Notat vedr. budgetudfordringer i Social Service 2016 NOTAT 26. april 2016 Journal nr. 1. Indledning Pr. 31. marts 2016 viser en prognose et forventet merforbrug på Voksenafdelingens budget i 2016. Sagsbehandler LWJOE Udfordringen ligger ifølge prognosen på flg. områder: - 84 (afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold) - 85 i botilbud (supplerende støtte efter 85 til borgere, der bor i et botilbudslignende tilbud efter almenboligloven) - 96 (tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne BPA) - 104 (aktivitets- og samværstilbud) - 107 (botilbud til midlertidige ophold) - 108 (botilbud til længerevarende ophold) - STU (Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov). Der forventes, at budgettet på de rammestyrede områder holdes. Umiddelbart peger prognosen på et merforbrug på 15 mio. kr. Heri er ikke taget højde for tilgang af nye sager, idet det er antaget, at tilgang er lig med afgang. På STU en vil der med sikkerhed komme nye sager. Denne tilgang er ikke medregnet, idet de konkrete sager endnu ikke kendes. Afgangen er derimod medregnet, da tidspunktet for afslutningen af det enkelte STU-forløb er kendt. På baggrund af forventning til ophør af konkrete, dyre enkeltsager samt periodeafgrænsning (dvs. at nogle regninger først betales efterfølgende regnskabsår) forventes det reelle merforbrug at lande på 10 mio. kr. Hertil kommer en forventet øget refusion på ca. 1 mio. kr., som samlet betyder, at der søges om en egentlig tillægsbevilling på 9 mio. kr. (netto). Der arbejdes med at reduceres forbruget på de områder, hvor der er budgetudfordringer, og initiativerne i forhold til dette beskrives nedenfor. For at finansiere en del af merforbruget arbejdes derudover med konkrete besparelser for 900 t. kr. i 2016 på misbrugsområdet samt på administrationen. Disse besparelser er endnu ikke bevillingsmæssigt indarbejdet i budgettet.
2. Social Service budget 2016 Besparelser i budget 2016-2019 Der blev i budget 2016-2019 indarbejdet besparelser i Social Service for 8,945 mio. kr. i 2016. De besluttede besparelser fremgår af tabel 1, herunder effekten fordelt på budget 2016 og de efterfølgende tre budgetår. Tabel 1: Besparelser i Social Service, budget 2016-2019 -område 2016 2017 2018 2019 701: Forhandling og revisitation/hjemtagning 85 (botilbud) 107, 108-5.905-8.500-9.460-9.460 703: Fra 103 til skånejob på ordinære arbejdspladser 103-130 -260-260 -260 704: Ændring af serviceniveau på 103 103 0 0 0 0 707: Flytning af Spiren til Thorstedlund 1 107-600 -1.100-1.600-1.600 019: Cafe Danner integreres som en del af Højagergaard 103-530 -680-680 -680 705: Udvikling af 85-støtten flere gruppeforløb i socialpsykiatrien 85 (egen bolig) -570-1.065-1.280-1.280 706: Sammentænkning af 83 og 85 hjælp til borgere 85 (egen bolig) -110-110 -110-110 708: Et Aktivitets- og samværstilbud i psykiatrien 104-500 -600-600 -600 710: Omorganisering i Social Service -600-600 -600-600 I alt -8.945-12.915-14.590-14.590 De besparelser, der fremgår af tabel 1, er alle enten implementeret eller undervejs med at blive implementeret. Det konstaterede merforbrug i forhold til budget 2016 skyldes således ikke manglende gennemførelse af de besluttede budgetreduktioner. Mulighed for besparelser 2016 Social Service budget udgør i 2016 i alt 228 mio. kr. Fordelingen på udgiftsposter fremgår af bilaget Budgetopfølgning. I tabel 2 gennemgås de enkelte budgetposter og muligheden for besparelser på disse i 2016. Det fremgår af tabel 2, at det er muligt at finde besparelser på misbrugsområdet og på administration i 2016. En besparelse på administrationen forudsætter, at tilsynshyppigheden på 103 og 104 nedsættes fra to gange pr. år til én gang pr. år allerede fra 2016. Der følger en sagsfremstilling om dette til et efterfølgende udvalgsmøde. Besparelserne vurderes til i alt 900 t.kr. 1 Det er ikke muligt at eftervise, at den forebyggende indsats får den budgetterede effekt, men projektet omkring samling af medarbejdere fra Spiren og Thorstedlund er ved at blive gennemført. 2/10
