HERNING KOMMUNE EVENTYRHAVEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2014 TIL 31-12-2015 Hjernen&Hjertet
Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 5 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 7 2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper 7 2.2 Arbejde med overgange / brobygning 8 2.3 Metoder ved overgange 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 10 3.1 Fakta om institutionen 10 3.2 Beskrivelse 10 3.3 Evaluering 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 13 4.1 Sammenhæng 13 4.2 Mål 13 4.3 Tiltag 13 4.4 Tegn 14 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 15 5.1 Sammenhæng 15 5.2 Mål 15 5.3 Tiltag 16 5.4 Tegn 16 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 17 6.1 Sammenhæng 17 6.2 Mål 17 6.3 Tiltag 17 6.4 Tegn 18 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 19 7.1 Sammenhæng 19 7.2 Mål 19 7.3 Tiltag 19 7.4 Tegn 20 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 21 8.1 Sammenhæng 21 8.2 Mål 21 8.3 Tiltag 21 8.4 Tegn 22 2
9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 23 9.1 Sammenhæng 23 9.2 Mål 23 9.3 Tiltag 23 9.4 Tegn 24 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 26 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 26 10.2 Mål med arbejdet med børnemiljø 26 10.3 Tiltag i arbejdet med børnemiljø 26 10.4 Tegn i arbejdet med børnemiljø 26 3
1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration 1: Viser institutionens årshjul for arbejdet med læreplaner og udviklingen af de pædagogiske tiltag i institutionen. 1.1 Dagtilbuddets værdier Vision Visionen er, at præsentere et dagtilbud, hvor der er udvikling og høj faglighed. Den pædagogiske strategi bygger på en systemisk tænkning og med pædagogisk idræt som et bærende element. Vi vil skabe en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig hverdag i Eventyrhaven. Vores pædagogiske læreplaner vil sikre, at vi arbejder med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde med ressourcefokuseret tilgang til barnet, så barnet bliver så dyg-tig som muligt og rustes til at begå sig videre i livet. Vi vil inkludere børn med særlig behov ved at tilrettelægge hverdagen med udgangspunkt i barnets særlige forudsætninger. Vi vil inddrage forældrene i et forpligtende og ligeværdigt samarbejde. Vi vil løbende tilpasse Eventyrhaven, så den til en hver tid kan være økonomisk bæredygtig. Værdier Herning kommunes 4 værdier er retningsgivende for arbejdet internt i Eventyrhaven og i forholdet til børn, forældre og medarbejdere. Udfoldelsesfrihed Vi har frihed under ansvar Vi giver plads til nye initiativer Vi har respekt og handler loyalt i forhold til beslutninger og pædagogiske aftaler 4
Vi vægter åbenhed, ærlighed og skaber en hverdag, hvor vi har tillid til hinanden Vi handler loyalt over for de aftalte mål og rammer Økonomisk sans Vi har økonomisk overblik og indsigt Vi har økonomisk ansvarlighed Vi prioriterer holdbare investeringer og langsigtede løsninger Vi har fokus på godt arbejdsmiljø Vi prioriterer økonomi til efteruddannelse og kurser Professionalisme Vi sætter fagligheden i fokus Vi vægter dialogen højt og har respekt i alle relationer Vi vil udvikling og innovation samt prioriterer vidensdeling og en læringskultur Vi er nærværende, lyttende og fleksible Vi evaluerer, dokumenterer og reflekterer God dømmekraft Vi vægter retning og sammenhæng og en høj kvalitet i opgaveløsningen Vi er ansvarlige og reagerer hensigtsmæssigt i situationen Vi har situationsfornemmelse og er omstillingsparate Vi har en ressourcefokuseret tilgang Vi viser anerkendelse og respekt for det enkelte individ 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi arbejder ud fra den systemiske forståelse med en anerkendende tilgang, både i handling og sprog. 2. Princip: Vi arbejder ud fra en ressource fokuseret tilgang med øje for barnets mulighed for læring. 3. Princip: Vi støtter, leder og udfordrer barnets læring i alle hverdagssituationer. 4. Princip: Vi støtter barnets egne initiativer, interesser, lege og udvikling af disse. 5. Princip: Vi fremmer barnets nysgerrighed som en vigtig forudsætning for meningsfuld læring. 