faser i byggeprojektet forskellig fra projekt til projekt. Dette medvirker til at der ikke kan laves en skabelon for ledelsen. Der mangler i byggeriet en erkendelse af byggeriets unikke situation, Idet at intet byggeri er ens, Konstruktørforeningen kan påvirke konstruktøruddannelsen, og forsøger at fremfører sig indenfor alt byggeri. Dette er blandt andet gjort med tilstedeværelsen i bestyrelsen for Lean Construction dk og deltagelse i BygSol. L.1.1 Partnering Konstruktørforeningen er med i debatten omkring partnering, og arbejder på at få indført undervisning i partnering i konstruktøruddannelsen. L.1.2 Lean Construction Konstruktørforeningen arbejder på at implementere Lean Construction hos deres medlemmer og i deres uddannelse. Konstruktørforeningen arbejder på at ændre holdningerne og kulturen hos deres medlemmer og de involverende i byggeriet. Der kan være problemer med arkitekternes forsikring vedrørende totalentrepriser. Dette er en af grundene til at arkitekterne er imod totalentreprise. Konstruktørforeningen tror på, at partnering i forslags- og projekteringsfasen kan medvirkning til en bedre projektering, og dermed mindre fejl i projektmaterialet. Lean Construction dk arbejder med Lean/trimmet projektering. Projektering under samme tag kan fremme projekteringen og mindske fejl. Ved projekteringen og under opførelsen af DR-byen sider de projekterende i samme bygning. L.2 Grænseområder mellem entrepriserne Et af problemerne ved grænseområderne er den skarpe opdeling af entrepriserne. Dette kan forsøges undgået ved multisjak og procesledere. Procesledelsen er en del af konstruktøruddannelsen. Manglende erfaringsopsamlinger kan medvirke til at fejl i byggeriet føres med til de efterfølgende byggerier. L.3 Det digitale byggeri Konstruktørforeningen har fokus på det digitale byggeri, og arbejder på at afdække hvorledes det digitale byggeri vil påvirke deres medlemmer. 2

Standard for byggeprogram I dette appendiks er Standard for byggeprogram gengivet, standarden er også vedlagt dette projekt som en selvstændig rapport.

Standard for byggeprogram 1. udgave Januar 2005

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 2 af 22 Indholdsfortegnelse Dato : 21-01-2005 Rev. : 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...5 2.1 Bygherre...5 2.2 Brugere...5 2.3 Baggrund og mål med byggeriet...5 2.4 Byggeplads...5 2.4.1 Arealforhold...5 2.5 Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet...5 3 Byggesagens organisation...6 3.1 Organisation i programarbejdet...6 3.2 Organisation under det videre byggesagsforløb...6 3.3 Offentligt-Privat Partnerskaber...7 4 Forudsætninger...8 4.1 Byggeopgavens lovgrundlag...8 4.2 Myndighedsforhold...8 4.2.1 Byplan og lokalplanmæssige forhold...8 4.2.2 Øvrige myndighedsmæssige forhold...8 4.3 Forsyningsmæssige forhold...8 4.3.1 Varme...8 4.3.2 Vand...8 4.3.3 Elforsyning...8 4.3.4 Kloak...9 4.3.5 Telefon...9 4.3.6 Antenne...9 4.4 Grundforhold...9 4.4.1 Servitutoplysninger...9 4.4.2 Funderingsforhold...9 4.4.3 Forurening...9 4.5 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger...9 5 Krav og ønsker til byggeriet...10 5.1 Disponering af byggegrunden...10 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 3 af 22 Indholdsfortegnelse Dato : 21-01-2005 Rev. : 5.1.1 Terræn og haveanlæg...10 5.1.2 Adgangsveje...10 5.1.3 Parkering...10 5.2 Arkitektur...10 5.3 Disponering af bygninger...11 5.3.1 Arealbehov...11 5.3.2 Tilgængelighed for handicappede...12 5.3.3 Teknikrum...12 5.3.4 Adgang til installationer...12 5.3.5 Vådrum...12 5.4 Lydkrav...12 5.5 Rengøring...12 5.6 Arbejdsmiljø...13 5.7 Indeklima og installationer...13 5.7.1 Temperaturforhold...13 5.7.2 Luftfugtighed...13 5.7.3 Luftkvalitet...13 5.7.4 Statisk elektricitet...14 5.7.5 Lys...14 6 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø...15 6.1 Kvalitetsplan...15 6.2 Miljøplan...15 6.2.1 Miljøprojektering...15 6.2.2 Miljøkrav til udførelse...16 6.3 Arbejdsmiljø...16 7 Byggearbejdets organisation...17 7.1 Udbud...17 7.1.1 Udbudsform...17 7.1.2 EU-licitation...17 7.1.3 Udbudsgrundlag...17 7.1.4 Udvælgelseskriterier...17 7.1.5 Tilbudskriterier...18 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 4 af 22 Indholdsfortegnelse Dato : 21-01-2005 Rev. : 7.2 Entrepriseform...18 7.3 Samarbejdsform...18 7.4 Styringsform...18 8 Økonomi...19 8.1 Anlægsbudget...19 8.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget...19 8.3 Totaløkonomi...20 9 Tid...21 9.1 Tidsplan...21 10 Drift og vedligeholdelse...22 10.1 Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning...22 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 2 Side : 5 af 22 Indledning Dato : 21-01-2005 Rev. : 2 Indledning 2.1 Bygherre Beskrivelse af bygherren, med angivelse af kontaktperson, adresse og telefonnumre. 2.2 Brugere Beskrivelse af byggeriets bruger, med kontaktpersoner, brugerområder, adresse og telefonnumre. 2.3 Baggrund og mål med byggeriet Beskrivelse af baggrunden og målsætningen for byggeriet. 2.4 Byggeplads Postadresse på byggegrunden angives med matrikelbetegnelse. 2.4.1 Arealforhold Relevante arealforhold angives såsom: Grundareal Bebygget areal Etageareal Kælderareal Bebyggelsesprocent Evt. nuværende bebygget areal Evt. nuværende etageareal Evt. nuværende kælderareal Evt. nuværende bebyggelsesprocent 2.5 Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Beskrivelse af byggeriets brugers struktur, de funktioner der arbejdes med i byggeriet og hvilke adgangsveje der skal føre til byggeriet. Ved institutionsbyggeri kan der eksempelvis angives antallet af ansatte og beboere, samt deres adfærdsmønstre, handicaps, sygdomme, kriminalitet med mere. Ved industribyggeri kan der angives hvad der skal produceres i byggeriet. Eksempelvis med en angivelse af vægtbehovet for produktionen og lagerbehovet. Ved adgangsveje kan der for eksempel angives hvor mange adgangsveje, der skal føres til matrikelnumret og hvor mange adgangsveje der skal være i byggeriet, eksempelvis døre og porte. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 6 af 22 Byggesagens organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : 3 Byggesagens organisation 3.1 Organisation i programarbejdet Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med udarbejdelsen af dette byggeprogram, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. 3.2 Organisation under det videre byggesagsforløb Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med det videre arbejde i byggeprocessen med projekteringen og udførelsen, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. Husk at organisationsfiguren skal harmonere med den valgte entrepriseform, der vælges i afsnit 7.2 Entrepriseform. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 7 af 22 Byggesagens organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : 3.3 Offentligt-Privat Partnerskaber Ved alt offentligt støttet byggeri skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber undersøges. Denne undersøgelse skal beskrives. Fravælges mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber eller kan dette ikke opfyldes, beskrives dette her med en begrundelse for fravalget. Yderlige informationer om Offentligt-Privat Partnerskaber kan fås hos Erhvervs- og Byggestyrelsen på http://www.ebst.dk og http://www.udbudsprotalen.dk. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 8 af 22 Forudsætninger Dato : 21-01-2005 Rev. : 4 Forudsætninger 4.1 Byggeopgavens lovgrundlag Byggeriets lovmæssige grundlag skal undersøges og bekendtgøres her. Dette kan eksempelvis være at byggeriet er omfattet af en bestemt lov, bekendtgørelse eller lignende. Hvis byggeriet skal lovliggøres med dispensationer, skal det her angives hvilke dispensationer og myndigheder hvor dispensationerne skal søges. De søgte dispensationer kan eventuelt vedlægges som bilag. 4.2 Myndighedsforhold 4.2.1 Byplan og lokalplanmæssige forhold Her angives den lokale myndigheds adresse, telefonnummer og kontaktperson Her angives hvilken kommuneplan og eventuel lokalplan, bebyggelsen er omfattet af. Der gives desuden en kort overordnet beskrivelse af hvilke bestemmelser, der giver væsentlig indflydelse på projektet, for eksempel udnyttelsesprocent, højde og afstandskrav, specielle krav til materialevalg, fredninger og så videre. 4.2.2 Øvrige myndighedsmæssige forhold Angivelse af andre relevante myndigheders adresse, telefonnumre og kontaktperson samt i hvilket omfang der skal ansøges hos disse. Disse myndigheder kan for eksempel være: arbejdstilsynet, fredningsnævnet, amtskommune, levnedsmiddel- og miljøkontrollen eller brandmyndighed. 4.3 Forsyningsmæssige forhold 4.3.1 Varme Tilslutningsmulighed til fjernvarmeforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives. Er der ikke fjernvarmeforsyning i området, angives anden energikilde. 4.3.2 Vand Tilslutningsmulighed til offentlig vandforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives. 4.3.3 Elforsyning Tilsluttes elforsyningsselskabets net. Elforsyningsselskab og tilslutningssted angives. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 9 af 22 Forudsætninger Dato : 21-01-2005 Rev. : 4.3.4 Kloak Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig spildevandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig regnvandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Eventuel alternativ bortskaffelse af overfladevand beskrives. 4.3.5 Telefon Tilsluttes telefonselskabets net. Telefonselskab og tilslutningssted angives. 4.3.6 Antenne Tilsluttes offentligt hybridnet, lokal antenneforening eller eget antenneanlæg, i nævnte prioriteringsrækkefølge. Signalleverandør, anlægstype og tilslutningssted angives. 4.4 Grundforhold 4.4.1 Servitutoplysninger Der skal indhentes en tingbogsudskrift, hvis denne ikke allerede foreligger, og servitutter, der er væsentlige for bebyggelsen, skal refereres her. 4.4.2 Funderingsforhold Der skal udarbejdes en geoteknisk rapport, og de væsentligste forhold for bebyggelsen refereres, rapporten vedlægges som bilag. Økonomiske konsekvenser på grund af funderingsforholdene redegøres der for i afsnit 8.1 Anlægsbudget på side 19. 4.4.3 Forurening Der skal normalt udarbejdes en forureningsrapport. Rapporten skal udarbejdes af specialister, som har erfaring i forureningsundersøgelser. Er der ikke tidligere konstateret forurening på grunden, skal der udarbejdes en historisk redegørelse for grundens tidligere anvendelse. Redegørelsen kan ofte udleveres af byggegrundens miljømyndigheder, eksempelvis hos det pågældende amt. På baggrund af den historiske redegørelse, skal der foretages en vurdering af, om der skal undersøges for en eventuel forurening, og i bekræftende fald hvilke stoffer der skal undersøges for. Findes der forurening på grunden, skal forslag til afværgeforanstaltninger beskrives. Er der konstateret forurening på grunden, skal det vurderes, om de tidligere udførte afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til den fremtidige anvendelse. 4.5 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Såfremt der på grunden er eksisterende bygninger, beskrives bygningens funktion, hovedkonstruktioner, materialevalg og tilstand. Der redegøres ligeledes for eventuelle ombygninger og tilbygninger samt hvilke bygninger, der skal nedrives. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 10 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : 5 Krav og ønsker til byggeriet 5.1 Disponering af byggegrunden Der redegøres for hoveddisponeringen af byggegrunden, med angivelse af hvor bygninger, hovedadgangsveje, parkering og eventuelle støjvolde placeres, hensyntagen til nabobebyggelser, rekreative områder, eksisterende beplantning med videre. Ved institutionsbyggeri beskrives hvilke specielle tiltag, der skal foretages på grunden for eksempel ved blinde, svagtseende, psykisk og fysisk handicappede eller kriminelle. Ved fabriksbyggeri beskrives hvilke forhold der skal tages ved eksempelvis mulighederne for tungt trafik på grunden og lignende. 5.1.1 Terræn og haveanlæg Der redegøres for hoveddisponeringen af terræn og haveanlægget, herunder beplantning og udeopholdsarealer. Udendørsområder kan indrettes efter: DS, Dansk Standard Udearealer for alle DS håndbog 105, DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle. 5.1.2 Adgangsveje Der skal redegøres for adgang for kørende, herunder persontransport og varetransport, eventuel brandvej og adgang for gående. 5.1.3 Parkering Der skal angives antallet af: Parkeringspladser Parkeringspladser for handicappede Cykelparkering (overdækkede og ikke overdækkede). I opgørelsen skal der oplyses både om, hvor mange pladser der skal anlægges og om udlagte (reserverede) pladser jf. Bygningsreglementet, seneste udgave. Parkeringspladser skal mindst have en størrelse på 2,4 x 5,0, parkeringspladser til handicappede skal dog mindst have en størrelse på 3,4 x 5,0 m 5.2 Arkitektur Det skal her angives, om der er krav og ønsker til den arkitektoniske udformning af bygningen. Eksempelvis kan dette gøres visuelt ved at tage billeder af bygningers arkitektoniske fremtoning der enten ønskes eller ikke. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 11 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : Ligeledes kan det angives om bygningen skal have samme arkitektur som de omkringliggende bygninger eller dette ikke er et krav. Der kan her angives ønsker til bestemte materialevalg eller facadeløsninger, uden at blive tekniske, eksempelvis: granitsten, stålfacade, blikfacade, mursten, mørk eller lys facade, med mere 5.3 Disponering af bygninger 5.3.1 Arealbehov Beskrivelse af det arealbehov som byggeriets og brugernes forskellige funktioner har. Dette kan angives i kvadratmeter og antal rum. Arealbehovet kombineres med rumskemaet herunder. Beskrivelsen suppleres eventuelt med en angivelse af samtlige lokaler, som det pågældende projekt skal omfatte med angivelse af antal rum og arealkrav (nettoareal). Hvis der er særlige krav til speciel indretning, tilknytning til andre lokaler kan disse beskrives. Herunder er vist et eksempel på et rumskema for et værkstedsbyggeri. Antal Rumbetegnelse Specielle krav Nettoareal 1 Montageværksted Let adgang fra terræn, mulighed for palleløfter 40 m² 1 Metal/træværksted Let adgang fra terræn, mulighed for transport af 40 m² tunge materialer på palleløfter 1 Værkførerrum Placeres i nærhed af beskæftigelsesværksteder, 10 m² og gerne med vinduer til værkstederne. Der installeres telefon. 2 Toilet/handicaptoilet 2+5 m² 1 Lager Til opbevaring af egenproduktion og 60 m² montageprodukter. Ønskes opdelt i 2 rum, hvis dette er muligt. 1 Rengøringsrum Med udslagsvask og 1 stk. 60 cm skab med 3m² hylder 1 Kontor Placeres centralt i bygningen, med 2 20 m² arbejdspladser (EDB) og et mødebord. 1 Kopirum Til placering af printer, fotokopimaskine og 6m² telefax. Nettoareal i alt 189 m² Tillæg for vægge og gangarealer (normalt nettoareal x 0,3 til 0,5) 61 m² Bruttoareal i alt 250 m² Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 12 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : 5.3.2 Tilgængelighed for handicappede Ved alt nybyggeri og renovering skal det sikres at handicappede skal kunne benytte byggeriet, det vil sige at det skal beskrives hvilke tiltag og forholdsregler der skal tages i projekteringen. Et eksempel på en beskrivelse kan være følgende: Bygningen skal indrettes, så der tages mest mulig hensyn til, at handicappede skal kunne færdes i bygningen uden hjælpere. Bygningen skal indrettes med: Automatiske skydedøre ved udvendige adgangsdøre og Indvendige døre skal udføres som automatiske døre, der åbner ved snoretræk, eller døre uden dørpumper eller med friløbs dørpumper, som kun lukker via røgdetektor. Til brug for beskrivelse af handicaptiltag henvises der til følgende publikationer: SBI-anvisning 146 Køkkener for Bevægelseshæmmede, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle. 5.3.3 Teknikrum Udformes bygningen med teknikrum skal kravene til teknikrummet beskrives her. Et krav kan eksempelvis være at der indrettes et teknikrum for hele bygningen eller at der på hver etage af bygningen skal indrettes teknikrum. Er der specielle krav til ventilationen af bygningen, skal det sikres at der er plads til diverse centralaggregater i teknikrummet. Husk at dette punkt skal harmonere med afsnit 5.7 Indeklima og installationer på side13. 5.3.4 Adgang til installationer Det skal her angives hvilke krav der stilles til adgangen til installationerne med hensyn til vedligeholdelse og reparation af installationerne. Dette kan eksempelvis være en angivelse af kravene til inspektionslemme i loftet. 5.3.5 Vådrum Det skal her angives hvilke krav der skal stilles til vådrum, eksempelvis hvis der er specielle kloakeringsforhold til omklædnings og baderum, ellers henvises der til bygningsreglementets krav til indretning af vådrum. 5.4 Lydkrav Hvis der i bygningen er specielle krav til lydreguleringen og lydisoleringen skal dette beskrives, ellers henvises der til bygningsreglementets lydregulerings krav. Der kan angives i hvilket omfang, der skal foretages lydmålinger. Lydmålingerne bør foretages af et uvildigt firma. 5.5 Rengøring Stilles der specielle krav og ønsker til rengøringsmulighederne af bygningen kan det angives her. Dette kan eksempelvis være, at alle overflader ikke let kan tilsmudses og er lette at rengøre. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 13 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : Husk at dette punkt skal reguleres med planen for drifts- og vedligeholdelsen i afsnit 10 på side 22. 5.6 Arbejdsmiljø Hvis der til bygningens forskellige funktioner er specielle arbejdsmiljømæssige forhold, der har indflydelse på projekteringen og indretningen af bygningen skal dette angives her. Eksempelvis kan bygherrens/virksomhedens/institutionens sikkerhedsorganisation inddrages i projekteringen og indretningen af bygningen. Ellers henvises der til Arbejdsmiljøfondens pjece Planlægning og arbejdstilsynets vejledninger. 5.7 Indeklima og installationer Der er i bygningsreglementets kapitel 11 og 12 opstillet krav til en bygnings indeklima og klimatekniske installationer, derfor skal der ved projekteringen af byggeriet lægges vægt på at opnå et godt indeklima. Der lægges vægt på, at der i projekteringen inddrages den seneste viden på området i form af SBI publikationer mv. Af publikationer af generel karakter henvises ud over Bygningsreglementet til: Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6. Denne publikation indeholder en række generelt anvendelige råd og anvisninger om, hvorledes bygningen indrettes mest hensigtsmæssigt ud fra et hygiejnisk synspunkt, Radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave 1993, SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen, SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation og Kontormiljø og skærmarbejde: Indeklima, SBI-rapport nr. 200. Samspillet mellem en lang række faktorer fastlægger tilsammen indeklimaet. Disse faktorer er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. 5.7.1 Temperaturforhold Eventuelle krav og ønsker til komforttemperaturen ved bygningens enkelte funktioner skal beskrives. Specielle krav til varme og kølingsanlæg kan også beskrives her. 5.7.2 Luftfugtighed Stilles der i bygningen specielle krav med hensyn til luftfugtigheden i skal angives her. Det kan eksempelvis være i forbindelse funktioner i der kræver en høj eller lav luftfugtighed. 5.7.3 Luftkvalitet Her angives den luftkvalitet, ligeledes kan det angives om der i bygningen er specielle krav til luftkvaliteten ved specielle funktioner i bygningen. Et eksempel på en angivelse af luftkvaliteten for en institution er herunder: Materialer, som afgiver skadelige dampe, støv eller på anden måde kan være allergifremkaldende, skal undgås. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 14 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : Kuldebroer i bygningen vil kunne forårsage skimmelsvampe og skal ubetinget undgås. Afsyring af blank murværk skal udføres korrekt og skal i videst muligt omfang undgås indvendigt. Lime, spartelmasser og fugematerialer, der kan afgive organiske opløsningsmidler, skal ubetinget undgås. 5.7.4 Statisk elektricitet Kræver bygningen, at der stilles specielle krav til statisk elektricitet, kan dette anføres her. 5.7.5 Lys Der bør i bygningen afskærmes mod generende direkte og diffust sollys, samt generende reflekser. Med henvisning til SBI-rapport 200 (Kontormiljø og skærmarbejde indeklima) bør belysning, farvevalg og materialevalg tilpasses således, at generende reflekser i dataskærme undgås. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 15 af 22 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : 21-01-2005 Rev. : 6 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø 6.1 Kvalitetsplan Her angives hvilke krav der stilles til kvalitetssikring af byggeprojektet hos både de projekterende og de udførende. Kravene bør indeholde en angivelse af acceptabelt kvalitetsniveau, en plan for indholdet af kvalitetsmapperne med mere. Herunder er der opstillet en række punkter som kvalitetsplanen bør indeholde: organisation af entreprisen, dokumentstyring, styring af indkøb, kvalifikationer, procesgranskning, kontrolplaner o krav til materiale-, modtage-, proces- og slutkontrol, krav til underentreprenører og leverandører, håndtering af fejl og mangler og håndtering af afvigelser fra projektmaterialet. 6.2 Miljøplan Her angives hvilke krav der stilles til en miljøplan for byggeprocessen, dette gælder både for projekteringen og udførelsen. 6.2.1 Miljøprojektering Under projekteringen tages en lang række beslutninger, som har betydning for materialevalget, udformningen, opførelsesmetoderne, driften, vedligeholdelsen og i sidste ende fjernelsen af bygningen. Dermed har projekteringen også en afgørende indflydelse på forbruget af ressourcer, sundhedseffekterne på mennesker samt belastningen af det omgivende miljø fra råstofferne udvindes til bygningen rives ned. I byggestyringsreglerne er der indarbejdet bestemmelser, som sikrer at der under projekteringen også fokuseres på miljøaspektet. Bestemmelserne er i overensstemmelse med Håndbog i miljørigtig projektering BPS-publikation 121, der er retningsgivende for inddragelsen af miljøaspektet i amtets byggesager. Derudover henvises der til følgende litteratur: S Miljørigtig projektering vejledning for bygherrer BPS-publikation 129 og S Miljørigtig projektering indhentning af data fra producenter miljøstyrelsen Det overordnede mål for miljøindsatsen er at minimere: forbruget af ressourcer sundhedseffekterne på mennesker belastningen af det omgivende miljø Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 16 af 22 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : 21-01-2005 Rev. : For at opnå dette kan der udarbejdes et miljøprogram og en miljøplan for byggeriet. 6.2.2 Miljøkrav til udførelse Inddragelsen af miljøaspektet bygger på en formulering af en række miljømål for byggeriet. Miljømålene formuleres på baggrund af den overordnede kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger samt en prioritering og afgrænsning af miljøindsatsen. 6.3 Arbejdsmiljø Her angives det hvis der skal stilles krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen i både projekteringen og i udførelsen. Ellers henvises der til arbejdstilsynets vejledninger på http://www.at.dk. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 17 af 22 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : 7 Byggearbejdets organisation 7.1 Udbud 7.1.1 Udbudsform Der skal redegøres for om projektet påregnes udbudt i offentlig licitation, begrænset licitation efter prækvalifikation, underhåndsbud eller omvendt licitation. Projekter, hvor anlægssummen er under kr. 2 millioner eksklusiv moms, kan udbydes som underhåndsbud jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002, 13. 7.1.2 EU-licitation I 1996 vedtog EU Kommissionen en tilpasning af EU s udbudsdirektiver til den nye WTO aftale om offentlige indkøb. Denne tilpasning vedrører bl.a. beregningsmetoden for tærskelværdierne efter EU direktiverne. Dette betyder bl.a., at tærskelværdierne omregnes til hvert lands egen valuta. Værdierne opdateres hvert andet år. For offentligt støttede bygge og anlægsarbejder (Bygge- og anlægsdirektivet 2004/18/EØF) er følgende værdier gældende for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005: Kr. 44.019.088,- Aktuelle værdier indhentes på http://www.udbudsportalen.dk. 7.1.3 Udbudsgrundlag Udbudsgrundlaget skal beskrives, og der skal tages stilling om grundlaget skal være: Byggeprogram Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt Hovedprojekt Husk at valget af udbudsgrundlag skal harmonerer med valget af tilbudskriterier og entrepriseform. 7.1.4 Udvælgelseskriterier Her angives det hvorledes de bydende entreprenører skal prækvalificeres, med angivelse af hvilke kriterier der ligger til grund for prækvalifikationen. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 18 af 22 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : 7.1.5 Tilbudskriterier Her angives det hvorledes de indkommende tilbud vægtes, tilbudene kan enten bestemmes som billigste pris eller som det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vælges det økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium skal det angives hvorledes de enkelte kriterier vægtes. Eksempelvis: Pris (50 %) Arkitektur (20 %) Placering (10 %) Kvalitet (10 %) Alternative materialer (10 %) 7.2 Entrepriseform Her beskrives entrepriseformen, med en angivelse af en kontraktligstruktur, de valgmulige entrepriseformer er: Totalentreprise Hovedentreprise Storentreprise Fagentreprise Husk at valget af entreprise skal harmonere med valget af byggesags organisation og udbudsformen. 7.3 Samarbejdsform Ved offentligt støttede byggerier skal det undersøges, om der kan benyttes Partnering på projektet. Derfor, hvis det vælges at benytte en bestemt samarbejdsform på byggeprojektet, skal dette beskrives her, med angivelse af kriterierne for grundlaget for samarbejdet. Disse kriterier kan eksempelvis være: Projektorganisationen, hvorledes organiseres partneringen Forslag til åben økonomi Forslag til resultatmåling løbende i processen Procesbeskrivelse med angivelse af tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaven Konflikthåndteringsmodel 7.4 Styringsform Ved alt offentligt støttet byggeriet skal der i udførelsesfasen benyttes Lean Construction som styringskoncept. For privatfinansierede byggerier er dette ikke et krav. Benyttes der et styringskoncept i byggeprocessen, skal det beskrives her med angivelse af kriterier for konceptet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 19 af 22 Økonomi Dato : 21-01-2005 Rev. : 8 Økonomi 8.1 Anlægsbudget Der skal udarbejdes et anlægsbudget for byggeprojektet, med angivelse af de forventede udgifter til køb af grund, rådgiverudgifter, entreprenørudgifter med mere. Til beregning af budgettet benyttes Microsoft Excel. Tabellen herunder er eksempel på opstilling af anlægsbudgettet. Budgettet kan redigeres ved at dobbeltklikke på tabellen. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Køb af byggegrund Rådgiverudgifter Entreprenørudgifter Udsmykning Bygherreleverancer Uforudsete udgifter Samlede udgifter 8.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget Det kan vælges at udarbejde et driftsbudget, ligesom anlægsbudgettet udarbejdes driftsbudgettet i Microsoft Excel. Ved driftsbudget angives de forventede udgifter forsyningsudgifter til forbrug opdelt på faste og variable afgifter i en femårig periode. Beskrivelse Faste udgifter ekskl. moms Variable udgifter ekskl. moms Kloak og vandafledning Vand Varme El Samlede udgifter Ligeledes angives de forventede udgifter til vedligeholdelse og renovering over en femårig periode. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Terræn, belægning og beplantning Udvendig vedligeholdelse af bygningen Indvendig vedligeholdelse af bygningen Installationer Samlede udgifter Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 20 af 22 Økonomi Dato : 21-01-2005 Rev. : 8.3 Totaløkonomi Hvis det ønskes, at der skal udarbejdes et totaløkonomisk overslag for byggeriet, skal dette beskrives her. Der er på forhånd lavet flere forskellige regneark der behandler totaløkonomien, men ikke en de facto standard. Derfor skal det undersøges hvilket totaløkonomiprogram der bedst egner sig til dette projekt. Det totaløkonomiske budget angives som et budget lignende budgetter herover. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 9 Side : 21 af 22 Tid Dato : 21-01-2005 Rev. : 9 Tid 9.1 Tidsplan Der skal udarbejdes en tidsplan for byggeriet, med angivelse af overordnede perioder og milepæle. Husk at vurdere risikoen for forsinkelser i de forskellige arbejder i tidsplanlægningen. På figuren er vist et eksempel på en tidsplan med angivelse af tidsforbrug til programmering, projektering, myndighedsgodkendelse, udførelse og indflytning. Tidsplanen er udarbejdet i Microsoft Project, og kan ændres ved at dobbeltklikke på figuren. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 10 Side : 22 af 22 Drift og vedligeholdelse Dato : 21-01-2005 Rev. : 10 Drift og vedligeholdelse 10.1 Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning Der angives her en plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledningen. Indeholdende de punkter/områder som de projekterende og udførende skal medtage i deres drifts- og vedligeholdelsesvejledning. Ligeledes kan det angives om drifts- og vedligeholdelsesvejledningen eksempelvis skal være digitalt eller som en mappe. Herunder er angivet nogle punkter der kan medtages i en drifts- og vedligeholdelsesvejledning: krav til omfanget af vejledningen, krav om at vejledningen er en integreret del af projektmaterialet og krav om at vedligeholdelsen skal foretages miljørigtig. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Vejledning for Standard for byggeprogram I dette appendiks er vejledningen til Standard for byggeprogram gengivet, vejledningen er også vedlagt denne rapport som en selvstædig rapport.