Tabel 2: Mulighed for besparelser i Social Service 2016 Social service - Myndighed Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Andre sundhedsudgifter Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede, 84 Forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud Forebyggende indsats for ældre og handicappede, 85 Handicap Forebyggende indsats for ældre og handicappede, 85 Psykiatrien Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud til voksne med særlige problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Størstedelen af udgiften dækker over en rammeaftale med Kommunikationscentret. I 2015 var budgettet udfordret pga. en øget tilgang til tilbuddet. I 2016 forventes budgettet at balancere. STU - særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Betaling for ventedage for psykisk syge til regionen. Det er forventningen, at budgettet balancerer i 2016. Brugerstyret personlig assistent (BPA). Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold. Der er ikke budgetteret med udgifter til dette i 2016. Botilbud efter almenboligloven. Socialpædagogisk støtte i eget hjem til borgere på handicapområdet. 66 borgere modtager støtte. Det er forventningen, at budgettet balancerer i 2016. Socialpædagogisk støtte i eget hjem til borgere på psykiatriområdet. Ca. 325 borgere modtager støtte. Området implementerer besparelser på 680 t.kr. i 2016, hvorfor det ikke vurderes muligt at spare yderligere i år. Specialiseret rådgivning til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, fx døve, blinde mv. Det er forventningen, at budgettet balancerer i 2016. Krisecentre og forsorgshjem, servicelovens 109 og 110. Tilbuddene er selvvisiterende, og udgiften er derfor vanskelig at styre, men det er forventningen, at budgettet balancerer i 2016. Behandling af alkoholmisbrug og stofmisbrug. Det vurderes, at udgiften til alkoholbehandling vil være lidt lavere end budgetteret i 2016, pga. en opbremsning i udgifterne til private, ambulante alkoholbehandlingstilbud i første kvartal af 2016. Social service - Administration Social Service Voksen - Ældre - og Handicapomr. Voksen - Ældre - og Handicapomr. Det specialiserede børneomr. Udgifter til Voksenafdeling, tilsynsenhed og stab/administration. Mulighed for en begrænset besparelse i 2016. 3/10
3. Overordnet vedr. mulighed for reduktion i Voksenafdelingens udgifter Voksenafdelingens udgifter er fordelt på omkring 850 borgersager. Heraf er i alt ca. 335 sager inden for 84, 85 i botilbud, 96, 104, 107, 108 og STU. Det er disse sager, der bærer det forventede merforbrug på 15 mio. kr. Hvis den forventede overskridelse på 15 mio. kr. skal hentes, svarer det til, at der hentes en besparelse på ca. 45 t.kr. pr. sag i de 335 sager (helårseffekt). Voksenafdelingens samlede udgifter afhænger af prisen på foranstaltningen, antallet af borgere (foranstaltninger) og af varigheden af indsatserne: Prisen for foranstaltninger er for de fleste af de nævnte fastsat som takster 2, der som hovedregel ikke kan forhandles, undtagen enkelte særtakster. Når Social Service køber pladser efter 103, 104, 107 og 108, bruges knap 30 % af budgettet til køb i tilbud, Frederikssund Kommune selv driver, mens 70 % bruges på køb på andre kommuners tilbud, regionale tilbud eller private tilbud. I Frederikssund Kommunes egne tilbud er der mulighed for at arbejde med at effektivisere og nedbringe taksten og dermed påvirke kommunens egen udgift. Dette kan dog første have økonomisk virkning fra det efterfølgende år, da taksten fastsættes en gang årligt. Der har igennem en årrække været aftaler i KKR-regi om udviklingen i taksterne i regionen, som har handlet om effektivisering af tilbuddene. En analyse af udviklingen i de takstbelagte tilbud for 2014 til 2016 viser, at kommunerne og Region Hovedstaden samlet set har overholdt takstaftalen. Samtidig med, at kommunerne samlet set har reduceret priserne i de takstbelagte tilbud, kan der dog ifølge KKR-analysen konstateres en stigning i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde i kommunerne i regionen. Der peges i analysen på, at årsagerne kan findes i kommunernes serviceniveau og visitationspraksis, tilbuddenes brug af tillægstakster, kommunernes anvendelse af private tilbud samt udvikling inden for de ikke takst-styrede områder. 