Regionale børnekulturkonsulenter Regionale børnekulturkonsulenter er skrevet af projektleder Lene Bak og konsulent Hanne Marie Knudsen, Projekt Regionale børnekulturkonsulenter har opnået støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker samt Overbygningspuljen (tidligere centralbibliotekspuljen). Forside: Tao Lytzen. Motivet er Hyttefadslabyrint af kunstneren Alfio Bonanno Udgivet i 2002 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: www.bs.dk Rapporten er frit tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Lay-out: ISBN: 87-91115-34-5 Elektronisk ISBN: 87-91115-35-3 Udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til Biblioteksstyrelsen
Regionale børnekulturkonsulenter Side i 0. INTRODUKTION... 1 1. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER RESUMÉ... 3 1.1 Forsøgets mål og rammer... 3 1.2 Indsats og effekter... 4 1.3 Struktur og gennemslagskraft... 5 1.4 Perspektiver... 8 2. FORSØGETS MÅL OG RAMMER... 11 2.1 Introduktion til forsøget... 11 2.2 Forsøget set i relation til andre børnekulturelle initiativer... 12 3. INDSATS OG EFFEKTER... 15 3.1 Aktiviteter i forsøgets otte regioner... 15 3.2 Forsøgets resultater og effekter... 19 3.2.1 Stifinderprojekter... 20 3.2.2 Temabegivenheder... 24 3.2.3 Aktiviteter for særlige børnegrupper... 26 3.2.4 Synlighed og markedsføring... 27 3.2.5 Kompetenceudvikling og konsulentydelser... 29 4. STRUKTURER OG GENNEMSLAGSKRAFT... 32 4.1 Organisatoriske rammer... 32 4.1.1 Styregrupperne... 32 4.1.2 De regionale børnekulturkonsulenter... 33 4.2 Etablering af netværk... 37 4.2.1 Faglige netværk... 37 4.2.2 Temanetværk... 39 4.2.3 Projektnetværk... 41 4.3 Støtte til udvikling af det lokale børnekulturarbejde... 42 4.4 Politisk gennemslagskraft... 47 4.5 Videreførelse og forankring... 50 4.5.1 Den organisatoriske diskussion... 52 5. PERSPEKTIVER... 56 5.1 Forskellige regioner forskellige udfordringer... 56 5.2 Tværgående samarbejde... 59
Regionale børnekulturkonsulenter Side ii 5.2.1 Model for tværgående samarbejde... 61 5.2.2 Roller og ansvar... 63 5.3 Konsulentprofiler... 65 5.4 Bibliotekets nye roller nye roller på biblioteket... 69 5.4.1 Biblioteket som kulturpolitisk banebryder... 69 5.4.2 Nye roller på biblioteket... 72
Regionale børnekulturkonsulenter Side 1 0. INTRODUKTION Velkommen til evalueringen af Biblioteksstyrelsens forsøg med regionale børnekulturkonsulenter. Forsøget indbefatter 8 regioner med 8 centralbiblioteker fordelt over hele landet. Forsøget tager afsæt i redegørelsen Børn og Kultur og har til formål at udvikle og afprøve modeller for regionale børnekulturkonsulenter med hjemsted på folkebiblioteket. Forsøgets fase 1 blev påbegyndt den 1. februar 2000 og løb frem til d. 31. december 2000. Her var udgangspunktet for konsulenterne at fremme de lokale folkebibliotekers arbejde med børnekulturen og udvikle særlige stifinderprojekter i regionerne. Med fase 2 og et års forlængelse skete der en udvidelse af virkefeltet, idet konsulenterne nu skulle skabe samarbejde og gennemslagskraft på den amtspolitiske arena - på tværs af de forskellige politiske og administrative grænser. en her spænder over hele forsøgsperioden, fra primo 2000 til ultimo 2001. Der er tidligere gennemført en procesevaluering for fase 1 (ved Center for Kulturpolitiske Studier, 2000). Den bygger vi naturligvis videre på. ens overordnede formål er at undersøge, om ordningen er en anvendelig model for kulturpolitisk og institutionel udvikling. Konkret belyser vi spørgsmålene: hvilke initiativer er sat i gang? hvilke resultater har det skabt? hvad er den overordnede læring? hvordan kan dette anvendes i det videre arbejde?
Regionale børnekulturkonsulenter Side 2 Rapporten er bygget op således: Kapitel 1 er et kort resumé af konklusioner og anbefalinger. I Kapitel 2 præsenterer vi forsøgets overordnede mål & indsatsområder og øvrige relevante børnekulturelle initiativer. Kapitel 3 indledes med en kortlægning af aktiviteterne i de otte regioner. Derefter følger selve effektanalysen, som omhandler de konkrete projektresultater i hele forsøgsperioden - altså både fase 1 og 2. Kapitel 4 består af en analyse af ordningens og konsulenternes gennemslagskraft i det tværgående samarbejde. Det drejer sig her om de mere strukturelle tiltag: netværk, hjælp til den lokale børnekultur og samspillet med de forskellige institutionelle parter. I Kapitel 5 søger vi at perspektivere forsøget og lave modeludvikling til brug i fremtidige indsatser på det børnekulturelle felt. Vi har arbejdet med fire temaer: Forskellige regioner - forskellige udfordringer Tværgående samarbejde Konsulentprofiler Bibliotekets nye roller - nye roller på biblioteket. Dataindsamlingen er sket via spørgeskemaer og interviews med de regionale konsulenter, lokale og amtslige konsulenter og biblioteksledere samt relevante, nationale nøglepersoner. Herudover har vi naturligvis gennemgået alt skriftligt materiale i relation til forsøget. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle for et godt samarbejde. Vi håber, at vores evalueringsarbejde medvirker til at kvalificere debatten om børnekulturen til gavn for børnene, kulturen og kvaliteten. April 2002
Regionale børnekulturkonsulenter Side 3 1. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER RESUMÉ I dette kapitel præsenteres et resumé af rapportens samlede konklusioner og anbefalinger. Resumeet er bygget op som den øvrige del af rapporten med fire hovedafsnit: 1. Forsøgets mål og rammer 2. Indsats og effekter 3. Strukturer og gennemslagskraft 4. Perspektiver. 1.1 Forsøgets mål og rammer Formålet med forsøget er at udvikle og afprøve modeller for regionale børnekulturkonsulenter med hjemsted på folkebiblioteket. De overordnede indsatsområder er: Udvikling af børnekultur på amtsplan Støtte til udvikling af den lokale børnekultur Udvikling og gennemførelse af stifinderprojekter. Bag forsøget står Biblioteksstyrelsen og otte centralbiblioteker. Forsøget har omfattet otte regioner fordelt med fem i Jylland (Århus Kommunes Biblioteker, Biblioteket for Vejle By og Amt, Herning Centralbibliotek i Ringkøbing Amt, Viborg Centralbibliotek i Viborg Amt og Det Nordjyske Landsbibliotek i Nordjyllands Amt), og tre inden for det storkøbenhavnske område (Københavns Kommunes Biblioteker, Gentofte Bibliotekerne i Københavns Amt og Helsingør Kommunes Biblioteker i Frederiksborg Amt). Hver region har haft ansat en børnekulturkonsulent som fysisk og organisatorisk har været placeret på biblioteket. Forsøget med de regionale børnekulturkonsulenter er gennemført i en periode hvor en række kommuner har ansat lokale konsulenter med eller uden støtte fra Kulturrådet for Børn. Det betyder at der gennem perioden har været meget aktivitet på børnekulturområdet, og erfaringerne herfra peger i retning af at det -
