S A M M ENLIGNET MED 200 7

S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende at måle kompetencer som kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde... 6 5. Skoleledere sætter tydelige mål... 7 6. Tydelig politisk ledelse præget af høje forventninger og dialog... 9 7. Større kommunal sammenhængskraft... 10 8. På vej mod en folkeskole, der ikke ekskluderer... 11 9. Behov for en stærkere evalueringskultur i samarbejdet om undervisningen... 17

1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen Statusanalysen er en undersøgelse, der er gennemført i Partnerskab om Folkeskolen. Forvaltninger, skoleledere, lærere, elever og forældre har svaret på statusanalysens spørgsmål. Rundt regnet har 106.000 personer i alt genne m- ført analysen i 2009, heraf 560 skoleledere, 73.000 elever, 13.000 lærere og 19.000 forældre. Næsten lige så mange deltog i 2007. I dette notat ridses resultater og tendenser i udviklingen fra 2007 til 2009 op. Partnerskab om Folkeskolen er et forpligtende kommunalpolitisk samarbejde mellem 34 kommuner og KL, etableret i 2007 og afsluttet i december 2009. Partnerskabets overordnede formål er at øge elevernes udbytte af undervisningen. Det tre-årige projekt tager afsæt i forskning og undersøgelser om, hvad der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. For at øge elevernes udbytte af undervisningen arbejder partnerskabet med tre indsatsområder: Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand På baggrund af indsatsområderne har partnerskabet udviklet en række ønskede tilstande og indikatorer, der skal opfyldes for, at de ønskede tilstande er opnået. Det har været op til den enkelte kommune at fastsætte konkrete mål for, hvornår resultatet af statusanalysen er godt nok. Kommunerne har rykket markant på ledelsesniveau Når man læser resultaterne på tværs af de 34 deltagende kommuner, er de overordnet særdeles positive. Besvarelser fra elever, lærere, ledere og forvaltningen vidner alle om at, Partnerskab om Folkeskolen har virket, og at kommunerne er kommet tættere på de ønskede tilstande. Partnerskabet har rykket ved praksis på forvaltningen og på skolerne. Dog er udviklingen mere markant på nogle felter end andre. De mest markante resultater findes i samarbejdet mellem politikere, forvaltninger og skoleledere. Dette er ikke overraskende, da Partnerskab om Folkeskolen hovedsageligt har haft deltagelse af forvaltninger og politikere suppleret med skoleledere. Fokus har derfor især været på at forbedre de rammer, der sikrer god undervisning. Elevernes konkrete resultater er mere svingende, men overordnet er der tale om en mindre forbedring. 2

Dette dokument ser nærmere på en del af statusanalysens resultater. Samtlige resultater på partnerskabsniveau kan findes på www.partnerskab.kl.dk/ 2. Mere glæde og tryghed Mads Hermansen, forsker på CBS med fokus på læring, undervisning og organisationer, har i en række sammenhænge analyseret betydningen af skolens kultur. I bogen Skolens gode og onde cirkler understreger Hermansen (2007) vigtigheden af en positiv indstilling til skolen blandt eleverne samt gode elev-lærer-relationer. Derudover er kammeratskabet i skolen og de spilleregler, lærerne opstiller, vigtige for at opnå ro i klassen og gøre eleverne trygge. Gode kammeratskabsrelationer og et trygt og roligt læringsmiljø bidrager til positiv skoleindstilling og selvopfattelse og bedre læring. Andelen af glade elever i partnerskabets 34 kommuner var højt i 2007, og den er blevet endnu større i 2009.. Som det fremgår af spørgsmål 9a, er næsten 75 % nu glade for at gå i skole. Det er hele 6 procentpoint flere end i 2007. Elevsvar: I statusanalysen 2009 er andelen af elever, der har det godt med deres lærere på skolen steget med 4 procentpoint sammenlignet med 2007, og andelen er nu på 77 %. Det generelle forhold mellem elever og lærere på skolen er endda endnu mere forbedret, som det illustreres herunder. 3