Vejledning til: Standard for byggeprogram 1. udgave Januar 2005

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 2 af 39 Indholdsfortegnelse Dato : 21-01-2005 Rev. : 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Vejledning...5 3 Indledning...7 3.1 Bygherre...7 3.2 Brugere...7 3.3 Baggrund og mål med byggeriet...7 3.4 Byggeplads...7 3.4.1 Arealforhold...7 3.5 Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet...7 4 Byggesagens organisation...9 4.1 Organisation i programarbejdet...9 4.2 Organisation under det videre byggesagsforløb...9 4.3 Offentligt-Privat Partnerskaber...10 5 Forudsætninger...12 5.1 Byggeopgavens lovgrundlag...12 5.2 Myndighedsforhold...12 5.2.1 Byplan og lokalplanmæssige forhold...12 5.2.2 Øvrige myndighedsmæssige forhold...12 5.3 Forsyningsmæssige forhold...13 5.3.1 Varme...13 5.3.2 Vand...13 5.3.3 Elforsyning...13 5.3.4 Kloak...13 5.3.5 Telefon...13 5.3.6 Antenne...13 5.4 Grundforhold...14 5.4.1 Servitutoplysninger...14 5.4.2 Funderingsforhold...14 5.4.3 Forurening...14 5.5 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger...14 6 Krav og ønsker til byggeriet...15 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 3 af 39 Indholdsfortegnelse Dato : 21-01-2005 Rev. : 6.1 Disponering af byggegrunden...15 6.1.1 Terræn og haveanlæg...16 6.1.2 Adgangsveje...16 6.1.3 Parkering...16 6.2 Arkitektur...17 6.3 Disponering af bygninger...17 6.3.1 Arealbehov...18 6.3.2 Tilgængelighed for handicappede...19 6.3.3 Teknikrum...19 6.3.4 Adgang til installationer...19 6.3.5 Vådrum...20 6.4 Lydkrav...20 6.5 Rengøring...20 6.6 Arbejdsmiljø...20 6.7 Indeklima og installationer...21 6.7.1 Temperaturforhold...21 6.7.2 Luftfugtighed...21 6.7.3 Luftkvalitet...22 6.7.4 Statisk elektricitet...22 6.7.5 Lys...22 7 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø...23 7.1 Kvalitetsplan...23 7.2 Miljøplan...23 7.2.1 Miljøprojektering...23 7.2.2 Miljøkrav til udførelse...24 7.3 Arbejdsmiljø...24 8 Byggearbejdets organisation...25 8.1 Udbud...25 8.1.1 Udbudsform...25 8.1.2 EU-licitation...26 8.1.3 Udbudsgrundlag...26 8.1.4 Udvælgelseskriterier...27 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 4 af 39 Indholdsfortegnelse Dato : 21-01-2005 Rev. : 8.1.5 Tildelingskriterier...27 8.2 Entrepriseform...28 8.3 Samarbejdsform...30 8.4 Styringsform...30 9 Økonomi...31 9.1 Anlægsbudget...31 9.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget...31 9.3 Totaløkonomi...32 10 Tid...33 10.1 Tidsplan...33 11 Drift og vedligeholdelse...34 11.1 Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning...34 12 Referenceliste...35 12.1 Litteratur...35 12.2 Internetlink...36 12.3 Lovgivning...37 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 2 Side : 5 af 39 Vejledning Dato : 21-01-2005 Rev. : 2 Vejledning Formålet med standard for byggeprogram er at give bygherren og brugerne af byggeprogrammer en ensartet standard for udformning af byggeprogrammet. Således at eventuelle misfortolkninger af byggeprogrammet kan mindskes ved at alle byggeprogrammer er opbygget efter samme standard. Standard for byggeprogram skal betragtes som et paradigme for udformningen af det projektspecifikke byggeprogram. Det er vigtigt, at der kun medtages de punkter i standarden, der er nødvendige for det aktuelle byggeprogram. Denne vejledning skal fungere som en hjælp til brugeren af standard for byggeprogram til at tilpasse byggeprogrammet det aktuelle byggeprojekt. Standard for byggeprogram er udarbejdet på baggrund af standardbyggeprogrammet, der er udarbejdet af Bascon for Vejle Amt [1] og Bygherrevejledningen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen [2]. Standard for byggeprogram er opdelt i følgende afsnit: Indledning, der indeholder de generelle oplysninger om byggeriet såsom oplysninger om bygherren, brugeren, byggegrunden, baggrund og mål med byggeriet. Byggesagens organisation, hvor byggesagens organisationer opstilles både i det aktuelle programarbejde og i den efterfølgende projektering og udførelse. Ved offentlige byggesager skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber beskrives. Forudsætninger, hvor alle forudsætninger for byggeriets projektering og udførelse opstilles, deriblandt: lovgrundlag, myndigheds-, forsynings- og grundforhold samt oplysninger om eventuelle eksisterende bygninger. Krav og ønsker til byggeriet, hvor alle krav og ønsker til byggeriet opstilles deriblandt: disponering af byggegrunden og bygninger samt byggeriets arkitektur og funktionalitet. Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, hvor eventuelle krav til kvalitets- og miljøplaner opstilles. Ligeledes kravene til arbejdsmiljøet i projektering, udførelsen og driften. Byggearbejdets organisation, hvor parametrene til udbud i form af valg af udbudsform, EU-licitation, udbudsgrundlag og tildelingskriterier opstilles. Ligeledes skal valget af entreprise-, samarbejds- og styringsform beskrives. Økonomi, her opstilles anlægsbudgettet, der kan også opstilles et driftsbudget. En beskrivelse af parametrene til en totaløkonomisk beregning kan også beskrives. Tid, hvor der opstilles en overordnet tidsplan, med angivelse af projektering og byggestart samt hvornår byggeriet ønskes taget i brug. Drift og vedligeholdelse, hvor krav og ønsker til plan for drift og vedligeholdelse opstilles. Standard for byggeprogram er udarbejdet således, at forklaringer til punktet er skrevet med kursiv, og dette skal ikke medtages i det endelige byggeprogram. I denne vejledning er forklaringerne til punkterne medtaget og herefter uddybet, forklaret og eventuelt med eksempler for punktet, dette er Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 2 Side : 6 af 39 Vejledning Dato : 21-01-2005 Rev. : skrevet med normal tekst. Eksempler er angivet i anførselstegn med angivelse af start og slut på eksemplet. Standard for byggeprogram benytter følgende typografi: Generel skrifttype: Times New Roman 12 pkt., efter 6 pkt. Overskrift 1: Times New Roman 14 pkt., fed, før og efter 6 pkt. Overskrift 2: Times New Roman 12 pkt., fed, før og efter 6 pkt. Overskrift 3: Times New Roman 12 pkt., fed, før og efter 6 pkt. Sidemargin: 2 cm Top og bundmargin: 3 cm Standard for byggeprogram er udarbejdet i Microsoft Word XP med støtte af Microsoft Excel XP til udarbejdelse af anlægs- og driftsbudget og Microsoft Project 2003 til udarbejdelse af tidsplanen. I standard for byggeprogram er der benyttet automatisk indholdsfortegnelse. Henvisninger til forskellige afsnit, ved en printning af byggeprogrammets kæder og felter opdateres automatisk. Derfor skal man vælge menuen Funktioner Indstillinger fanebladet udskriv og markere felterne opdater felter og Opdater kæder : I denne vejledning benyttes der enkelte referencer, disse angives i klammer [] med et nummer og eventuelt sidetal. Bagest i denne vejledning er der en referenceliste over de benyttede referencer, samt en liste over relevant litteratur, lovgivning og internetsider. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 7 af 39 Indledning Dato : 21-01-2005 Rev. : 3 Indledning 3.1 Bygherre Beskrivelse af bygherren, med angivelse af kontaktperson, adresse og telefonnumre. Bygherren skal beskrives med en angivelse af kontaktperson, adresse og kontaktmuligheder, dette kan eksempelvis være: 3.2 Brugere Beskrivelse af byggeriets bruger, med kontaktpersoner, brugerområder, adresse og telefonnumre. Ligesom bygherren skal beskrives skal brugerne beskrives, hvis denne adskiller sig fra bygherren, også her angives brugerne med kontaktperson, adresse og kontaktmuligheder. Hvis der er flere brugergrupper angives disse hver for sig. En angivelse af brugerne kan eksempelvis være: 3.3 Baggrund og mål med byggeriet Beskrivelse af baggrunden og målsætningen for byggeriet. Det skal beskrives hvad baggrunden og målsætningen med byggeriet er. 3.4 Byggeplads Postadresse på byggegrunden angives med matrikelbetegnelse. Hvis byggegrunden kendes skal denne angives her. Er angivelse af byggegrund en del af udbudsgrundlaget kan dette også skrives her. Dette kan eksempelvis angives således: 3.4.1 Arealforhold Relevante arealforhold angives såsom: Grundareal Bebygget areal Etageareal Kælderareal Bebyggelsesprocent Evt. nuværende bebygget areal Evt. nuværende etageareal Evt. nuværende kælderareal Evt. nuværende bebyggelsesprocent Hvis byggegrunden er valgt på forhånd, kan de eventuelle arealforhold beskrives her. Dette kan eksempelvis være ved udbygning af eksisterende byggeri. Angivelse af arealforhold kan suppleres med tegninger af den nuværende disponering af byggegrunden med eksisterende bygninger. 3.5 Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Beskrivelse af byggeriets brugers struktur, de funktioner der arbejdes med i byggeriet og hvilke adgangsveje der skal føre til byggeriet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 8 af 39 Indledning Dato : 21-01-2005 Rev. : Ved institutionsbyggeri kan der eksempelvis angives antallet af ansatte og beboere, samt deres adfærdsmønstre, handicaps, sygdomme, kriminalitet med mere. Ved industribyggeri kan der angives hvad der skal produceres i byggeriet. Eksempelvis med en angivelse af vægtbehovet for produktionen og lagerbehovet. Ved adgangsveje kan der for eksempel angives hvor mange adgangsveje, der skal føres til matrikelnumret og hvor mange adgangsveje der skal være i byggeriet, eksempelvis døre og porte. En angivelse af strukturen, funktioner og adgangsvejene til byggeriet, vil give de projekterende et indblik i hvorledes byggeriet kan konstrueres. En beskrivelse af de arbejdsfunktioner der vil forekomme i byggeriet, kan suppleres med beskrivelse af en eventuel produktionslinie, en beskrivelse af hvilke arbejdsprocesser der er i produktionslinien, og hvorledes komponenterne transporteres fra den ene funktion til den næste. Ligeledes skal en eventuel administrations og velfærdslokaler beskrives med angivelse af hvilke funktioner der ønskes i afsnittene. Ved institutionsbyggeri kan funktionsbeskrivelsen omhandle behandlingsafsnit i bygningen, og beboelsesafsnit. Ved beskrivelsen af behandlingslokaler beskrives hver lokale for sig, idet der ofte vil sættes forskellige krav til hvert behandlingslokale. Både for industri og institutionsbyggeri skal adgangsvejene beskrives. Ved industribyggeri kan dette eksempelvis være en angivelse af hvor meget varetransport der kommer til og fra fabrikken. Ligesom en beskrivelse af hvilke køretøjer der skal have adgang til området. Om dette er lastbiler med hænger eller mindre varebiler kan have indflydelse på disponeringen af grunden. For institutionsbyggeri kan en beskrivelse af adgangsvejene til og fra byggeriet omhandle om udrykningskøretøjer skal kunne benytte byggeriet. Angivelsen af adgangsveje uddybes i afsnit 6.1 Disponering af byggegrunden på side 15. Ved angivelsen af adgangsveje til byggeriet, kan adgangsvejene ind i bygningen beskrives med en angivelse af hvor mange yderdøre der skal være i bygningen. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 9 af 39 Byggesagens organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : 4 Byggesagens organisation 4.1 Organisation i programarbejdet Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med udarbejdelsen af dette byggeprogram, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. I programmeringen vil organisationen ofte være forskellig fra organisationen af den øvrige del af byggeprocessen. Derfor kan det være belejligt at definere hvorledes programarbejdet organiseres. For at få den bedste udnyttelse af byggeriet bør de fremtidige brugere inddrages i programmeringen. Dette kan gøres ved at bede de forskellige brugergrupper om at udarbejde programoplæg til, hvorledes de ønsker byggeriet indrettet med mere. For at styre programmeringen kan der udpeges en programleder, denne kan være en del af bygherrens organisation, eller der kan entreres en ekstern programleder. Det er programlederens opgave at udarbejde byggeprogrammet efter bygherrens og brugergruppernes programoplæg. Til hjælp for programlederen kan denne få bistand af arkitekter, ingeniører med videre, eksempelvis til hjælp med krav og ønsker til byggeriets arkitektur, den konstruktive opbygning eller de klimatekniske krav til byggeriet. Det opstillede organisations diagram bør suppleres med en beskrivelse af arbejdsopgaverne for involverede i programmeringen. Eksempelvis med en angivelse af hvad de enkelte brugergrupper skal medtage i deres programoplæg, det bør angives hvilke beføjelser programlederen har. 4.2 Organisation under det videre byggesagsforløb Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med det videre arbejde i byggeprocessen med projekteringen og udførelsen, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 10 af 39 Byggesagens organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. Husk at organisationsfiguren skal harmonere med den valgte entrepriseform, der vælges i afsnit 8.2 Entrepriseform. Organiseringen i den øvrige del af byggeprocessen skal opstilles og beskrives, så alle involverede kender deres opgaver og plads i organisationen. Ligesom i programmeringen bør der i projekteringen være inddragelse af brugerne. De forskellige brugergrupper bør vælge én repræsentant for alle brugergrupper. Denne brugerrepræsentant skal sammen med bygherren sikre at krav, ønsker og visioner fra byggeprogrammet medtages og overholdes i projekteringen. Til at styre de administrative processer i byggeprocessen kan der entreres en bygherrerådgiver. Både bygherrerådgiveren og brugerne bør placeres som stab til bygherren, der er med til forbedre bygherren muligheder for sikring af, at byggeprogrammets krav, ønsker og visioner opfyldes. Valget af entrepriseform har betydning for den resterende del af organisationsdiagrammet. Organiseringen skal derfor altid koordineres med valget af entrepriseform, der beskrives i afsnit 8.2 Entrepriseform. Vælges der en entrepriseform forskellig fra totalentreprise, skal det vurderes hvorledes rådgivergruppen skal organiseres. Der kan vælges at entrerer en totalrådgiver, eller rådgiverne kan vælges hver for sig. 4.3 Offentligt-Privat Partnerskaber Ved alt offentligt støttet byggeri skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber undersøges. Denne undersøgelse skal beskrives. Fravælges mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber eller kan dette ikke opfyldes, beskrives dette her med en begrundelse for fravalget. Yderlige informationer om Offentligt-Privat Partnerskaber kan fås hos Erhvervs- og Byggestyrelsen på http://www.ebst.dk og http://www.udbudsprotalen.dk. Ved alt byggeri der er mere end 50 % offentligt støttet byggeri samt alt byggeri omfattet af statsbyggeloven, skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskab undersøges. Der skal foretages Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 11 af 39 Byggesagens organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : en systematisk vurdering af mulighederne for et privat partnerskab med hensyn til levering og driften af byggeriet i X antal år. På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside og på Udbudsportalen er der mere information om hvad undersøgelsen skal indeholde, ligeledes er der udarbejdet vurderingsværktøjer til sammenligning af finansieringen af byggeriet med eller uden Offentligt-Privat Partnerskab. På hjemmesiderne findes der også en basiskontrakt for indgåelse af partnerskab med en privat koncern. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 12 af 39 Forudsætninger Dato : 21-01-2005 Rev. : 5 Forudsætninger 5.1 Byggeopgavens lovgrundlag Byggeriets lovmæssige grundlag skal undersøges og bekendtgøres her. Dette kan eksempelvis være at byggeriet er omfattet af en bestemt lov, bekendtgørelse eller lignende. Hvis byggeriet skal lovliggøres med dispensationer, skal det her angives hvilke dispensationer og myndigheder hvor dispensationerne skal søges. De søgte dispensationer kan eventuelt vedlægges som bilag. Ved alt byggeri skal det undersøges, om byggeriet er omfattet af forskellige love og bekendtgørelser, således at der inden byggestart er indhentet alle tilladelser og dispensationer. Det skal ligeledes sikres, at alle relevante dispensationer er søgt, således at byggeriet ikke kan erklæres ulovligt af myndighederne. 