3 Antallet af foranstaltninger kan nedbringes, hvis borgere udskrives af en foranstaltning, eller hvis der visiteres færre borgere ind, end der går ud. Hvis mængden skal nedbringes forudsætter det, 1) at nogle af de nuværende borgere ikke (længere) er i målgruppen for tilbuddet. Borgerne vil så oftest have behov for et mindre indgribende tilbud, fx 85-støtte i eget hjem, og denne udgift skal derfor medregnes. Og 2 For kommunale tilbud fastsættes taksterne af de enkelte kommunalbestyrelser og kontrolleres af Socialtilsynet. For private tilbud godkendes taksterne af Socialtilsynet. 3 KKR Hovedstaden: Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2016. 4/10
2) at afgangen er større end tilgangen. Varigheden for et tilbud efter de nævnte paragraffer vil som regel spænde mellem et par år og livsvarigt dog undtagen STU, som løber 3 år. Der kan arbejdes med varigheden gennem det pædagogiske indhold i foranstaltningen (fx recovery og habilitering) og ved at sætte klare mål for indsatsen i forbindelse med bevilling og løbende opfølgning 1-2 gange pr. år. Voksenafdelingens samlede forbrug afhænger derfor af mange enkelte beslutninger om indsatser til enkelte borgere, og besparelser skal hentes i forbindelse med 1) visitation ved nye sager, i det omfang nye sager er billigere end sager der afsluttes, og, 2) opfølgning på de eksisterende sager. Det vurderes ikke realistisk at indhente en gennemsnitlig besparelse på 45 t. kr. pr. sag inden udgangen af 2016. I forhold til besparelser ved opfølgning på eksisterende sager skal to forhold nævnes. For det første vil der som hovedregel være en forsinkelse fra en opfølgning viser, at borgeren ikke har behov for tilbuddet eller kan nøjes med et mindre indgribende tilbud, til ændringen faktisk kan gennemføres. Der er en sagsbehandlingstid, der afhænger af sagens kompleksitet, og som bl.a. bruges på udredning, evt. drøftelse og senere beslutning i visitationsudvalg, partshøring og udarbejdelse af afgørelse til borgeren. For det andet er det nødvendigt, at borgeren og en eventuel værge medvirker positivt til ændringerne, idet borgernes rettigheder gør, at borgeren kan modsætte sig, at en ændring gennemføres. Det kan derfor være nødvendigt at arbejde med at motivere borgeren til en ændring, fx i tilfælde hvor borgeren kan flytte til et andet botilbud. Derudover kan der fx også gå tid, før der kan findes en egen selvstændig bolig. Det betyder, at en mulig besparelse ofte ikke kan indhentes umiddelbart. Det skal tilføjes, at der ud af de 850 sager i Voksenafdelingen er over 50 sager, hvor borgerne har en anden handlekommune, mens Frederikssund Kommune er betalingskommune. Dette vil sige, at Frederikssund Kommunes mulighed for at påvirke udgiften er meget begrænset. Mange af disse borgere er i længerevarende botilbud. Udgiften til borgere med anden handlekommunes er mindst 40 mio. kr årligt. Samles vurderes det dog, at der over tid vil være potentiale for at nedbringe Voksenafdelingens udgifter, idet det vurderes, at der er et potentiale ved at sætte mål for indsatserne og følge systematisk op på disse, sådan som det ligger i de nye serviceniveauer (uddybes nedenfor). Opfølgning er ikke tidligere sket med samme systematik, og det bør kunne sikre et større flow i indsatserne. 4. Igangværende initiativer Deloitte gav i sin rapport om det specialiserede socialområde fra marts 2014 en række anbefalinger rettet mod bedre styring af udgifter og sagsbehandling af socialområdet. I forlængelse af Deloitte-rapporten igangsatte Social Service projektet Omstilling af det specialiserede voksenområde, som adresserede flg. temaer: 5/10
