Virksomhedsplan 2014 Børnehuset Blomsten, Børneringens Netværk

Relaterede dokumenter
VIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø

Indhold. Side 1 af 10

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013.

Forord. Leder: Elisa Kastbjerg Børnehuset Rosenlyst Caroline Amalievej Kgs. Lyngby Tlf.:

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Virksomhedsplan 2014/15 FOR UDEBØRNEHAVEN BØGELY

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

VIRKSOMHEDSPLAN FOR LILLE ØRHOLM

Børnehaverne Støvring Syd

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune.

Vuggestuen Firkløverens Virksomhedsberetning 2012 & Virksomhedsplan 2013

Indsatsområde forvaltningsmæssigt niveau. Udvikling af Danmarks bedste læringsmiljøer

Ansvarlig for Navn Suppleant Kommissorie Økonomiansvarlig Mette Zander Helle Olesen Henvisning til kommissoriet se bilag.

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12

Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

Virksomhedsplan 2014

Data og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Sammenskrivning af halvdelen af

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Virksomhedsplan

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Sigrid, Gitte og Mette

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Tilsynsrammer for dagtilbud

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Aftale-/opfølgningsskabelon for Niveau 3, 2011 Aftale 2011 mellem Fagcenter Skole & Daginstitution og Villa Villakulla

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

Kontrakter Børn og Unge Læring og Samarbejde

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Mål og Midler Dagtilbud

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

Rebild Kommunes Dagpleje

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Gemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013

Læring og Samarbejde

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

Rebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

Virksomhedsplan for. Virum-Sorgenfri netværk

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Dagplejen Aftalemål November 2016

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Rapport fra Dagtilbuds tilsynsbesøg

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Børnehaverne Støvring Nord

Program for læringsledelse

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

Børnehaverne i Støvring Nord

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

SKEMA TIL BRUG FOR SAMMENFATNINGER AF VIRKSOMHEDSBERETNINGER M.M. Børne- og Fritidsforvaltningen Forvaltning Dato

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Forældre som samarbejdspartnere

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Temperaturmåling 2010

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript:

Virksomhedsplan 2014 Børnehuset Blomsten, Børneringens Netværk Center for uddannelse og pædagogik (CUP) har besluttet, at det overordnede indsatsområde for dagtilbuddene i Lyngby Taarbæk kommune i 2014 er: Fortsat udvikling af Danmarks bedste læringsmiljøer for børn med udgangspunkt i at få implementeret tidligere års indsatsområder. Indsatsområdet skal ses i sammenhæng med følgende centrale indsatser i CUP: Læringsgrundlaget. Inklusionsstrategien. Aktionslæring. SAL Naturpuljen Børneringsnetværket (BR) består af følgende institutioner: Børnehuset Grønnevej, Villa Kastanie, Børnehuset Blomsten, Lyngby Menighedsbørnehave og Børnehuset Åkanden. Vi har i Børneringsnetværket besluttet, at have følgende 4 fælles indsatsområder: Aktionslæring. Udarbejdelse af fælles definition af læringsbegrebet. Fælles naturprojekt tema: Skovbundens krible krable dyreliv. Børnelynet. Udover de fælles indsatsområder, fortsætter vi vores netværksmøder for tovholderne vedr. SAL og Sprog. Vi afventer at der tages en politisk beslutning om tildeling af inklusionsmidler for 2014, i givet fald fortsætter vi netværket vores samarbejde med Tine Basse Fisker. I Blomsten arbejder vi videre med den inkluderende indsat og ser på indretningen i forhold til dette arbejde.

Aktionslæring CUP ønsker med udgangspunkt i AL (aktionslæring) et samlet kompetenceløft på 0-18 års området, således at der sikres fremdrift for alle institutioner. Med AL udvikles der en fælles praksis og et fælles sprog i forhold til at sikre optimale læringsmuligheder for alle børn. Samtidigt ønsker CUP at sikre, at alle institutioner arbejder med forskningsbaseret viden og anbefalinger. I Blomsten er det samme pædagog der er SAL og AL tovholder. Hver gruppe Får et AL forløb. Implementering af AL metoden Videndeling af praksiserfaring mellem de fem institutioner Opkvalificering af den pædagogiske praksis Tovholderne i de fem institutioner mødes hver 3. måned Videndeling og formidling til det øvrige personale i vores respektive institutioner. Sikre at AL forløb bliver gennemført i de enkelte institutioner. I Blomsten får hver gruppe et forløb af 2 timers varighed. Lederne i netværket drøfter og videndeler hver 3. mdr. på netværksmøderne. Leder og tovholder afholder sparringsmøde hver 3. mdr. i 1 time Tovholderne evaluerer ved årets udgang i forhold til målsætningen og deres erfaring i implementeringen af AL forløbene. På baggrund af den evaluering evaluerer ledergruppen implementeringen og effekten af AL forløbene. Økonomiske og ressourcemæssige konsekvens Fem personer mødes 4 x 2 timer årligt.

