Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen
Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling, imitation, leg og spil 5. Mead og Giddens
George Herbert Mead 1863-1931
En klassiker? G.H.M. er reelt, målt i betydning efter 2. verdenskrig, en af sociologiens klassiske mester tænkere (Marx, Weber, Durkheim, Simmel) Men han var lidt for ung, lidt for mærkelig, for svagt publicerende og ikke primært optaget af sociologiens projekt.
Georg Herbert Mead var Filosof Påvirket af Hegel I lighed med vennen Dewey, eksponent for den amerikanske pragmatisme Betegnede sig selv som behavorist Forblev skrivebords sociolog men var stærkt engageret i praktisk, socialt arbejde Posthum verdensberømmelse via studerende noter
G.H.MEADS INDSATS KORT FORTALT
G.H.MEADs indsats G.H.Mead er blevet fremstillet som eksponent for hhv. amerikansk pragmatisme og symbolinteraktionismen, men han opfattede sig selv som behavorist. Han udformede den mest sporsættende model for identitetsdannelse og socialisering i den ældre (før 2. verdenskrig) sociologi og socialpsykologi. Hans teori om selvets dannelse har øvet afgørende indflydelse på den moderne sociologi og social psykologi (ex. Goffman, Berger&Luckmann, Giddens) Han forfulgte sin vision om en social psykologi gennem teori udvikling indenfor tre områder : - kommunikation gennem betydningsbærende handlinger = interaktion - konstruktion af selv identitet - leg og spil som handlingskontekst
Vi må blive den anden, før vi kan blive os selv. Cooley Jeg kan kun få øje på mig selv, når jeg lærer at se mig med den andens øjne.
1. MEADS NYE SOCIALPSYKOLOGI
Meads social psykologi Social psykologien er IKKE studiet af de psykologiske mekanismer bag menneskets sociale adfærd. Social psykologien BØR VÆRE studiet af kommunikation (meningsbærende interaktion) som grundlaget for både samfund og det menneskelige
Forhistorien
Socialpsykologien sættes på sporet : Durkheim & Tarde diskuterer imitation & selvmord Paris 1903
Gabriel Tarde om Tendenser & modebølger Både mode, sociale tendenser og afvigelser er resultatet af social læring = imitation. De styres af Imitationens 3 love : 1. Loven om tæt kontakt: Vi imiterer dem vi omgås 2. Loven om top-down spredning af det nye : Høj status imiteres af lav status 3. Loven om forskydning : Det nye berører altid noget tilsvarende gammelt. Enten ved at fortrænge det, eller ved at fusionere med det.(bilen forskyder hestevognen)
Durkheim om selvmord som et ustyrligt fænomen To typer årsager til selvmord : Tilstedeværelse af normer : Altruistisk selvmord ( ærens vej ) =foreskreven selvmord Fatalistisk selvmord ( det sociale fængsel )= håbløshedens selvmord Fravær af normer: Anomisk selvmord (svage normer) =grådighedens selvmord Egoistisk selvmord (svage værdier)=forvirringens selvmord
To sociologiske spor i socialpsykologien Durkheim Normer & positioner skaber social adfærd & påvirker person-variable Fokus : social struktur, internalisering Spor : Parsons, Bourdieu, struktur funktionalisme, Tarde Ansigt-til-ansigt møder skaber imitation= dynamik og adfærdsforandringer Fokus : social interaktion, mødet Spor : Chicagoskolen, Goffman, kultur- og subkulturstudier
den Sociale Handling - Omdrejningspunktet for den nye socialpsykologi Den sociale handling er En RESPONSIV handling, dvs en der både responderer og skaber respons Orienteret mod SOCIALE OBJEKTER Dvs objekter der har fælles anvendelse og betydning indenfor et socialt fællesskab *et teleskop er kun et teleskop for dem, der forstår at bruge genstanden som sådan.]
Hvad vil det sige at en handling er responsiv i fht. en hændelse? Alternativt : del af en interaktion?