Tættere samspil mellem myndighed og udfører Styrkelse af sagsbehandlingen Tilpasning af tilbudsviften Formulering af serviceniveauer Overgange mellem børne- og voksenområdet Social Service har siden implementeringen af den nye organisation i oktober 2015 arbejdet med at implementere en række tiltag, som er udsprunget af Deloitte-analysen. Mange af de ændringer, der er iværksat, må dog forventes at have en længere indkøringsperiode, idet det fx handler om ændring af kultur og indførelse af nye arbejdsgange. Nedenfor skitseres overordnet de initiativer, der er i gang, eller som igangsættes for at dæmme op for merforbruget. Initiativerne for den kommende tid er derudover specificeret i en tids- og handleplan for Voksenafdelingen. Det kan tilføjes, at initiativerne er drøftet med BDO i forbindelse med at Social Service har været genstand for forvaltningsrevision primo 2016. BDO har mundtligt over for Social Service anerkendt, at området arbejder målrettet med at styrke styringen. BDO vil på et senere tidspunkt aflevere deres rapport vedr. forvaltningsrevisionen. Det er endnu ikke muligt at estimere potentialet ved initiativerne. Styrkelse af sagsbehandlingen Der er iværksat flere initiativer i Voksenafdelingen for at styrke sagsbehandlingen: Ny sagsfordeling Pr. 1. marts 2016 er der lavet en ny sagsfordeling i Voksenafdelingen, hvor rådgiverne arbejder med sager inden for enten handicap eller psykiatri/ misbrug (tidligere gik opdelingen på forsørgelsesgrundlag). Fordelingen skal styrke sagsbehandlernes kendskab til det område, de sidder med, herunder kendskab til mulige tilbud og indsatser. Fokus på formulering af mål med indsatsen Rådgiverne er blevet undervist i at formulere målbare og realistiske mål for indsatserne (såkaldte SMART-mål). Undervisningen skal styrke rådgivernes fokus på, hvad målet for den konkrete indsats er, og om den skal forlænges eller stoppes. Undervisningen er foregået sammen med driften, så der er et fælles fokus på, at indsatsen over for den enkelte borger fokuseres på konkrete mål, som myndigheden sætter. Udredningsmetode og systemunderstøttelse Voksenafdelingen har arbejdet med udredningsmetoden VUM og det understøttende IT-system Incorp siden slutningen af 2014, men hverken metoden og systemet har været fuldt implementeret. Fx er der ikke VUMudredning i alle sager, og ibrugtagningen af Incorp har været vanskelig og ustruktureret. Voksenafdelingen har med bistand fra Gladsaxe Kommune, der har ekspertise i Incorp-systemet, fået opsat og struktureret systemet på en mere hensigtsmæssig måde. Rådgiverne har primo 2016 modtaget undervisning i VUM og Incorp. Alle sager lægges nu korrekt ind i Incorpsystemet, og systemet bruges fremover som et fælles værktøj i alle sager. 6/10
Undervisningen i VUM har sat fokus på, at rådgiverne kun dokumenterer det, der er aktuelt i sagen, så der bruges mindre tid på hver udredning og opfølgning. Det forventes, at en rådgiver kan nå ca. én udredning og to opfølgninger om ugen. Hver rådgiver har ca. 75-90 sager. Når Incorp bruges korrekt og er taget fuldt i brug, giver systemet mulighed for indblik fx i en rådgivers sagsstamme, indsatsernes varighed, opfølgningsfrekvens og økonomien i sagerne. Ny stilling som faglig koordinator For at udvikle, effektivisere og sikre kvaliteten i sagsbehandlingen konverteres en vakant stilling som pædagogisk konsulent til en stilling som faglig koordinator i Voksenafdelingen. Stillingen forventes besat pr. 1. august 2016. Serviceniveauer Der blev i 2015 vedtaget serviceniveauer for 85, 103, 104, 107 og 108. Serviceniveauerne skal sikre den faglige og økonomiske styring af området og sætte retning for bl.a. serviceadgang. I 2016 udarbejdes serviceniveauer for 97 (ledsagelse), 100 (nødvendige merudgifter) og STU. Opfølgning I serviceniveauerne ligger som nævnt, at der skal følges op på sagerne 1-2 gange pr. år. Hyppigheden for opfølgning afhænger af hvilken foranstaltning, der er tale om. Voksenafdelingen arbejder