Udarbejdelse af fælles definition af læringsbegrebet. Der er i LTK udarbejdet et fælles læringsgrundlag for hele 0-18 års området. Formålet er at skabe helhed og sammenhæng i tænkningen og tilgangen til læring for 0-18 års området. I læringsgrundlaget er der fokus på, hvordan børn og unge lærer som et understøttende grundlag for tilrettelæggelse af pædagogisk virke, således at læring og inklusion bliver mulig. Med udgangspunkt i dette læringsgrundlag, ønsker vi i netværket at udarbejde en fælles definition af begrebet læring. At vi får udarbejdet en fælles definition af begrebet læring. At pædagogerne arbejder videre med de fysiske læringsmiljøer og læringsdifferentiering, således at vi fortsat understøtter et inkluderende læringsmiljø i vores institutioner. Fælles leder/souschef dag den 2.9.2014, hvor vi i har ekstern psykolog Grethe Kragh Müller på som oplægsholder om begrebet læring og KIDS (redskab til kvalitetsmåling i daginstitutioner). Udarbejdelse af fælles definition på begrebet læring Blomsten arbejder vi ud fra netværkets definition af læring. Lederne evaluerer ved årets udgang i forhold til målene. Økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser Hver institution bruger en del af deres psykolog timer i Børneringen på oplægsholder Grethe Kragh Müller, som er Børneringens psykolog.

Fælles naturprojekt tema: Skovbundens krible-krable dyreliv. Vi fortsætter succesen med pædagogiske projekter på tværs af vores 5 institutioner, da det udover at bibringe børnene læring og nye venner, understøtter tilhørsforholdet til vores netværk set ud fra et børne pædagog - og forældre perspektiv. Fra Blomsten er det børnene fra gul gruppe de 4 årige der deltager. At styrke det fortsatte samarbejde mellem de fem institutioner i netværket. At give børnene (mellembørnene) naturoplevelser og inspiration/læring om, hvad man kan finde i naturen og særligt i skovbunden. At give børnene mulighed for at knytte venskaber på tværs af institutionerne. At pædagogerne i Blomsten, tilegner sig ny viden og inspiration til naturaktiviteter med børnene. 4 ugers projekt for ca. 100 børn med naturvejleder Sally Ida Frandsen, hvor temaet er Skovbundens krible krable dyreliv. En gruppe på ca. 25 børn (5 børn fra hver inst.) skal en uge ad gangen være 3 dage ude i Børneringens skovhus Grantoften i Hareskoven. Børnegruppen skal tilegne sig viden om skovbundens dyreliv. Ledergruppen i BR netværket evaluerer projektet i samarbejde med Sally Ida Frandsen. Forældrene får udleveret et spørgeskema, som de skal udfylde i samarbejde med deres børn, og returnere til deres respektive institutioner. Økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser Ca.????? kr. for det samlede projekt.

Børnelynet Politisk blev det i budgetforliget for 2012-15 besluttet at indføre et børneintra i Lyngby Taarbæk kommune. Formålet er at fremme kommunikationen mellem daginstitution og forældre. Børnelynet er delvist implementeret i Blomsten. Al afkrydsning foregå på Børnelynet. Vi vil fortsat udvikle brugen af Børnelynet i 2014 At vi får implementeret Børnelynet i vores institutioner. At vi videndeler erfaringer og udfordringer i forhold til Børnelynet. At den skriftlige kommunikation mellem forældre og dagtilbud bliver papirløs, og vi får skabt en digital kultur i vores institutioner. At personalet i vores fire institutioner bliver fortrolige med at bruge det nye system. At vi får skabt fælles platforme i Børnelynet til inspiration for hinanden - eksempelvis sprog, inklusion, natur mm. At alle institutioner i netværket går online med de nye hjemmesider. Ledergruppen videndeler erfaringer og udfordringer en gang i kvartalet på netværksmøderne. Superbrugerne (souscheferne) videndeler erfaringer og udfordringer som fast punkt på deres souschefnetværksmøder. Ledergruppen evaluerer indsatsområdet løbende på netværksmøderne, hvor eventuelle udfordringer med systemet viderebringes til den IT ansvarlige netværkskoordinator. Netværkskoordinatoren viderebringer hvis nødvendigt disse udfordringer til IT faggruppemøderne. Økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser Afhængigt af hvad hver enkelt institution har brug for af ekstra IT udstyr. I Blomsten aftales forbruget af ressourcer i forbindelse med Børnelynet med bestyrelsen,. Der er afsat midler i 2014 til at indkøbe diverse I Pad og PCére.