Vidensinformeret Skoleledelse med Visko

Relaterede dokumenter
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Temamøde om strategi

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Folkeskolestrategi

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Nordbyskolens evalueringsplan

Skolernes mål og handleplaner

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

PPR og den datainformerede samskabelse. v. Kasper Føns - Tåsingeskolen & Hans Jørn Søberg - PPR

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kvalitetsrapport for skoleområdet. Skoleåret Aabenraa Kommune

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Greve Kommunes skolepolitik

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Eksisterende mål, effektindikatorer samt resultater. Fremtidens skole i FMK

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater

Evalueringskultur

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

National præstationsprofil dansk, læsning

Horsens Byskole. Tillaeg til kvalitetsaftale. for. specialklasser i perioden 1. august juli HORSENS KOMMUNE

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Transkript:

Vidensinformeret Skoleledelse med Visko Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Den 10. januar 2017 Lars Hende Svenson, Skolechef

Formålet med Vidensinformeret skoleledelse At forvaltning, skoleledelse og personale får et værktøj til at arbejde med skolens egne data, målfastsættelse og beskrivelse af progression over tid. Visko er et styrings- og dialogværktøj til at beskrive og evaluere, hvordan den enkelte skole er på vej i forhold til de 7 strategiske mål i Aabenraa. Skolerne skal kunne se hinandens Visko-data for at fremme videndeling på tværs af skoler og nysgerrighed på tiltag og løsninger, der virker i praksis. Visko indgår fremadrettet som en del af skolens virksomhedsrapport. At vi kan rense data og f.eks. vise data med eller uden specialklasser. Ønsket er præcise data til tiden. At kunne visualisere data, så de er lettere at være i dialog omkring. 2

Om skolens værktøj At gøre det let for skolen at følge en klasses, årgangs eller skoles progression via de obligatoriske og frivillige nationale tests gennem hele skoleforløbet. Progression bliver lavet for dansk og matematik. Det er endvidere muligt for skolen at tilkoble trivselsdata, afgangsprøver, standpunktskarakterer, uddannelsesparathed, faglige test m.m. 3

Forudsætninger Visko anvender både de frivillige og de obligatoriske test. Udgangspunktet er, at klassen tager Frivillig 1 (F1) i november, den obligatorisk test i april og den Frivillig 2 (F2) i november året efter. Alle skoler skal kunne beskrive årgangens progression over tid via de Nationale test. Skolerne bestemmer selv, om de ønsker at inddrage faglige test i beskrivelse af skolens løfteevne. 4

Testkalender i Aabenraa 5

Eksempler på data i Visko på forvaltningsniveau 6

Andel af elever, der er gode til matematik Udviklingen i andelen af elever, der er gode til matematik i de nationale test i Aabenraa Kommune jf. 80 pct. målsætningen (Kilde: Visko). For de nationale test i matematik beregnes et vægtet gennemsnit (måltal) over 3 år i matematik af kommunens resultater i de obligatoriske nationale test. 7

Andel af elever, der er gode til dansk Udviklingen i andelen af elever, der er gode til dansk i de nationale test i Aabenraa Kommune jf. 80 pct. målsætningen (Kilde: Visko). For de nationale test i dansk beregnes et vægtet gennemsnit (måltal) over 2 år i dansk af kommunens resultater i de obligatoriske nationale test. 8

Løfteevne i dansk og matematik for afgangseleverne årgang 2016

Læsning set over tid i Aabenraa 10

Fremskrivning af dansk og matematik frem til 2020 Fremskrivning for Aabenraa Kommunes udvikling i dansk og matematik frem til 2020 jf. 80 pct. Målsætningen. 11

Eksempler på data i Visko på skoleniveau 12

Eksempel på udviklingen i samme klasse i hhv. dansk og matematik

Eksempel på udvikling i tre parallelklasser

Visko.dk version 2.0 (primo 2017) Skolen kan følge elever, klasser og årgange over tid. Skolen kan krydskorrelere med trivselsdata, faglige tests, nationale tests, karakterer og selvformulerede trivselsspørgsmål. Skolen/forvaltningen kan analysere læringsforskelle (achievement gabs) Drenge vs. pigers forskelle i nationale test. Født i foråret vs. født i efteråret. Skolen/forvaltningen kan lave gruppe-analyser (kohorteanalyser) Fx korrelationen mellem ikke-uddannelsesparate og kedsomhed. Følge grupper af elever og deres udvikling over tid.

Eksempler på data i Visko version 2.0 på forvaltningsniveau 16

Eksempel på dataark til at følge årgangens, klassens og elevens progression 17

Dataark til at følge kommunens, skolers og elevens progression

Progressionsudvikling for hhv. drenge og piger

Dataark til progressionsudvikling for elever født hhv. først og sidst på året

Dataark med prognose 21

Følg virtuelle klasser 22

Jo før jo bedre effekten af tidlige indsatser Fra notat om undersøgelse af de nationale tests reliabilitet

Spørgsmål? 24