6. Princip: Vi etablerer læringsmiljøer, der giver barnet mulighed for bevægelse både ude og inde. 7. Princip: Vi inkluderer barnet med særlige behov ved at tilrettelægge hverdagen med udgangspunkt i barnets særlige forudsætninger. 8. Princip: Vi inddrager forældrene som aktive og ligeværdige samarbejdspartner. 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse I Eventyrhaven betragter vi barnets udvikling som en proces af modning og læring, - modning opfattes som en del af udviklingen, der er biologisk betinget og læring som en del, der tilegnes gennem samspil med omgivelserne. Læring i den systemiske forståelse tilegnes gennem kommunikation og i relation med andre børn/voksne. Barnets læring har både et element af lyst, interesse og et element af nødvendighed og krav. Det lille 5
barn trives med at lære og udvikle sig, barnet viser glæde og ihærdighed ved at tilegne sig nye evner. Læring sker også gennem krav til barnet fra forældre og pæda-goger. Barnet lærer ved, at være sammen med opmærksomme og engagerede voksne, der ska-ber et for barnet meningsfuldt læringsrum. Et læringsrum: der støtter barnets forudsætninger der støtter børnenes indbyrdes relationer der fungerer som inspirationskilde til legen der bestræber at give barnet mange, udfordrende og varierede lege-muligheder der udvikles og ændres gennem iagttagelse og evalueringer Store dele af læringen i barndommen finder sted gennem leg og aktiviteter, som barnet el-ler flere børn selv sætter i gang, og som ikke har noget formål - men alligevel tjener den funktion, at bearbejde og udvikle barnets forhold til sig selv og dets omgivelser. Det er og-så vigtigt for barnet, at det kan støtte sig til de voksne i læringen. Den voksnes personlighed og faglige kvalifikationer har stor betydning for barnets læring. Vi voksne i Eventyrhaven har dermed en vigtig rolle, vi skal være empatiske, støttende, re-flekterende, inkluderende og give barnet udfordringer. Vi skal indgå i et aktivt samspil med det enkelte barn og hele børnegruppen. Omsorgsdelen er også vigtig for det enkelte barn, det har brug for at blive set og forstået, som en unik person. Barnet udvikler sig i alle arenaer, det inddragende og forpligtende forældresamarbejde har derfor en særlig betydning for barnets udvikling og læring. Illustration 2: 6
2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper Børn og forældre skal føle tryghed og opleve anerkendelse i et respektfuldt samarbejde i Eventyrhaven. Pædagogisk idræt er en integreret del i aktiviteterne i Eventyrhaven, det betyder at vi vil inddrage bevægelse i arbejdet med alle læreplanstemaer. Målet er, at idrætten ikke kun foregår i institutionen, men at det bliver en del af barnets personlighed at være i bevægelse. Alle børn skal blive så dygtige som muligt. Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets specielle udfordringer. Så vidt muligt vil vi inkludere barnet med øje for at det kan udvikle sine kompetence. Vi vil gøre en ekstra indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive vuggestuens opgaver. Igennem dialog og billedmateriale håber vi på, at forældre får en tryghed og forståelse for en dansk vuggestue. 7
2.2 Arbejde med overgange / brobygning Det har stor betydning i barnets liv hvordan overgange forløber, de er vigtige for både barnet og for forældre. Eventyrhaven har en beskrivelse af de forskellige overgange, denne beskriver de forskellige opmærksomhedspunkter samt virker som guide for pædagogerne. At overgange forløber godt er et fælles ansvar mellem de professionelle og forældrene. Det er vigtigt med helhedssyn på barnet, ligesom der skal være opmærksomhed både i et børneperspektiv og i et forældreperspektiv. Det er vigtigt at der i overdragelse tages ud-gangspunkt i barnets ressourcer, samt der ses på både individ og fællesskab. Som professionelle vil vi sikre, at barnets overgang bliver så tryg som muligt. Dette kræver først og fremmest et tværfagligt samarbejde med barn og forældre i fokus. Samarbejde og dialog er omdrejningspunktet i et respektfyldt og anerkendende forhold. Vi vil arbejde med at skabe gode overgange for vores børn når de skal videre i børnehave. Et udvidet samarbejde og kommunikation mellem vuggestue og børnehave skal give en nem og meningsfuld overgang for børn