5.2 Myndighedsforhold Alle myndighedsforhold skal undersøges, således at de restriktioner der er sat i diverse bestemmelser er overholdt. Her behandles by og lokalplansforhold samt mulighed for at beskrive hvilke andre myndighedsmæssige forhold der skal overholdes. 5.2.1 Byplan og lokalplanmæssige forhold Her angives den lokale myndigheds adresse, telefonnummer og kontaktperson Her angives hvilken kommuneplan og eventuel lokalplan, bebyggelsen er omfattet af. Der gives desuden en kort overordnet beskrivelse af hvilke bestemmelser, der giver væsentlig indflydelse på projektet, for eksempel udnyttelsesprocent, højde og afstandskrav, specielle krav til materialevalg, fredninger og så videre. Det skal angives hvilke lokale myndigheders restriktioner byggeriet er underlagt, hvilket ofte er den lokale kommune, samt hvilke by- og lokalplaner byggeriet er omfattet af. Er der for byggegrunden ikke udarbejdet en lokalplan skal denne proces igangsættes. Er der i lokalplanen angivet specifikke restriktioner for byggegrunden skal disse angives, således at der i projekteringen kan tages højde for disse. 5.2.2 Øvrige myndighedsmæssige forhold Angivelse af andre relevante myndigheders adresse, telefonnumre og kontaktperson samt i hvilket omfang der skal ansøges hos disse. Disse myndigheder kan for eksempel være: arbejdstilsynet, fredningsnævnet, amtskommune, levnedsmiddel- og miljøkontrollen eller brandmyndighed. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 13 af 39 Forudsætninger Dato : 21-01-2005 Rev. : Det skal undersøges hvilke øvrige myndigheder der har indflydelse på byggeriets udformning og funktionalitet. Herover er en liste af fem myndigheder, der ofte har krav til byggeriets placering, udformning og indretning. Det skal derfor undersøges om der stilles krav fra deres side som skal overholdes eller søges dispensation fra. De relevante myndigheder skal angives med navn, adresse og kontaktperson, for at myndighederne kan inddrages i projekteringen, med henblik på en sikring af at deres krav til byggeriet overholdes. 5.3 Forsyningsmæssige forhold Det skal undersøges hvilke forsyningsmæssige forhold der omhandler byggeriet. Der skal søges om tilslutning til de relevante forsyninger. Herunder er beskrevet de seks forsyningsmuligheder der typisk skal være til byggeriet. I enkelte tilfælde kan det kræves at der gøres ekstra tiltag for at sikre forsyningen, eller for at forsyningen er mulig. Disse tiltag skal beskrives for hvert punkt, ligesom de relevante forsyningsmyndigheder listes med navn, adresse, telefonnummer og kontaktperson. Det skal også undersøges hvor på byggegrunden der er tilslutningsmuligheder for de enkelte forsyninger. Dette skal gøres for at opnå den bedst mulige disponering af byggegrunden. Angives i afsnit 6.1 Disponering af byggegrunden på side 15. 5.3.1 Varme Tilslutningsmulighed til fjernvarmeforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives. Er der ikke fjernvarmeforsyning i området, angives anden energikilde. 5.3.2 Vand Tilslutningsmulighed til offentlig vandforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives. 5.3.3 Elforsyning Tilsluttes elforsyningsselskabets net. Elforsyningsselskab og tilslutningssted angives. 5.3.4 Kloak Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig spildevandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig regnvandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Eventuel alternativ bortskaffelse af overfladevand beskrives. 5.3.5 Telefon Tilsluttes telefonselskabets net. Telefonselskab og tilslutningssted angives. 5.3.6 Antenne Tilsluttes offentligt hybridnet, lokal antenneforening eller eget antenneanlæg, i nævnte prioriteringsrækkefølge. Signalleverandør, anlægstype og tilslutningssted angives. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 14 af 39 Forudsætninger Dato : 21-01-2005 Rev. : 5.4 Grundforhold Ligesom for forsyningen skal alle grundforhold undersøges og oplyses. Herunder er der tre grundforhold der skal undersøges og beskrives. Er der for byggegrunden andre grundforhold skal disse også undersøges og beskrives. 5.4.1 Servitutoplysninger Der skal indhentes en tingbogsudskrift, hvis denne ikke allerede foreligger, og servitutter, der er væsentlige for bebyggelsen, skal refereres her. 5.4.2 Funderingsforhold Der skal udarbejdes en geoteknisk rapport, og de væsentligste forhold for bebyggelsen refereres, rapporten vedlægges som bilag. Økonomiske konsekvenser på grund af funderingsforholdene redegøres der for i afsnit 9.1 Anlægsbudget på side 31. 5.4.3 Forurening Der skal normalt udarbejdes en forureningsrapport. Rapporten skal udarbejdes af specialister, som har erfaring i forureningsundersøgelser. Er der ikke tidligere konstateret forurening på grunden, skal der udarbejdes en historisk redegørelse for grundens tidligere anvendelse. Redegørelsen kan ofte udleveres af byggegrundens miljømyndigheder, eksempelvis hos det pågældende amt. På baggrund af den historiske redegørelse, skal der foretages en vurdering af, om der skal undersøges for en eventuel forurening, og i bekræftende fald hvilke stoffer der skal undersøges for. Findes der forurening på grunden, skal forslag til afværgeforanstaltninger beskrives. Er der konstateret forurening på grunden, skal det vurderes, om de tidligere udførte afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til den fremtidige anvendelse. 5.5 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Såfremt der på grunden er eksisterende bygninger, beskrives bygningens funktion, hovedkonstruktioner, materialevalg og tilstand. Der redegøres ligeledes for eventuelle ombygninger og tilbygninger samt hvilke bygninger, der skal nedrives. Såfremt der på byggegrunden er eksisterende bygninger skal disse beskrives, så de projekterende har mulighed for at inddrage bygningerne i deres projektering. Findes der gældende tegninger for de eksisterende bygninger skal disse vedlægges. Bygninger på matriklerne ved siden af byggegrunden kan også beskrives, således at byggeriets arkitektur kan tilpasses de eksisterende bygninger, hvis dette ønskes. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 15 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : 6 Krav og ønsker til byggeriet For at give de projekterende de bedste muligheder for at projektere byggeriet efter bygherrens og brugernes krav, ønsker og visioner, skal alle krav og ønsker til byggeriet fremsættes. Der bør kun angives krav, hvor der er tale om egenskaber ved byggeriet, der anses for nødvendige, og derfor skal være med i projektet. De ønsker der angives er egenskaber ved byggeriet, der anses for ønskelige, og derfor er det ikke et direkte krav at de indgår i byggeriet. Kan ønskerne indpasses bør egenskaberne medtages. Ved angivelsen af krav og ønsker skal det sikres, at den arkitektoniske og konstruktive frihed hos de projekterende ikke fratages, ved at der angives for mange og restriktive krav til byggeriet. Det er væsentligt at være omhyggelig med sprogbrugen i byggeprogrammet. Krav skal altid forstås bogstaveligt, og man skal undlade at sondre mellem ufravigelige og andre krav. Krav skal altid udtrykkes med ordet skal eller med konstaterende sætninger. Alle forhold, som ikke er krav, udtrykkes som ønsker. Brugen af andre ord som eksempelvis kan eller bør skal undgås, da de kan give anledning til tvivl og kan opfattes som ønsker og ikke som krav. Ordet må skal altid undgås, da det kan være tvetydigt. [2, side 96] De angivne krav ønsker til byggeriet kan omfatte mange og forskelligartede egenskaber såsom bygningernes størrelse, højde og funktion, materialekvalitet, arkitektonisk fremtræden fleksibilitet samt tilgængelighed. I denne standard skal der tages stilling til følgende: disponering af byggegrunden, arkitektur, disponering af bygninger, rengøring, arbejdsmiljø og indeklima og installationer. I tilfælde af at der skal opstilles flere eller færre krav og ønsker til byggeriet kan disse tilføjes indenfor hvert punkt. 6.1 Disponering af byggegrunden Der redegøres for hoveddisponeringen af byggegrunden, med angivelse af hvor bygninger, hovedadgangsveje, parkering og eventuelle støjvolde placeres, hensyntagen til nabobebyggelser, rekreative områder, eksisterende beplantning med videre. Ved institutionsbyggeri beskrives hvilke specielle tiltag, der skal foretages på grunden for eksempel ved blinde, svagtseende, psykisk og fysisk handicappede eller kriminelle. Ved fabriksbyggeri beskrives hvilke forhold der skal tages ved eksempelvis mulighederne for tungt trafik på grunden og lignende. Ved redegørelsen af disponeringen af byggegrunden skal det sikres, at disponeringen overholder de bestemmelser der er fremsat i lokalplanen for området, med hensyn til bebyggelsesprocent, placering af byggeri på grund med mere. Er der specielle krav eller ønsker om placering af byggeriet på byggegrunden, skal dette angives, det kan eksempelvis være for at opnå de bedste lysforhold i bygninger og lignende. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 16 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : Skal der i forbindelse med byggeriet tages specielle forholdsregler og lignende der har betydning for disponeringen af byggegrunden, skal dette anføres her. Et eksempel kunne være, at der ved institutionsbyggeri skal opføres et hegn eller mur med kun en hovedindgang, skal dette angives således de projekterende har mulighed for medtage dette krav i disponeringen af byggegrunden. 6.1.1 Terræn og haveanlæg Der redegøres for hoveddisponeringen af terræn og haveanlægget, herunder beplantning og udeopholdsarealer. Udendørsområder kan indrettes efter: DS, Dansk Standard Udearealer for alle DS håndbog 105, DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle. Ved anlæggelse af terræn og haveanlæg skal det angives hvorledes disse ønskes udformet og anlagt, samt med en angivelse af hvilken beplantning der ønskes. Ved denne angivelse af disponeringen af udearealer bør dette overholde de retningslinier, der er fremlagt af blandt andet Dansk Standard og diverse invalideorganisationer. Ved redegørelsen skal det også tages i betragtning hvem brugerne af udearealet er, det vil sige at der skal tages forhold for eventuelle handicaps og bevægelsesbesvær ved brugerne af området. 6.1.2 Adgangsveje Der skal redegøres for adgang for kørende, herunder persontransport og varetransport, eventuel brandvej og adgang for gående. Det skal angives hvor mange adgangsveje til grunden der ønskes, ligesom det skal angives hvem der skal benytte adgangsvejen. Om adgangsvejen skal benyttes af let eller tung trafik, om der skal være mulighed for vende- og manøvreområder på grunden. Ikke alle ansatte og besøgende kommer kørende til grunden, derfor kan det overvejes, om der skal indrettes separate adgangsveje for gående. Ved denne overvejelse kan eventuelle placeringer af stoppesteder for diverse offentlige transportmidler tages med i betragtning. Det skal også angives hvilke overvejelser der gøres vedrørende udrykningskøretøjers muligheder for adgang til området, såsom brandkøretøjer og ambulancer. Det skal overvejes, om der skal oprettes brandveje omkring byggeriet. 6.1.3 Parkering Der skal angives antallet af: Parkeringspladser Parkeringspladser for handicappede Cykelparkering (overdækkede og ikke overdækkede). Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 17 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : I opgørelsen skal der oplyses både om, hvor mange pladser der skal anlægges og om udlagte (reserverede) pladser jf. Bygningsreglementet, seneste udgave. Parkeringspladser skal mindst have en størrelse på 2,4 x 5,0, parkeringspladser til handicappede skal dog mindst have en størrelse på 3,4 x 5,0 m Det skal angives hvor mange parkeringspladser der er behov for, samt hvilke krav der er stillet i byggetilladelsen eller i lokalplanen. Her skal det tages i betragtning hvor mange ansatte og besøgende der skal have mulighed for parkering. Ligeledes skal det undersøges om der skal oprettes, og hvor mange parkeringspladser, til handicappede. Det skal ligeledes undersøges hvilket behov og krav der er til cykelparkering og hvor meget plads der kræves til cykelparkering. 6.2 Arkitektur Det skal her angives, om der er krav og ønsker til den arkitektoniske udformning af bygningen. Eksempelvis kan dette gøres visuelt ved at tage billeder af bygningers arkitektoniske fremtoning der enten ønskes eller ikke. Ligeledes kan det angives om bygningen skal have samme arkitektur som de omkringliggende bygninger eller dette ikke er et krav. Der kan her angives ønsker til bestemte materialevalg eller facadeløsninger, uden at blive tekniske, eksempelvis: granitsten, stålfacade, blikfacade, mursten, mørk eller lys facade, med mere De krav og ønsker der måtte stilles til den arkitektoniske fremtoning af byggeriet, skal beskrives med et eventuelt valg af materialer eller facadeløsninger. Dog bør det sikres at kravene og ønskerne til arkitekturen ikke fratager arkitekternes mulighed for at sætte deres præg på byggeriet. De krav og ønsker der måtte være til bygningens arkitektur kan fastsættes af både bygherren og brugerne, og kan illustreres ved brug af illustrationer og billeder af arkitektoniske løsninger der enten ønskes eller ikke ønskes. Hvis byggeriet skal opføres som en forlængelse af et nuværende byggeri eller som en del af en større helhed, kan der stilles krav om, at bygningen ikke skiller sig ud fra de øvrige bygninger i området. Der kan i lokalplanen stilles restriktioner om valget af materialer, og at byggeriet eksempelvis skal have samme arkitektoniske fremtoning som den øvrige bebyggelse. 6.3 Disponering af bygninger Ved angivelsen af disponeringen af bygningen eller bygningerne skal der fokuseres på funktionaliteten af bygningen. Om rumadskillelsen skal udføres som lette skillevægge, der giver en større fleksibilitet af bygninger eller som permanente vægge. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 18 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : Der skal ligeledes fokuseres på arealanvendelsen af bygningen samt hvilke funktioner der skal udføres i bygningen. Det skal ligeledes overvejes, om der på grund af de forskellig funktioner stilles krav om adskillelse af funktioner med mere. 6.3.1 Arealbehov Beskrivelse af det arealbehov som byggeriets og brugernes forskellige funktioner har. Dette kan angives i kvadratmeter og antal rum. Arealbehovet kombineres med rumskemaet herunder. Beskrivelsen suppleres eventuelt med en angivelse af samtlige lokaler, som det pågældende projekt skal omfatte med angivelse af antal rum og arealkrav (nettoareal). Hvis der er særlige krav til speciel indretning, tilknytning til andre lokaler kan disse beskrives. Herunder er vist et eksempel på et rumskema for et værkstedsbyggeri. Antal Rumbetegnelse Specielle krav Nettoareal 1 Montageværksted Let adgang fra terræn, mulighed for palleløfter 40 m² 1 Metal/træværksted Let adgang fra terræn, mulighed for transport af 40 m² tunge materialer på palleløfter 1 Værkførerrum Placeres i nærhed af beskæftigelsesværksteder, 10 m² og gerne med vinduer til værkstederne. Der installeres telefon. 2 Toilet/handicaptoilet 2+5 m² 1 Lager Til opbevaring af egenproduktion og 60 m² montageprodukter. Ønskes opdelt i 2 rum, hvis dette er muligt. 1 Rengøringsrum Med udslagsvask og 1 stk. 60 cm skab med 3m² hylder 1 Kontor Placeres centralt i bygningen, med 2 20 m² arbejdspladser (EDB) og et mødebord. 