Elevsvar: I statusanalysen er der en række spørgsmål til eleverne, der omhandler ro og tryghed i klassen og på skolen, og her er ligeledes fremgang på mellem 2 og 4 procentpoint. Den største positive ændring kan ses i elevsvarene om tryghed på skolen. 76 % af eleverne erklærer sig nu meget enige i, at de er trygge på skolen. Kun 6 % er ikke enige 1 : Elevsvar: 3. Bedre læsekompetencer Partnerskab om Folkeskolen søger både at udvikle elevernes faglige niveau samt deres kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Undersøgelser illustrerer, at elevernes evne til læsning, skrivning og matematik skal være på et tilstrækkeligt niveau efter 2. klasse for, at de kan få tilfredsstillende resultater fremadrettet. Samtidig medfører 1 I forlængelse af elevernes vurdering af trygheden på skolerne, er det interessant, at skol e- ledelserne i højere grad vurderer, at de er tydelige i deres krav om tryghed og arbejdsro. 94 % af lederne er enige eller meget enige i dette mod 89 % i 2007. 4

den samfundsmæssige udvikling krav om kreative mennesker med stærke samarbejdsevner 2. Partnerskab om Folkeskolen har bl.a. fokuseret på læsning i de yngste klasser. Læsetest gennemført i slutningen af 1. klasse viser, at andelen af hurtige og sikre læsere er steget med 3,1 procentpoint fra 2007 til 2009: Resultater af læsetest: Godt 25 % af eleverne vurderes dog fortsat at være langsomme og/eller usikre læsere. De ældre elevers faglige udvikling er mindre klar. I skriftlig dansk er resultatet af afgangsprøverne markant dårligere i 2009 end i 2007. Det har været fremført, at sværhedsgraderne af disse prøver var højere i 2009 end i tidligere år. Undervisningsministeriet vil imidlertid ikke forholde sig til, om det var tilfældet, før det samlede landsgennemsnit for afgangsprøverne foreligger. 3 I matematik og for projektopgaven er karaktererne steget pænt, mens engelsk og fysik stort set ligger på niveau med 2007: 2 Hermansen, Mads (red): Skolens gode og onde cirkler. 3 Status primo november 2009: Undervisningsministeriet afventer en landsdækkende o p- gørelse fra UNI-C. 5

4. Udfordrende at måle kompetencer som kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Det har været en vigtig målsætning for partnerskabet at sætte fokus på kompetencerne kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning som en del af elevernes faglighed. Partnerskabet har defineret de fire supplerende kompetencer og målt dem gennem elevernes selvevaluering og lærernes vurdering af eleverne. På en skala fra 1-5 vurderer såvel lærere som elever, at eleverne samlet set ligger på mellem 3,0 og 3,8. Der er ingen udvikling i elevernes selvvurdering fra 2007 til 2009. Når det gælder lærerne, vurderer de, at eleverne samlet set er blevet lidt bedre i forhold til kreativitet og innovation på de 2 år. Både i 2007 og 2009 vurderer eleverne deres kompetencer inden for de fire områder lidt mere positivt, end lærerne vurderer eleverne. Mest markant er forskellen mellem lærernes og elevernes vurdering i forhold til kompetencen problemløsning. Dette dækker bl.a. over, at 80 % eleverne af eleverne svarer, at de prøver at finde ud af det, når der er noget, de ikke forstår. Omvendt vurderer lærerne, at eleverne på en skala fra 1-5 kun er på 3, når det handler om på egen hånd at finde løsningen på noget, de ikke forstår. Elevsvar: 6