og forældre. De gode historier skal sammen med opmærksomhedspunkter skabe en rød tråd i barnets institutionsliv. Børn med særlig behov Her afholdes et overleveringsmøde, - det afgivende sted er initiativtager til mødet. Efter forældres skriftlige tilladelse overdrages vigtige papirer vedrørende barnet. Evt. overleveringsmøde, - det afgivende sted er initiativtager. Efter forældres skriftlige tilladelse overdrages vigtige papirer vedrørende barnet. Fraflyttere til anden institution Ved børn med særlig behov, samtaler vi med forældre om overlevering. Efter forældres skriftlige tilladelse overdrages vigtige papirer vedrørende barnet. Evaluering Overgangene evalueres løbende 2.3 Metoder ved overgange Forældre modtager velkomstbrev og en lille folder. I brevet oplyses bl.a. kontaktpædagogens navn og telefonnummer, så besøg kan aftales. Overgang fra hjem/dagpleje: Forældre og barn besøger stuen inden opstart. På besøgsdagen aftales opstarten, vi giver vores anbefalinger på en god start for barnet. Har barnet været i dagpleje medbringer forældrene Her er jeg, se hvad jeg kan. Dagplejer besøger stuen sammen med sine dagplejerbørn. Overgang fra vuggestue til børnehave Barnet besøger sin nye stue nogle gange i måneden inden start i børnehaven. Evt. inddragelse i aktiviteter på børnehavestuen. Barn og forældre er på besøg på stuen og får en lille snak med kontaktpædagogen, her aftales bl.a. opstarten. Vi er obs. på, at selv om barnet har gået i vuggestue i samme institution, så starter et nyt forløb for barn og forældre. Kontaktpædagog overleverer barnet til den nye kontaktpædagog. Barnets papirer/barnets mappe overdrages. Her tænkes med fokus på barnets ressourcer. 8
Illustration 3: 9
3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Eventyrhaven består af vuggestue, børnehave og specialafdeling. Fysisk er vi beliggende i 2 huse i Aulum By. I Puff, hvor vuggestuen befinder sig, er der ca. 110 børnehavebørn, fordelt i 4 grupper. Vuggestuen kaldes Skildpadder og her er 12 børn. I gruppen er der 2 pædagoger på deltid og 1 pædagogmedhjælper på fuld tid. I Hobbitten er der en almen børnehavegruppe med ca. 30 børn og en specialafdeling med ca. 20 børn fordelt i 3 gruppe. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-01-2014 til 31-12-2015 3.2.2 Prioritering Vi er i gang med at uddanne os til pædagogisk idrætsinstitution igennem DIF. Vi ønsker derfor at komme i dybden med alle læreplanstemaer over de næste 2 år og synliggøre metoder og tilgang til dem alle via pædagogisk idræt. Ligesom det ene af de overordnede politiske mål er inklusion, hvilket også kan behandles og synliggøres gennem alle læreplanstemaer. 10
3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Dagbog på Nembørn SMTTE Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Dagbog via Nembørn SMTTE Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Dagbog via Nembørn SMTTE 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? SMTTE SMTTE, TRAS SMTTE, TRAS Illustration 4: 11
12
4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evnen til både at tilknytte sig andre, rumme andre og at sætte grænser i forhold til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor barnet møder omverdenens forventninger om social og kulturel tilpasning. Barnets etiske og moralske forventning og adfærd dannes i samspil med andre. Barnet mestrer og erhverver sig viden og færdigheder gennem handling. Det viser sin identitet og evne til at handle i forhold til at opnå et bestemt mål. Barnet udøver indflydel-se, tænker konkret, det fungerer og udforsker gennem efterligninger. En vigtig næring til barnets selvtillid sker gennem barnets oplevelse af at kunne mestre forskellige færdigheder. Vi vil inkludere barnet udfra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generel. Vi vil gøre en indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive vuggestuens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 4.2 Mål At barnet oplever tryghed i institutionen At barnet udvikler kompetencer til at have indlevelse i andre At barnet udvikler kompetencer til at handle selvstændigt At barnet udvikler kompetencer til at være psykisk robust At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området At inkludere det tosprogede barn, så det kan føle tryghed til at kunne udvikle sine kompetencer. 4.3 Tiltag 13