Regionale børnekulturkonsulenter Side 4 i takt med at der kommer flere forskellige typer af konsulenter på banen - vil blive nødvendigt at klarlægge prioriteringer og rollefordeling, så snitfladerne mellem konsulenterne bliver klarere. 1.2 Indsats og effekter Ved at se på samtlige aktiviteter i de otte regioner har vi indkredset fem kategorier af aktiviteter: Stifinderprojekter defineres i forsøget som tematiseret udviklingsarbejde hvor der tværfagligt arbejdes på at kvalificere og udvikle metoder. Der har i næsten alle regioner været igangsat stifinderprojekter af større eller mindre omfang. Stifinderprojekterne har haft overordentlig god effekt. Arbejdsformen har resulteret i både gode kulturarrangementer med stor tilslutning og etablering af tværgående netværk. Stifindertankegangen har fungeret godt som en tværfaglig metode- og modeludvikling. Temabegivenheder er konkrete aktiviteter af større eller mindre omfang inden for et bestemt kulturområde. Aktiviteterne har været koncentrerede om litteratur, musik og teater og har geografisk været fordelt på Vejle, Københavns Amt, Ringkøbing og Nordjylland. Temabegivenhederne har fungeret godt. De har ofte en karakter, der gør dem velegnede til en vis geografisk spredning f.eks. i form af turnévirksomhed, et bredt amtsligt tilbud eller gentagelse i flere lokalområder. Her anbefaler vi at den regionale konsulent også fremover får en central rolle. Aktiviteter for særlige børnegrupper kan henvende sig til eksempelvis flygtninge/indvandrere eller handicappede. Konsulenter i to regioner har deltaget i sådanne projekter og/eller planlægningen heraf. I forbindelse med tilbud til de særlige målgrupper er den geografiske spredning og dækning meget vigtig. Ved at arbejde med denne type af aktiviteter i en regional sammenhæng øges muligheden for at ramme en tilstrækkelig stor målgruppe. Det er derfor vores vurdering at de regionale konsulenter har en vigtig rolle at spille i arbejdet med kulturtilbud til særlige børnegrupper. Synlighed & markedsføring omfatter initiativer der har til formål at synliggøre den regionale børnekulturkonsulents funktion, og initiativer, der har til formål at markedsføre børnekulturen. Alle regioner har været aktive i denne kategori.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 5 Vi vurderer at det har været hensigtsmæssigt at vægte synlighed og markedsføring idet området er nyt, og der derfor hverken er tradition eller gængse markedsføringskanaler at læne sig op ad. Kompetenceudvikling og konsulentydelser omfatter henholdsvis seminarer, kurser og lignende for alle aktører på det børnekulturelle område samt rådgivningsog konsulentfunktioner. I stort set alle regioner har man prioriteret kompetenceudvikling og videndeling, og i Københavns Amt og Nordjylland har man endvidere arbejdet med at markedsgøre specifikke konsulentydelser inden for arbejdet med børnekultur. Vi vurderer at den store fokus på kompetenceudvikling har været hensigtsmæssig, og at konsulenterne har løst opgaven som formidler, inspirator og koordinator på en overbevisende måde. Det er imidlertid vigtigt at der sker en systematisk videreførelse af aktiviteterne omkring kompetenceudvikling, så der ikke skabes for mange forventninger der ikke bliver indfriet. Hvad angår konsulentydelserne er der endnu ikke høstet mange erfaringer, men umiddelbart vurderer vi at initiativet er spændende, særdeles relevant og et eksempel på nytænkning på feltet. 1.3 Struktur og gennemslagskraft Ordningens strukturelle tiltag og gennemslagskraften på den amtspolitiske arena belyses gennem følgende temaer: Organisatoriske rammer Forsøgsprojekterne har på det overordnede plan været organiseret ens i alle regioner. Børnekulturkonsulenten har refereret direkte til stadsbibliotekaren og har haft en styregruppe bag sig med repræsentanter fra både lokalt og regionalt niveau. Konsulenterne startede arbejdet uden klare beskrivelser af rammerne for jobbet og måtte selv definere det i takt med at de udfyldte det. Til denne udfordring fik konsulenterne støtte fra Biblioteksstyrelsen som gennemførte et kompetenceudviklingsforløb. Der er blandt konsulenterne enighed om at forløbet har været uvurderligt, og at det har givet konsulenterne et godt grundlag for arbejdet ude i regionerne. Centralbiblioteket har også generelt fungeret godt som bagland. Der har flere steder i starten af forsøget været tænkt for snævert organisatorisk med det resultat, at det har været svært at komme ud over biblioteksrampen. Der er imid
Regionale børnekulturkonsulenter Side 6 lertid sket en udvikling på det punkt, og det er vores vurdering at biblioteket også fremover kan fungere som organisatorisk platform for børnekulturen. Endelig vurderer vi at Biblioteksstyrelsen bl.a. gennem kompetenceudviklingsforløbet, etablering af netværk og tværgående erfaringsudveksling har bakket op om projektet på en meget værdifuld måde. Etablering af netværk og erfaringerne med arbejdet i dem Netværksarbejdet har været et vigtigt redskab i forbindelse med at skabe synlighed og gennemslagskraft omkring børnekulturen. Der har været arbejdet med tre former for netværk: faglige netværk, temanetværk og projektnetværk. Faglige netværk består af forskellige fagpersoner på børnekulturområdet, og indholdet af disse netværk er typisk gensidig inspiration, nye tiltag, koordinering og planlægning. Alle konsulenterne har enten etableret nye faglige netværk eller meldt sig ind i eksisterende. Temanetværk har deltagere som repræsenterer en stor bredde i faglig og organisatorisk forstand. Netværkets indhold er børnekulturelle problemstillinger i bred forstand. Disse netværk har bl.a. til formål at indsamle viden og erfaring, og