En del lærere har givet udtryk for, at det var svært at vurdere elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning. 5. Skoleledere sætter tydelige mål Partnerskabet har sat fokus på god ledelse som forudsætning for kerneydelsen god undervisning. Eksempler på de ønskede tilstande for indsatsområdet er, at Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Statusanalysen 2009 viser blandt andet, at skolelederne er blevet endnu bedre til at sætte tydelige mål for skolens praksis og følge op på dem. I 2007 var ganske få ledere uenige i, at skolen havde ambitiøse mål, at ledelsen stillede tydelige krav om forbedring af resultater, og at lærerne havde kendskab til ledelsens krav. Dog viste besvarelserne, at der til nogle spørgsmål var en anseelig andel af ledere, der erklærede sig hverken enig eller uenig. Tendensen i 2009 er den samme, men andelen af ledere, der svarer hverkeneller er kraftigt faldende. I en række spørgsmål minimeres andelen med mellem 33 % og op mod 50 %, hvilket er særdeles positivt. Arbejdet i partnerskabet har medvirket til at skabe opmærksomhed om ledelsens rolle på skolerne, og det har haft effekt i den konkrete ledelsesgerning på skolerne. Nedenstående spørgsmål er eksempler på effekten: Ledersvar: 7

Samtidig har lærerne vurderet ledelsernes indsats, og tendensen er den samme, om end resultaterne ikke er lige så markante. Som i 2007 vurderer ledelserne deres egen indsats mere positivt, end lærerne vurderer ledernes indsats, men også lærerne finder, at der er klar fremgang. Nedenstående spørgsmål besvaret af lærere illustrerer, at ledelsen på skolerne er blevet styrket i partnerskabets levetid: Lærersvar: Lærersvar: 8

6. Tydelig politisk ledelse præget af høje forventninger og dialog Lederne oplever, at der er tydeligere signaler fra kommunalbestyrelsen. Blandt skoleledelserne er der en stigning på 9 procentpoint i andelen, der er enige eller meget enige i, at kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav: Ledersvar: De kommunale forvaltninger De kommunale forvaltninger er helt i tråd med ledelserne i vurderingen af den kommunale sammenhæng og dialog. Overordnet er forvaltningernes vurderinger af forbedringer i dialogen og opfølgningen siden 2007 endnu mere markante end skoleledelserne. Forvaltningerne vurderer, at der er sket en klar forbedring i de kommunale politikeres engagement. Kommunalbestyrelserne er ifølge forvaltningerne tydeligere i deres krav, og de engagerer sig i højere grad i arbejdet med skolepolitikken. Ligeledes anses kvalitetsrapporten nu næsten entydigt som et understøttende element, hvor 21 % hverken var enige eller uenige i, at den var et understøttende element i 2007. Følgende spørgsmål illustrerer tendensen: Forvaltningssvar: 9

7. Større kommunal sammenhængskraft Som skolelederne er centrale aktører i udviklingen af praksis i skolen, spiller kommunalbestyrelsen og forvaltningen vigtige roller, når det handler om at styrke det lokale skolevæsen og forholdet mellem kommunens forskellige niveauer. Resultaterne fra statusanalysen 2009 viser, at skolelederne vurderer, at der gennem dialog arbejdes på at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige kommunale led. Ledersvar: 10

Samtidig vurderer forvaltningen, at kvalitetsrapporterne tænkes sammen med kommunernes målsætninger samt, at rapporterne understøtter kvalitetsudviklingen på skolerne. Samlet set er der tale om en særdeles positiv udvikling. Forvaltningssvar: Mundtlige tilbagemeldinger fra partnerskabskommunerne bekræfter, at partnerskabet har medvirket til at skabe en afgørende sammenhængskraft i kommunerne på skoleområdet i forlængelse af kommunalreformen. Generelt illustrerer de forskellige aktørgruppers svar, at der er skabt bedre rammer for at udvikle elevernes udbytte af undervisningen. 8. På vej mod en folkeskole, der ikke ekskluderer Partnerskab om Folkeskolen har lagt vægt på, at det er en vigtig værdi, at folkeskolen ikke ekskluderer. En af de ønskede tilstande i indsatsområdet Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand lyder således: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Lærernes vurdering Partnerskabets lærere oplever på en række punkter, at skolens ledelse og det kommunale niveau i højere grad end tidligere styrker udviklingen af en ikkeekskluderende praksis i skolen. Fx er lærernes vurdering af, at lederne understøtter mulighederne for en fleksibel undervisning steget med fire procentpoint fra 2007 2009. Det er dog stadig næsten halvdelen af lærerne, som ikke oplever, at skolens ledelse understøtter en fleksibel undervisning. 11