1 Kopirum Til placering af printer, fotokopimaskine og 6m² telefax. Nettoareal i alt 189 m² Tillæg for vægge og gangarealer (normalt nettoareal x 0,3 til 0,5) 61 m² Bruttoareal i alt 250 m² Det skal undersøges og angives hvilket arealbehov, der skal stilles til byggeriets udformning. Dette gøres med en beskrivelse af de funktioner der skal udføres i byggeriet, samt med en angivelse af nettoarealet for funktionens udførelse. Det skal undersøges og beskrives hvilke krav der stilles til funktionens udførelse, eksempelvis hvis det kræves at funktionen udføres i et separat rum, eller der stilles ekstra arbejdsmiljømæssige forholdsregler til funktion med mere. Hvis det på forhånd er fastlagt hvilke rum/lokaler der skal være i bygningen eller bygningerne kan disse opstilles i et rumskema, som vist herover, med en angivelse af antal, rumbetegnelse, specielle krav og nettoarealet. Ved angivelsen af specielle krav til rummet kan det eksempelvis angives hvilke muligheder der skal være til adgangen til rummet, eller hvilke installationsmæssige forholdsregler der skal tages i rummet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 19 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : 6.3.2 Tilgængelighed for handicappede Ved alt nybyggeri og renovering skal det sikres at handicappede skal kunne benytte byggeriet, det vil sige at det skal beskrives hvilke tiltag og forholdsregler der skal tages i projekteringen. Et eksempel på en beskrivelse kan være følgende: Bygningen skal indrettes, så der tages mest mulig hensyn til, at handicappede skal kunne færdes i bygningen uden hjælpere. Bygningen skal indrettes med: Automatiske skydedøre ved udvendige adgangsdøre og Indvendige døre skal udføres som automatiske døre, der åbner ved snoretræk, eller døre uden dørpumper eller med friløbs dørpumper, som kun lukker via røgdetektor. Til brug for beskrivelse af handicaptiltag henvises der til følgende publikationer: SBI-anvisning 146 Køkkener for Bevægelseshæmmede, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle. Fra 1. januar 2005 skal både renovering og nybyggeri sikre at handicappede ikke forhindres i at benytte byggeriet. Det vil sige at det skal angives hvilke tiltag der skal gøres for at gøre det tilgængelig for handicappede. Her ovenfor er der angivet et eksempel på en beskrivelse af hvad der skal tages i betragtning i forbindelse med projekteringen. I tilfælde af at den handicappede skal kunne bevæge sig frit rundt i bygningen uden hjælper skal dette også beskrives, med hensyn til hvilke tiltag der skal tages for at sikre den frie bevægelighed. Både Erhvervs- og Byggestyrelsen og diverse invalideorganisationer har udarbejdet pjecer og vejledninger, der har til formål at informer bygherre og projekterende i hvorledes der tages hensyn til handicappede. 6.3.3 Teknikrum Udformes bygningen med teknikrum skal kravene til teknikrummet beskrives her. Et krav kan eksempelvis være at der indrettes et teknikrum for hele bygningen eller at der på hver etage af bygningen skal indrettes teknikrum. Er der specielle krav til ventilationen af bygningen, skal det sikres at der er plads til diverse centralaggregater i teknikrummet. Husk at dette punkt skal harmonere med afsnit 6.7 Indeklima på side 21. Skal der til byggeriet installeres et klimaanlæg kan det være praktisk at afsætte plads til et teknikrum, hvor alle de klimatekniske installationer styres fra. Hvor mange teknikrum og hvor store rummene skal være afhænger af hvilke krav der opstilles til indeklimaet. Dette punkt skal koordineres med de klimatekniske krav der opstilles i afsnit 6.7 Indeklima på side 21. 6.3.4 Adgang til installationer Det skal her angives hvilke krav der stilles til adgangen til installationerne med hensyn til vedligeholdelse og reparation af installationerne. Dette kan eksempelvis være en angivelse af kravene til inspektionslemme i loftet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 20 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : Ved alle installationer skal det sikres, at der er mulighed for inspektion, rengøring og vedligeholdelse af installationen, derfor skal der være mulighed for adgang hertil. Der kan også stilles krav om, at der skal være mulighed for inspektion af armaturer og aggregater over loftniveau, dertil skal loftet forsynes med inspektionslemme. 6.3.5 Vådrum Det skal her angives hvilke krav der skal stilles til vådrum, eksempelvis hvis der er specielle kloakeringsforhold til omklædnings og baderum, ellers henvises der til bygningsreglementets krav til indretning af vådrum. Hvis der stilles specifikke krav til antallet og omfanget af vådrum skal dette angives, ellers skal alle vådrum indrettes efter bygningsreglementets bestemmelser. Ved industribyggeri kan det eksempelvis være, at der skal indrettes omklædningsfaciliteter med mulighed for bad. For institutionsbyggeri kan det være, at der skal indrettes bademuligheder for handicappede i hver vådrum. 6.4 Lydkrav Hvis der i bygningen er specielle krav til lydreguleringen og lydisoleringen skal dette beskrives, ellers henvises der til bygningsreglementets lydregulerings krav. Der kan angives i hvilket omfang, der skal foretages lydmålinger. Lydmålingerne bør foretages af et uvildigt firma. I bygningsreglementet står det anført at bygninger skal udføres og indrettes så brugerne sikres et tilfredsstillende lydforhold. Hvis der for byggeriet er specifikke lydkrav som byggeriet skal overholde, skal dette angives for hver konstruktionsdel. Ligeledes kan det anføres, at der skal foretages lydmålinger og hvorledes målingerne skal udføres. 6.5 Rengøring Stilles der specielle krav og ønsker til rengøringsmulighederne af bygningen kan det angives her. Dette kan eksempelvis være, at alle overflader ikke let kan tilsmudses og er lette at rengøre. Husk at dette punkt skal reguleres med planen for drifts- og vedligeholdelsen i afsnit 11 på side 34. Stilles der specielle krav til rengøringen af bygningen skal dette angives, med henvisning til hvorledes overflader og kanter skal udformes for at tilgodese rengøringsmulighederne. Det kan eksempelvis være at alle kanter og lignende ikke forhindrer brugen af specifikke rengøringsmaskiner og rengøringsmidler. Dette punkt skal koordineres med planen for drifts- og vedligeholdelse i afsnit 11, for at sikre, at de projekterende og de udførende medtager dette i deres overvejelser og drifts- og vedligeholdelsesvejledning. 6.6 Arbejdsmiljø Hvis der til bygningens forskellige funktioner er specielle arbejdsmiljømæssige forhold, der har indflydelse på projekteringen og indretningen af bygningen skal dette angives her. Eksempelvis kan bygherrens/virksomhedens/institutionens sikkerhedsorganisation inddrages i projekteringen og indretningen af bygningen. Ellers henvises der til Arbejdsmiljøfondens pjece Planlægning og arbejdstilsynets vejledninger. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 21 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : Det skal undersøges om de forskellige funktioner i bygningen kræver, at de indrettes efter arbejdstilsynets anvisninger, dette skal beskrives. Det kan eksempelvis være at en funktion kræver en sikkerhedsafstand til de øvrige funktioner, eller at funktionen kræver lokalventilation. For at kunne medtage alle funktioner i overvejelsen, bør den lokale sikkerhedsorganisation medtages i beslutningsprocessen. 6.7 Indeklima og installationer Der er i bygningsreglementets kapitel 11 og 12 opstillet krav til en bygnings indeklima og klimatekniske installationer, derfor skal der ved projekteringen af byggeriet lægges vægt på at opnå et godt indeklima. Der lægges vægt på, at der i projekteringen inddrages den seneste viden på området i form af SBI publikationer mv. Af publikationer af generel karakter henvises ud over Bygningsreglementet til: Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6. Denne publikation indeholder en række generelt anvendelige råd og anvisninger om, hvorledes bygningen indrettes mest hensigtsmæssigt ud fra et hygiejnisk synspunkt, Radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave 1993, SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen, SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation og Kontormiljø og skærmarbejde: Indeklima, SBI-rapport nr. 200. Samspillet mellem en lang række faktorer fastlægger tilsammen indeklimaet. Disse faktorer er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. I bygningsreglementet står det anført hvilke minimumskrav, der skal stilles til indeklimaet og de klimatekniske installationer. Hvis der i bygningen stilles skærpede krav til indeklimaet skal dette anføres i punkterne herunder. Ved opstillingerne af krav og ønsker til indeklimaet bør anvisningerne fra arbejdstilsynet medtages. 6.7.1 Temperaturforhold Eventuelle krav og ønsker til komforttemperaturen ved bygningens enkelte funktioner skal beskrives. Specielle krav til varme og kølingsanlæg kan også beskrives her. De krav der stilles til temperaturforholdene skal harmonere med ved aktivitetsniveauet af den funktioner der udføres. Ved kontorarbejde anbefales følgende komforttemperaturer, om sommeren 23º C og om vinteren 21º C. Skal der benyttes lokalt afkøling eller opvarmning skal dette beskrives, for på denne at tage disse forhold med i projekteringen. 6.7.2 Luftfugtighed Stilles der i bygningen specielle krav med hensyn til luftfugtigheden i skal angives her. Det kan eksempelvis være i forbindelse funktioner i der kræver en høj eller lav luftfugtighed. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 22 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Rev. : Hvis der skal stilles specielle krav til luftfugtigheden i byggeriet, eller i lokaler ved enkelte funktioner/områder skal disse krav angives, med en beskrivelse af i hvilke områder og funktioner der kræves specielle krav til luftfugtigheden. Hvis det på forhånd kendes hvilke tiltag der skal gøres for at ændre luftfugtigheden bør disse angives, eventuelt med benævnelse af anlægsmærke og lignende. 6.7.3 Luftkvalitet Her angives den luftkvalitet, ligeledes kan det angives om der i bygningen er specielle krav til luftkvaliteten ved specielle funktioner i bygningen. Et eksempel på en angivelse af luftkvaliteten for en institution er herunder: Materialer, som afgiver skadelige dampe, støv eller på anden måde kan være allergifremkaldende, skal undgås. Kuldebroer i bygningen vil kunne forårsage skimmelsvampe og skal ubetinget undgås. Afsyring af blank murværk skal udføres korrekt og skal i videst muligt omfang undgås indvendigt. Lime, spartelmasser og fugematerialer, der kan afgive organiske opløsningsmidler, skal ubetinget undgås. Kræver byggeriet at der stilles specielle krav til luftkvaliteten i bygningen, både i hele bygningen og lokaler, skal dette beskrives. Disse krav kan eksempelvis omhandle at luftskiftet til bestemte lokaler sættes op, eller at der benyttes finere filtre. 6.7.4 Statisk elektricitet Kræver bygningen, at der stilles specielle krav til statisk elektricitet, kan dette anføres her. 6.7.5 Lys Der bør i bygningen afskærmes mod generende direkte og diffust sollys, samt generende reflekser. Med henvisning til SBI-rapport 200 (Kontormiljø og skærmarbejde indeklima) bør belysning, farvevalg og materialevalg tilpasses således, at generende reflekser i dataskærme undgås. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 23 af 39 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : 21-01-2005 Rev. : 7 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø 7.1 Kvalitetsplan Her angives hvilke krav der stilles til kvalitetssikring af byggeprojektet hos både de projekterende og de udførende. Kravene bør indeholde en angivelse af acceptabelt kvalitetsniveau, en plan for indholdet af kvalitetsmapperne med mere. Herunder er der opstillet en række punkter som kvalitetsplanen bør indeholde: organisation af entreprisen, dokumentstyring, styring af indkøb, kvalifikationer, procesgranskning, kontrolplaner o krav til materiale-, modtage-, proces- og slutkontrol, krav til underentreprenører og leverandører, håndtering af fejl og mangler og håndtering af afvigelser fra projektmaterialet. Et af de store problemer i bygge- og anlægssektoren er ringe kvalitet i byggeriet, derfor er det vigtigt, at der i byggeprogrammet opstilles krav til, hvad kvalitetssikringen skal indeholde. Endvidere bør der tages stilling til, hvad der skal sættes som et acceptabelt kvalitetsniveau af både projekteringen og udførelsen. I bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder er der opstillet en række krav og vejledninger til hvad kvalitetssikringen af byggeriet skal omfatte og indeholde. Bekendtgørelsen er kun gældende for offentligt støttet byggeri, men det anbefales at øvrige byggeopgaver også følger bekendtgørelsens punkter. 7.2 Miljøplan Her angives hvilke krav der stilles til en miljøplan for byggeprocessen, dette gælder både for projekteringen og udførelsen. Ved visse bygge- og anlægsopgaver skal der udarbejdes en miljøplan for byggeriet, denne plan kan indeholde generelle krav og specifikke krav til enten projekteringen og udførelsen. 7.2.1 Miljøprojektering Under projekteringen tages en lang række beslutninger, som har betydning for materialevalget, udformningen, opførelsesmetoderne, driften, vedligeholdelsen og i sidste ende fjernelsen af bygningen. Dermed har projekteringen også en afgørende indflydelse på forbruget af ressourcer, sundhedseffekterne på mennesker samt belastningen af det omgivende miljø fra råstofferne udvindes til bygningen rives ned. I byggestyringsreglerne er der indarbejdet bestemmelser, som sikrer at der under projekteringen også fokuseres på miljøaspektet. Bestemmelserne er i overensstemmelse med Håndbog i Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 24 af 39 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : 21-01-2005 Rev. : miljørigtig projektering BPS-publikation 121, der er retningsgivende for inddragelsen af miljøaspektet i amtets byggesager. Derudover henvises der til følgende litteratur: Miljørigtig projektering vejledning for bygherrer BPS-publikation 129 og Miljørigtig projektering indhentning af data fra producenter miljøstyrelsen Det overordnede mål for miljøindsatsen er at minimere: forbruget af ressourcer sundhedseffekterne på mennesker belastningen af det omgivende miljø For at opnå dette kan der udarbejdes et miljøprogram og en miljøplan for byggeriet. I forbindelse med projekteringen skal der træffes en række beslutninger om hvilke materialer der skal benyttes i byggeriet, materialerne må ikke have en miljø- eller sundhedsskadelig effekt. Hvis der fra bygherrens side stilles ekstra krav til byggematerialerne, såsom brug af genbrugsmaterialer med videre, skal dette bekendtgøres i programmeringen. For på denne måde at valget af materialer kan indarbejdes i det totaløkonomiske overslag. For øvrige oplysninger om miljørigtigt projektering henvises der til publikationerne beskrevet herover. 7.2.2 Miljøkrav til udførelse Inddragelsen af miljøaspektet bygger på en formulering af en række miljømål for byggeriet. Miljømålene formuleres på baggrund af den overordnede kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger samt en prioritering og afgrænsning af miljøindsatsen. Hvis der opsættes specifikke miljøkrav til udførelsen af byggeriet, kan dette indarbejdes i kvalitetssikringen til de enkelte punkter i kvalitetsplanen. Hvis der opstilles miljømål for udførelsen skal dette bekendtgøres i programmeringen, således at miljømålene kan medtages i udbudsmaterialet. De miljømål der opstilles for udførelsen kan også indarbejdes i samarbejdsaftalen, hvis dette benyttes. 7.3 Arbejdsmiljø Her angives det hvis der skal stilles krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen i både projekteringen og i udførelsen. Ellers henvises der til arbejdstilsynets vejledninger på http://www.at.dk. Hvis det ønskes, at der stille specifikke krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen, der afskiller sig fra arbejdsmiljøloven og arbejdstilsynets krav, kan dette gøres her. Ved en opstilling af specifikke krav må det påregnes at dette vil gøre projektet dyrere. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 25 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : 8 Byggearbejdets organisation 8.1 Udbud En byggesag kan udbydes og organiseres på mange forskellig måder, ofte hænger valget af udbudsform sammen med udbudsgrundlaget, udvælgelses- og tildelingskriterier og entrepriseform. Det skal derfor nøje overvejes hvorledes byggearbejdet skal udbydes og organiseres. Herunder beskrives de overvejelser der skal gøres, ligeledes beskrives de forskellige udbudsformer/grundlag, entrepriseformer med mere. Hele beskrivelsen af udbudet er baseret på [3]. 