Batesons kritik af Behavorismens perspektiv Behavorismens påstand om at en sekvens af hændelser = en interaktionskæde = en observatørs konstruktioner At klassificere hændelser som hhv. : stimulus, respons og forstærker er en vilkårlig konstruktion Hændelser der betragtes som interaktive(gensidigt betingede) bør betragtes som systemiske
DET INTERAKTIVE PERSPEKTIV ifl Bateson At betragte menneskers adfærd ud fra et interaktivt perspektiv er at betragte de handlinger, der forekommer i en given situation som indbyrdes responsive. Enhver hændelse i en interaktiv sekvens kan fungere eller opfattes som både stimulus, respons og forstærker. Hvordan den konkrete hændelse betegnes, afhænger af hvorledes den interaktive sekvens i dens helhed konstrueres : a1 b1 a2 b2 a3 b3 Den markerede handling a2 kan altså betragtes på tre måder : Per spiller bold med Poul Lise griber bolden Per skælder ud Lise græder. Per skælder ud kan betragtes som : - årsag til at Lise begynder at græde - respons på at Lise greb bolden - forstærker i forhold til den forudgående interaktion mellem Per, Poul og Lise.
Den Nye Social Psykologi er Relationel Vores verden er den verden vi bruger Vi er vore relationer Konstruktivistisk Et Respons er ikke en refleks, men et valg. Pragmatisk Vores oplevelse af omverdenen er bestemt af vores brug af omverdenen.
Interaktion/Responsivitet
2. SELVET SKABES GENNEM INTERAKTION MED ANDRE
Selv-identiteten dannes gennem spejling i den anden
Vi må blive den anden, før vi kan blive os selv. Cooley Jeg kan kun få øje på mig selv, når jeg lærer at se mig med den andens øjne.
Mead : Selv-Refleksion & Selv-identitet, forudsætter en kommunikation om selvet med andre, fordi : -mit selv må være synligt for mig i den andens adfærd - Og jeg må være i stand til at tolke den andens adfærd
Behavoristiske tilgange Stimuli + (forstærker) respons (1) Klassisk betingning (2) Operant betingning forstærker belønning stimuli respons straf hæmning el@learning.aau.dk
Behavoristisk læringsteori anvendt Jeg handler praktisk i verden (succes/fiasko, forventnings opfyldelse / forstyrrelse) = operant betingning betydningsfulde andre kommenterer min adfærd (ros/kritik) = klassisk betingning.
Succes/fiasko Selvets to kontekster person praksis resultat Praksis- Kontekst =S/R interaktion Kritik & Ros Signifikante andre Social- Kontekst= symbolsk interaktion
EKSKURS Om Selvet og Identitet
Selvets grundbetydning Agency (se sig selv som aktøren der skaber handlinger og effekter) Kontinuitet (se sig selv som en kontinuitet over fortid-nutid-fremtid) Afgrænsning (skelne mellem mig og ikke-mig)
Person & Selv samfundsvidenskabernes dualistiske forestilling om individet Personen = individets yderside, det offentlige, sociale aspekt. Selvet =individets inderside, det private, for andre skjulte aspekt Gennem interaktionen med den sociale omverden, sker der en gensidig påvirkning mellem de to aspekter
. Person Offentlig Yderside Position Synlig Social Kollektivt fastlagt og sanktioneret Anerkendelse Selv & Person : Individets to aspekter Selv Privat Inderside Krop Skjult Psykologisk Individuelt sanset og erfaret Eksistens
Identitet som forklaring på social adfærd Selv identitet refererer til individets forestillinger om, hvem og hvordan det er Vores selv identitet påvirker derfor vores adfærd, i det omfang vores adfærd er refleksivt styret.