Lærersvar: Andelen af undervisningstiden, der anvendes til holddannelse, kan ses som en indikator for, om undervisningen organiseres fleksibelt. Svar fra lederne viser, at 15,6 % af undervisningstiden anvendes til holddannelse i 2009 mod 14,2 % i 2007. Det skal bemærkes, at 71 % af skolelederne baserer deres svar om graden af holddannelse på skøn. Generelt oplever lærerne en tydeligere og hurtigere indsats fra skolelede l- serne, og på spørgsmålet om, hvorvidt skolens ledelse prioriterer, at lærerne modtager hurtig sparring i forhold til elever med særlige behov, er andelen af enige eller meget enige lærere steget med 5 procentpoint. Endelig vurderer lærerne, at ledelserne er blevet mere opmærksomme på at følge op på udviklingen blandt elever med særlige behov: Det er dog fortsat halvdelen af lærerne, som ikke erklærer sig enige i, at ledelsen er opmærksom på, hvordan elever med særlige behov udvikler sig. 12

Ledernes og forvaltningernes vurdering I tråd med lærernes besvarelser illustrerer ledernes og forvaltningernes svar, at der er øget fokus på den ikke-ekskluderende folkeskole og børn med særlige behov. Andelen af ledere, der vurderer, at der er formuleret tydelige mål om, at skolen skal være så rummelig som mulig, er steget med 4 procentpoint. Dertil illustrerer nedenstående spørgsmål en flot fremgang i, at skoler udarbejder planer for at fastholde elever i almenundervisningen. Ledersvar: Partnerskabets skoleledelser vurderer ligeledes, at kommunalbestyrelsen og forvaltningen understøtter arbejdet. Der er flere skoleledelser, der vurderer, at kommunen har klare retningslinjer for, hvornår elever skal modtage specialundervisning i 2009 sammenlignet med 2007. Der er dog fortsat mange ledelser, der ikke vurderer, at kommunen har klare retningslinjer på området. Ledersvar: 13

Også de kommunale forvaltninger oplever generelt, at målet om at skolen ikke ekskluderer, står tydeligere i kommunen i 2009 end i 2007. Hele 94 % af forvaltningerne vurderer således, at kommunalbestyrelserne har formuleret klare mål for, at skolerne skal være så rummelige som muligt mod 74 % i 2007. Der er ligeledes en markant stigning på 20 % i andelen af forvaltninger, der vurderer, at kommunalbestyrelserne har formuleret klare mål for integration af elever med særlige behov i almenundervisningen: Forvaltningssvar: Forskellig opfattelse af mål for samarbejde mellem almenundervisning og specialundervisning Både lærere, ledere og forvaltning er blevet spurgt om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har formuleret mål for samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning. Svarene viser, at aktørerne har ret forskellige oplevelser af, hvorvidt dette er tilfældet. Lærersvar: 14

Ledersvar: 15

Forvaltningssvar: Det er tydeligt, at oplevelsen af, kommunalbestyrelsen har formuleret mål for samarbejdet mellem lærere på tværs af almen- og specialundervisningen, er mest fremherskende hos forvaltningen (63 %), langt mindre markant hos skolelederne (31 %) og mindst klar hos lærerne (20 %). Resultatet siger ikke så meget om, hvorvidt politikerne faktisk har formuleret et sådant mål, men mere om, at politiske mål ikke opleves ens af de forskellige aktører i kommunen. Andel af elever i partnerskabskommunerne, der er henvist til specialpædagogisk bistand 2007 2009 Andel elever henvist via PPR til specialpædagogisk 0,98 % 1,4 % bistand uden for kommunen Andel elever henvist via PPR til specialpædagogisk. 2,92 % 3,3 % bistand i kommunen, men uden for distriktsskolen Andel elever henvist via PPR til specialpædagogisk 6,04 % 3,5 % bistand på distriktsskolen Andel henviste elever i alt 9,94 % 8,2 % Note: Siden 1. august 2009 har det været muligt at henvise til specialpædagogisk bistand i enkelte fag uden inddragelse af PPR, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt og forældrene er enige heri. Fra 2007 til 2009 er der sket en stigning i andelen af elever, der er henvist til specialpædagogisk bistand uden for distriktsskolen, men der er tilsyneladende er sket et fald i andelen af elever, der er henvist til specialpædagogisk bistand på distriktsskolen. I slutningen af perioden har det været muligt at henvise til specialpædagogisk bistand i enkelte fag uden inddragelse af PPR, 16

hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og forældrene er enige heri. Der er ikke spurgt til, hvor mange elever, der er henvist til specialpædagogisk bistand efter de nye regler. Umiddelbart er resultaterne vanskelige at tolke, men som alle andre resultater i statusanalysen må de give anledning til refleksion, når den enkelte kommune gransker sine specifikke tal. Umiddelbart tyder resultaterne på, at kommunerne ikke er blevet bedre til at inkludere elever med særlige behov inden for rammen af kommunen eller distriktsskolen. I partnerskabets levetid er lærere, ledere eller forvaltning ikke blevet mere positive i vurderingen af, hvorvidt kommunalbestyrelserne prioriterer re s- sourcer således, at elever, der er visiteret til specialundervisning, modtager undervisningen på distriktsskolen. Opsamling om partnerskabets vej mod den ikke-ekskluderende skole Som nævnt er der mange særdeles positive tendenser, når man sammenligner læreres, lederes og forvaltningers svar om temaet faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand i 2009 sammenlignet med 2007. Forståelsen af, at det er vigtigt, at elever inkluderes så meget som muligt i almenundervisningen, er blevet mere udbredt gennem partnerskabets levetid. Der findes klarere mål på de forskellige niveauer, og der fokuseres på at udvikle og udnytte de relevante metoder og værktøjer. Men svarene indikerer også, at der stadig er meget at arbejde med for at tydeliggøre mål og retningslinjer for indsatsen. 9. Behov for en stærkere evalueringskultur i samarbejdet om undervisningen Evalueringskultur har været et bredt indsatsområde for partnerskabet. Tidligere i dette notat er der gjort rede for, at arbejdet med kvalitetsrapporter er blevet markant forbedret fra 2007 til 2009. Samarbejdet mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skoleledere er ligeledes styrket. Mens der er redegjort for en række positive elementer i udvikling af evalueringskulturen på kommunalt niveau, sætter dette afsnit fokus på evalueringskultur i samarbejdet om undervisningen på elevniveau og i forhold til klasse- og lærerteamniveau. Evalueringskultur handler om mål, dokumentation, refleksion og opfølgning. Forskningen giver følgende eksempler på, hvilke konkrete elementer i skolens evalueringskultur, der understøtter, at eleverne får et højt udbytte af undervisningen: 17

Tydelige forventninger til elevernes præstationer Målrettet undervisning Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne Aktiv forældre- og elevinvolvering Lidt flere elever oplever tydelige forventninger til deres præstationer 79 % af eleverne er enige i, at de ved, hvilke mål, de skal nå i de fleste fag. Det er 1 procentpoint mere end i 2007. Det betyder samtidig, at der fortsat er ca. 20 % af eleverne, der ikke ved, hvilke mål, de skal nå. Tilsvarende ved 79 % af eleverne, hvad de skal gøre i de fleste fag for at blive bedre. Det er lige så mange, som i 2007. Der er altså fortsat 21 %, som ikke synes, at de ved, hvad de skal gøre for at blive bedre. 60 % af eleverne 2 procentpoint flere end i 2007 - svarer ja til, at de har en individuel elevplan med de mål, de skal nå. Det vil sige, at 40 % af eleverne ikke ved, at de har en elevplan. Elevplanen blev indført med virkning fra august 2006. Den skal bl.a. indeholde opfølgning på resultater og mål for den kommende periode. Selv om der er en lille fremgang at spore fra 2007 til 2009, viser svarene, at der stadig er et stykke vej til, at eleverne oplever, at der er tydelige forventninger til deres præstationer. Hverken indførelse af elevplaner eller eventuelle andre tiltag i partnerskabskommunerne synes at have fremmet oplevelsen af tydelige forventninger. Ingen udvikling i positive tilbagemeldinger til eleverne 69 % af eleverne oplever i 2009, at deres lærere fortæller dem, hvad de er gode til, se nedenfor. Det er lige så mange som i 2007. Ca. 30 % er ikke enige i, at deres lærere fortæller dem, hvad de er gode til. Til sammenligning svarer 97 % af lærerne, at de giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer. Her opleves situationen forskelligt af elever og lærere. 18