8.1.1 Udbudsform Der skal redegøres for om projektet påregnes udbudt i offentlig licitation, begrænset licitation efter prækvalifikation, underhåndsbud eller omvendt licitation. Projekter, hvor anlægssummen er under kr. 2 millioner eksklusiv moms, kan udbydes som underhåndsbud jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002, 13. Herunder beskrives de fire udbudsformer, der forekommer flere forskellige udbudsformer, men dette er der afgrænset fra at beskrive. Yderlig information om andre udbudsformer henvises der til [3, side 110-114] Offentlig licitation Ved en offentlig licitation kan alle interesserede entreprenører afgive bud på opgaven. Ved en offentlig licitation er tildelingskriteriet for opgaven ofte billigste pris. Ved en offentlig licitation skal der ske en tilbudsbedømmelse af alle tilbud, der ikke udelukkes eller fravælges. Bedømmelsesprocessen indledes med en gennemgang af samtlige indkommende tilbud, for at bedømme om nogle tilbud erklæres ukonditionsdygtige. Begrænset licitation efter prækvalifikation Ved en begrænset licitation kan kun de entreprenører, der har modtaget en opfordring til at afgive tilbud, afgive bud. Udvælgelse af entreprenører der skal have muligheden for at afgive tilbud vælges efter en prækvalifikation, udvælgelseskriterierne for en prækvalifikation beskrives i afsnit 8.1.4 Udvælgelseskriterier på side 27. Ofte kan alle entreprenører søge om prækvalifikation, men der vælges typisk fem eller flere bydende efter prækvalifikationen. Tildelingskriterierne kan både være billigste pris eller økonomisk mest fordelagtige bud. Underhåndsbud Ved underhåndsbud henvender bygherren sig typisk til maksimalt fire entreprenører, med en opfordring til at afgive bud på opgaven. Tildelingskriterierne ved underhåndsbud kan være både billigste pris eller økonomisk mest fordelagtige bud, ofte tildeles opgaven efter laveste pris. For anlægssummer under kr. 2 millioner kan også offentligt støttede byggerier udbydes i underhåndsbud, dette beløb hæves formegentligt med indførelsens af en ny tilbudslov, der ventes vedtaget i løbet af foråret 2005, til kr. 3 millioner. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 26 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : Omvendt licitation Ved en omvendt licitation fastsættes prisen i udbudsmaterialet, og der konkurreres på de kvalitative underkriterier, såsom produkt, proces, tjenesteydelser og partnering. Omvendt licitation er bedst egnet ved valg af totalentreprise som entrepriseform. Tildelingskriterierne er her det økonomisk mest fordelagtige bud. 8.1.2 EU-licitation I 1996 vedtog EU Kommissionen en tilpasning af EU s udbudsdirektiver til den nye WTO aftale om offentlige indkøb. Denne tilpasning vedrører bl.a. beregningsmetoden for tærskelværdierne efter EU direktiverne. Dette betyder bl.a., at tærskelværdierne omregnes til hvert lands egen valuta. Værdierne opdateres hvert andet år. For offentligt støttede bygge og anlægsarbejder (Bygge- og anlægsdirektivet 2004/18/EØF) er følgende værdier gældende for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005: Kr. 44.019.088,- Aktuelle værdier indhentes på http://www.udbudsportalen.dk. For at sikre en fair konkurrence i EU, skal alle offentlig støttede bygge- og anlægsopgaver over en bestemt sum udbydes i en EU-licitation. Tærskelværdien for EU-licitationen afhænger af udbudsopgaven, på Udbudsportalen kan tærskelværdierne findes og hvilke opgaver tærskelværdien omhandler. 8.1.3 Udbudsgrundlag Udbudsgrundlaget skal beskrives, og der skal tages stilling om grundlaget skal være: Byggeprogram Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt Hovedprojekt Husk at valget af udbudsgrundlag skal harmonerer med valget af tilbudskriterier og entrepriseform. Valget af udbudsgrundlaget omhandler på hvilket grundlag entreprenørerne skal afgive tilbud på, desto tidligere entreprenøren/entreprenørerne afgiver tilbud desto mere indflydelse får entreprenøren/entreprenørerne på det endelige byggeri. Ønskes entreprenørernes erfaringer medtaget i projekteringen kan det være ideelt, at der afgives tilbud på enten byggeprogrammet eller dispositionsforslaget. Ønskes der derimod ikke at entreprenørernes erfaringer skal medtages kan udbudsgrundlaget være forprojektet eller hovedprojektet. Valget af udbudsgrundlag hænger meget sammen med valget af udbudsform og entrepriseform, eksempelvis afgives der typisk ved totalentreprise tilbud på baggrund af byggeprogrammet og ved fagentreprise enten for- eller hovedprojektet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 27 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : 8.1.4 Udvælgelseskriterier Her angives det hvorledes de bydende entreprenører skal prækvalificeres, med angivelse af hvilke kriterier der ligger til grund for prækvalifikationen. Målet med en prækvalifikation er at afskære de entreprenører, der ikke opfylder de betingelser der kræves for at afgive tilbud. Prækvalifikationen er ikke en udvælgelse af den bedst egnede entreprenør. Prækvalifikationen kan foregå på baggrund af ansøgerens økonomi, ressourcer, referencer og kvalitetsstyringssystem, hvor hvert punkt kan vægtes forskelligt. Hvor: Økonomi omhandler eksempelvis, at ansøgerens omsætning er mindst fire gange så stor som entreprisesummen. Ressourcer omhandler at det eksempelvis ønskes, at entreprenøren kan dokumenterer at denne har eller kan skaffe de nødvendige ressourcer til entreprisens udførelse. Referencer omhandler at det eksempelvis ønskes, at entreprenøren har de nødvendige referencer fra tidligere entrepriser, der er sammenlignelig med den aktuelle entreprise. Kvalitetsstyringssystem omhandler at det eksempelvis ønskes, at entreprenøren har et kvalitetsstyringssystem, der sikrer en acceptabel kvalitetssikring og niveau. Udvælgelseskriterierne skal ikke nødvendigvis oplyses i forbindelse med licitationen, dog forventes det at der bliver vedtaget en ny tilbudslov i løbet af foråret 2005, hvor det er krævet at udvælgelseskriterierne er listet og vægtet i udbudsmaterialet. 8.1.5 Tildelingskriterier Her angives det hvorledes de indkommende tilbud vægtes, tilbudene kan enten bestemmes som billigste pris eller som det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vælges det økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium skal det angives hvorledes de enkelte kriterier vægtes. Eksempelvis: Pris (50 %) Arkitektur (20 %) Placering (10 %) Kvalitet (10 %) Alternative materialer (10 %) Der skelnes mellem to tildelingsmuligheder, billigste pris eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Herunder beskrives de to tildelingsmuligheder. Billigste pris Ved tildelingskriteriet billigste pris konkurreres der udelukkende på at afgive det billigste tilbud på grundlag af udbudsmaterialet. Tildelingskriteriet billigste pris anvendes ofte ved de udbud hvor projektmaterialet typisk enten er færdig projekteret eller efter myndighedsgodkendelsen. Ligesom tildelingskriteriet ofte benyttes ved hoved-, stor- og fagentrepriser. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 28 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : Det økonomisk mest fordelagtige tilbud Tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud benyttes ofte ved de udbud hvor projektmaterialet ikke er færdig udarbejdet. Ved dette tildelingskriterium skal der opstilles en række udvælgelseskriterier og deres vægtninger, ligesom ved prækvalifikationen. I eksemplet herover er der angivet nogle punkter der kan benyttes som kriterier. Tildelingskriterierne skal ikke nødvendigvis oplyses i forbindelse med licitationen, dog forventes det at der bliver vedtaget en ny tilbudslov i løbet af foråret 2005, hvor det er krævet at tildelingskriterierne er listet og vægtet i udbudsmaterialet. 8.2 Entrepriseform Her beskrives entrepriseformen, med en angivelse af en kontraktligstruktur, de valgmulige entrepriseformer er: Totalentreprise Hovedentreprise Storentreprise Fagentreprise Husk at valget af entreprise skal harmonere med valget af byggesags organisation og udbudsformen. Valget af entrepriseform har blandt andet påvirkning på hvor meget indflydelse bygherren har på projekteringen af projektet. Der arbejdes med fire traditionelle entrepriseformer, hvor totalentreprise er den entrepriseform hvor bygherren har mindst indflydelse på projekteringen, idet rådgiverne er entreret af totalentreprenøren. Den entrepriseform hvor der kontraktligt er størst indflydelse fra bygherren er ved fagentreprise. Herunder beskrives de fire traditionelle entrepriseformer hver for sig. Totalentreprise Ved totalentreprise står totalentreprenøren for både projekteringen og udførelsen, det vil sige at totalentreprenøren bestemmer hvem denne vil have kontrakt med. Bygherren har her kun kontrakt med totalentreprenøren. Udbudsgrundlaget er typisk ved totalentreprise byggeprogrammet eller dispositionsforslaget, og tildelingskriteriet vil typisk være det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Fordelene ved en totalentreprise er at bygherren kun har kontrakt med en part, og har overladt alt styring og koordineringsansvar til totalentreprenøren. Ulemper ved totalentreprise er, at bygherren ikke vil have den samme kontrol med projekteringen som ved de øvrige entrepriseformer, samt at de projekterende kan blive hæmmet af totalentreprenøren i deres konstruktive og arkitektoniske frihed. En anden ulempe ved totalentreprise er, at entrepriseformen ofte er den dyreste entrepriseform, idet der betales for at totalentreprenøren styrer og koordinerer hele processen. Totalentreprise benyttes typisk på store bygge og anlægsprojekter, hvor totalentreprenørens erfaringer kan være til stor fordel. Ligeledes kan totalentrepriser benyttes på projekter, hvor der ønskes en konkurrence på alternative udformninger og placeringer. Hovedentreprise Ved en hovedentreprise har bygherren kontrakt med rådgiverne og en hovedentreprenør. Bygherren vælger her selv rådgiverne, hvor hovedentreprenøren vælger dennes underentreprenør. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 29 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : Udbudsgrundlaget kan ved en hovedentreprise spænde over alle forslag og projekter fra byggeprogrammet til hovedprojektet. Hvis det ønskes at inddrage hovedentreprenørens erfaringer i projekteringen vil udbudsgrundlaget ofte være dispositions- eller projektforslaget. Ønskes det ikke at entreprenøren skal inddrages i projekteringen vil udbudsgrundlaget være for- eller hovedprojektet. Tildelingskriteriet vil ved en hovedentreprise ofte være billigste pris, det kan forekomme, at det ønskes, at hovedentreprenøren kommer med alternative løsningsmuligheder, hvorved at tildelingskriteriet vil blive det økonomisk mest fordelagtige tilbud men stadig med mest vægtning på prisen. En fordel ved hovedentreprise er, at bygherren her vil få maksimalt indflydelse på projekteringen, idet bygherren her selv har entreret rådgiverne. En anden fordel ved hovedentreprise er at bygherren får fordel af at hovedentreprenørens erfaringer vedrørende styring og koordinering, idet det er hovedentreprenøren der har ansvaret for ledelsen af byggepladsen. En tredje fordel ved hovedentreprise er at entreprenørens erfaringer kan udnyttes i projekteringen, uden at hovedentreprenøren får en for dominerende magt i forhold til de projekterende. En ulempe ved hovedentreprise er at entrepriseprisen også her ofte vil være dyrere end ved en fagentreprise, idet der betales for at hovedentreprenøren skal styre byggepladsen. Storentreprise Forskellen mellem en storentreprise og en hovedentreprise er, at her deles entreprisen mellem to eller tre storentreprenører, dette kan eksempelvis være en bygningsentreprise og en installationsentreprise. En anden forskel er, at bygherren eller dennes rådgivere har styrings og koordineringsansvaret mellem storentreprenørerne. Dette vil kunne medføre en forøgelse af udgifterne, da rådgiverne skal have betaling for koordineringen, hvilket også storentreprenørerne tager. En fordel er, at der ved eksempelvis en installationsentreprise, kan entreres en storentreprenør, der har en specialviden og entreprisen, hvilket en hovedentreprenør ikke nødvendigvis har. Fagentreprise Ved en fagentreprise har bygherren her kontrakt med hver enkel fagentreprenør, det vil sige at antallet af arbejder og entrepriser er typisk ens med antallet af fagentreprenører. Koordineringen af entreprenørerne og byggepladsen er ved fagentreprise overladt til bygherren eller dennes rådgivere. Udbudsgrundlaget ved en fagentreprise er ofte for- eller hovedprojektet, og tildelingskriteriet vil typisk være billigste pris med den undtagelse, at der kan stilles ønske om at entreprenøren kan komme med alternative løsningsforslag. En fordel ved fagentreprise er, at projektet typisk er færdigprojekteret inden udbudet, hvorved bygherren har mulighed for at ændre i projektet inden udførelsen. En anden fordel er, at en fagentreprise ofte giver bygherren det billigste byggeri, idet tildelingskriteriet er billigste pris, og at konkurrencen mellem de bydende er størst. En ulempe ved fagentreprise er, at entreprenørernes erfaring ofte ikke inddrages i projekteringen, idet entreprenørerne typisk vælges efter projekteringen. En anden ulempe er, at rådgiverne ofte ikke har den samme styring og koordinerings erfaring som en hovedentreprenør har, dette vil kunne give komplikationer i forbindelse med udførelsen. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 30 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Rev. : 8.3 Samarbejdsform Ved offentligt støttede byggerier skal det undersøges, om der kan benyttes Partnering på projektet. Derfor, hvis det vælges at benytte en bestemt samarbejdsform på byggeprojektet, skal dette beskrives her, med angivelse af kriterierne for grundlaget for samarbejdet. Disse kriterier kan eksempelvis være: Projektorganisationen, hvorledes organiseres partneringen Forslag til åben økonomi Forslag til resultatmåling løbende i processen Procesbeskrivelse med angivelse af tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaven Konflikthåndteringsmodel For at øge effektiviteten og samarbejdet i byggeprocessen, kan der benyttes en samarbejdsform som retningslinie for samarbejdet. Partnering er en samarbejdsform, der er accepteret af alle byggeriets parter. I henhold til bekendtgørelse nummer 1135 af 15. december 2003 skal offentligt støttet byggeri undersøge og dokumenter muligheder for brugen af partnering. Samarbejdsformen kan med fordel også benyttes på andre byggeprojekter. En forudsætning for en vellykket partnering er, at entreprenøren/entreprenørerne bliver taget med i projekteringen, det vil sige at udbudsgrundlaget er enten byggeprogrammet, dispositions- eller projektforslaget. Partnering kan benyttes i entrepriseformer, dog benyttes partnering ikke så tit ved fagentreprise, idet udbudsgrundlaget her ofte er for- eller hovedprojekt. Sent udbud er ikke en grund til at fravælge partnering, da partnering stadig kan benyttes selvom entreprenørerne ikke er inddraget i projektering, ulempen er dog at entreprenørernes erfaringer ikke kan medtages i projekteringen. I en partneringaftale skal der opstilles en række parametre som er styrende for samarbejdet. Eksempler på disse er opstillet herover. For at fremme samarbejdet og produktiviteten kan der indføres en incitamentsaftale i partneringaftalen. Incitamenterne skal virke som et fælles mål for aftalens aktører. Incitamenterne kan være både økonomiske og kvalitative gevinster, der udløses ved en fælles opfyldelse af de opstillede mål for incitamentsaftalen. 8.4 Styringsform Ved alt offentligt støttet byggeriet skal der i udførelsesfasen benyttes Lean Construction som styringskoncept. For privatfinansierede byggerier er dette ikke et krav. Benyttes der et styringskoncept i byggeprocessen, skal det beskrives her med angivelse af kriterier for konceptet. En måde at øge produktiviteten i udførelsesfasen er at benytte en styringsform, såsom Lean Construction. Lean Construction er et redskab til at mindske brugen af ikke værdiskabende aktiviteter, og dermed fremme logistikstyringen på pladsen. Fra d. 1. juli 2002 blev det et krav, at der ved alment byggeri og offentligt støttet andelsboligbyggeri, skal foreligge en plan for gennemførelse og styring af logistikplanlægningen på byggepladsen, det vil sige at der skal benyttes Lean Construction som styringsredskab. Lean Construction kan principielt benyttes i alle byggeprocessens faser, og er dermed ikke kun et værktøj til forbedring af udførelsen. Yderlige oplysninger om Lean Construction henvises der til http://www.leanconstruction.dk/. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 9 Side : 31 af 39 Økonomi Dato : 21-01-2005 Rev. : 9 Økonomi 9.1 Anlægsbudget Der skal udarbejdes et anlægsbudget for byggeprojektet, med angivelse af de forventede udgifter til køb af grund, rådgiverudgifter, entreprenørudgifter med mere. Til beregning af budgettet benyttes Microsoft Excel, tabellen herunder er eksempel på opstilling af anlægsbudgettet. Budgettet kan redigeres ved at dobbeltklikke på tabellen. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Køb af byggegrund Rådgiverudgifter Entreprenørudgifter Udsmykning Bygherreleverancer Uforudsete udgifter Samlede udgifter For at sætte de økonomiske rammer for byggeprojektet er det nødvendigt at udarbejde et anlægsbudget, hvor der gives et overslag på udgifterne til byggeriet, med køb af grund over udgifterne til rådgiver og entreprenør til udsmykningen og bygherreleverancerne. Der bør i anlægsbudgettet afsættes et beløb til de uforudsete udgifter, der med stor sandsynlighed kommer i forbindelse med både projekteringen og udførelsen.detkanværesværtatgiveetrigtigtbudpå størrelsen af anlægsbudgettet, idet der kan komme ændringer i forbindelse med projekteringen og udførelsen, derfor skal det overvejes om budgetoverskridelser kan accepteres, og hvorledes disse kan dækkes, selvom budgetoverskridelser helst skal undgås. En løbende revidering af anlægsbudgettet er påkrævet for at sikre at budgettet ikke skrider. En grund til at budgettet kan overskrides er, at der i programmeringen ikke er taget højde for nutidsværdien af arbejdet. Der bør derfor i budgetplanlægningen tages højde for at byggeprocessen kan forløbe over flere år. Hvis der for byggeriet er et meget stramt budget, kan det overvejes om udbudsformen skal være omvendt licitation, hvor de bydende giver bud med et projekt til den anførte anlægspris, udbudsformen er nærmere beskrevet i afsnit 8.1.1 Udbudsform på side 25. 9.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget Det kan vælges at udarbejde et driftsbudget. Ligesom anlægsbudgettet udarbejdes driftsbudgettet i Microsoft Excel. Ved driftsbudget angives de forventede udgifter forsyningsudgifter til forbrug opdelt på faste og variable udgifter i en femårig periode. Beskrivelse Kloak og vandafledning Vand Varme El Samlede udgifter Faste udgifter ekskl. moms Variable udgifter ekskl. moms Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 9 Side : 32 af 39 Økonomi Dato : 21-01-2005 Rev. : Ligeledes angives de forventede udgifter til vedligeholdelse og renovering over en femårig periode. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Terræn, belægning og beplantning Udvendig vedligeholdelse af bygningen Indvendig vedligeholdelse af bygningen Installationer Samlede udgifter For at undgå overraskelser i driften af byggeriet kan der udarbejdes et drifts- og vedligeholdelsesbudget for både forsyningen og bebyggelsen. Det er ikke sikkert, at der i programmeringen kan udarbejdes et rigtigt drifts- og vedligeholdelsesbudget som kan overholdes i driften. Budgettet skal derfor revideres i forbindelse med projekteringen, således at når byggeriet tages i brug er budgettet udarbejdet på baggrund af de rigtige data. Ligesom for anlægsbudgettet skal der tages højde for nutidsværdien af drifts- og vedligeholdelsesudgifter når byggeriet tages i brug. 9.3 Totaløkonomi Hvis det ønskes, at der skal udarbejdes et totaløkonomisk overslag for byggeriet, skal dette beskrives her. Der er på forhånd lavet flere forskellige regneark der behandler totaløkonomien, men ikke en de facto standard. Derfor skal det undersøges hvilket totaløkonomiprogram der bedst egner sig til dette projekt. Det totaløkonomiske budget angives som et budget lignende budgetter herover. Et totaløkonomisk overslag af byggeriet kan hjælpe bygherren til at bestemme årsomkostninger for byggeriet og levetidsomkostningerne. Det totaløkonomiske overslag kan normalt ikke bestemmes i programmeringen. Derfor bør byggeprogrammet indeholde krav til det totaløkonomiske overslag, der beregnes i forbindelse med projekteringen. Der findes flere forskellige beregningsprogrammer til totaløkonomien, hvert program har sine fokusområder, og der bør i programmeringen tages stilling til hvilket beregningsprogram der skal benyttes. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 10 Side : 33 af 39 Tid Dato : 21-01-2005 Rev. : 10 Tid 10.1 Tidsplan Der skal udarbejdes en tidsplan for byggeriet, med angivelse af overordnede perioder og milepæle. Husk at vurdere risikoen for forsinkelser i de forskellige arbejder i tidsplanlægningen. På figuren er vist et eksempel på en tidsplan med angivelse af tidsforbrug til programmering, projektering, myndighedsgodkendelse, udførelse og indflytning. Tidsplanen er udarbejdet i Microsoft Project, og kan ændres ved at dobbeltklikke på figuren. Der skal udarbejdes en tidsplan for byggeprocessen, denne tidsplan skal som minimum indeholde krav om start på byggeriet og tidspunkt for ibrugtagelse. Tidsplanen bør udføres som et Gantt diagram, vist herover. Dette er en de facto standard for alle tidsplaner benyttet i byggeprocessen. Den tidsplan der udarbejdes i programmeringen kan indeholde krav til længden af faserne i byggeprocessen, det vil sige at der også tages stilling til hvor lang tid de projekterende skal have til at udarbejde udbudsmaterialet og hovedprojektet. Tidsplanen skal koordineres med valget af udbudsgrundlag og entrepriseform, det vil sige at hvis det ønskes at entreprenøren skal inddrages i projekteringen, nytter det ikke at afholde licitationen efter projekteringen og så videre. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 11 Side : 34 af 39 Drift og vedligeholdelse Dato : 21-01-2005 Rev. : 11 Drift og vedligeholdelse 11.1 Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning Der angives her en plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledningen. Indeholdende de punkter/områder som de projekterende og udførende skal medtage i deres drifts- og vedligeholdelsesvejledning. Ligeledes kan det angives om drifts- og vedligeholdelsesvejledningen eksempelvis skal være digitalt eller som en mappe. Herunder er angivet nogle punkter der kan medtages i en drifts- og vedligeholdelsesvejledning: krav til omfanget af vejledningen, krav om at vejledningen er en integreret del af projektmaterialet og krav om at vedligeholdelsen skal foretages miljørigtig. For at sikre den bedste drift og vedligeholdelse af byggeriet, skal de projekterende og de udførende udarbejde en drifts- og vedligeholdelsesvejledning for byggeriet og dennes installationer. For at denne vejledning kan udføres specifikt til det aktuelle byggeri skal der opstilles krav og ønsker til, hvad vejledningen skal indeholde og omhandle. Nogle af de projekterende har paradigmer til driftsog vedligeholdelsesvejledninger, derfor bør dette undersøges hos de valgte rådgivere. Kravene til drifts- og vedligeholdelsesvejledningen kan også være, at denne skal være en integreret del af projektmaterialet. Hvis der eksempelvis benyttes OOP 1 kan der i en tilknyttet database være en drifts- og vedligeholdelsesvejledning til hvert objekt i byggeriet. Det kan også stilles krav til, at der i drifts- og vedligeholdelsesvejledningen er indarbejdet et overslag på drifts- og vedligeholdelsesudgifterne, som kan benyttes i drifts- og vedligeholdelsesbudgettet i afsnit 9.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget på side 31. 1 OOP:ObjektOrienteretProjektering Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 35 af 39 Referenceliste Dato : 21-01-2005 Rev. : 12 Referenceliste Der er i denne vejledning benyttet følgende referencer: [1] Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Bascon Vejle Amt Bygningsafdeling, 2004 [2] Bygherrevejledning Forskrifter og generelle retningslinier for statens byggevirksomhed Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003 [3] Valg af tilbud Mogens Høgsted Ingeniøren bøger, 2003 ISBN: 87-571-2472-8 12.1 Litteratur I vejledninger henviser der til følgende litteratur: DS håndbog 105 Udearealer for alle, DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, DS 3028 Tilgængelighed for alle. Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund. Miljørigtig projektering indhentning af data fra producenter, Miljøstyrelsen. Radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave 1993. SBI-anvisning 146, Køkkener for Bevægelseshæmmede. SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation. SBI-rapport nr. 200, Kontormiljø og skærmarbejde: Indeklima. BPS-publikation 121, Håndbog i miljørigtig projektering. BPS-publikation 129, Miljørigtig projektering vejledning for bygherrer. Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6, Sundhedstryelsen. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 36 af 39 Referenceliste Dato : 21-01-2005 Rev. : 12.2 Internetlink Oversigt over relevante internetsider, der kan benyttes til udarbejdelsen af byggeprogrammet. Arbejdstilsynet www.at.dk BAT-kartellet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet www.bat-dk.org BrancheArbejdsmiljøRåd www.bar-web.dk Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg www.bar-ba.dk By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut www.by-og-byg.dk Byggecentrum www.byggecentrum.dk Byggematerialeindustrien www.bi.di.dk Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet, Samarbejde - BIPS www.bips.dk Byggeriets Evaluerings Center - BEC www.byggeevaluering.dk Byggeskadefonden www.byggeskadefonden.dk Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Byggeteknisk Erfaringsformidling www.byg-erfa.dk Byggevarepriser www.byggevarepriser.dk Bygherreforeningen i Danmark - BID www.bygherreforeningen.dk Danmarks Statistik www.dst.dk Dansk Byggeri www.danskbyggeri.dk Dansk Center for Byøkologi www.dcue.dk Dansk Center for Tilgængelighed www.dcft.dk Dansk Facilities Management - netværk www.dfm-net.dk Dansk Standard www.ds.dk Akademisk Arkitektforening www.dal-aa.dk Den danske Landinspektørforening www.ddl.org Det Centrale Handicapråd www.dch.dk Erhvervs- og Boligstyrelsen www.ebst.dk EU-udbud, Simap www.simap.eu.int Foreningen af Rådgivende Ingeniører - F.R.I www.frinet.dk Forsvarets Bygningstjeneste www.fbt.dk Håndværksrådet www.hvr.dk Ingeniorforeningen i Danmark - IDA www.ida.dk Klagenævnet for Udbud www.klfu.dk Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 37 af 39 Referenceliste Dato : 21-01-2005 Rev. : Konkurrencestyrelsen Kulturarvsstyrelsen Lean Construction DK Miljøteknisk Brancheforening Murerfagets Oplysningsråd PAR-F.R.I Rådet Praktiserende Arkitekters Råd - PAR Praktiserende Landskabsarkitekters Råd - PLR Retsinformation Slots- og Ejendomsstyrelsen - SES Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger Tagpapbranchens Oplysningsråd TOR Tekniq, installatørernes organisation Teknologisk Institut Træbranchens Oplysningsråd Udbudsportalen Vinter konsulenterne for bygge og anlæg www.ks.dk www.kuas.dk www.leanconstruction.dk www.mtbf.dk www.muro.dk www.par-fri.dk www.par.dk www.p-l-r.dk www.retsinfo.dk www.ses.dk www.s-fou.dk www.tagpapoplys.dk www.tekniq.dk www.teknologisk.dk www.top.dk www.udbudsportalen.dk www.vinterkonsulenterne.dk 12.3 Lovgivning Oversigt over relevant lovgivning, alt kan findes på retsinformation. Love Lov om statens byggevirksomhed m.v. (Statsbyggeloven), nr. 228 af 19. maj 1971 Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love, nr. 1093 af 21. december 1994, jf. lbk. nr. 336 af 13. maj 1997. Lov om arbejdsmiljø, jf. lbk. nr. 784 af 11. april 1999. Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), nr. 450 af 7. juni 2001 Aktstykke 331 (SEA-reformen) af 24. august 2000. Bekendtgørelser Bekendtgørelse om 5-års eftersyn i det statslige byggeri, nr. 463 af 15. juni 1992, Bygge- og Boligstyrelsen. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om 5-års eftersyn i det statslige byggeri, nr. 684 af 20. juli 1994, Bygge- og Boligstyrelsen. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden, nr. 728 af 5. september 1995, Bygge- og Boligstyrelsen. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 38 af 39 Referenceliste Dato : 21-01-2005 Rev. : Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbygninger, nr. 282 af 18. april 1997, Bygge- og Boligstyrelsen. Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder, nr. 202 af 23. marts 2000, By- og Boligministeriet. Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø, nr. 574 af 21. juni 2001, Arbejdsministeriet. Bekendtgørelse om bygherrens pligter, nr. 576 af 21. juni 2001, Arbejdsministeriet. Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, nr. 589 af 22. juni 2001, Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsbekendtgørelsen), nr. 595 af 9. juli 2002, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal, nr. 1394 af 17. december 2004, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Cirkulærer Cirkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede (Handicapcirkulæret), nr. 49 af 23. marts 1972, Boligministeriet. Cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri m.v., nr. 9067 af 17. februar 2004, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Cirkulære om gennemførelse af statslige byggearbejder, nr. 9833 af 15. december 2003, Finansministeriet. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder mv., nr. 174 af 10. oktober 1991, Bygge- og Boligstyrelsen. Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, nr. 25 af 7. februar 1995, Miljø- og Energiministeriet. Cirkulære om vedligehold af statens bygninger, nr. 160 af 10. december 2002, Finansministeriet. Cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver, nr. 159 af 17. december 2002, Finansministeriet. Cirkulære om selvforsikring i statens, nr. 9204 af 22. marts 2004, Finansministeriet. Vejledninger Vejledning om pris og tid 1993, nr. 65 af 29. april 1993, Bygge- og Boligstyrelsen. Vejledning om AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed af 10.12.1992 Bygge- og Boligstyrelsen, januar 1994, nr. 22 af 31. januar 1994. Vejledning om vinterbyggeri, nr. 4010 af 31. oktober 1995, Bygge- og Boligstyrelsen. Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet, nr. 11986 af 1. maj 2001, By- og Boligministeriet. Vejledning om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed, oktober 2001, By- og Boligministeriet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 39 af 39 Referenceliste Dato : 21-01-2005 Rev. : Vejledning om byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed, 2002, Branchemiljørådet for Bygge & Anlæg. Vejledning til tilbudsloven og tilbudsbekendtgørelsen, 2002, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Udbudsregler - EU s udbudsdirektiver, vejledning, februar 1998, Konkurrencestyrelsen. Vejledning om støttet byggeri, logistik i udførelsen af byggeriet, 18. august 2003, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Forskrifter og bestemmelser i øvrigt Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89). Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). General Conditions for the provision of works and supplies within building and engineering (AB 92, engelsk version) Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93). General Conditions for turnkey contracts (ABT 93, engelsk version). Bygningsreglement 1995 (BR 95), nr. 4002 af 13. februar 1995 med senere ændringer (tillæg 1-5) Direktiver Tjenesteydelsesdirektivet (TYD) (Rådets dir. nr. 92/50/EØF af 18. juni 1992, som ændret ved Rådets dir. nr. 97/52/EF af 13. oktober 1997 og Kommissionens dir. nr. 2001/78/EF af 13.9.2001). Bygge- og anlægsdirektivet (BAD) (Rådets dir. nr. 93/37/EØF af 14. juni 1993, som ændret ved Rådets dir. 97/52/EF af 13. oktober 1997) Vareindkøbsdirektivet (VAD) (Rådets dir. nr. 93/36/EØF af 14. juni 1993, som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets dir. nr. 97/52/ EF af 13. oktober 1997 og Kommissionens dir. nr. 2001/78/EF af 13. september 2001) Forsyningsvirksomhedsdirektivet (FSVD) (Rådets dir. nr. 93/38/EØF af 14. juni 1993, som ændret ved Rådets dir. nr. 98/4/EF af 16. februar 1998) Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

