Budgetopfølgning August 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. november 2013
1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første 8 måneder af 2013. Formålet med budgetopfølgningen er, at give Naalakkersuisut grundlag for at reagere på budgetafvigelser på de enkelte hovedkonti. Eftersom budgetopfølgningen vedrører ultimo august 2013, så kan prognoser for årsforbruget betragtes som værende valide, med mindre særlige forhold gør sig gældende omkring, hvordan forbrug og indtægter registreres for de enkelte hovedkonti. Der skal gøres opmærksom på, at tillægsbevillinger godkendt af Finansudvalget frem til og med 23. august 2013 er medtaget. Der har i perioden frem til denne dato været 26 tillægsbevillinger. En af disse har ændret det budgetterede resultat i FL2013. Det vedrører en forbedring af det budgetterede resultat med 25 mio. kr. jf. TB-sagsnr. 13-00620-2 Konsekvensrettelse af administrativ fejl vedr. FU - afgørelse nr. 11-562, godkendt d. 09. december 2011. Desuden har Inatsisartuts Udvalg for Forretningsorden godkendt en merbevilling på i alt 3,2 mio. kr. under hovedkonti 01.06.11 Politisk arbejde og 01.10.10 Inatsisartut. Som bilag er der vedlagt budgetopfølgning fordelt på bevillingstyper for de enkelte områder af Naalakkersuisut. Såfremt medlemmer af Naalakkersuisut ønsker en budgetopfølgning for hver enkelt hovedkonto for deres område, så bedes det enkelte medlem rette henvendelse til de budgetansvarlige for deres område. Skattestyrelsen estimerer pt., at der er et samlet merprovenu fra direkte skatter på omkring 6,4 mio. kr. i 2013. Årsagen skyldes større selskabsskat end forventet fra et specifikt selskab på 11,4 mio. kr. samt et fald i provenu fra landskatten på 5,0 mio. kr. som følge af landsskattens nedsættelse fra 11% til 10%. Provenuet er dog af en vis usikkerhed, idet der endnu kun er registreret 7 af årets 12 løbende indberetninger af A-skat, ligesom hverken provenu fra selskabs- eller udbytteskatter kendes fuldt ud på nuværende tidspunkt. Endelig vil hensættelser til tab/tilbageførsel af tidligere hensættelser til tab i forbindelse med årsregnskabets afslutning kunne påvirke årets provenu. De indirekte skatter forventes at bidrage med ca. 21,9 mio. kr. mere end budgetteret. Årsagen til dette skyldes primært et merprovenu fra reje-, stempel- og arbejdsmarkedsafgifter. Indførsels- og 1
havneafgifter samt afgifter på hellefisk forventes dog at indbringe et mindre provenu end budgetteret. Der forventes endvidere et mindre provenu på 13,0 mio. kr. fra indbetalinger på tidligere afskrevne øvrige fordringer. Det er stadigt opfattelsen, at den stigende effektivisering på inkassoområdet gennem de senere år, har medført at gevinsten fra en lang række af de lette inkassosager nu er høstet, således at mange af de sager der resterer, er mere komplekse ligesom det vurderes, at betalingsevnen i disse sager er væsentligt mere begrænset. Samlet set forventes DAU-saldoen for hovedafsnit 24 at udvise et samlet merprovenu for 2013 på ca. 15,7 mio. kr. i forhold til finansloven for 2013, svarende til en afvigelse på 0,89%. 2. Driftsbevillinger Driftsbevillingerne i Finansloven anvendes bl.a. til dækning af driften af selvstyrets administration og drift af institutionerne, der ligger under Grønlands Selvstyre. Bevillingstypen er styrbar, idet aktivitet og udgiftsniveau under denne bevillingstype kan reguleres gennem finansåret. Der kan være hovedkonti, hvor der er anvendt væsentligt mere end 50 % af bevillingen ved udgangen af juni, men det har ofte baggrund i, at udgiften ikke afholdes ligeligt gennem året. Departementet for Sundhed og Infrastruktur Departementet har ved udgangen af august anvendt 66,0 % af