Opfølgning på elevresultater og målrettet undervisning 75 % af lærerne er enige i, at de tilrettelægger undervisningen, så hver enkelt elev kan opnå progression i forhold til de behov, evalueringen viser, at eleven har, se figuren nedenfor. Det er 2 procentpoint flere end i 2007. Resultatet skal ses i sammenhæng med lærernes evalueringspraksis. Her svarer langt de fleste lærere (78 % i 2009 og 76 % i 2007), at de evaluerer den enkelte elevs udbytte af undervisningen oftere end en gang om måneden. Dette betyder samtidig, at ca. 20 % af lærerne evaluerer elevernes udbytte sjældnere end en gang om måneden, og at ca. 25 % af lærerne ikke er enige i, at de tilrettelægger undervisningen i forhold til den enkelte elevs behov. Man kan ikke se, om der er sammenfald mellem de to grupper af lærere. Lærernes kendskab til forskellige undervisningsmetoder er en forudsætning for at kunne tilrettelægge undervisningen differentieret. Hele 93 % af lærerne svarer i 2009, at de er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i deres fag på mange forskellige måder. 19

Partnerskabet har hvilet på forskning, og dette fokus kan have bidraget til et øget fokus på fagligt grundlag for undervisningens blandt lærerne. Af nedenstående spørgsmål fremgår det, at flere lærere inddrager den nyeste viden om didaktik, når de tilrettelægger undervisningen i 2009 end i 2007. 2/3 af lærerne er ikke enige i, at de i deres teamsamarbejde altid inddrager den nyeste viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen. Aktiv forældreinvolvering 64 % af forældrene har i 2009 et klart billede af, hvordan de kan støtte deres barns læring. Det er 1 procentpoint flere end i 2007. 73 % af forældrene 3 procentpoint flere end i 2007 svarer, at de bruger den viden, de får fra lærerne om deres barns indsats, adfærd og resultater til at støtte deres barn i at lære. Umiddelbart ser det ud til, at mange forældre selv tolker, hvordan de skal støtte deres barns læring ud fra lærernes oplysninger. Der er således kun 41 % af forældrene, der er enige i, at lærerne hjælper dem til at forstå, hvordan de kan støtte deres barns læring. Der er dog sket en stigning på hele 5 procentpoint siden 2007, hvilket er positivt. 59 % af forældrene er ikke enige i, at lærerne hjælper dem til at forstå, hvordan de kan støtte deres barns læring. Forældresvar: 20

Opsamling om udvikling af evalueringskultur i samarbejdet om undervisningen Partnerskabet har løbende diskuteret, om det er muligt at præge praksis i klasseværelserne på tre år i et projekt som PoF. Når det gælder samarbejdet mellem lærere, elever og forældre, ser det ikke ud til, at partnerskabets fokus på evalueringskultur har haft så stor effekt. Det kan diskuteres, hvorvidt praksis allerede er eksemplarisk på nogle punkter. Er målet i forhold til lærerkompetencer fx nået, når 93 % af lærerne svarer, at de er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i deres fag på mange forskellige måder? Selv om det umiddelbart ser tilfredsstillende ud, inviterer det til dialog på skolen, når 2/3 af lærerne ikke kan svare ja til, at de i deres teamsamarbejde altid inddrager den nyeste viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen. Som de øvrige resultater i statusanalysen skal resultaterne granskes i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Det er her, målene for god praksis skal fastsættes og her, de gode spørgsmål om, hvordan man konkret kan nærme sig målene, kan stilles. Det er også spændende at begynde at koble svarene i forhold til evalueringskultur med de spørgsmål, der handler om ledelse og om elevernes kompetencer. 21