Forberedelse fremmer processen I dette appendiks er vejledningen til Standard for byggeprogram gengivet, vejledningen er også vedlagt denne rapport som en selvstædig rapport. O.1 Forord...2 O.2 Programfase...2 O.2.1 Programoplæg...2 O.2.2 Programleder...2 O.2.3 Plan for kvalitet, miljø og drift...3 O.2.4 Forudsætninger for byggeriet...3 O.2.5 Tidsplan...4 O.3 Forslags- og projekteringsfaser...4 O.3.6 Forståelse af program...4 O.3.7 Erfaringsudveksling...4 O.3.8 Videreformidling...5 O.4 Valg af entreprise- og udbudsform...5 O.4.1 Entrepriseform...5 O.4.2 Udbud...6 O.5 Møder i processen...7 O.5.1 Projekteringsmøder...7 O.5.2 Projektgennemgangsmøder...8 O.5.3 Bygge- og entreprenørmøder...8 O.5.4 Procesmøder...9 O.6 De syv strømme...9 O.6.1 Udførelsen...9 O.6.2 Projekteringen...10

O.1 Forord O.1 Forord Formålet med denne folder at give aktørerne i byggeprocessen mulighederne til at forbedre deres arbejder. Derfor er udgangspunktet for folderen, at denne giver læseren en mulighed for, at forbedres hans arbejdsområder. Fail to prepare is to prepare to fail Folderen skal fungere som opslagsværk, hvor der hurtigt kan opnås et overblik over hvilke områder fasens opgaver indebære. Ligesom der i folderen gives en indledning til Lean Construction konceptet, samt nogle råd og anbefalinger til valget af entreprise- og udbudsform. O.2 Programfase I programmeringen af byggeprogrammet skal der gøres en række overvejelser, og træffes en række beslutninger, der er styrende for projekteringen og udførelsen af byggeriet. Det er derfor vigtigt at aktørerne i programmeringen, har de bedste muligheder for at udføre deres opgaver. I dette afsnit beskrives nogle af de opgaver der skal gøres i forbindelse med programmeringen. O.2.1 Programoplæg Programoplægget kan benyttes til at få overblik over, hvad de fremtidige bruger af byggeriet forventer og ønsker af byggeriet. Ligesom der kan sættes rammer for hvor stort et anlægsbeløb der skal budgetteres med. Brugerinddragelse For at byggeriet bliver indrettet optimalt bør brugerne af byggeriet inddrages i programmeringen. På denne måde kan det anskueliggøres hvilke forventninger og ønsker brugerne har til byggeriet. Det kan anbefales, at hver brugergruppe udarbejder et oplæg til hvilke krav og ønsker de har til byggeriet, for at deres funktion kan udføres. Økonomiplanlægning Når det skal bestemmes hvor meget og hvordan byggeriet skal finansieres, bør byggeriets totaløkonomiske sum tages i betragtning. Det anbefales derfor, at det overvejes hvilke kriterier som den totaløkonomiske beregning skal omhandle, såsom anlægs sum, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og de samlede årsomkostningerne. Projektets totaløkonomi kan ikke bestemmes i programmeringen. Totaløkonomier opstilles løbende med den øvrige byggeproces. I programmeringen bør der tages stilling til hvor stort et anlægs- og drifts- og vedligeholdelsesbudget der ønskes for projektet. Begge typer budgetter kan ikke fastlægges fuldstændigt, idet der løbende i et projekt vil forekomme uforudsete udgifter, ændringer i projektet med mere. Der skal i undersøgelsen af finansieringsmulighederne undersøges hvilke muligheder der er for finansiering af ekstra omkostninger. O.2.2 Programleder Til udarbejdelsen af byggeprogrammet bør der udpeges en programleder, som har ansvaret for udarbejdelse og koordinering af programmeringen. Programlederen kan være intern udpeget, eller der kan entreres en ekstern programleder. Er der ikke hos bygherren kompetence til at udarbejde byggeprogrammet anbefales det, at entrere en ekstern rådgiver. 2

O Forberedelse Fremmer Processen Det er programlederen, der skal sørge for, at alle brugergrupper er inddraget i programmeringen, og at gruppernes krav og ønsker indflettes i byggeprogrammet. Programlederen skal ligeledes sørge for at bygherrens visioner omkring byggeriet formidles til de projekterende, således at alle krav opfyldes og ønskerne forsøges opfyldt. Programlederen har også ansvaret for, at alle forudsætninger for byggeriet er opfyldt, såsom at der er indhentet de nødvendige tilladelser og dispensationer. Programlederens opgaver indeholder også, at denne skal lede udarbejdelsen af budgetterne, tidsplanen og planerne for kvalitet, miljø og drift, samt at disse overholdes i den resterende del af byggeprocessen. O.2.3 Plan for kvalitet, miljø og drift For at får den bedste udnyttelse af byggeriet, bør der opstilles krav til, hvilke krav der skal stilles til de projekterendes og udførendes kvalitetssikring af deres arbejde. Planen kan indeholde krav om håndtering og organisering af arbejdet, kvalifikationer, miljørigtige arbejdsgange og materialer, vedligeholdelsesmidler med mere. Det kan anbefales at kvalitetsplanen som minimum indeholder følgende punkter: organisation af entreprisen, dokumentstyring, styring af indkøb, kvalifikationer, procesgranskning, kontrolplaner o krav til materiale-, modtage-, proces- og slutkontrol, krav til underentreprenører og leverandører, håndtering af fejl og mangler og håndtering af afvigelser fra projektmaterialet. Det kan anbefales at miljøplanen som minimum omhandler følgende punkter: forbruget af ressourcer sundhedseffekterne på mennesker belastningen af det omgivende miljø Det kan anbefales at planen for drifts- og vedligeholdelsesvejledningen som minimum omhandler følgende punkter: krav til omfanget af vejledningen, krav om at vejledningen er en integreret del af projektmaterialet og krav om at vedligeholdelsen skal foretages miljørigtig. O.2.4 Forudsætninger for byggeriet I programmeringen skal alle forudsætninger for byggeriet undersøges og angives, det vil sige byggeriets lovgrundlag, by- og lokalplansforhold, forsyningsforhold, grundforhold med mere. Følgende myndigheder og styrelser bør undersøges: Den lokale kommune og amt Arbejdstilsynet Fredningsnævnet Levnedsmiddel- og miljøkontrollen 3