sine bevillinger til driftskonti, hvilket svarer til driftsudgifter på 866,9 mio. kr. Samlet set viser prognosen et merforbrug på 10,0 mio. kr. på sundhedsområdet. Dette merforbrug kommer fra budgetoverskridelser på hovedkonti 34.11.01 Patientbehandling i udlandet, somatisk, 34.12.03 Fællesudgifter, evakueringer mv, 34.12.05 Landsapotek og 34.13.01 Sundhedsdistrikter, tandlægebetjening. Der forventes dog et mindre forbrug på hovedkonti 34.11.02 Patientbehandling, udland, psykiatri, 34.11.05 Alkoholbehandlingscentre, 34.11.06 Eksperimentel behandling, 34.12.01 Sundhedsregioner, lægebetjening og 34.12.02 Udvikling og Projekter. Der er iværksat flere tiltag for at bringe balance mellem bevillinger og udgifter. Der er bl.a. blevet strammet op på visitationerne til patientbehandlingerne i udlandet. Merforbruget vil blive dækket ved budgetneutrale rokeringer i henhold til tekstanmærkningerne til område 34 Finanslov 2013, og 2
der vil efter budgetopfølgningen for ultimo oktober 2013 ske en vurdering af, hvorvidt det er nødvendig at fremsende en tillægsbevilling, som vil påvirke DAU-resultatet. Denne ventes i givet fald at blive i størrelsesorden 10-15 mio. kr. Årsagen til merforbruget skyldes bl.a. markante prisstigninger på evakueringer, samt 2 patienters medicinske behandling beløber sig til ca. 4 mio. kr. På infrastrukturområdet forventes et mindre forbrug på 200.000 kr. på hovedkonto 35.01.04 Bygherremyndighed - Trafikanlæg samt et mindre forbrug på 300.000 kr. på hovedkonto 35.01.07 Overvågning og monitorering, trafikområdet. Mindreforbruget skyldes vakance i stillinger. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Departementet har ved udgangen af august anvendt 57,8 % af sine bevillinger til driftskonti, hvilket svarer til driftsudgifter på 321,8 mio. kr. For hovedkonto 40.90.03 Vedligehold af Selvstyrets bygninger forventes et forbrug tæt på 100 %. Da hovedkontoen dog primært benyttes til store vedligeholdelsesopgaver reguleret af tilbudsloven, kan selv små forskydninger betyde et mer- eller mindreforbrug på 3-5 %. Dette forhold er der i øvrigt taget hensyn til i tekstanmærkningerne, i forhold til at overføre mer- eller mindreforbrug mellem finanslovsår. For hovedkonto 40.91.02 Vejlederuddannelse forventes et mindreforbrug på cirka 1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at det ikke har været muligt at udmønte de ekstraordinære midler, der blev tildelt via TB i starten af 2013 i fuldt omfang. Centerlederen oplyser, at de midler, der er foreslået afsat på FFL2014 vil udmøntes, da det nu har været tid til at planlægge disse. For hovedkonto 40.91.13 til og med hovedkonto 40.91.27 gælder, at der er tale om selvstændige offentlige institutioner, der overfører hhv. overskud og underskud fra år til år, inden for de rammer og begrænsninger, der er fastsat i finansloven. For hhv. hovedkonto 40.91.21 Levnedsmiddelskolen Inuili og hovedkonto 40.91.14 Grønlands Maritime Skole forventes dog merforbrug i 2013. På begge skoler er der tiltrådt ny forstander inden for det sidste år, der i samarbejde med de stedlige bestyrelser arbejder på at sikre balance i driften i 2014. 3
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet har ved udgangen af august anvendt 63,4 % af sine bevillinger til driftskonti, hvilket svarer til driftsudgifter på 30,2 mio. kr. På hovedkonto 51.01.05 Grønlands Fiskerilicenskontrol forventes et mindreforbrug på ca. 712.000 kr., som følge af 2 ikke besatte observatør stillinger. Der er lavet en budgetneutral omrokering på ca. 2,0 mio. kr. fra 50.06.50 til denne konto, da licens betalingen er bortfaldet. 3. Tilskudsbevillinger Betalingsmønsteret for de fleste tilskud er, at de udbetales med 1/12 af bevillingen hver måned og er derfor ikke interessante i forbindelse med en opfølgning på hvor stor en del af bevillingen, der er forbrugt. Herudover omfatter bevillingstypen tilskud reserver, som er budgettekniske konti, hvor der ikke bogføres forbrug. Endelig omfatter bevillingstypen tilskud kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, afskrivninger, udlån mv. I modsætning til driftskonti er det kun en lille andel af de samlede tilskudsbevillinger på 2.030,9 mio. kr., hvor der reelt er risiko for budgetoverskridelser. Udgifter til tilskud var ultimo august 2013 på ca. 1.276,7 mio. kr., hvilket svarer til 62,9 % af bevillingen. Departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Ligestilling Departementet har ved udgangen af august anvendt 55,6 % af sine bevillinger til tilskudskonti, hvilket svarer til udgifter på 154,5 mio. kr. Forbrugsprocenten på hovedkonto 40.02.07 Særydelser, rejseudgifter mm., institutionerne er 72 % og det skyldes mestendels, at en forholdsvis stor del af omkostningen er placeret i forbindelse med studiestart. Det kan dog først ved budgetopfølgning, der inkluderer september, endeligt anslås, hvorvidt der må forventes et merforbrug. Hovedkontoen dækker i al væsentlighed over ydelser til studerende, der er lovhjemlede, og der kan derfor ikke foretages korrigerende tiltag for at mindske aktiviteten på hovedkontoen, såfremt et forventet merforbrug konstateres. 4
På hovedkonto 40.94.10 Tilskud til NBC-afgifter forventes et væsentligt mindre forbrug grundet færre ansøgninger til puljemidlerne end forventet. På hovedkonto 40.95.02 tilskud til udgivelse af grønlandsksprogede bøger forventes et mindre forbrug på cirka 200.000 kr., da ansøgningsrunden har været gennemført, og der derfor ikke forventes uddelt yderligere midler. Midlerne vil søges overført til konto 40.95.01 Andre tilskud til kultur, hvortil der også søges tilskud til bl.a. bogudgivelser. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet har ved udgangen af august anvendt 65,0 % af sine bevillinger til tilskudskonti, hvilket svarer til udgifter på 64,3 mio. kr. Pr. 1. oktober 2013 er der forbrugt 8,1 mio. kr. af midlerne på hovedkonto 50.01.18 Driftsaftaler produktionsanlæg. Der resterer således en rest på ca. 6,2 mio. kr.. Afhængig af indkomne ansøgninger forventes resterende midler ikke opbrugt i indeværende år. Det kan til orientering meddeles, at Royal Greenland forventer at ansøge om dækning af sit underskud for igangsatte opgaver som har været foranlediget af politiske ønsker. Ansøgningen forventes behandlet denne måned. Departementet for Erhverv Råstoffer og Arbejdsmarked Departementet har ved udgangen af august anvendt -3,4 % af sine bevillinger til tilskudskonti, hvilket svarer til udgifter på -4,4 mio. kr. Den primære årsag til dette resultat er, at der i henhold til tekstanmærkningen til hovedkonto 64.10.25 Aluminiumsprojektet er overført et mindreforbrug fra tidligere år på ca. 45 mio. kr.. Der forventes et mindreforbrug på Hovedkonto 64.13.24 Arbejdsmarkedsydelse. Bevillingen er på 186.000 kr. og på nuværende tidspunkt er der en forventning til at skulle disponere over ca. 50.000 kr. på hovedkontoen. 5
Departementet for Boliger, Natur og Miljø Departementet har ved udgangen af august anvendt 58,1 % af sine bevillinger til tilskudskonti, hvilket svarer til udgifter på 48,5 mio. kr. På hovedkonto 73.95.04 Udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi og klima er godt halvdelen af bevillingen disponeret på nuværende tidspunkt til 5 projekter. Ansøgningsfristen er 30. november 2013. På nuværende tidspunkt forventes højst 1 mio. kr. af bevillingen på 1,6 mio. kr. udmøntet i 2013. Tilskuddene udbetales først, når projekterne er gennemført og dokumenteret typisk ved udgangen af året. 4. Indtægtsbevillinger I forbindelse med Partnerskabsaftalen modtager Selvstyret ca. 200 mio. kr. årligt i støtte fra EU til gennemførelse af aktiviteter i Uddannelsesplanen. Støtten er opdelt i to dele: 80 % af beløbet er en fast støtte, der alene afhænger af at Selvstyret udarbejder en arbejdsplan på uddannelsesområdet til EU for det kommende år. 20 % af beløbet kan variere afhængigt af, om en række årligt fastsatte mål om fx aktive studerende og frafald opnås. Det opnåede mål i procent for året 2012 er endnu ikke fastsat, men den forventes at lande på ca. 85-86 %. Dermed kan indbetalingen for den variable del forventes at blive ca. 35-36 mio. kr., hvilket er omkring 6 mio. kr. mindre end budgetteret. Skattestyrelsen har foretaget skøn over årets forventede merskatteindtægter for hele året som viser, at der kan forventes merskatteindtægter i forhold til budgetterne på omkring 15,7 mio. kr. for hele 2013. Skønnet skal tages med et forbehold, da der stadig mangler fire måneder af finansåret til at få realiseret merskatteindtægten. Det er dog givet, at der er tale om merskatteindtægter primært fra særlig landsskat og rejeafgifter. Departementet for Boliger, Natur og Miljø Grundet lavere aktivitet på ansøgere via lejer til ejer-ordningen forventes indtægten på hovedkonto 72.06.51 Salg af boliger nettoudbetaling at være mindre end budgettet. På hovedkonti 73.94.04 Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, renter og 73.94.05 Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning, afdrag forventes indtægterne overordnet at blive som forudsat. Dog 6
forventes en mindre afvigelse, som skyldes, at Nukissiorfiit ikke forventer at udnytte hele anlægslånerammen i 2013. 5. Lovbundne bevillinger Lovbundne udgifter vedrører ydelser, hvor der ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har erhvervet ret til, samt hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov. De lovbundne bevillinger på finansloven repræsenterer et skøn over den forventede udgift i finansåret. De lovbundne bevillinger udgør 1.009,4 mio. kr. for 2013. Der er i perioden forbrugt 673,2 mio. kr. svarende til 66,7 % af de lovbundne bevillinger. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Der forventes et mindre forbrug på 2,0 mio. kr. på hovedkonto 20.30.04 Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og rejse- og ulykkesforsikring. Departementet for Familie og Justits På de lovbunde ydelser forventes der for nuværende et samlet mindreforbrug. Men langt størstedelen af forbruget på de enkelte hovedkonti afviger ikke væsentligt fra den afsatte bevilling. Generelt er det vanskeligt helt at forudsige forbruget på de lovbundne ydelser, da disse varierer afhængig af modtagergruppens indtægtsforhold og antallet af personer omfattet af ydelsen. Ligeledes vanskeliggøres budgetopfølgningen af bogføringsmæssige periodeforskydninger i de kommunale regnskaber. På grund af færre modtagere end forventet eller ændret indtægtsprofil blandt modtagerne af ydelserne forventes på nuværende tidspunkt et lille mindreforbug på hovedkonti 30.10.32 Børnetilskud, 30.10.34 Underholdsbidrag, adoption, bisidder, 30.10.36 Barselsdagpenge, 30.11.10 Boligsikring, 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister, 30.12.09 Førtidspension og 30.12.11 Førtidspensionister i Danmark. 7
På hovedkonto 30 12 12 Ydelser, Nordisk Konvention forventes for nuværende et overforbrug. Årsagen til overforbruget skyldes primært en stigning i antallet af modtagere kombineret med en øget sagsbehandlingstid og en øget gennemsnitslig brøkpension. Bevillingen er korrigeret i FFL 2014, så der forventes større overensstemmelse imellem forbrug og bevilling. 6. Anlægsbevillinger I finansloven er der for hvert anlægsprojekt anført den samlede totalbevilling til projektet og den forventede udgift i finansåret. I begyndelsen af finansåret udgiftsføres anlægsbevillingen i finansåret i landskassens regnskab og den indtægtsføres i anlægs- og renoveringsfonden. Bilag: A. Budgetopfølgning oversigt fordelt på bevillingstype, august 2013. 8
Bilag A, budgetopfølgning ultimo august 2013 opdelt på bevillingstype (t.kr.) BEVILLING FORBRUG FORBRUG I 2012 Bevillingstype Naalakkersuisutområder Bevilling FL 2013 Tillægsbevillinger TB 2013 Samlet FL+TB 2013 Forbrugsprocent Driftsbevillinger Formandsskabet for Inatsisartut 71.740 2.400 74.140 42.435 57,2% 39.454 67.202 Formandens Departement 60.235 0 60.235 39.956 66,3% 37.736 64.986 Finanser og Indenrigsanliggender 274.386 8.128 282.514 155.661 55,1% 208.404 246.730 Familie og Justits 304.628-92.299 212.329 131.595 62,0% 138.215 274.006 Sundhed og Infrastruktur 1.269.597 43.305 1.312.902 866.879 66,0% 791.634 1.246.910 Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling 466.959 89.659 556.618 321.797 57,8% 337.628 541.783 Fiskeri, Fangst og Landbrug 45.588 1.950 47.538 30.150 63,4% 30.379 51.980 Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 81.172-5.657 75.515 35.868 47,5% 29.290 76.663 Boliger, Natur og Miljø 170.111-44.256 125.855 82.979 65,9% 118.815 164.235 Driftsbevillinger i alt 2.744.416 3.230 2.747.646 1.707.321 62,1% 1.731.554 2.734.495 Indtægtsbevillinger Formandens Departement -231.000 0-231.000-47.816 20,7% -131.150-209.262 Finanser og Indenrigsanliggender -5.735.054 0-5.735.054-3.876.516 67,6% -3.797.956-5.855.969 Familie og Justitsvæsen -14.200 14.200 0-14.200 Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling -8.284-14.200-22.484-3.653 16,2% -3.967-5.427 Fiskeri, Fangst og Landbrug -139.374 0-139.374-14.903 10,7% -117.953-129.645 Boliger, Natur og Miljø -322.560 0-322.560-168.747 52,3% -150.830-311.870 Indtægtsbevillinger i alt -6.450.472 0-6.450.472-4.111.636 63,7% -4.201.855-6.526.373 Lovbundne bevillinger Finanser og Indenrigsanliggender 11.200 0 11.200 6.298 56,2% 4.925 8.153 Familie og Justits 664.930 0 664.930 436.425 65,6% 424.159 625.725 Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling 315.112 4.320 319.432 227.178 71,1% 143.897 233.248 Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 13.800 0 13.800 3.286 23,8% 5.419 11.372 Lovbundne bevillinger i alt 1.005.042 4.320 1.009.362 673.187 66,7% 578.400 878.498 Tilskudsbevillinger Formandsskabet for Inatsisartut 10.130 803 10.933 10.880 99,5% 10.068 10.027 Formandens Departement 15.113 0 15.113 21.424 141,8% 15.687 16.198 Finanser og Indenrigsanliggender 1.195.999-34.725 1.161.274 795.603 68,5% 752.423 1.134.783 Familie og Justits 132.346-114.688 17.658 10.931 61,9% 72.201 129.265 Sundhed og Infrastruktur 0 236.975 236.975 174.941 73,8% 0 0 Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling 152.369 125.338 277.707 154.521 55,6% 96.505 153.535 Fiskeri, Fangst og Landbrug 100.969-1.950 99.019 64.317 65,0% 83.446 105.678 Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 102.404 26.350 128.754-4.434-3,4% 788 124.965 Boliger, Natur og Miljø 325.891-242.450 83.441 48.476 58,1% 236.662 334.970 Tilskudsbevillinger i alt 2.035.221-4.348 2.030.874 1.276.660 62,9% 1.267.780 2.009.422 Anlægsbevilling Boliger, Natur og Miljø 779.394-25.000 754.394 694.437 92,1% 917.467 968.629 Anlæg, overført til anlægs- og renoveringsfonden 779.394-25.000 754.394 694.437 92,1% 917.467 968.629 DAU - resultat 113.601-21.798 91.804 239.969 261,4% 293.345 64.671 Forbrug aug 2013 Forbrug aug 2012 Forbrug hele 2012