1. Tiltag: Vi vil skabe genkendelige og overskuelige rammer i hverdagen 2. Tiltag: Vi vil være nærværende og omsorgsfulde 3. Tiltag: Vi vil hjælpe barnet med at give udtryk for følelser på en hensigtsmæssig måde 4. Tiltag: Vi vil give barnet udfordringer, så barnet får succesoplevelser og små sejre 5. Tiltag: Vi vil støtte barnet i udviklingen hen imod at blive selvhjulpen 1. Tiltag: Her har vi et udvidet forældresamarbejde, hvor vi samarbejder om inklusion af barnet. 2. Tiltag: Vi giver barnet tæt voksenkontakt, nærvær og opmærksomhed på dets trivsel. 3. Tiltag: Vi skaber indhold og udfordringer, som er meningsfulde for barnet. 4. Tiltag: Vi vil være engagerede, autentiske, troværdige og tydelige voksne. 5. Tiltag: Vi vil tilpasse udfordringerne i gruppen ved at inddele børnene i mindre grupper. 1. Tiltag: Billedmateriale skal medvirke til at give forældrene et indblik i aktiviteter og danske kultur. 2. Tiltag: Forældre bidrager med billeder fra barnets hjem, så vi lærer barnets hjemme verden at kende. 3. Tiltag: Vi vil skabe forståelse for hverdagens gøremål og dagsrytme ved brug af billeder 4. Tiltag: Vi taler med barnet ud fra medbragte billeder fra barnets hjem 5. Tiltag: Anvender i øvrigt samme tiltag som børnegruppen generelt 4.4 Tegn 1. Tegn: At barnet er harmonisk og glad og har tillid til voksne 2. Tegn: At barnet kan og vil indgå i forskellige sociale relationer 3. Tegn: At barnet udviser tro på eget værd 4. Tegn: At barnet hviler i sig selv 5. Tegn: At barnet viser forskellige følelser 1. Tegn: At barnet udvikler samme tegn som børnegruppen generelt 2. Tegn: At barnet viser tillid til de voksne i gruppen 3. Tegn: At barnet udvikler kompetence til at kunne indgå i fællesskabet 1. Tegn: At forældrene viser, at de føler sig hørt, set og forstået 2. Tegn: At forældrene er trygge ved at aflevere deres barn i vuggestuen 3. Tegn: At barnet udvikler samme tegn som børnegruppen generelt 14
5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. For ethvert menneske er det eksistentielt at være sammen med andre mennesker. Samspillet med andre udfordrer til udvikling, læring og trivsel. Derfor er det afgørende for et menneskes liv at være og lære sammen med andre mennesker. Det er afgørende for dannelsen af menneskets identitet, at det kan spejle sig i og respondere på andre mennesker. Barnets udvikling af socialt ansvar sker i børnegruppen, via de værdier, normer og regler, der gælder for gruppens relationer. For at blive en del af et børnefællesskab er det vigtigt at kunne bidrage til fællesskabet. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Vi vil inkludere barnet udfra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generel. Vi vil gøre en indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive vuggestuens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 5.2 Mål At barnet udvikler tillid til de voksne At barnet udvikler kompetencer til at kunne etablere venskaber At barnet udvikler kompetencer til at kunne indgå i fællesskabets sociale spilleregler At barnet udvikler kompetencer til at kunne kommunikere med følelser At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området At danne gode relationer og jævnligt være i dialog med forældrene. At inkludere det tosprogede barn, så det udvikler flest mulige kompetencer inden for området Inddrage forældrenes oplysninger om deres kultur/opfattelse af en social kontekst til at kunne integreres til dansk kultur 15
5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil skabe trygge rammer for barnet 2. Tiltag: Vi vil møde barnet med anerkendelse, opmuntring samt signalere positive forventninger 3. Tiltag: Vi vil understøtte legerelationer og skabe grobund for relationer 4. Tiltag: Vi vil lære barnet de regler, der gælder i fællesskabet 5. Tiltag: Vi italesætter og støtter barnets sociale interaktion 1. Tiltag: Vi vil inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer indenfor området 2. Tiltag: Vi har opmærksomhed på at barnet bliver imødekommet og anerkendt på dets særlige behov 3. Tiltag: Vi hjælper barnet med at skabe gode lege sammen med de