Personlighed & selv-identitet Personligheden = individet an sich Styrer adfærden direkte ( stærkt over-jeg ) Selv-identiteten =individet für sich Styrer adfærden indirekte via selvoplevelsen ( jeg er et pænt menneske )
To opfattelser af menneskers identitet ESSENTIALISME : det giver mening at tale om en sand eller autentisk identitet. F.eks. En identitet der er baseret på et kerne-selv ( give udtryk for, hvem man virkelig er - bare du ville være dig selv ) KONSTRUKTIVISME : identiteter referer til konstruktioner, der sammenknytter to sæt forskelle : a. Personlige egenskaber (være,gøre) og b. Landkort af sociale forskelle (Eigils søn,adelig, ugift,rig)
Jeg et, mig et - Selv & Mind. 3. JEG & MIG - SELV & MIND.
Selvet som Objekt SELVET Opstår i og med individet bliver et OBJEKT for sig selv. Det opstår altså gennem selvrefleksionen Vi begynder med at være et OBJEKT FOR ANDRE Derefter bliver vi et OBJEKT FOR OS SELV. Det sker ved vi OVERTAGER ANDRES PERSPEKTIV på os selv.
Selvet som proces mig et de andres perspektiv på individet/mit blik på mig selv som objekt Objektet( jeg er kedelig ) The known Et billede, en forestilling Struktur/fortid Jeg et Individets respons på mig et Subjektet( jeg handler ) The knower En aktør, der : Skaber billedet Responderer på billedet Emergens /fremtid
Jeg & mig Selvets 2 aspekter Jeg et = det handlende selv, selvet som den der erfarer Mig et = det erfarede selv. Selv et som set af Jeg et. William James : The Principles of Psychology (1890) samt Psychology (1907) G. H. Mead: Mind, Self and Society (1933)
G.H. Meads teori om Selvet & Identiteten Forskellen mellem : a. være en krop/handling b. have en krop/have udført en handling. Selv et = en proces med to faser : a. Jeg et = ren væren/handling. Nu et orienteret mod fremtid b. mig et = vores billede af væren/handling = af os selv.fortiden. Orienteret mod gentagelsen. To pointer : a. usamtidighed mellem handling refleksion b. mig et dannes ved at jeg et overtager den andens billede af selvet. - c. Dialektik mellem Struktur og Emergens.
Mind Det selvrefleksive samspil mellem Jeg & mig, samt de andre MIND er et kommunikativt netværk, der omfatter mere end individet. Mind er et systemisk perspektiv på selvet og dets dannelse
(3) Mead om Selvet som to faser I en proces: Jeg et og mig et Hvem er det Jeg der er opmærksom på det sociale mig? Jeg et, der taler og husker I nu et, er I næste øjeblik en del af mit mig, sådan som jeg erindrer det. Jeg et er personens respons på andres holdninger. Som de fremtræder for personen. Mig et er det organiserede sæt holdninger som andre retter mod individet. Hvordan Jeg et vil respondere på mig et (de andres holdninger) er altid uforudsigeligt. Jeg et fremtræder kun gennem vores erindring. Det nye kommer fra Jeg et men det er mig et der giver struktur og form til selvet. el@learning.aau.dk
Relationen mellem mig et og Jeg et udgør G.H.Meads HEGELIANSKE aspekt. Jeg et som mig ets anti-tese.
G.H.Mead om dannelsen af mig et Indgå I rutiniserede interaktive relationer Spejle sig I en Konkret, Signifikant Anden = Et situationelt Selv Udvikle et Stabilt Selv-billede = mig et Via den abstrakte Generalisere de Anden
Mead om konstruktion af den personlige identitet Den andens handlinger i en interaktiv sekvens (respons) ikke blot en kommentar til personens egen, forudgående handling (stimulus). det er også en kommentar til personen selv som objekt. En person konstruerer sin identitet, ved at gøre den andens oplevelse af sin adfærd til sin egen. Processen begynder i det konkret situationelle og relationelle, hvor der er en konkret, betydningsfuld anden der kommenterer konkrete handlinger.( mor er vred på mig, når jeg gør sådan og sådan ) Processen slutter med generaliserede identiteter, andre og handlingstyper. ( man, jeg og hykleri ) Der foregår en samtidig, parallel konstruktion af hhv Identitet, samfund og Kompetencer (= handlingstyper, og den rigtige måde at udføre dem på)