Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?



Relaterede dokumenter
Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

Sammenfatning af resultater marts 2014

Inklusion i skolen, hvordan går det med den?

Inklusion kræver en demokratisk proces

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Tendenser i specialundervisningen

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014

Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Dokumentationsprojektet: Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Mikkel Lynggaard

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Kvalitet i specialundervisningen

KOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 DOKUMENTATIONSPROJEKTET:

KOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 DOKUMENTATIONSPROJEKTET:

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011

KL Nysyn på folkeskolen. økonomi

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

Specialundervisning på folkeskoleområdet. Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Afrapportering af inklusionseftersynet. Den samlede afrapportering

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde.

Inklusion i sparetider

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Dokumentationsprojektet 19 skolers erfaringer med inklusion En kvalitativ analyse

Specialundervisning contra rummelighed Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever.

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Analyse af elever i specialtilbud fordelt på skoledistrikter

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Visitation januar 2016

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

INKLUSION SET I ET ELEVPERSPEKTIV

Ledelse af inklusion en del af strategisk skoleledelse

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Analyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

Baggrundsnotat om inklusion og visitation i Aalborg Kommune

Informationsmøde om specialundervisning for skoleledere

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning

Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29

Specialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune

Inklusionsundersøgelsen 2016

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune

Inklusionen i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU

1. Beskrivelse af opgaver

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,

10 vigtigste ting at vide

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Forældre Fremmer Fællesskabet. Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner. Undervisningsministeriet. 11. juni 2014

Visitationspraksis omkring integrerende og segregerende tilbud fra februar Acadre løb.nr.: KIM: (Koordinerende Interne Møder)

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Bilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen

Efter tabellen følger en kort oplistning af de elementer, der indgår i Herning Kommunes Inklusionsstrategi, men som ikke fremgår i ekspertgruppens

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen?

Transkript:

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog

Lidt facts om udviklingen i Danmark siden 2000

Hvorfor er der så meget fokus på inklusion? Vidtgående specialundervisning 2001-2007 2001/2002 8.798 2002/2003 9.901 2003/2004 9.868 2004/2005 10.655 2005/2006 10.957 2006/2007 11.720 En stigning på 33,2 %. 3

Antal elever i segregerede foranstaltninger 2011 (DS) Specialklasser i alm. folkeskoler 18.982 Specialskoler 12.294 I alt 32.288 Samlet elevtal i folkeskoler 593.159

Antal elever i segregerede foranstaltninger 2011 (DS) Procentdel 2011 5,5 % Procentdel 2009 5,6 % Procentdel 2008 5,2 % Procentdel 2007 3,8 %.

Kommuneaftalen I 2015 skal andelen af elever, der er inkluderet, være steget fra 94,4% til 96,0% Hvad skal der til for at nå det mål? Siden 2003 har der været gennemført to større undersøgelser, et systematisk forskningsreview, et større undersøgelseskompleks er startet i februar 2013 og i dag inklusionspanelet.

Det systematiske review

Inklusionstiltag rettet mod skolen Inkluderende almenskole og specialklasse/skole Fælles værdigrundlag Pædagogiske tilgange til inklusions på almenskoler Collaborative teaching Lærerassistenter.

Inklusionstiltag rettet mod elever Elevformidling (peer tutoring) Tiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder

Almenskolerne. Fagligt >> socialt Yngste trives bedst Ændres på mellemtrinnet.

Specialtilbud. Faglig motivation og selvtillid Modstridende resultater 1) Faglig udvikling dalende med alderen 2) Ingen signifikant forskel 3) Ingen motivation for at arbejde med vanskeligheder.

Men Flere studier viser, at der er ingen negativ effekt i forhold til almenelevernes faglige og sociale udvikling Effekten af specialtilbud på elever med særlige behov Skal speciallærer tænkes ind i en ny kontekst?

Dokumentationsprojektet Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2013

Aftale om kommunernes økonomi for 2013 (ØA13) Regeringen og KL har aftalt konkrete målsætninger for succesfuld omstilling til inklusion flere elever skal inkluderes elevernes faglige niveau skal forbedres elevernes trivsel skal fastholdes.

Dokumentationsprojektet 12 kommuner fordelt på Hele landet 4 bykommuner 8 landkommuner Ligelig fordeling af blå og rød kommuner Segregeringsprocenter over og under forventning Segregering valgt ud fra KREVI 2011.

Aftale om kommunernes økonomi for 2013 (ØA13) Der skal sættes fokus på kompetencer inklusionsfremmende styringsmodeller opbakning til inklusion.

Dokumentationsprojektet Repræsentativt udsnit af elever i folkeskolen alle skoler indgår alle elever i 2. og 8.klasse indgår alle forældre til elever i 2. og 8. klasse.

Kortlægningen 2013 Del 1 Data fra skolechefer, PPR-ledere og skoleforvaltninger Del 2 Data fra skoleledere, skolebestyrelsesformænd, lærere forældre og elever.

Sammenfatning resultater Del 1 Ressourcer og lovgivning Ressourcer med i almenundervisningen Opkvalificering af personalet Økonomiske incitamenter + lovændringens nydefinering af specialundervisningen stor betydning Undgår segregering af de yngste elever I enkelte tilfælde er elever hjemtaget Pt. er der ikke tegn på at børn flytter til frie skoler.

Sammenfatning resultater Del 1 PPR Væsentlig rolle Behov for anderledes kompetencer Medarbejdere med didaktisk vinkel Store skoler vil gerne købe anden bistand En del psykologer finder deres professionsideal i fejlfinding og udredninger PPR-ledere med anden baggrund end psykologi PPR s forvaltningsmæssige placering Visitationsprocesser mindre betydningsfulde Central eller decentral giver både fordele og ulemper.

Sammenfatning af resultater Del 2

Fokuspunkt 2 Kompetenceudvikling Tabel 80. Lærernes deltagelse i aktiviteter i forbindelse med arbejdet med inklusion. Procent. Spørgsmål Har du i dette skoleår deltaget i nogle af nedenstående aktiviteter i arbejdet med inklusion? Deltaget i pædagogisk dag om inklusion, bestemte diagnoser eller undervisningsbehov? Ja Nej I alt 33,6 66,4 100 Gjort brug af en inklusionsvejleder? 10,4 89,6 100 Deltaget i kurser om inklusion? 28,4 71,6 100 Deltaget i kurser om bestemte pædagogiske 34,7 65,3 100 modeller, fx LP-modellen? Gjort brug af informationsmateriale? 20,9 79,1 100 Andet? 7,6 92,4 100 Jeg har ikke deltaget i nogle af de ovenstående aktiviteter i dette skoleår? 22,4 77,6 100

Fokuspunkt 3 Opbakning til inklusion Tabel 134. Lærernes opbakning til inklusionsmålsætningen om at øge andelen af elever i den almindelige undervisning. Procent. Spørgsmål Hvor enig eller uenig er du i målsætningen om at nedbringe andelen af elever, der modtager specialundervisning, og således øge andelen af elever i den almindelige undervisning fra 94,4 pct. til 96,0 pct.? Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Mege t uenig Ved ikke I alt 3,5 15,2 17,8 27,8 33,5 2,2 100