med at implementere serviceniveauerne, herunder opfølgningen. Voksenafdelingen er dog i høj grad udfordret i forhold til opfølgningen, fordi der i mange tilfælde ikke foreligger en udredning. Derfor skal der laves en udredning i forbindelse med opfølgning, hvilket gør arbejdet væsentligt mere omfattende. For at sikre systematik udarbejdes et årshjul for hver enkelt sagsbehandler for, hvornår der følges op på hvilke sager. For at imødegå den økonomiske udfordring prioriterer Voksenafdelingen opfølgning på sager, hvor der forventes et potentiale. Derfor vælges ca. 5 sager for hver rådgiver, som der følges op på først. Sagerne udvælges på baggrund af en analyse, som giver overblik over flg. typer sager: sager, hvor borgerne har mere end to tilbud samtidig sager, som har kørt over lang tid sager, hvor der er særtakster sager, hvor borgeren er over pensionsalderen og derfor måske har mindre behov for dagtilbud sager, hvor driften, økonomiafdelingen eller rådgiver peger på, at der kunne være et potentiale Ny visitationsprocedure Fra 1. januar 2016 følges en ny visitationsprocedure, hvor sager efter 96, 103, 104, 107, 108 og 85 i botilbud ikke kun som hidtil skal bevilges i 7/10
visitationsudvalget, men hvor visitationsudvalget også skal drøfte sagerne i en tidligere fase med henblik på en åben drøftelse af mulige løsninger - herunder overvejelser over, hvordan borgerens behov kan imødekommes med den mindst muligt indgribende indsats. Hvis der er behov for et tværfagligt perspektiv, inddrages Ældre og Sundhed eller Job- og Borgerservice. Beslutningssager til visitationsudvalget skal indeholde mindst to alternative forslag til tilbud, og prisen på de to alternativer skal angives. Dette har til hensigt at sikre en bevidsthed omkring økonomien. Task force Der er etableret en task force, som skal arbejde med revisitation, hjemtagning eller prisforhandling af en række dyre sager. Der blev indledningsvist udvalgt og screenet 44 sager, hvor udgiften er mere end 500.000 kr. årligt. I mange tilfælde er der udfordringer ved at revisitere eller hjemtage borgerne. Det drejer sig for eksempel om, at borgeren ikke ønsker at flytte, eller at det er uhensigtsmæssigt at flytte borgeren, eksempelvis fordi borgeren er i gang med uddannelse eller beskæftigelse i nærheden af den nuværende bolig. Der er også eksempler på, at leverandørerne ikke ønsker at samarbejde. Derudover er det en stor udfordring, at der mangler almindelige boliger til borgere, der flytter fra et botilbud til selvstændig bolig. Disse forhold betyder, at der skal arbejdes længere med nogle af sagerne, eller at task forcen må vende tilbage til sagerne på et senere tidspunkt. Det var dog forudsat i beregningen, at det ikke er alle sager, det vil lykkes at opnå en besparelse, og derfor forventes det trods udfordringerne, at den samlede besparelse kan opnås. Ud over de 44 oprindelige sager har task forcen udvalgt enkelte yderligere sager, som der arbejdes med sideløbende. Fremadrettet vil der også blive taget flere sager ind i task forcens arbejde. Yderligere sager kan fx være sager, hvor borgere: Er anbragt i tilbud uden for kommunen i tilbud til omkring 0,5 mio. kr. om året. Har været længe i forsorgshjem mv. efter servicelovens 110. Har været længe i midlertidige botilbud efter servicelovens 107. Modtager mange timers socialpædagogisk støtte i eget hjem (servicelovens 85). Besparelsen forventes at være 5,905 mio. kr. i 2016, 8,500 mio. kr. i 2017 og 9,460 mio. kr. fra 2018 og frem. I 2015 afsluttede task forcen flere sager end forventet og opnåede en besparelse på 3,159 mio. kr. mod en forventet besparelse på 1,755 mio. kr. Boliger Det er et problem, at der i flere tilfælde mangler egnede boliger, så borgere i tilbud efter 107, tilsvarende tilbud efter almenboligloven eller tilbud efter 110 ikke kan flytte ud i en selvstændig bolig, selvom de er klar til det. Det er særligt vanskeligt for borgere på kontanthjælp, idet deres forsørgelse er 8/10