andre børn i vuggestuen 4. Tiltag: Vi vil arbejde med SMTTE for det enkelte barn, når dets udvikling giver anledning til dette 5. Tiltag: Vi vil være aktive, støttende og vejledende samt tage afsæt i barnets mestring 1. Tiltag: Vi vil gøre en indsats for at danne gode relationer og jævnligt være i dialog med forældrene 2. Tiltag: Vi vil inkludere det tosprogede barn, så det udvikler flest mulige kompetencer indenfor området 3. Tiltag: Vi vil udarbejde SMTTE for det enkelte barn 4. Tiltag: Vi vil sætte ord og handling i relation til hinanden 5. Tiltag: Vi vil benytte billedmateriale til understøttelse af sproget 5.4 Tegn 1. Tegn: At barnet viser det trives og er tryg 2. Tegn: At barnet tager kontakt til et andet barn 3. Tegn: At barnet begynder at føle omsorg for andre og viser det med kærtegn og hjælpsomhed 4. Tegn: At barnet ser og oplever hvordan man omgås andre og efterligner det i sin leg 5. Tegn: At barnets selvværd og selvtillid udvikles 1. Tegn: At barnet viser, at det føler sig accepteret på lige fod med alle andre 2. Tegn: At barnet viser at det er trygt i fællesskabet 3. Tegn: At det viser samme tegn som børnegruppen generelt 1. Tegn: At forældrene føler sig hørt, set og forstået og er trygge ved at aflevere barnet i vuggestuen 2. Tegn: Forældre der deltager i fælles arrangementer i vuggestuen 3. Tegn: At det tosprogede barn føler sig inkluderet i børnegrupåpen 4. Tegn: At det viser samme tegn som børnegruppen generelt 16
6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Mennesket er disponeret for at udvikle sprog. Barnets kompetence til at danne begreber er forudsætningen for det meningsfulde sprog. Et begreb er en indre bevidsthed om en genstand eller et emne, der kan overføres til situationer, hvor genstanden ikke er til stede. Barnet lærer at tænke abstrakt. Barnets brug af det verbale sprog som redskab til kommunikation, forudsætter at barnet i sin tidlige kommunikation møder voksne, som er opmærksomme på dets signaler og intentioner. Barnet har brug for voksne, der giver en konstruktiv feedback og viser vej. Vi vil inkludere barnet udfra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generel. Vi vil gøre en indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive vuggestuens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 6.2 Mål At barnet udvikler kompetencer til at kunne etablere sproglig kontakt At barnet udvikler kompetencer til at kunne kommunikere med sin omverden At barnet udvikler kompetencer til at kunne forstå sprogets regler At inkludere barnet så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området. At danne gode relationer og jævnligt være i dialog med forældrene At det tosprogede barn skal kunne forstå og tale det danske sprog. At støtte forældre i at bruge eget sprog i eget hjem ud fra at barnet udvikler et stærkt sprog mens det udfordres i at lære et nyt sprog. 6.3 Tiltag 17
1. Tiltag: Vi vil arbejde med, at barnet oplever en legende tilgang til sproget 2. Tiltag: Vi vil være nærværende i kommunikationen med barnet, give tid, være tydelig, være i dialog. 3. Tiltag: Vi anviser barnet ved at gentage barnet med rette udtale og sætningssammensætning. 4. Tiltag: Vi vil opfordre og støtte barnet til at svare, til at bede om ting eller til at sige fra. 5. Tiltag: Vi forsøger at skabe rolige rammer med plads til fordybelse og samtale. 1. Tiltag: Vi sætter i perioder ekstra fokus på den sproglige udvikling - efter det enkelte barns behov. 2. Tiltag: Vi gør en faglig indsats for det barn, der ikke bruger sproget som det kan forventes. 3. Tiltag: Vi benytter TRAS som arbejdsredskab ved bekynring for barnets sproglige udvikling. 1. Tiltag: Vi inddrager forældrene tidligt i sprogarbejdet med barnet. 2. Tiltag: Vi informerer og vejleder forældrene i, hvordan de kan understøtte barnets sproglige udvikling. 6.4 Tegn 1. Tegn: At barnet tager initiativ til kontakt med andre. 2. Tegn: At barnet leger og eksperimenterer med lyde og sprog. 3. Tegn: At barnet giver udtryk for ønsker og siger fra over for ting, det ikke ønsker. 4. Tegn: At barnet udvikler en større forståelse for beskeder og handler på dem. 5. Tegn: At barnet udvikler begyndende forståelse af sammenhængen mellem mimik, tale og kropssprog. 1. Tegn: At barnet begynder at forstå og anvende lyde og sprog i vuggestuen og hjemme. 2. Tegn: At barnet begynder at efterligne de voksne og de andre børns lyde og ord. 3. Tegn: At barnet kan og tør udtrykke sig spontant kropsligt og med lyde 1. Tegn: At forældrene viser, de er trygge ved at aflevere deres barn i vuggestuen. 2. Tegn: At forældrene hjemme følger anvisningerne til sprogstimulering af deres barn. 3. Tegn: At barnet begynder at forstå og anvende det danske sprog i vuggestuen 18