O.3 Forslags- og projekteringsfaser Brandmyndighederne Danmarks Naturfredningsforening Skov og Naturstyrelsen O.2.5 Tidsplan I programmeringen skal der udarbejdes en tidsplan med angivelse af overordnede perioder og milepæle. På figuren herunder er der givet et bud på hvilke punkter tidsplanen kan indeholde. Som minimum bør tidsplanen indeholde angivelse af projekterings- og byggestart og tidspunkt for ibrugtagelse. O.3 Forslags- og projekteringsfaser I forslags- og projekteringsfaserne er der tre overordnede områder, hvor de projekterendes opgaver kan forbedres. Områderne er vedrørende forståelsen af byggeprogrammet, erfaringsudveksling og videreformidlingen af projektmateriale og informationer. O.3.6 Forståelse af program Før der begyndes på at udarbejde forslag og projekter, skal det sikres at alle involverede har forstået bygherrens krav, ønsker og visioner med projektet. Det gælder for alle medvirkendes arbejdsområder, at ingen bør påbegynde en opgave før denne kender opgavens succeskriterium. Det skal ligeledes sikre, at der ikke påbegyndes et arbejde, der kan være i strid med hensigterne med en anden projekterendes arbejde. Det er derfor vigtigt når en opgave begyndes, at de tidligere udarbejdede forslag eller projekter gennemgås, for at fastlægge ideerne og visionerne med projektet. O.3.7 Erfaringsudveksling Der kan forekomme fejl eller problemområder i projektmaterialet, som kunne have været undgået, hvis der løbende i processen var blevet gennemført erfaringsudvekslinger. Disse erfaringsudvekslinger kan foretages i forbindelse med projekteringsmøderne og projektgranskningen. Der bør dog kun afholdes erfaringsudveksling når behovet viser sig, så møder og lignende ikke skal blive for lange og irrelevante for de medvirkende. Efter projektets afslutning bør der afholdes en erfaringsopsamling med deltagelse af alle involverede i byggeprocessen, for på denne at få udvekslet erfaringer på tværs af faggrænser. Denne erfaringsopsamling må dog ikke udvikle sig til en diskussion om 4

O Forberedelse Fremmer Processen hvem der har skylden for, at enten projektet eller en del af projektet ikke forløb som forventet. Den kritik, der skal udveksles på mødet, skal være konstruktiv, således at kritikken kan tages til efterretning og eventuelt benyttes fremover. O.3.8 Videreformidling Videreformidlingen af informationer mellem aktørerne i byggeprocessen kan forårsage komplikationer, idet det kan forekomme at en part ikke modtager information og dermed arbejder ud fra gammelt projektmateriale. Laves der en ændring i projektet, der har indflydelse på de øvrige projekterende, kan det medføre, at der i udførelsen vil opstå en konflikt. Dette vil ofte være behæftet med en ekstra omkostning for bygherren. Et andet eksempel er, at det reviderede projektmateriale ikke bliver formidlet videre til alle de respektive underentreprenører, dermed arbejdes der efter forældede tegninger og beskrivelser. Dette vil ligeledes kunne forårsage en konflikt, der vil medfører ekstra omkostninger for en part. En måde hvorpå risikoen for svigt i videreformidlingen er, at der benyttes projektwebs som formidlingssystem. Når der uploades en information, eksempelvis en revideret tegning, gives der besked til de relevante aktører om, at der er sket en ændring der vedkommer ham. O.4 Valg af entreprise- og udbudsform O.4.1 Entrepriseform Der er ikke en entrepriseform, der kan anbefales til alle byggeprojekter. Valget af entrepriseform afhænger meget af, hvad der ønskes af byggeprojektet. Der gives herunder anbefalinger til, hvilke byggeprojekter de fire entrepriseformer egner sig bedst til. Totalentreprise Totalentreprise egner sig godt til de entrepriser, hvor bygherren ønsker kun at have kontrakt med en part, og dermed lade denne udvikle, projektere og udføre projektet efter byggeprogrammet. Bygherren skal dermed kun forhandle med en entreprenør og ingen rådgiver, det kan dog anbefales at bygherren entrerer en bygherrerådgiver til at hjælpe bygherren med dennes administrative opgaver. Ved byggeprojekter, hvor bygherren/brugeren ønsker at vælge mellem flere forskellige byggeprojekter, anbefales det at benytte totalentreprise. Det vil sige at totalentreprenørerne skal give tilbud med et dispositionsforslag, på baggrund af byggeprogrammet eller et programoplæg. Fordelen er her, at bygherren/brugerne har flere forskellige projekter at vælge mellem, og vil derfor kunne få det byggeprojekt, som de mener bedst repræsenterer bygherren/brugerne. Dette kan også opnås ved andre entrepriseformer, hvis der afholdes en rådgiverkonkurrence. Ved de byggeprojekter, hvor brugerne ikke ønsker at være bygherrer, men kun vil være lejer af byggeriet i X antal år, kan det anbefales at benytte totalentreprise. Her vil totalentreprenøren skulle finde en bygherre, der ønsker at finansiere byggeriet for derefter at leje byggeriet til brugerne. 5

O.4 Valg af entreprise- og udbudsform Hoved- og storentreprise Hoved- og storentreprise er velegnet til de byggeprojekter, hvor bygherren ønsker at have uafhængige rådgivere, som ikke er kontraktligt forbundet med entreprenøren. Samtidig ønskes det, at benytte entreprenørernes erfaringer vedrørende byggestyring. Hvis der eksempelvis er en stor installationsentreprise eller lignende, kan storentreprise benyttes. Det skal dog her sikres, at rådgiverne har erfaring til at koordinere samarbejdet mellem to storentreprenører. Hvis dette ikke kan opfyldes, anbefales der hovedentreprise. Fagentreprise Hvis bygherren ikke ønsker, at entreprenørernes erfaringer skal drages til nytte i projekteringen, og der kun skal konkurreres mellem fagentreprenørerne på prisen af entrepriserne, kan fagentreprise benyttes. Det er dog en forudsætning, at rådgiverne kan styre og koordinere byggeriet. Ellers kan det forekomme, at anlægssummen bliver væsentligt dyrere end først antaget, og dyrere end hvis de havde benyttet total- eller hovedentreprise. Det anbefales ikke at benytte fagentreprise ved byggeprojekter, der involverer mange forskellige entrepriser. Ved tidspressede byggeprojekter og ved projekter, der kræver meget byggestyring. O.4.2 Udbud Udbudet af byggeopgaven i licitation til de bydende entreprenører, afhænger ikke kun af entrepriseformen, men også af i hvilket omfang det ønskes, at entreprenøren/entreprenørerne skal medvirke i projekteringen. Udbudsform Valget af udbudsform afhænger blandt andet af, hvilken entrepriseform der vælges og udbudsgrundlaget. Generelt anbefales der en begrænset licitation efter prækvalifikation til total-, hoved- og storentrepriser. Hvis bygherren ved en totalentreprise ønsker, at tilbudene skal holdes indenfor et fastlagt anlægsbudget, kan omvendt licitation benyttes, hvor bygherren har fastlagt en anlægspris i udbudsmaterialet. Hvis der ønskes en fagentreprise kan en offentlig licitation benyttes, idet dette typisk giver de billigste entreprisetilbud. Generelt anbefales det, at udbudsformen er begrænset licitation efter prækvalifikation, idet der her i prækvalifikationen kan frasorteres de entreprenører, hvor det vurderes at de ikke kan udføre opgaven tilstrækkelig. Der bør ikke i udbudsmaterialet fastsættes en anlægspris, med mindre udbudsformen er omvendt licitation, idet dette vil kunne frasortere projekter, hvor der tilbydes en unik men dyrere løsning. Udbudsgrundlag Ligesom ved valget af udbudsform, afhænger valget af udbudsgrundlag af hvilken entrepriseform og udbudsform der vælges. Ved entrepriser, hvor det ikke ønskes at inddrage entreprenørernes erfaringer i projekteringen, anbefales det at udbudsgrundlaget er for- eller hovedprojektet. Ved et tidligt udbud anbefales det at benytte enten byggeprogrammet eller dispositionsforslaget som udbudsgrundlag. Generelt anbefales det at benytte tidligt udbud, idet dette ofte vil give et billigere og mere gennemført projekt, ligesom der på et tidligt tidspunkt kan skabes enighed om forventningerne til projektet. 6

O Forberedelse Fremmer Processen Udvælgelses- og tildelingskriterier Det anbefales, at der benyttes prækvalifikation ved alle former for licitation. Udvælgelseskriterierne i forbindelse med prækvalifikationen bør være følgende: Økonomi ansøgerens omsætning bør mindst være fire gange så stor som entreprisesummen. Ressourcer entreprenøren skal kunne dokumentere, at denne har eller kan skaffe de nødvendige ressourcer til entreprisens udførelse. Referencer entreprenøren skal have de nødvendige referencer fra tidligere entrepriser, der er sammenlignelig med den aktuelle entreprise. Kvalitetsstyringssystem entreprenøren skal have et kvalitetsstyringssystem, der sikrer en acceptabel kvalitetssikring og niveau. Det anbefales, at der til alle entrepriseformer, på nær fagentreprise, og ved tidligt udbud, benyttes tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Hvilke kriterier der skal vægtes og hvorledes disse skal vægtes, afhænger af hvorledes bygherren ønsker disse vægtet. Tildelingskriteriet billigste pris bør kun anvendes i sent udbud, og ved de entrepriser hvor der ikke ønskes forslag til alternative løsninger. Det anbefales dog ikke at benytte billigste pris som tildelingskriterium, idet det kan risikeres at den billigste bydende ikke har givet et realistisk tilbud. O.5 Møder i processen Mødevirksomheden i byggeprocessen indebærer ofte, at der bruges tid på oplysninger, der ikke er relevante for enten mødet eller alle mødedeltagere. Mødeforberedelsen og mødeledelsen hos mødedeltagerne kan forbedres, så det undgås at møderne trækker ud. Mødeforberedelse: Mødelederen o fast dagsorden for alle gennemgående møder projektgennemgangsmøder byggemøder procesmøder o udvælgelse af mødedeltager Mødedeltager o projektgennemgangsmøder afklaringer af uafklarede områder i projektmaterialet o øvrige møder opdater tidsplaner opdater bemandingsplan opdater staderapporter opdater byggepladsplan projektafklaringer økonomiafklaringer O.5.1 Projekteringsmøder Projekteringsmøderne har til formål: erfaringsudveksling at få løst projekteringsmæssige forhold 7

O.5 Møder i processen Mødedeltagerne er: projekteringslederen relevante ingeniører arkitekterne eventuel landskabsarkitekt O.5.2 Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøderne har til formål: at få udnyttet entreprenørens udførelsesmæssige sagkundskab. at få afdækket eventuelle forhold, som kan føre til svigt, eller som er særligt risikofyldte eller vanskelige at udføre. at få løst projektmæssige forståelsesproblemer. at få drøftet og eventuelt justeret kontrolplan. at gennemgå Plan for Sikkerhed og Sundhed. at afdække miljømæssige belastninger. Mødedeltagerne er: byggeledelsen. repræsentant fra de projekterende. hovedentreprenør/fagentreprenører. O.5.3 Bygge- og entreprenørmøder Bygge- og entreprenørmøder har til formål: at afdække byggepladsforholdene at afdække arbejdets stade at behandle tidsplanen og eventuelle forsinkelser at afdække eventuelle projekt- og økonomiforhold Mødedeltagerne er: byggeledelsen entreprenørerne eventuelt projekterende, hvis der skal afklares områder hvor deres viden er påkrævet. Bygge- og entreprenørmøderne kan have følgende dagsorden: godkendelse af sidste referat bemanding og materiel arbejdets stade/arbejder i perioden til næste byggemøde vejrligsdage/spilddage og vinter-/vejrligsforanstaltninger tidsplan myndigheder projektforhold byggepladsforhold/sikkerhed og sundhed kvalitetssikring økonomi eventuelt 8

O Forberedelse Fremmer Processen Inden mødet bør mødedeltagerne have forberedt alle punkter på dagsordenen. Det skal vurderes om eventuelle projekt- og økonomiforhold vedrører alle mødedeltagerne, hvis dette ikke er tilfældet skal projekt- og økonomiforholdene afholdes separat for bygge- og entreprenørmødet. O.5.4 Procesmøder Procesmøderne har til formål: at behandle de syv strømme. byggepladsplanlægning logistikstyring af leverancer O.6 De syv strømme En af grundstenene i Lean Construction er, at en aktivitet skal være sund for at den kan udføres. For at en aktivitet er sund skal syv punkter være opfyldt. På figuren herunder er de punkter/strømme der alle skal være opfyldt for at aktiviteten er sund. De syv strømme kan opdeles i tre hovedstrømme, indre-, ydre- og ressource strømme. Indre strømme 1. Der skal være den nødvendige plads til at udføre arbejdet. 2. De foregående arbejder skal være afsluttet. Ydre strømme 3. De ydre omstædigheder skal være i orden. Ressource strømme 4. Materiellet skal være til stede. 5. Materialerne skal være til stede. 6. Mandskabet skal være til stede. 7. Informationerne i form af tegninger og beskrivelser skal foreligge. O.6.1 Udførelsen De indre strømme beror i at den foregående aktivitet skal være afsluttet før den næste opstartes, herunder gælder også en eventuel udtørringsperiode af beton/mørtel. Ligesom det også gælder, at der på byggepladsen skal være den nødvendige plads for aktivitetens udførelse. Dette gælder også at der skal være plads til, at de nødvendige ressourcer kan tilføres pladsen, og fra pladsen i form af affald. De ydre strømme beror i, at alle de forhold der ikke direkte kan påvirkes af den udførende skal være i orden. Dette kan eksempelvis være vejrliget, bygherrebeslutning, projektændringer, myndigheds-godkendelser med mere. Ressourcestrømmene omhandler de ressourcer, der er nødvendige for, at aktivitetens udførelse skal være i orden. Det vil sige at entreprenøren skal have modtaget 9

O.6 De syv strømme materialerne for opgavens udførelse. Entreprenøren skal have fremskaffet det nødvendige materiel. Mandskabet skal være til stede og have de rette kvalifikationer. Den sidste ressourcestrøm er entreprenøren, som skal have modtaget de rigtige informationer i form af tegninger og beskrivelser. Hvis blot en af disse strømme ikke er opfyldt, er aktiviteten ikke sund, og derfor kan den ikke udføres korrekt. I forbindelse med byggeriets udførelse, bør der afholdes ugentlige procesmøder hvor det sikres, at alle aktører kan opfylde de syv strømme for den kommende uge. Hvis der skulle forekomme en forhindring i opfyldelsen af de syv strømme, skal dette bekendtgøres, således at forhindringen kan afhjælpes og aktiviteten blive sund. For at hjælpe til planlægningen af aktiviteter, kan der benyttes en procesplan, med angivelse af hvilke aktiviteter der skal udføres i de næste to uger. Ved brugen af procesplanen bør eventuelle forhindringer for de kommende aktiviteter fremstå, således at forhindringen kan behandles og forhåbentlig fjernes inden aktiviteten opstartes. Ligeledes kan der bruges en PPU (Procent Planlagt Udført)-indikator til opfølgning af stadet af de udførte aktiviteter. Hvis aktiviteten ikke er udført, kan der på PPU skemaet angives begrundelsen for, at aktiviteten ikke er udført, med en angivelse af hvilken strøm der ikke har været opfyldt. O.6.2 Projekteringen Det er ikke kun i udførelsesfasen, at de syv strømme kan benyttes som et styringsredskab. De projekterendes aktiviteter bør også følge tankegangen med sunde aktiviteter. Der benyttes de samme strømme, som var gældende for udførelsen, hvor de indre strømme handler om, at de projekterende skal have plads til at kunne udføre aktiviteten, både den fysiske og tidsmæssige plads til aktiviteten. Ligeledes skal de aktiviteter der er gået forud for aktiviteten være afsluttet. På denne måde minimeres risikoen for at ændringer ikke medtages. De ydre strømme beror i, at alle de forhold der ikke direkte påvirkes af den projekterende skal være i orden. Dette kan eksempelvis være bygherrebeslutning, projektændringer fra medprojekterende og myndighedsgodkendelser med mere. Ressource strømmene handler om, at de ressourcer der er nødvendige for aktivitetens udførelse skal være i orden. Det vil sige at rådgiveren skal have modtaget materialerne for opgavens udførelse. Dette kan eksempelvis være projektmateriale fra øvrige projekterende. Rådgiverne skal have fremskaffet det nødvendige materiel eksempelvis i form af de nødvendige CAD tegneprogrammer eller simuleringsprogrammer, samt at det nødvendige mandskab skal være til stede og have de rette kvalifikationer. Den sidste ressourcestrøm er, at rådgiveren skal have modtaget de rigtige informationer fra byggeprogrammet. Ligesom for de udførende skal alle syv strømme være opfyldt for at aktiviteten er sund. I forbindelse med projekteringsmøderne kan det sikres, at alle projekterende har sunde aktiviteter, ellers er det de enkelte projekterendes ansvar, at sikre han har de nødvendige forhold til at opgaven kan udføres. 10