derfor er temanetværk ikke tidsbegrænsede. Der er i forsøgsordningen etableret to typer af temanetværk: Kultur for børn og Børnekultur for voksne. Projektnetværk har til formål at udvikle og realisere et konkret projekt. Denne type netværk er etableret i alle regioner, men de er vidt forskellige med hensyn til omfang, indhold og tidsforløb. Alle konsulenter har etableret 1-3 projektnetværk. Alle regioner har på forskellig vis arbejdet med netværk som en vigtig metode til tværgående udvikling af børnekulturen. Det er svært at vurdere, om konsulenterne er kommet langt nok ud i det tværgående samarbejde, eller har kontaktet alle de relevante parter. Men ser vi på det netværksarbejde konsulenterne har prioriteret at gå ind i, vurderer vi at det er lykkedes flertallet af konsulenterne at nå bredt ud med særdeles kvalificeret netværksarbejde og positive effekter. Støtte til udvikling af det lokale børnekulturarbejde Det har ligget i opdraget til de regionale konsulenter at de skulle medvirke til at styrke børnekulturen på det lokale plan. Opgaverne har generelt omfattet: Besøgsrunder til kommunerne med det formål at afdække børnekulturens vilkår i den enkelte kommune og få et overblik over behov og ønsker. Konsulenterne vurderer, at besøgsrunderne har været en god anledning til at informere og inspirere.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 7 Konsulentassistance til kommuner der ønskede at søge Kulturrådet for Børn om støtte til en lokal børnekulturkonsulent, eller om status som modelkommune. Den hjælp var et udbredt ønske i kommunerne, og det var en god konkret opgave at indlede samarbejdet om. Det fremhæves fra flere sider at mange kommuner ikke ville have søgt hvis det ikke var for den regionale konsulents tilstedeværelse og assistance. Starthjælp i forhold til de nye lokale og selvstændige konsulenter. Hjælpen omfattede introduktion til nøglepersoner og netværk, rådgivning mv. Der er generelt stor tilfredshed med de regionale konsulenters indsats for at etablere netværk for de nye konsulenter. Det er vores vurdering at de regionale konsulenter har været en positiv faktor og aktivt har medvirket i udviklingen af det lokale børnekulturpolitiske område, ligesom de regionale konsulenter generelt har en god lokal gennemslagskraft. Det er samtidig vores vurdering at de regionale konsulenter med fordel kunne være gået bredere og mere markant ud i forsøgets fase 1, og i en vis udstrækning også i fase 2. Endelig er det vores vurdering at der i arbejdet med de nye lokale konsulenter og de selvstændige konsulenter er kommet mere selvtillid hos de regionale konsulenter. Her har de set en stor udfordring i at videreformidle viden og erfaring til de nye konsulenter. Politisk gennemslagskraft Den politiske gennemslagskraft har ligget som et naturligt succeskriterium i forsøgsordningen fordi en vis politisk gennemslagskraft er nødvendig for en fortsat prioritering og forankring af børnekulturen. Involveringen af politikerne er i overordnede træk sket på tre niveauer: på projektniveau, som løbende information og dialog og endelig gennem medvirken til politiske prioriteringer og strategier. Der er gennem forsøget opnået en vis politisk gennemslagskraft især i relation til konkrete projekter og i form af generel øget bevågenhed på børnekulturen. I enkelte af regionerne er der skabt synlige resultater på det politisk/strategiske niveau. Det har først og fremmest været de steder hvor man i forvejen har tradition for at arbejde med børnekultur, hvor timingen har været god, og hvor konsulenten har fået støtte fra centralbibliotekslederen og det organisatoriske og evt. politiske bagland.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 8 Videreførelse og forankring De deltagende regioner har alle forholdt sig til hvordan forsøget skal videreføres ud over den 2-årige forsøgsperiode. Overordnet tegner der sig det billede at regionerne viderefører ordningen og normeringen som hidtil, dog således at tre af regionerne har styrket indsatsen. Der er forskellige opfattelser af hvor børnekulturen skal placeres fysisk og organisatorisk. Det er vores konklusion at biblioteket i praksis kan fungere som vært for børnekulturen. Løsningen på det organisatoriske spørgsmål bør imidlertid, efter vores vurdering, ikke ligge i en central beslutning. Det er et lokalt/regionalt anliggende, idet løsningen afhænger af hvor energien og interesserne for børnekulturen ligger. En sådan fleksibilitet og åbenhed for hvor engagementet findes, vurderer vi hensigtsmæssig i hvert fald i børnekulturens første år. Sammenfattende er det vores vurdering at konsulenterne har klaret de organisatoriske udfordringer på en overbevisende måde, og at det er flot som banebrydere og pionerer at kunne definere jobbet i takt med at det udfyldes. Videre konkluderer vi at alle regionerne har medvirket til at udvikle og afprøve modeller for regionale børnekulturkonsulenter med hjemsted på folkebibliotekerne. 1.4 Perspektiver I perspektiveringen af de centrale temaer i evalueringen går vi lidt ud over forsøgets rammer og ser på hvad forsøget og konsulenternes indsats kan give af læring på et bredere plan. Vi synes det er lidt vanskeligt at resumere perspektivdelen, men gør det alligevel. For konkretisering og uddybning henvises til kapitel 5. Forskellige regioner forskellige udfordringer Udbud og efterspørgsel på kulturområdet herunder også børnekulturområdet er meget forskellig i de forskellige egne af landet. Et kulturtog fungerer godt i Ringkøbing, mens det i hovedstadsområdet snarere handler om koordinering og synliggørelse af de eksisterende aktiviteter. Vi beskriver forskellighederne i en kulturel generationsmodel. Modellen bygger på, at regionernes forskellige socioøkonomiske udgangspunkter afføder forskellige kulturelle betingelser og behov. Modellen præciserer de kulturpolitiske behov og udfordringer udtrykt som vækst, udbredelse, mangfoldighed, kvalitet og konkurrence.