7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Ved krop og bevægelse forstår vi: sundhed, hygiejne, ernæring, fysisk aktivitet, det at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, samt at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. En velfungerende krop kræver bevægelsesmuligheder, hvile og god ernæring. Gennem leg og udfordrende aktiviteter kan barnet afprøve sin kunnen i forhold til bevægelse. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. De fysiske rammer skal give mulighed for bevægelse både inde og ude. Her fungerer idrætten, legen og bevægelsen som et middel, en metode og et omdrejningspunkt i den pædagogiske praksis. Vi har fokus på leg, bevægelse og natur, og mener at barnets kropslighed både er en forudsætning og et udtryk for dets udvikling og læring. Vi giver barnet mulighed for at færdes i varierende bevægelsesmiljøer og i en kultur, som kan stimulere dets sanser og være udviklende i forhold til dets motorik og bevægelses glæde. Vi vil inkludere barnet udfra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generel. Vi vil gøre en indsats for at danne relation til og være i dialog med forældrene og beskrive vuggestuens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 7.2 Mål At barnet udvikler kompetencer til at være selvhjulpent i hverdagen At barnet udvikler kompetencer til at være kropsbevidst At barnet udvikler kompetencer til at være rutineret med sine grundbevægelser At medvirke til at barnets fysiske sundhed fremmes, med fokus på bl.a. ernæring, hygiejne og bevægelse At inkludere barnet, så det udvikler flest mulige kompetencer inden for området. At danne gode relationer med forældrene og jævnligt være i dialog med dem om institutionens opgaver og kultur. Gennem pædagogisk idræt, dialog og relation skal bevægelse blive en integreret del af barnets liv. 19
7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi lærer barnet om kroppen, ved at benævne kroppens forskellige dele og funktioner. 2. Tiltag: Vi planlægger aktiviteter med forskellige lege og fysiske udfoldelser. 3. Tiltag: Vi indretter inde og ude miljøet, så det rummer mulighed for bevægelse. 4. Tiltag: Vi vil opmuntre og støtte barnet i egne initiativer og aktiviteter i dets kropslige udfoldelser. 5. Tiltag: Vi vil have fokus på sund kost, hygiejne og bevægelse 1. Tiltag: Vi opfordrer barnet til at prøve selv samt øver med det 2. Tiltag: Vi er særlig opmærksomme på motorisk usikre børn og inddrager dem i forskellige bevægelseslege. 3. Tiltag: Vi vil motivere barnet ved at give det spændende læringsmiljøer. 4. Tiltag: Vi vil indvolvere forældrene i tiltagene omkring barnets kropslige kunnen. 1. Tiltag: Vi vil tilbyde det tosprogede barn samme udfordringer som børnegruppen generelt. 7.4 Tegn 1. Tegn: At barnet øver sig i at blive selvhjulpen. 2. Tegn: At barnet er udholdende og kan overvinde fysiske udfordringer. 3. Tegn: At barnet viser, at det har det sjovt med at bruge kroppen. 4. Tegn: At barnet begynder at udvikle gode vaner omkring hygiejne. 5. Tegn: At barnet kan mærke og give udtryk for sult og tørst. 1. Tegn: At barnet udvikler sig i forhold til dets særlige udfordringer. 2. Tegn: At barnet øver sig i at være i kropslig ro 3. Tegn: At barnet udvikler sin grov- og finmotorik. 4. Tegn: At barnet viser glæde ved bevægelse. 1. Tegn: At forældrene udviser tryghed og forståelse for barnets fysiske udfoldelser. 2. Tegn: At det tosprogede barn er integreret i børnegruppen. 3. Tegn: At det tosprogede barn viser tegn på velvære ved bevægelse. 20