for lav til at kunne betale mange af de almene boliger. Det betyder, at Social Service i nogle tilfælde betaler en høj takst på et botilbud, selvom borgeren ikke længere er i målgruppen for tilbuddet. Egnede boliger er fx en del af forudsætningen for, at task forcen kan realisere alle besparelser. Voksenafdelingen og Økonomiafdelingen er i gang med at beregne besparelsen ved at få et antal konkrete borgere ud fra forsorgshjem eller botilbud efter 85 eller 107. Det skal med udgangspunkt i denne business case undersøges, om der er mulighed for at prioritere borgerne i forhold til egnede almene boliger, eller om der er mulighed for en hurtigere afklaring af forsørgelsesgrundlag, således at borgerne bliver i stand til at betale de boliger, der er til rådighed. Øget fokus på økonomi Der sættes fokus på økonomi i Voksenafdelingen, og der er derudover udviklet ledelsesinformation. I Voksenafdelingen er der ved at blive skabt et overblik over de udgifter, der er knyttet til hver enkelt borger i den enkelte rådgivers sagsstamme. Dette vil give rådgiverne overblik over, hvad foranstaltningerne koster, og give mulighed for sammenligninger. Økonomiafdelingen deltager desuden fremadrettet på nogle af rådgivernes teammøder for at give et indblik i afdelingens samlede økonomi. Derudover udarbejdes der fra april 2016 månedlig ledelsesinformation på de væsentligste paragrafområder ( 85, 103, 104, 107, 108, STU samt misbrugsområdet). Ledelsesinformationen skal synliggøre udviklingen i enhedspriser og antal modtagere og skal bruges af ledelsen, præsenteres for Voksenafdelingen og derudover kvartalsvis forelægges Sundhedsudvalget. Overgang fra barn til voksen og STU Det er besluttet, at der fremover systematisk holdes to årlige overgangsmøder, hvor Familieafdelingen informerer Social Service om hvilke unge, de forventervil overgå til Social Service. Møderne skal give Social Service en indikation af den fremtidige udgift på området. Der vil dog stadig være en tilgang af øvrige sager, som vanskeligt kan estimeres, fx senere opstået psykisk sygdom, hjerneskade o.l. Det er også besluttet, at der afholdes faste, tværfaglige møder, fra den unge er 16 år, til den unge er 18½ år i alle overgangssager fra barn til voksen som led i en ny samarbejdsmodel. Møderne skal sikre en tidlig og tværfaglig drøftelse af de unge og deres behov i voksenlivet, fx i forhold til forsørgelse og STU. Møderne vil give Social Service bedre mulighed for at præge de indsatser, der sættes i gang frem mod det 18. år og for at forberede sig til evt. at skulle give et tilbud efter det 18. år. Samarbejdsmodellen forventes iværksat snarest. Som led i budgetarbejdet for 2017 er der desuden igangsat et tværgående projekt omkring tilbud til unge, der ikke har forudsætninger for at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse. Her arbejdes med at dæmme op for tilgangen til STU i samarbejde med UU m.fl. 9/10
5. Analyse af budgetudfordringer Social Service og Økonomiafdelingen arbejder med at kortlægge, hvad der ligger til grund for budgetudfordringerne i 2016, herunder udgiftsudviklingen i de foregående år. Dette skal sikre en bedre forståelse af, hvor der bør sættes ind, fx om udfordringen er på særlige paragrafområder. Dette sker gennem en analyse af tal for budget, tillægsbevillinger og regnskab for perioden 2013-2015 udvikling i antal modtagere af foranstaltninger sammenligning med andre kommuner, Region Hovedstaden og landsgennemsnittet, bl.a. i kommunal benchmark (den såkaldte Ballerup Benchmark), tal fra KKR, KL og Frederikssund Kommunes nøgletalskatalog Der er behov for at arbejde videre med en analyse af tallene og sammen med Økonomiafdelingen få vurderet, om budget baseline ligger på det rigtige niveau, herunder i hvilket omfang og med hvilken hastighed udgiftsniveauet kan nedbringes. Det er vigtigt af hensyn til kommunens samlede budgetlægning og dermed fastlæggelse af det økonomiske råderum at undgå uhensigtsmæssige udsving i løbet af de enkelte budgetår. 10/10