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 9 Indplaceringen af regionerne på denne skala bekræfter generelt set at de regionale konsulenters prioriteringer og indsatser matcher de lokale behov og udfordringer. Vi ser genereationsmodellen og den tænkning der ligger bag, som en vigtig erfaring i det videre arbejde med børnekulturen, ikke mindst til brug for de nye konsulenter som er i de første faser af arbejdet og dermed planlægningen. Tværgående samarbejde Forsøget har fordret at de regionale konsulenter har skullet arbejde ud over egen institution og faglighed. Det har stillet mange, og meget forskelligartede, krav til den enkelte konsulent. Vi har forsøgt at kortlægge de forskellige krav til konsulenter der igangsætter tværfaglige projekter. Det har blandt andet ført til en præcisering af fire roller: Ekspertrollen hvor konsulenten indgår i løsningen af opgaver i kraft af sin særlige viden på området, eller hvor konsulenten yder konsulentbistand. Projektlederrollen hvor konsulenten har ansvaret for et projekt som helhed, og hvor opgaven består i at give input til processen i en projektgruppe og skabe gode rammer og betingelser for projektet. Videnformidleren hvor konsulenten skal være drivkraft i et netværk som har til formål at indsamle og formidle viden, information og udvikling inden for et bestemt område. Teambuilderen hvor konsulenten skal opbygge et (tværfagligt) team der kan løse tilbagevendende opgaver. De regionale konsulenter har til tider følt sig overbebyrdede og frustrerede, og det er forståeligt fordi der ofte har været meget uklare eller forskelligartede forventninger til deres rolle. Med skemaet i hånden kan konsulenterne forhåbentlig fra starten skabe sig et større overblik over hvilke ressourcer det kræver at sætte en given aktivitet i gang, og hvilke procesmæssige mål det afføder. Konsulentprofiler Konsulenterne skal spænde over mange kompetencer: De skal være generalister med evne for at arbejde på tværs af fagligheder, proces- og projektorienteret og andre kompetencer. De skal have dybdefaglighed inden for områderne kultur og/eller børn. Og de skal have praktisk erfaring - med at arbejde tæt på brugerne, og med bureaukratiet og de politisk ledede systemer.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 10 Ser vi på de ni konsulenter, er det vores vurdering at de langt hen ad vejen besidder eller har erhvervet sig disse kompetencer. Dog vurderer vi at systemforståelsen og den praktiske indsigt i den kommunale/amtskommunale verden er dér hvor konsulenterne har været mindst klædt på. Forsøget har primært omfattet bibliotekarer, og vi har derfor udelukkende forholdt os til denne fagprofil. Andre faggrupper kan imidlertid godt efter vores opfattelse fungere som kulturkonsulenter. Det kan f.eks. være medarbejdere med en akademisk baggrund, musisk eller anden humanistisk uddannelse. Bibliotekets nye roller nye roller på biblioteket Biblioteksstyrelsen har med forsøget ønsket at afprøve en model for kulturpolitisk udvikling. Styrelsen beskriver modellen som en måde at omsætte statslige strategier til lokale/regionale indsatser og resultater. Vi vurderer at modellen har vist sig brugbar og ser den som et godt bud på netop hvordan en statslig styrelse kan fremme den kulturfaglige/kulturpolitiske udvikling på lokalt plan. Vi vurderer også at de involverede biblioteker har løftet udviklingsopgaverne og dermed taget nye roller på sig. Det skyldes imidlertid i høj grad enkeltpersoner: Først og fremmest de ni regionale konsulenter og derudover andre ildsjæle. Med hensyn til spredningseffekten videre ind i organisationen og altså det bredere arbejde med nye roller på biblioteket er denne begrænset. Vi anbefaler derfor at man i kommende ordninger aktivt prioriterer at høste mulige sidegevinster for et bibliotek der har tilknyttet en konsulent, eller på anden måde deltager i forsøg. Det kan f.eks. være i form af et tilbagemeldingsprogram fra konsulenten til det faste personale, faste temadage, med-ud ordninger eller andet. Vi vurderer sammenfattende at den måde der her er lavet kulturpolitisk udvikling på, er spændende og perspektivrig. Modellen rummer endnu uudnyttede potentialer hvor den statslige og den lokale kulturpolitiske udvikling kan udfordre hinanden, og hvor udvikling og nytænkning kan spredes ud i hele bibliotekets organisation og til hele medarbejderstaben.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 11 2. FORSØGETS MÅL OG RAMMER I dette kapitel gives en introduktion til forsøget, dets mål og overordnede indsatser, samt en beskrivelse af forsøget i relation til øvrige børnekulturelle initiativer. 2.1 Introduktion til forsøget Biblioteksstyrelsen og otte centralbiblioteker har taget initiativ til at gennemføre et forsøg med regionale kulturkonsulenter. Forsøget har til formål at udvikle og afprøve modeller for regionale børnekulturkonsulenter med hjemsted på folkebiblioteket. I forsøget har deltaget otte regioner fordelt med fem i Jylland og tre inden for det storkøbenhavnske område. Hver region har haft ansat en børnekulturkonsulent (i en region har man haft to) med en normering på mellem 12 timer og 22 timer ugentligt. Konsulenterne har fysisk og organisatorisk haft hjemsted på biblioteker. Konsulenternes opgaver har bestået i igangsætning af aktiviteter, koordinering og konsulentydelser over for enkeltpersoner og grupper som arbejder med børnekultur mv. Konsulenternes arbejdsfelt har således primært været i forhold til de der arbejder med børn og kultur og altså ikke direkte i forhold til børnene. Forsøgets overordnede indsatsområder har været de følgende tre: 1. Udvikling af børnekultur på amtsplan 2. Støtte til udvikling af den lokale børnekultur 3. Udvikling og gennemførelse af stifinderprojekter. Samtlige konsulenter har arbejdet inden for alle tre områder dog med ganske store variationer i vægtningen. Det belyser vi mere detaljeret i de følgende kapitler.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 12 2.2 Forsøget set i relation til andre børnekulturelle initiativer Biblioteksstyrelsens initiativ med konsulentordningen skal bl.a. ses i sammenhæng med regeringens børnekulturpolitiske redegørelse Børn og kultur som blev behandlet i folketinget i efteråret 1999. Men allerede i efteråret 1998 havde man internt i biblioteksverdenen taget målrettet hul på den børnekulturpolitiske indsats, bl.a. fordi Biblioteksstyrelsen var blevet anmodet om at skrive et høringssvar i forbindelse med forberedelsen af regeringens redegørelse om børn og kultur. Styrelsen afleverede høringssvaret i efteråret 1998 og afholdt derefter en indbudt konference om børnekulturen (december 1998). Det var her, ideen om kulturambassadører dukkede op. Ved et centralbibliotekarmøde i marts 1999 mellem landets centralbiblioteker og Biblioteksstyrelsen besluttede man så at lave forsøget med kulturambassadører i centralbiblioteksregi. Det blev besluttet at anvende 500.000 kr. af den årlige centralbibliotekspulje (1999), og Biblioteksstyrelsen skulle derudover fremskaffe yderligere 500.000 kr. fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Overbygningspuljen (tidl. Centralbibliotekspuljen) bevilgede yderligere 250.000 kr. til projektets samlede evaluering m.v. (2001). Bibliotekarforbundets Udviklingspulje bidrog endvidere med midler til den interne kompetenceudvikling i forsøgets første år. I beskrivelsen af de kommende kulturambassadører fremgik det at der både var tale om koordinator- og konsulentfunktioner, og at det ville være hensigtsmæssigt med en amtslig forankring som kunne fremmes ved at placere funktionen på centralbibliotekerne. Ordningen skulle på den måde spille op til og sammen med regeringens børnekulturpolitiske redegørelse. Ved udgangen af 1999 var de 8 udvalgte centralbiblioteker klar til at være med, og centralbibliotekerne gik i gang med at finde de nye kulturambassadører som man ved den anledning omdøbte til de regionale børnekulturkonsulenter. Forsøget startede derpå officielt i februar 2000. Forsøgets fase 1 løb frem til d. 31. december 2000. Her var udgangspunktet for konsulenterne at fremme de lokale folkebibliotekers arbejde med børnekulturen og udvikle særlige stifinderprojekter i regionerne. Projektet blev forlænget et år, og med fase 2 skete der en markant udvidelse af virkefeltet, idet konsulenterne nu skulle søge tværgående samarbejdsflader og skabe gennemslagskraft på tværs af traditionelle politiske og administrative grænser.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 13 Kulturrådet for Børn blev oprettet d. 1. januar 2000. Rådet består af 9 medlemmer som alle er udpeget for en 4 årig periode. Direktør Lars Kolind var frem til april 2002 formand for Rådet. Rådet besluttede som et af sine indsatsområder at øremærke en pulje til ansættelse af lokale børnekulturkonsulenter. I samarbejde med Biblioteksstyrelsen udbød Rådet således en pulje til støtte for kommuner der ønskede at ansætte en lokal konsulent. Kommunerne kunne få tilskud til lønudgifterne. På baggrund af ansøgninger fra 71 kommuner blev 14 kommuner udvalgt til at modtage støtte til ansættelse af 13 børnekulturkonsulenter (Skørping og Arden har én fælles konsulent), nu benævnt de lokale børnekulturkonsulenter. Disse 13 konsulenter startede i august 2001, alle med hjemsted på et folkebibliotek. Ud over disse to kategorier af konsulenter har en række af landets øvrige kommuner valgt at satse på børnekulturen, og foreløbigt har 17 kommuner ansat deres egne konsulenter nogle med tilknytning til Kulturrådet for Børns forsøg med modelkommuner eller helt uden statstilskud. I denne rapport vil disse konsulenter blive omtalt som selvstændige konsulenter. Et andet af Kulturrådets initiativer over for kommuner og amter er arbejdet med modelkommuner. Rådet har opfordret kommuner og amter til at indgå et samarbejde med Kulturrådet for Børn om særlige indsatsområder. I den forbindelse har Rådet foreløbig udpeget 27 kommuner og amter. Modelkommuner og -amter får et mindre økonomisk tilskud og støtte til igangsætning af lokale udviklingsprocesser. I modelkommuner og -amter kan børnekulturkonsulenter være ansat med forskellige funktioner. Det vil sige, at der disse steder vil være tale om såvel lokale, regionale som selvstændige børnekulturkonsulenter. Ud over de forskellige modeller og forsøgsordninger arbejder et mindre antal kommuner og amter landet over med børnekultur som en prioriteret del af deres samlede kulturpolitik. Samlet set betyder det at der på den ene side er meget interesse for og debat om børnekultur i disse år; mange er optaget af, hvordan børnekulturen skal placeres og finansieres. Men ser vi på de iværksatte initiativer og resultaterne inden for børnekultur og på den afsatte økonomi, afspejler interessen sig endnu kun i begrænset omfang, og her især i tilknytning til de omtalte forsøg og forsøgsmidler.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 14 I takt med at der etableres forskellige typer af konsulenter med forskellige virkefelter, bliver det nødvendigt at klarlægge prioriteringer og roller således at snitfladerne mellem konsulenterne i fornødent omfang er klare. I Midtvejsevalueringen 1 udarbejdede man et bud på en differentieret rollefordelingen mellem de regionale og de lokale konsulenter: Regionale konsulenter: Styrke debat og udarbejdelse af børnekulturpolitik på amtsplan Skabe nye tværfaglige og tværsektorielle strukturer og netværk i amtet på tværs af kommuner Kvalificeret debat om børnekultur i amtet via konferencer, kurser og information Skabe tværfaglige projekter (f.eks. stifinderprojekter) Åbne centralbiblioteket for tværfagligt samarbejde Fungere som projektvejleder og fundraiser for andre initiativtageres børnekulturprojekter Inspirere og igangsætte børnekulturkonsulenter på det lokale plan Kvalificere lokale konsulenter ved kurser og sparring Være amtets kontakt til Børn og Kultur. Lokale konsulenter: Styrke debat og udarbejdelse af børnekulturpolitik på kommunalt plan Skabe nye tværfaglige og tværsektorielle strukturer og netværk i kommunen Kvalificeret debat om børnekultur i kommunen via konferencer og information Være medinitiativtager til tværfaglige projekter Åbne det lokale bibliotek for tværfagligt samarbejde Være lyttepost for lokale børns ønsker og behov Fungere som projektvejleder og fundraiser for andre initiativtageres børnekulturprojekter Være kommunens kontakt til Børn og Kultur Være hovedkontakt til den regionale børnekulturkonsulent. På baggrund heraf vil vi løbende diskutere arbejdsdeling og snitflader i relation til konkrete indsatser og erfaringer. 1 Procesevaluering, Dorte Skot Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier, 2000 (også kaldet Midtvejsevalueringen)
Regionale børnekulturkonsulenter Side 15 3. INDSATS OG EFFEKTER I kapitel 3 etablerer vi først et overblik over de iværksatte aktiviteter i de otte regioner. Derefter analyserer vi på effekterne. Effektmålingen vil fokusere på de konkrete resultater i forbindelse med projekter og aktiviteter, mens de mere strukturelle tiltag belyses i kapitel 4. 3.1 Aktiviteter i forsøgets otte regioner De igangsatte aktiviteter i de otte regioner kan inddeles i 5 kategorier: Stifinderprojekter Temabegivenhed Aktiviteter for særlige børnegrupper Synlighed & markedsføring Kompetenceudvikling og konsulentydelser Stifinderbegrebet er meget centralt i hele ordningen og defineres af Biblioteksstyrelsen således: tematiseret udviklingsarbejde hvor der på tværs af fag arbejdes med at kvalificere og udvikle metoder. Etablering og formidling af viden bliver centrale områder. Elektroniske og faglige netværk er helt afgørende for metodeudviklingens gennemslagskraft 2. Med temabegivenhed mener vi en konkret aktivitet af større eller mindre omfang inden for et bestemt kulturområde, f.eks. en børneteaterfestival, et musiktilbud eller en forfatterturné. Aktiviteter for særlige børnegrupper kan være henvendt til f.eks. flygtninge/indvandrere og handicappede. 2 Bente Buchhave, Biblioteksstyrelsen
Regionale børnekulturkonsulenter Side 16 Aktiviteter vedrørende synlighed & markedsføring omfatter dels initiativer der har til formål at synliggøre den regionale kulturkonsulents funktion, eksempelvis nyhedsbreve og hjemmesider, dels initiativer der har til formål at markedsføre børnekulturen, eksempelvis kalendere, plakater, foldere mv. Kategorien kompetenceudvikling og konsulentydelser rummer for det første seminarer, kurser og lignende, hvor alle der arbejder med børnekultur tilbydes kompetenceudvikling. For det andet rummer kategorien konsulentydelser, hvor konsulenten varetager rene rådgivnings- og konsulentfunktioner vedrørende børnekultur på bestilling eller efter eget initiativ. I det følgende vil vi forsøge at give et skematisk overblik over hvordan de enkelte regioner har prioriteret deres indsats med hensyn til konkrete projekter og aktiviteter. Vi tager forbehold for de svagheder der altid vil være når man forsøger at sætte verden på skema. Det er klart at detaljer og nuancer går tabt, når man skal have så mange forskellige aktiviteter ind i seks kategorier. Vi har alligevel fundet det brugbart at lave skemaet for at få et indledende overblik.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 17 Københavns Kommunes Biblioteker Gentofte Bibliotekerne (Københavns Amt) Helsingør Kommunes Biblioteker (Frederiksborg Amt) Århus Kommunes Biblioteker (Århus Amt) Stifinderprojekter Allehelgensdag Børn på spil med Rødder i Frederiksborg Amt Børn på spil: brug kroppen Chatnat i Århus Amt Rødder møder byrødder Børn og demokrati i Århus Amt Temabegivenhed Musiktilbud for børn Fortælleforfatterturne med nydanskere Historie- og skriveværksteder (Den gode Historie) Modeludvikling af børnehavekoncerter Aktiviteter for særlige børnegrupper Åbne tilbud for handicappede Tværkulturelle fortælletilbud Synlighed & markedsføring Tusindkunstkatalog Bogmærke og plakat for Allehelgensdag Nyhedsbreve Tusindkunstkatalog Nyhedsbreve Projektnetværk børn og kultur Tusindkunstkatalog Børnekulturkalender Hjemmesiden Nyhedsbreve Hjemmeside Folder/ bogmærke Nyhedsbreve Børn på spil dokumentation Kompetenceudvikling og konsulentydelser Indsamling og koordinering af kursusønsker fra børnebibl og børnekulturarbejdere til BØFA og DB Inspirationsaften om fortællingen Temamøder Efteruddannelse for børnekulturaktører Opbygning af kommercielle konsulentydelser Uddannelsesforløb for børnebibliotekarer Temamøder Kursusdag og temamøde for børnebibl/skolebibl. Erfa-gruppe for lokale børnekulturkonsulenter Børnekulturkonference i Skanderborg IT-eksperimentarium Diskussionsforum for børnebibliotekarer
Regionale børnekulturkonsulenter Side 18 Biblioteket for Vejle By og Amt Herning Centralbibliotek (Ringkøbing Amt) Viborg Centralbibliotek (Viborg Amt) Det Nordjyske Landsbibliotek (Nordjyllands Amt) Stifinderprojekter Den musiske ferieskole Skumringstid i Norden Børnekulturtoget m. 18 kommunale projekter Kulturnat for Børn og Unge Toppen og bolden Temabegivenhed Fortællefestival Teaterturné Børneteaterfestival Barnet i Norden Litterær skattejagt. Drejebog lagt på hjemmeside Dans i Bagerstræde Chatroom Casablanca Aktiviteter for særlige børnegrupper (Medvirken ved) døveprojekt på Grønlandstorv Synlighed & markedsføring Hjemmesiden Diverse foldere Hjemmesiden Sprutten om tilbud for børn Nyhedsbreve Program og plakat for Børnekulturtoget Hjemmesiden Håndbog om kulturnætter Plakat og foldere PR, presse og radio Hjemmesiden Div. markedsføring ift. Toppen og Bolden Nyhedsbreve Børnekulturmesse Kompetenceudvikling og konsulentydelser Temadage for biblioteksfolk og samarbejdspartnere Temadag for politikere, embedsmænd og børnekulturfolk Opkvalificering af bibliotekspersonale og andre Temadage for biblioteksfolk og samarbejdspartnere. Inspirationsdagefor biblioteksfolk og samarbejdspartnere Rådgivning mht. fundraising Temamøder om formidling, sprog og medier Temagrupper for børnebibl. og lokale aktører Workshops for voksne ifm. Toppen og Bolden Opbygning af kommercielle konsulentydelser
Regionale børnekulturkonsulenter Side 19 Det generelle billede er at næsten alle regioner har valgt at iværksætte stifinderprojekter af større eller mindre omfang. De mest omfattende stifinderprojekter både hvad angår ressourcer og effekt har været de projekter der er gennemført i de jyske regioner og i Frederiksborg Amt. Temabegivenheder har primært koncentreret sig om tre faglige emner: litteratur, musik og teater - i Vejle med tre relativt store projekter, i Københavns Amt med 4 projekter, i Ringkøbing med to projekter og endelig i Nordjylland med en litterær skattejagt. Der er ganske få projekter under aktiviteter for særlige børnegrupper, mens der er mange aktiviteter i alle regionerne inden for både Synlighed/markedsføring og Kompetenceudvikling & konsulentydelser. Læser vi skemaet vertikalt altså i forhold til de enkelte regioner tegner der sig følgende billede. Fire regioner har primært samlet indsatsen på få, men meget store stifinderprojekter. Det gælder Frederiksborg, Ringkøbing, Viborg og Nordjylland. To andre regioner Vejle og Københavns amter har satset bredt, mens de to sidste regioner, Københavns Kommune og Århus på forskellig vis har lavet en kombination af samling og spredning. 3.2 Forsøgets resultater og effekter I det følgende belyser vi resultater og effekter af de beskrevne aktiviteter, jf. skemaet ovenfor. Indledningsvist skal vi tage et forbehold vedrørende tidshorisonten. De regionale børnekulturkonsulenter har haft lidt under to år til at etablere og orientere sig, skabe kontakter ud over egen institution og skabe netværk og konkrete resultater. Det er ikke ret lang tid! Det er vores erfaring fra evaluering af andre lignende, tværgående ordninger at det typisk tager 2½ år før mere blivende resultater slår igennem. Det betyder ikke at vi ikke kan måle på effekterne nu. Dels har vi jo allerede konstateret, at der er gennemført konkrete projekter som vi kan vurdere effekten af, dels kan vi undersøge om der danner sig nogle mønstre og pejlinger. I samme forbindelse skal vi gøre opmærksom på at vi i vores effektmålinger har valgt at se på hvilke aktiviteter konsulenterne har sat i værk og ikke på, hvad de også eller i stedet kunne have sat i værk. Da der ikke er nogle konkrete delmål, kan vi jo af gode grunde ikke måle i forhold til en sådan ramme, men i stedet tage de enkelte konsulenters valg og prioriteringer for gode varer og undersøge hvad der har virket.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 20 3.2.1 Stifinderprojekter De regionale konsulenter beskriver samstemmende at de i starten af forsøget havde svært ved helt at forstå hvad der lå i begrebet stifinderfunktionen, og at forventningerne til dem desangående var uklare. Flere af konsulenterne giver udtryk for at de opfattede det som en bestilt opgave eller et opdrag fra Biblioteksstyrelsen som de gerne ville honorere, men som de fandt vanskelig at få hul på. Det gav for flere af konsulenternes vedkommende nogle skrammer i starten. Således beretter f.eks. de to konsulenter i Nordjylland at de følte sig forpligtigede til at kaste sig lidt hovedkulds ud i et projekt med helt nye samarbejdspartnere for at komme ud over rampen : Litterær skattejagt I 2000 udarbejdede børnekulturkonsulenten på Det nordjyske Landsbibliotek et idekatalog til skolernes motionsdag. Kataloget blev sendt ud til alle skoler og børnehaver. Skolerne meldte tilbage at de gerne ville lade sig inspirere af kataloget, men i øvrigt selv ønskede at stå for skolernes motionsdag. Børnehaverne havde ikke ressourcer til at deltage i planlægning mv., men var positive overfor idéerne. Disse tilbagemeldinger førte til at biblioteket planlagde og inviterede alle børnehaver til en litterær skattejagt, som blev et alternativ til skolernes motionsdag. I 2000 og 2001 deltog henholdsvis 600 og 1350 børn i en litterær skattejagt. De fleste af konsulenterne prioriterede ikke stifinderfunktionen i første fase, men derimod andre aktiviteter, fremgår det af midtvejsevalueringen.: De regionale konsulenter vurderer at de i starten har brugt omkring 2/3 af deres arbejdstid på det lokale plan og omkring 1/3 på det regionale plan, heraf kun en mindre del på stifinderfunktionen 3. Videre står der at stifinderprojekterne med stor sandsynlighed vil indgå som en mere naturlig del i konsulenternes fremtidige arbejde da det første arbejdsår har lagt et bredt fundament for udvikling af dem. Og det kan vi konstatere er sket. På trods af konsulenternes uafklarethed i starten, arbejdede de mere eller mindre bevidst på at skabe det omtalte fundament. Og med beslutningen om videreførelse af ordningen, kom der rigtig gang i stifinderprojekterne. Fire store stifinderprojekter stikker frem: 3 Midtvejsevalueringen, 2000.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 21 Stifinder-eksempler Kulturtoget i Ringkøbing Amt. Projektet involverede alle 18 kommuner i amtet og bestod i at amtets lokale biblioteker rykkede ud i et veterantog fra DSB. Toget kørte rundt i amtet i uge 36 i september med en række kulturelle tilbud for børn. Det kan ses som en regional ramme med lokalt indhold fra balletten i Holstebro over musikskolerne til teater og billedkunst. Kulturnatarrangementerne i Viborg Amt. Et projekt der involverede 14 ud af amtets 17 kommuner. Der er tidligere lavet kulturnætter rundt om i landet, men det er første gang at der er blevet lavet kulturnætter for børn. Projektforløbet strakte sig over næsten 1 år, mens selve projektafviklingen forløb over én nat en fredag i september. Lokale aviser berettede om at arrangementerne blev besøgt af et utal af voksne og børn trods dårligt vejr. Der blev i forbindelse med projektet blandt andet udarbejdet en håndbog med samtlige programmer fra de enkelte kommuner. Håndbogen tjener to formål: dels synliggørelse af et nyt samarbejde, og dels som en inspiration til hvordan man kan strikke kulturnætter for børn sammen. Toppen og Bolden i Nordjyllands Amt. Et projekt der involverede 21 kommuner ud af 27 mulige. Arrangementet løb af stabelen i uge 44 og 45 i november 2001. Projektet tog udgangspunkt i litteraturen, både eventyrene og den fantastiske fortælling og udviklede nye formidlingsformer for børn og unge inden for drama, billeder, video, dans, musik etc. Samtidig var projektet et samarbejdsprojekt der skulle styrke eller etablere nye netværk blandt institutioner, foreninger, kommuner og enkeltpersoner. Børn på Spil & Brug Kroppen i Frederiksborg Amt. To store børnekulturelle manifestationer som indeholdt en børnekulturuge i oktober 2000 med fokus på musiske aktiviteter for børn, og en børnekulturuge i september 2001 med fokus på leg, idræt, dans, drama etc. De to projekter involverede 17 af amtets 19 kommuner. Indholdsmæssigt er stifinderprojekterne meget forskellige, men når vi ser på arbejdsform og samarbejdsresultater er der alligevel mange fælles elementer. Projekterne tager alle udgangspunkt i et ønske om at skabe gode, konkrete børneaktiviteter med god deltagelse og synlighed, at skabe netværk mellem de, der arbejder med børnekultur, udvikle projektet i fællesskab og på tværs af fag og politisk/administrative grænser. Altså svarende meget godt til Biblioteksstyrelsens oprindelige definition af stifinderbegrebet.
Regionale børnekulturkonsulenter Side 22 Med hensyn til ønsket om konkrete aktiviteter og deltagelse/synlighed kan vi konkludere at disse mål er nået til fulde. Vi vurderer, at samtlige de store stifinderprojekter er særdeles gode kulturarrangementer med stor tilslutning fra børn og forældre. Den vurdering bygger vi på udtalelser og tilbagemeldinger fra konsulenter og samarbejdspartnere, samt på pressedækningen og tilslutningen. I Nordjylland har der stort set været fulde huse til samtlige arrangementer under Toppen og Bolden. Det gælder både til de mindre, intime arrangementer med 40 børn og de store heldagsarrangementer med 500 deltagere. De to konsulenter i Nordjylland er selv godt tilfredse med resultaterne og vurderer at resultaterne har stået mål med indsatsen, om end den har været stor. Alle adspurgte lokale og eksterne samarbejdspartnere understøtter dette og vurderer at der er kommet en markant større opmærksomhed på børnekulturen i Nordjylland på såvel politiker- som embedsmandsplan. Nordjyllands Amt bevilgede 70.000 kr. til Toppen og Bolden. De 60.000 kr. skulle bruges som tilskud til konkrete aktiviteter i kommunerne; de sidste 10.000 kr. til temamøder om Børn og Medier. I Viborg har projektet med kulturnat-arrangementerne i kommunerne været det hele værd, siger den regionale konsulent og melder om en massiv børne- og forældredeltagelse til de enkelte arrangementer. En kulturpolitiker fra Viborg Amt siger at tingene hænger sammen og supplerer hinanden på børnekulturområdet men det var jo især gennem Kulturnætterne for børn (stifinderprojektet) at politikerne fik øje på området. Og der var bred enighed om at bevilge 114.000 kr. i tilskud, ligesom amtet påtog sig at stå for udgivelsen af programmer og en kunstnerpris som blev overrakt i forbindelse med plakatudgivelsen for kulturnætterne i Viborg-regionen. Politikeren siger endvidere at det har været meget positivt at komme ud til de enkelte kommuner med budskabet om en kulturnat for børn. Det har samtlige borgmestre kunnet se en idé i og det har også været fantastisk at opleve. Det samme billede med gode arrangementer og stor tilslutning tegner sig ligeledes i både Frederiksborg og Ringkøbing amter. I Frederiksborg Amt siger den regionale konsulent at - jeg har helt klart brugt en meget stor del af min energi, tid og engagement på de to projekter og kampagner, og jeg vurderer også at PR-værdien i det har været stor, at samarbejder er blevet styrket, og at nye netværk er opstået. Hun påpeger at det netop har været i forhold til de to store regionale manifestationer at de økonomiske tilskud
Regionale børnekulturkonsulenter Side 23 har været lettest at tilvejebringe. Samlet set er det lykkedes at skaffe 165.000 kr. i ekstern finansiering. I Ringkøbing Amt fremhæver en lokal børnekulturkonsulent, at aktiviteterne omkring Børnekulturtoget gav megen presseomtale, og at det er første gang, samtlige børnebiblioteker i amtet har været samlet om det samme projekt. Således lykkedes det også at involvere samtlige borgmestre fra de 18 kommuner i de lokale åbningsceremonier. Af ekstra midler anslår konsulenten at der blev skaffet cirka 200.000 kr. fra forskellige kilder. Med hensyn til netværk har projekterne involveret mange samarbejdspartnere uden for biblioteket både i de udførende led og i arbejdet med planlægning og strategi. Der har i alle fire amter været nedsat styregrupper for stifinderprojekterne og mindre arbejdsgrupper. Én af de nye lokale konsulenter ansat i 2001 udtaler bl.a., at stifinderprojektet var en stor succes i hendes egen kommune, og at det opståede netværk og tværfaglige samarbejde er noget af det allervigtigste for hende i den nye funktion. En amtslig kulturpolitiker siger ligeledes at det opståede netværk og tværfaglige samarbejde mellem kommunerne i amtet er helt afgørende for nu er der virkelig noget at bygge på. Dette understøttes af de eksterne samarbejdspartnere, udtrykt som: det første konkrete projekt, Kulturnatten for børn var en meget stor succes. Dels var projektet de fleste steder en særdeles populær familiebegivenhed, og dels involverede det mange aktører på det lokale plan: institutioner, foreninger og enkeltpersoner. Derfor eksisterer der nu et netværk med lokale koordinatorer og andre aktører som jeg forventer også en anden gang vil være motiverende for en børnekulturindsats. Netop netværksdannelserne og det tværfaglige samarbejde er blevet synligt gennem stifinderprojekterne både ansatte og politikere ved at der er ressourcer og viden at trække på også til andre fremtidige aktiviteter. Udover en række gode kulturarrangementer har man altså fået udviklet en mødeog samarbejdskultur som både kan udvikles og bruges hvis de konkrete stifinderprojekter skal gentages. Men de nye netværk og kontakter kan også bruges i mange andre sammenhænge, vurderer konsulenterne. Hvad der er vigtigst: de konkrete arrangementer for børn og voksne, eller de netværk der etableres og udbygges undervejs, kan der ikke siges noget entydigt om. Det er en generel lære for konsulenterne at for at etablere velfungerende
Regionale børnekulturkonsulenter Side 24 netværk og opnå et godt samarbejde, skal de aktiviteter man mødes om, være konkrete og give synlige resultater og mærkbare effekter. Der henvises i øvrigt til kapitel 3 for en yderligere evaluering af netværk. Sammenfattende om stifinderprojekter kan vi altså konstatere, at disse har fungeret overordentlig godt. Arbejdsformen har resulteret i både gode kulturarrangementer med stor tilslutning og etablering af tværgående netværk. Stifindertankegangen fungerer som tiltænkt i forhold til tværfaglig metode- og modeludvikling. Sættes resultaterne over for omfanget af anvendte ressourcer, må vi sige at det er en ressourcekrævende arbejdsform i hvert fald i de første faser eller de første par år af en børnekulturkonsulents virke. Og for at dette skal have mening, kan vi anbefale at funktionen ses i et længere tidsperspektiv. Videre spiller det naturligvis ind hvorvidt konsulentfunktionen og de etablerede netværk videreføres. Mere om det i kapitel 4. 3.2.2 Temabegivenheder Temaaktiviteterne minder i sin form om stifinderprojekter, men de adskiller sig ved at have ét fagligt fokus, være mere afgrænsede i tid og generelt mindre ambitiøse i deres form og organisation. De gennemførte temabegivenheder har alle karakter af events eller engangsaktiviteter. De involverede konsulenter vurderer imidlertid alligevel at de har fået udbygget kontaktnettet og fået skabt en bred synlighed ud over den enkelte aktivitet. Omkring halvdelen af de opgjorte temabegivenheder er projekter som har været under udvikling inden børnekulturkonsulenten kom til. Konsulenten har så valgt at koble sig på aktiviteten med henblik på at bidrage med ressourcer og dermed styrke projektet og/eller for at komme ind i de pågældende netværk. I Vejle og i Københavns Amt har man fokuseret på litteratur gennem fortællefestivaller. I Københavns Amt samtidig med den vinkel at målgruppen primært var nydanske børn og unge. I Vejle siger den regionale konsulent således at det var her, jeg så fidusen ved det regionale virkefelt, for fortællefestivalen nåede langt bredere ud i amtet end den normalt ville have gjort, og målgrupperne var også andre end børnebibliotekarer.