8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Ved natur og naturfænomener forstår vi: Viden om naturens muligheder og udfoldelses-muligheder, samt læren om miljø, logisk tænkning, viden og kendskab til bl.a. vægt, form og antal. Mangeartede naturoplevelser skaber grundlag for børns forståelse af deres omverden og en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål samt en interesse for og en viden om naturen. Natur og naturfænomener handler dybest set om at være nysgerrig og arbejdet med emnet kan foregå både ude og inde. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. Ved at færdes ude udvikles barnets krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres. Observationer og eksperimenter er nyttige for tilegnelse af ny viden. Vi vil inkludere barnet udfra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generelt. Vi vil gøre en indsats for at danne gode relationer til og være i dialog med forældrene og beskrive vuggestuens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 8.2 Mål At barnet udvikler kompetencer til at have glæde ved oplevelser i naturen At barnet udvikler kompetencer til at have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen At barnet udvikler kompetencer til at være nysgerrigt over for naturen og dens fænomener At barnet har en begyndende interesse for mængder, tal og rækkefølger At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området At inkludere det tosprogede barn, så det udvikler samme kompetencer som børn med dansk som første sprog 8.3 Tiltag 21
1. Tiltag: Vi giver barnet mulighed for at komme ud i al slags vejr og opleve naturen på egen krop. 2. Tiltag: Vi gør barnet opmærksom på de små ting i naturen. 3. Tiltag: Vi vil skabe rum for at barnet kan eksperimentere med forskellige naturmaterialer i leg/aktivitet. 4. Tiltag: Vi vil opfordre barnet til at udpege ting i naturen, ting barnet kan huske og har mødt før. 5. Tiltag: Vi vil arbejde med logisk tænkning, let/tung, former og antal. 1. Tiltag: Vi vil inkludere barnet så det udvikler flest mulige kompetencer indenfor området. 2. Tiltag: Vi vil prioritere, at barnet med sine særlige udfordringer deltager når det giver mening for barnet. 3. Tiltag: Vi vil give barnet med sine særlige udfordringer, udfordringer indenfor nærmeste udviklingszone. 1. Tiltag: Vi vil inkludere det tosprogede barn, så det udvikler samme kompetencer som de andre børn. 2. Tiltag: Vi vil inddrage forældrenes kompetencer f.eks. i emneuger om andre kulturer. 3. Tiltag: Via billedmateriale orienteres forældrene om temaets indhold og muligheder. 8.4 Tegn 1. Tegn: At barnet udviser glæde ved mødet med naturen. 2. Tegn: At barnet udviser nysgerrighed i naturen. 3. Tegn: At barnet peger på og benævner dyr og forskellige forhold i naturen. 4. Tegn: At barnet er kreativ og opfindsom i leg på legepladsen og i naturen. 5. Tegn: At barnet begynder at kende former og kan tælle til 3. 1. Tegn: At barnet viser, at det er en del af fællesskabet. 2. Tegn: At barnet udvikler kompetencer indenfor området. 3. Tegn: At barnet med sine særlige udfordringer viser glæde ved at færdes i naturen. 4. Tegn: At barnet imiterer andre børns leg og adfærd på legepladsen og i naturen. 1. Tegn: At barnet udviser glæde ved at færdes i naturen. 2. Tegn: At barnet imiterer andre børns leg og færden på legepladsen og i naturen. 3. Tegn: At forældrene viser glæde ved, at deres barn kan li at færdes i naturen 22
9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Ved kulturelle udtryksformer forstår vi: Menneskets forståelse af og tilgang til verden. Det kreative og musiske menneske udvikles i samvær med andre mennesker, og det er derfor væsentligt, at voksne formidler forskellige udtryksformer og kunst videre til barnet. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og kulturel praksis, vil barnet blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, det møder. Jo mere varieret et barn får mulighed for at udfolde sig og jo flere kulturelle oplevelser, det får, jo bredere bliver barnets opfattelse af egen virke, andre mennesker og måden at anskue verden på. Barnet lærer i fælleskaber, hvor det kan eksperimentere, modtage samt videregive erfaringer og kompetencer. Vi vil inkludere barnet udfra dets specielle behov, samt tage udgangspunkt i barnets særlige behov og ressourcer i forhold til børnegruppen generelt. Vi vil gøre en indsats for at danne gode relationer til og være i dialog med forældrene og beskrive vuggestuens opgave og kultur. Barnet modtager sprogundervisning og deltager på ligefod med de andre børn i leg og aktiviteter. 9.2 Mål At barnet udvikler kompetencer til at være kreativt At barnet udvikler kompetencer til at være opmærksomt på egen kultur At barnet udvikler kompetencer til at deltage i kulturelle fællesskaber At inkludere barnet, så barnet med sine særlige udfordringer, udvikler flest mulige kompetencer inden for området At inkludere det tosprogede barn, så det udvikler samme kompetencer som børn med dansk som første sprog. 9.3 Tiltag 23
1. Tiltag: Vi vil arbejde med barnets evner til fordybelse og koncentration - materialer og aktiviteter. 2. Tiltag: Vi bruger rim og remser, sange og fagter og små sanglege i hverdagen. 3. Tiltag: Vi udnytter årstidens bestemte aktiviteter, mærkedage og traditioner. 4. Tiltag: Vi vil inddrage forældre (fra gruppen) fra andre kulturer i temaer når det giver mening. 5. Tiltag: Vi følger den danske kulturs årsrytme med de begivenheder, der hører til. 1. Tiltag: Vi vil inkludere barnet, så det udvikler flest mulige kompetencer indenfor området. 2. Tiltag: Vi vil give barnet med sine særlige udfordringer passende støtte. 3. Tiltag: Vi involverer forældrene i de særlige tiltag, vi tilbyder barnet. 4. Tiltag: Vi involverer PPR og BOF når vi vurderer, at det kan give god mening. 1. Tiltag: Vi inkluderer det tosprogede barn, så det udvikler samme kompetencer som andre børn. 2. Tiltag: Vi inddrager forældrenes kompetencer når det giver god mening at gøre det. 3. Tiltag: Vi vil være åbne, nysgerrige og forstående overfor familiens kulturelle baggrund. 4. Tiltag: Vi vil være åbne og forstående overfor forskellighed og mangfoldighed blandt børnene. 9.4 Tegn 1. Tegn: At barnet udviser interesse for at undersøge materialer, redskaber og brug af medier. 2. Tegn: At barnet også kan udtrykke sig via sang. 3. Tegn: At barnet leger små enkle rollelege. 4. Tegn: At barnet fordyber sig - i kortere tid. 5. Tegn: At barnet kan vise glæde ved afholdelse af vores traditioner og pædagogiske aktiviteter 1. Tegn: At barnet udvikler sine kompetencer indenfor området. 2. Tegn: At barnet trives i fællesskaber. 3. Tegn: At barnet kan vise genkendelighed. 4. Tegn: At barnet signalerer, at det gerne vil deltage. 1. Tegn: At det tosprogede barne udvikler samme kompetencer og viser samme tegn som andre børn. 2. Tegn: At det tosprogede barn trives i fællesskabet. 3. Tegn: At det tosprogede barns forældre viser glæde og vil dialogen med os. Illustration 5: 24
25
10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Vi indretter det fysiske rum både inde og ude efter barnets behov, så der er rige udfoldelsesmuligheder til rollelege, motoriske lege, fordybelseslege, vilde lege, konstruktionslege og kreative udfoldelser. Det psykiske børnemiljø er vigtig for barnets trivsel, så der arbejdes på, at et hvert barn kan inkluderes i fællesskaber. Venskab, nærvær, anerkendelse, omsorg og tryghed er vigtige elementer for barnets trivsel og sundhed. Vi er bevidste om det æstetiske miljøs betydning for barnets velbefindende, derfor ønsker vi en vis orden i institutionen. Vi vil arbejde for at have et anerkendende børne- og læringsmiljø, der appellerer til barnets trivsel og læring. Med fokus på det fysiske og æstetiske børne- og læringsmiljø vil vi gennem barneperspektivet fremme et spændende læringsmiljø. I forhold til det psykiske børne- og læringsmiljø skal værdier som nærvær og øje for det enkelte barn og børnegruppens udvikling og trivsel være gennemgående for vores pædagogik i vuggestuen. 10.2 Mål med arbejdet med børnemiljø Vores mål er, at fremme barnets trivsel, udvikling og læring. 10.3 Tiltag i arbejdet med børnemiljø 1. Tiltag: Vi vil indrette vores rum efter behov og ændrer løbende 2. Tiltag: Vi vil arbejde med omsorg og nærvær 3. Tiltag: Vi vil udsmykke bl.a. med billeder og ting barnet kender 4. Tiltag: Vi ønsker, at vores indretning opfordrer til fysiske udfordringer 10.4 Tegn i arbejdet med børnemiljø 1. Tegn: Barnet trives og udvikles 2. Tegn: Barnet virker glad 3. Tegn: Barnet bruger tingene både ude og inde 26
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk