Hele analysen eksklusiv bilag

Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012

Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf.: 3866 5000 E-mail: regionh@regionh.dk Udgiver: Hovedstaden Sjælland Internetversion: www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Marts 2012 3

Indhold Indhold... 4 1 Indledning... 5 1.2 Geografiske variationer i Østdanmark... 6 2 Overordnede tendenser for erhverv og arbejdsmarked i Østdanmark... 7 3 Konjunkturomslaget har medført erhvervsmæssig nedgang... 11 3.1 Første fase efter konjunkturomslaget medførte markante fald i Østdanmark... 11 3.2 Svag erhvervsmæssig fremgang i anden fase... 15 3.3 Uensartet geografisk gennemslagskraft af lavkonjunkturen... 16 3.4 Erhvervsudviklingen har haft en uens geografisk gennemslagskraft... 17 4 Erhvervsudviklingen de kommende år i Østdanmark... 19 4.1 Erhvervsudviklingen forudsætter ændrede kompetencekrav... 21 5 Erhvervsudviklingen i Østdanmark... 23 5.1 Beskæftigelsen faldt markant efter konjunkturomslaget... 23 5.2 Beskæftigelsen faldt markant efter konjunkturomslaget... 25 6 Efterspørgselen og erhvervsudviklingen de kommende år... 27 6.1 Hovedtræk i efterspørgselen på arbejdskraft frem til 2020... 27 6.2 Erhvervsstrukturens sammensætning... 30 7 Forventningen til udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i 2020... 32 7.1 Udbuddet af arbejdskraft... 32 7.1.1 Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau... 32 7.2 Brancheopdelt efterspørgsel på arbejdskraft... 34 7.3 Balancen mellem udbud og efterspørgsel i Sjælland... 35 7.4 Balancen mellem udbud og efterspørgsel i Hovedstaden... 36 8 Erhvervsudviklingen på brancheniveau... 37 8.1 Landbrug, skovbrug og fiskeri... 38 8.2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed... 41 8.3 Bygge og Anlæg... 46 8.4 Handel, Transport og Hotel og restauration... 50 8.4.1 Handel... 53 8.4.2 Transport... 55 8.4.3 Hotel og restauration... 58 8.5 Information og kommunikation... 61 8.5.1 Telekommunikation... 64 8.5.2 It- og informationstjeneste... 65 8.5.3 Forlag, Tv og Radio... 67 8.6 Finansiering og forsikring... 69 8.7 Ejendomshandel og udlejning... 73 8.8 Erhvervsservice... 76 8.8.1 Rådgivningsvirksomhed... 79 8.8.2 Forskning og udvikling... 81 8.8.3 Videnservice... 84 8.8.4 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service...86 8.9 Offentlig administration, undervisning og sundhed... 88 8.9.1 Offentlig administration, forsvar og politi... 91 8.9.2 Undervisning... 91 8.9.3 Sundhedsvæsenet... 92 8.9.4 Sociale institutioner... 92 8.10 Kultur, fritid og anden service... 94 8.10.2 Kultur og fritid... 97 8.10.3 Anden service... 98 4

1 Indledning Analysen af erhvervsstrukturen i Østdanmark er udarbejdet i det tværregionale analysesamarbejde mellem Hovedstaden, Sjælland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Formålet med samarbejdet er at skabe viden om udviklingen inden for erhverv og arbejdsmarked frem til 2020, og dermed få et nærmere indblik i den erhvervsmæssige udvikling og efterspørgsel på arbejdskraft i Østdanmark. Analysen beskriver erhvervsstrukturen i Østdanmark i 2010. Der fokuseres både på udviklingen på regional- og kommuneniveau samt udviklingen på brancheniveau omkring konjunkturomslaget og frem til 2020. Fremskrivningen er foretaget med afsæt i de nuværende betingelser og rammer. Konjunkturomslaget har haft konsekvenser for erhvervsudviklingen i Østdanmark Den økonomiske højkonjunktur frem til sommeren 2008 betød stor vækst i antallet af arbejdspladser i Østdanmark. Inden for mere vidensintensive brancher som information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice steg antallet af arbejdspladser markant i Østdanmark. I sommeren 2008 ramte konjunkturomslaget hvor højkonjunktur blev afløst af en periode med lavkonjunktur og gældskrise. Krisen medførte et fald i virksomhedernes omsætning og indtjening og et markant fald i beskæftigelsen. Konjunkturomslaget har medført: o o o et markant fald i den globale efterspørgsel som følge af den økonomiske afmatning. For virksomheder betød konjunkturskiftet generelt færre ordrer og nedgang i omsætningen at virksomheder mangler muligheder for at opnå finansiering og dermed ikke har muligheder for at foretage investeringer. En situation som har mindsket virksomhedernes evne til at skabe vækst og øge produktiviteten en produktivitetsudfordring blandt virksomhederne. Virksomhederne har i mindre grad skabt vækst ved at omsætte mere. I stedet har virksomheder tilpasset sig den nye økonomiske virkelighed og været nødsaget til at tilpasse produktion og antal medarbejdere tilsvarende Fra 2008 til 2010, i den første fase efter konjunkturomslaget, er der forsvundet næsten 70.000 arbejdspladser. I den følgende fase, fra 2010 til i dag, er der forsvundet yderligere 2.500 arbejdspladser, hovedsageligt inden for det offentlige. For at vurdere hvilken konsekvens konjunkturomslaget har haft på erhvervsstrukturen i Østdanmark ser analysen nærmere på: Udviklingen på brancheniveau fra 1996 til 2008. Hvilken historisk udvikling kendetegner erhvervsstrukturen i Østdanmark. 5

Erhvervsstrukturen i Østdanmark i 2010. Hvordan ser erhvervssammensætningen ud på regionalt niveau og kommuneniveau. Analysen giver et detaljeret billede af de regionale og lokale ligheder og forskelle i Østdanmark. Erhvervsudviklingen i første fase af lavkonjunkturen fra 2008 til 2010. Antallet af arbejdspladser i Østdanmark er faldet siden 2. kvartal 2008, hvilket har medført en ændring erhvervsstrukturen lokalt og regionalt. Erhvervsudviklingen i anden fase af lavkonjunkturen fra 2010 til i dag. Beskæftigelsesudviklingen har været flad eller svagt stigende inden for enkelte brancher og områder efter 2010. Fremskrivning af erhvervsstrukturen frem til 2020. Hvilken udvikling i arbejdspladser og erhvervsstruktur forventes frem mod 2020. For virksomhederne er det afgørende at skabe vækst i indtjening og overskud. Det forudsætter et arbejdsmarked, der kan tilbyde arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Beskæftigelsespolitisk er der stor fokus på at få nedbragt ledigheden og få flest muligt i beskæftigelse, så arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer kan udnyttes til fulde. I analysen fokuseres på udviklingen i antal arbejdspladser, historisk og på baggrund af fremskrivningen, og dermed vurderes potentialet for at skabe job de kommende år. Den høje ledighed kombineret med fortsat lavkonjunktur skaber risiko for en periode, hvor ledige ikke kan komme i beskæftigelse. Derved er der risiko for, at en stor del af arbejdsstyrken mister kontakten til arbejdsmarkedet. ernes erhvervsudviklingsstrategi understøtter erhvervsudviklingen på sigt Analysen giver en faktabaseret beskrivelse af udviklingstendenserne i det østdanske erhvervsliv og sætter fokus på erhvervsudviklingen og erhvervsstrukturen i Østdanmark. Formålet er at belyse erhvervsudviklingen og erhvervsstrukturen i Østdanmark således, at der skabes overblik over udviklingen de senere år og i fremtiden i både Hovedstaden og Sjælland med de omstillinger, der sker løbende. Ved at kunne identificere brancher hvor der forventes vækst i antal arbejdspladser de kommende år gives mulighed for at tilrettelægge den regionale indsats, således, at regionerne kan være med til at præge udviklingen og understøtte indsatser, der sikrer udvikling og omstillinger i erhvervsstrukturen. 1.2 Geografiske variationer i Østdanmark Analysen fokuserer på udviklingen for et samlet Østdanmark, regionerne hver for sig samt udviklingen på landsdels og kommuneniveau. Analysen vil se nærmere på forskelle og ligheder for at være i stand til at vurdere erhvervsstrukturen i 2010, effekterne af den økonomiske krise og erhvervsudviklingen de kommende år frem til 2020. Kendskab til hvordan konjunkturomslaget har påvirket erhverv i Østdanmark kan give viden om de konkurrencemæssige fordele, der er lokalt i Østdanmark. En koncentration af arbejdspladser kan betyde, at virksomhederne geografisk har gode betingelser for vækst og indtjening. 6

2 Overordnede tendenser for erhverv og arbejdsmarked i Østdanmark Erhvervsudviklingen efter konjunkturomslaget er præget af markant tilbagegang frem til 2010, hvor primært private erhverv blev ramt. Efter 2010 ses en mere stabil udvikling, hvor offentlige erhverv mister arbejdspladser i hele landet såvel som i Østdanmark. Samlet er beskæftigelsen i Østdanmark på de tre år fra sommeren 2008 til september 2011 faldet med ca. 70.000 og ledigheden er øget markant fra 1,9 pct. til 5,9 pct. i oktober 2011 1. Konjunkturomslaget har forstærket strukturelle trends inden for brancherne landbrug mm. og industri mm.. Andre konjunkturafhængige brancher som bygge og anlæg og privat service har oplevet markant nedgang, mens mere vidensintensive brancher generelt har vist sig mere robuste over for konjunkturudsving. Tabel 2.1: Udvikling i arbejdspladser, alle erhverv, Østdanmark, Hovedstaden, Sjælland, udvalgte år fra 1996 til 2020, opdelt på første og anden fase efter konjunkturomslaget. Ændring i antal Antal arbejdspladser Ændring i procent 2008 2011 (3kvt.) 2020 2008-2011 2011-2020 2008-2011 2011-2020 Østdanmark 1.277.792 1.209.095 1.280.021-68.697 70.926 5,4% 5,9% Hovedstaden 937.403 897.794 957.186-39.609 59.392 4,2% 6,6% Sjælland 340.389 310.956 322.835-29.433 11.879 8,6% 3,8% Anm: Endelig 2009; Foreløbig 2010; Prognose 2011- Anm: Udviklingen fra 2010 til 2011 (3kvt.) er baseret på egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Østdanmark er indtil i dag kommet bedre gennem krisen end Vestdanmark En uens erhvervsudvikling har medført, at Sjælland er den region i Danmark som har været hårdest ramt af konjunkturomslaget. Erhvervsstrukturen i Sjælland er i højere grad baseret på traditionelle og konjunkturafhængige erhverv, som er blevet hårdest ramt af krisen og selv i anden fase af lavkonjunkturen, hvor de fleste regioner viser fremgang, har Sjælland igen oplevet tilbagegang i beskæftigelsen. Sammenlignet med de øvrige regioner i landet har Hovedstaden en erhvervsstruktur, hvor videnserhverv inden for flere brancher udgør en større andel. Denne sammensætning har resulteret i, at Hovedstaden har klaret sig relativt godt gennem krisen indtil videre. Fremskrivninger for erhvervsudviklingen på brancheniveau De kommende år kan Sjælland forvente en samlet vækst i antallet af arbejdspladser på 3,8 pct. I forhold til niveauet i 2008 vil der i 2020 mangle ca. 17.000 arbejdspladser, hvis niveauet forud for konjunkturomslaget skal nås. 1 Sæsonkorrigeret ledighed i Østdanmark. Beregninger udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen. 7

Hovedstaden forventes at trække udviklingen i Østdanmark op, og i 2020 viser fremskrivningerne, at der vil være over 70.000 nye arbejdspladser i Hovedstaden ift. til i dag med 20.000 flere end niveauet i 2008. Virksomhederne øger behovet for viden og uddannet arbejdskraft Den forventede erhvervsudvikling vil skabe et øget behov for arbejdskraft med et højere uddannelsesniveau end i dag. Samtidig forventes et overudbud af ufaglærte på arbejdsmarkedet, som ikke umiddelbart har de kvalifikationer, som virksomhederne vil efterspørge. De ubalancer, som på nuværende tidspunkt vurderes kan opstå i Østdanmark, kan på sigt blive en barriere for vækst og produktivitetsstigninger og dermed vækst og velfærd i fremtiden. 8

2.1 Strukturelle og konjunkturelle trends i Østdanmark Erhvervsudviklingen fra 1996 til i dag er præget af både strukturelle og konjunkturelle forhold. Virksomheder tilpasser sig lokale, regionale, nationale og globale betingelser og skaber en dynamisk erhvervsstruktur, der ændres over tid. Mens enkelte brancher oplever nedgang, skabes der arbejdspladser i andre brancher, især de mere vidensintensive. Traditionelle erhverv som industri og landbrug, som historisk har haft stor beskæftigelsesmæssig tyngde i Østdanmark, har de senere år oplevet en beskæftigelsesmæssig nedgang. Tabel 2.1.1: Beskæftigelse (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, 1996-2008 Hovedstaden Sjælland Østdanmark 1996 2008 Udv. 10 20 1996 2008 Udv. 10 20 1996 2008 Udv. 10 20 Landbrug m.m. 5.694 4.026 29,3% 16.645 11.808 29,1% 22.339 15.834 29,1% Industri m.m. 99.747 76.603 23,2% 54.505 42.313 22,4% 154.252 118.916 22,9% Bygge og anlæg 45.984 49.165 6,9% 22.654 28.019 23,7% 68.638 77.184 12,5% Handel og transport mv. 219.221 225.673 2,9% 76.217 80.021 5,0% 295.438 305.694 3,5% Information og kommunikation 41.369 61.343 48,3% 6.254 4.804 23,2% 47.623 66.147 38,9% Finansiering og forsikring 41.051 47.836 16,5% 5.695 6.257 9,9% 46.746 54.093 15,7% Ejendomshandel og udlejning 12.865 16.208 26,0% 3.672 4.714 28,4% 16.537 20.922 26,5% Erhvervsservice 87.163 122.126 40,1% 18.819 29.312 55,8% 105.982 151.438 42,9% Offentlig administration mm. 265.911 279.758 5,2% 110.209 117.872 7,0% 376.120 397.630 5,7% Kultur, fritid og anden service 44.994 48.034 6,8% 11.593 12.776 10,2% 56.587 60.810 7,5% Uoplyst aktivitet 4.381 6.644 51,7% 1.924 2.480 28,9% 6.305 9.124 44,7% I alt 868.380 937.416 7,9% 328.187 340.376 3,7% 1.196.567 1.277.792 6,8% Strukturel tilpasning inden for landbrug og industri Inden for landbrug mm. har Østdanmark mistet 29,1 pct. af sine arbejdspladser fra 1996 til 2008. Både Hovedstaden og Sjælland har haft et fald på ca. 29 pct. Udviklingen er et resultat af større specialisering, som kræver øgede investeringer og større bedrifter, med mindre behov for fysisk arbejdskraft. Industriarbejdspladser rykker ud pga. stigende omkostningspres i Østdanmark Antallet af arbejdspladser inden for industri mm. er i Østdanmark faldet med 22,9 pct. fra 1996 til 2008. I Hovedstaden er antallet af arbejdspladser faldet med 23,2 pct., svarende til 23.148 arbejdspladser, mens Sjælland har oplevet et fald på 22,4 pct. svarende til 12.188 arbejdspladser. Nedgangen i Østdanmark har været markant større end i øvrige regioner i landet. Hele landet oplevede en nedgang på 18,4 pct. Udviklingen er sket i takt med den stigende tendens mod globalisering, outsourcing og konkurrence fra andre lande, som kan producere de samme industrivarer til en lavere pris. Den globale konkurrence har gjort det nødvendigt for virksomheder at foretage strukturtilpasninger, der bl.a. kan betyde øget outsourcing af produktionen til lavtlønslande, hvilket har medført fald i antallet af arbejdspladser 2. 2 Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet. 9

Stadig konkurrencemæssige fordele ved at placere virksomheden i Østdanmark Trods generel nedgang er der industrierhverv, som har formået at øge beskæftigelsen i Østdanmark. Udviklingen inden for medicinalindustrien er vokset med 61,7 pct. fra 1996 til 2008, svarende til 6.236 nye arbejdspladser i Østdanmark. Mange af arbejdspladserne inden for medicinalindustrien er samtidig kendetegnet ved et højt videns- og produktivitetsniveau. Branchen maskinindustri er et andet eksempel på en industribranche, der står stærkt i Østdanmark og er steget med 7,1 pct. i Sjælland fra 1996 til 2008. Branchen er geografisk specialiseret i det sydlige Sjælland, hvor der lokalt er attraktive forhold for branchen. Branchen er det, man kalder en medium vidensintensiv branche, der har en lang tradition i Danmark og står stærkt i regionen. Den stærke position har betydet, at der er skabt arbejdspladser lokalt i en periode hvor flere industrierhverv har flyttet hele eller dele af virksomheden ud af regionen. Vidensintensive arbejdspladser udgør en større del af erhvervsstrukturen i Hovedstaden Historisk er branchen information og kommunikation vokset med 38,9 pct. i Østdanmark, og væksten har næsten været dobbelt så høj som i hele landet i perioden fra 1996 til 2008. Branchen anvender vidensintensiv arbejdskraft og er en af de brancher, der er vokset mest i Østdanmark. Hovedstaden har haft stor fremgang på 48,3 pct., mens Sjælland har mistet 23,3 pct. af arbejdspladserne. Udviklingen har medført, at branchen er yderligere koncentreret i og omkring København. Branchen finansiering og forsikring er vokset stærkere i Østdanmark end i resten af landet. Med en stigning fra 1996 til 2008 på 15,7 pct. i Østdanmark mod 9,9 pct. i hele landet, står Østdanmark for en stor del af den samlede vækst. I Hovedstaden er der skabt 16,5 pct. flere arbejdspladser, mens der i Sjælland er skabt 9,9 pct. flere. Branchen erhvervsservice er ligeledes vokset markant i Østdanmark med 42,9 pct. fra 1996 til 2008. I Østdanmark har udviklingen været på højde med udviklingen i hele landet (45,3 pct.). Branchen indeholder både mere og mindre vidensintensive underbrancher. I Hovedstaden er branchen vokset med 40,1 pct., mens den i Sjælland er vokset med 55,8 pct. 10

3 Konjunkturomslaget har medført erhvervsmæssig nedgang Erhvervsudviklingen i Danmark efter konjunkturomslaget i 2008 er ramt af markant fald på 6,3 pct. svarende til 175.413 arbejdspladser. Østdanmark står for knap 40 pct. af det samlede fald og har frem til 3. kvartal 2011 nedlagt 5,4 pct. svarende til 68.697 af det samlede antal arbejdspladser. I Hovedstaden er antallet af arbejdspladser samlet set reduceret med 4,2 pct. svarende til 39.609, mens der i Sjælland samlet er nedlagt 8,6 pct. svarende til 29.433 arbejdspladser. Tabel 3.1: Udviklingen i antal arbejdspladser fra 2008 til i dag (3 kvt. 2011) Antal Ændring i pct. 2008 2011 (3 kvt.) 2008-2011 Østdanmark 1.277.792 1.209.095 5,4% Hovedstaden 937.403 897.794 4,2% Sjælland 340.389 310.956 8,6% Hele Landet 2.801.519 2.626.106 6,3% Anm: Endelig 2009; Foreløbig 2010; Prognose 2011- Anm: Udviklingen fra 2010 til 2011 (3kvt.) er baseret på egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Lavkonjunkturen inddeles i to faser med forskellige udviklingstræk Størstedelen af faldet i antal arbejdspladser under lavkonjunkturen er indtil nu sket i den første fase efter konjunkturomslaget 3. I denne fase steg arbejdsløsheden også markant fra 2008 til januar 2010. I anden fase fra januar 2010 til september 2011 er arbejdsløsheden derimod stagneret på et lavere niveau. Der er samtidig tegn på, at særligt private virksomheder ikke længere nedlægger arbejdspladser i samme omfang, mens de offentlige virksomheder har nedlagt arbejdsplader. 3.1 Første fase efter konjunkturomslaget medførte markante fald i Østdanmark Den første fase fra 2008 til 2010 har medført nedgang inden for næsten alle brancher i Østdanmark. På brancheniveau har kun offentlig administration mm. haft fremgang på 3,6. pct. i Østdanmark, svarende til 14.353 nye arbejdspladser. Ses der på offentlige arbejdspladser på tværs af brancher, er der skabt 3,4 % svarende til 13.837 arbejdspladser fra 2008 til 2010 i Østdanmark, mens der er nedlagt 9,3 pct. private arbejdspladser svarende til 77.353 i samme periode. Antallet af offentlige arbejdspladser i Hovedstaden er steget med 4,2 pct. svarende til en stigning på 11.956 arbejdspladser, mens der i den private sektor i samme periode er nedlagt 8,3 pct. svarende til 51.473 private arbejdspladser. 3 Se begrebsafklaring på side 8 for en nærmere beskrivelse af hhv. fase 1 og fase 2 efter konjunkturomslaget 11

Tabel 3.1.1: Beskæftigelse (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, 1996-2008 Hovedstaden Sjælland Østdanmark 2008 2010 Udv. 10 20 2008 2010 Udv. 10 20 2008 2010 Udv. 10 20 Landbrug m.m. 4.026 3.708 7,9% 11.808 10.922 7,5% 15.834 14.630 7,6% Industri m.m. 76.603 65.993 13,9% 42.313 35.154 16,9% 118.916 101.147 14,9% Bygge og anlæg 49.165 41.150 16,3% 28.019 22.685 19,0% 77.184 63.835 17,3% Handel og transport mv. 225.673 205.155 9,1% 80.021 71.820 10,2% 305.694 276.975 9,4% Information og kommunikation 61.343 56.740 7,5% 4.804 4.225 12,1% 66.147 60.965 7,8% Finansiering og forsikring 47.836 44.614 6,7% 6.257 5.388 13,9% 54.093 50.002 7,6% Ejendomshandel og udlejning 16.208 16.475 1,6% 4.714 4.470 5,2% 20.922 20.945 0,1% Erhvervsservice 122.126 114.615 6,2% 29.312 26.834 8,5% 151.438 141.449 6,6% Offentlig administration mm. 279.758 291.906 4,3% 117.872 120.076 1,9% 397.630 411.982 3,6% Kultur, fritid og anden service 48.034 48.298 0,5% 12.776 12.355 3,3% 60.810 60.653 0,3% Uoplyst aktivitet 6.644 6.620 0,4% 2.480 2.300 7,3% 9.124 8.920 2,2% I alt 937.416 895.274 4,5% 340.376 316.229 7,1% 1.277.792 1.211.503 5,2% Sjælland er hårdere ramt af konjunkturomslaget. Her er antallet af offentlige arbejdspladser kun steget med 1,25 pct. svarende til en stigning på 1.881 arbejdspladser, mens der i den private sektor i samme periode er nedlagt 12,1 pct. svarende til 28.880 private arbejdspladser. Bygge- og anlægsbranchen hårdt ramt af konjunkturomslaget Konjunkturomslaget har ramt de konjunkturfølsomme og arbejdsintensive brancher hårdest. Branchen bygge og anlæg er hårdest ramt med et fald i Østdanmark på 17,3 pct., svarende til 13.349 arbejdspladser. I Hovedstaden har faldet været på 16,3 pct., svarende til 8.015 arbejdspladser, og Sjælland har oplevet et fald på 19,0 pct., svarende til 5.334 arbejdspladser. Det samlede fald i Østdanmark har været på niveau med nedgangen i resten af landet. Inden for bygge og anlæg har faldet haft særlig stor beskæftigelsesmæssig betydning for Sjælland, hvor branchen udgør ca. 8 pct. af den samlede erhvervsstruktur. I Hovedstaden er faldet ligeledes markant, men da branchen kun udgør 5 pct. af den samlede erhvervsstruktur, er den beskæftigelsesmæssige tyngde mindre, og konsekvenserne slår ikke så hårdt igennem. Nedgangen i industrien er forstærket af konjunkturomslaget Inden for industri mm. er der i den første fase af lavkonjunkturen fra 2008 til 2010 sket et fald i antallet af arbejdspladser på hele 14,9 pct. svarende til 17.776 arbejdspladser i Østdanmark. Hovedstaden har mistet 13,3 pct., svarende til 10.610 arbejdspladser, mens Sjælland har oplevet et fald på 16.9 pct., svarende til 7.155 arbejdspladser. Hovedstaden har også her haft et mindre fald end Sjælland, og igen er det inden for en branche, som udgør en større andel af erhvervsstrukturen i Sjælland. Dermed er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser størst i Sjælland. Mindsket forbrug har medført fald inden for handel, transport mm. Lavkonjunkturen har medført et fald i privatforbruget som sammen med den globale økonomiske afmatning har betydet, at branchen handel, transport mm. har oplevet en nedgang på 9,4 pct. i Østdanmark. Hele 28.719 arbejdspladser er forsvundet fra 2008 til 2010. 12

Hovedstaden har oplevet et fald på 9,1 pct. svarende til 20.521 arbejdspladser, mens Sjælland har mistet 10,2 pct. svarende til 8.198 arbejdspladser. Nedgangen har ramt bredt geografisk, og hele landet har i samme periode oplevet et fald på 9,1 pct. På landsdelsniveau har nedgangen i Østdanmark været størst på Bornholm med 14,7 pct., og i Nordsjælland med 11,4 pct. Vidensintensive arbejdspladser er også blevet ramt Den markante vækst frem til 2008 blandt erhverv, der anvender mest højtuddannet arbejdskraft, blev brat ændret til et fald efter konjunkturomslaget. Vidensintensive brancher nedlagde også arbejdspladser men er generelt ikke blevet ramt lige så hårdt. Information og kommunikation ramt af lavkonjunkturen Branchen information og kommunikation mistede under den første fase 7,8 pct. svarende til 5.181 arbejdspladser i Østdanmark. I Hovedstaden var faldet mindst, og her faldt branchen med 7,5 pct., svarende til 4.602 arbejdspladser, mens den i Sjælland faldt med 12,1 pct. svarende til 579 arbejdspladser. Interessant er det, at udviklingen inden for information og kommunikation er sammensat af udviklingen inden for tre underbrancher, som ikke har haft samme udvikling under lavkonjunkturen. Underbrancherne forlag, tv og radio samt telekommunikation har haft nedgang på hhv. 10,3 pct. og 7,1 pct. Her er Sjælland hårdest ramt. Ses der derimod på it- og informationstjeneste, som mistede 6,2 pct. af arbejdspladserne, så har Sjælland klaret sig bedre. Her skal det dog bemærkes, at branchen historisk har haft en mindre stigning i Sjælland end Hovedstaden. Finansierings- og forsikringsbranchen har tilpasset sig Branchen finansiering og forsikring mistede 7,6 pct. svarende til 4.093 arbejdspladser i Østdanmark under den første fase af lavkonjunkturen. I Hovedstaden var faldet mindst og her faldt branchen med 6,7 pct., svarende til 3.224 arbejdspladser, mens den i Sjælland faldt med 13,9 pct. svarende til 869 arbejdspladser. Erhvervsservice har oplevet mindre nedgang end flere andre brancher Branchen erhvervsservice mistede 6,6 pct. svarende til 9.990 arbejdspladser i Østdanmark under den første fase. I Hovedstaden var faldet mindst, og her faldt branchen med 6,2 pct., svarende til 7.511 arbejdspladser, mens den i Sjælland faldt med 8,5 pct. svarende til 2.479 arbejdspladser. Lavkonjunkturen har haft forskellig gennemslagskraft for underbrancherne til erhvervsservice 4. Underbranchen vidensservice 5 har haft det største fald inden for erhvervsservice på 9.0 pct. Det kan hænge sammen med, at Hovedstaden har haft et markant fald på 9,8 pct., mens Sjælland kun har mistet 3,1 pct. 4 Branchen dækker både over mere vidensbaserede erhverv som arkitekter, rådgivningsvirksomhed, forskning og udvikling samt reklame- og analysebureauer og mindre vidensintensive erhverv som rejsebureauer, rengøring og operationel service. 5 Som indeholder erhverv inden for reklame- og analysebureauer, anden vidensservice og dyrlæger 13

Branchen er næsten syv gange større i Hovedstaden, og et stort fald her har derfor større beskæftigelsesmæssig betydning for branchen i Østdanmark. I de andre underbrancher 6 har faldet været størst i Sjælland. Isoleret set har forskning og udvikling klaret sig relativt godt gennem krisen og kun oplevet et fald på 0,9 pct. i Østdanmark. I Hovedstaden, hvor branchen er stærkest, har faldet været på 0,3 pct. mens Sjælland har haft et fald på 3,3 pct. Under konjunkturomslaget ses der et fald i de private arbejdspladser, mens antallet af offentlige arbejdspladser er steget. De private virksomheder har nedlagt næsten 9 pct. af det samlede antal arbejdspladser inden for forskning og udvikling, mens antallet af offentlige arbejdspladser er steget med over 7 pct. Branchen har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, idet forskning og innovation skal sikre, at der udvikles nye produkter og services. 6 Branchen erhvervsservice indeholder underbrancherne rådgivning, forskning og udvikling, vidensservice og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. For en nærmere gennemgang se kapitel 8.8.1 til 8.8.4. 14

3.2 Svag erhvervsmæssig fremgang i anden fase Perioden efter 2010 adskiller sig markant fra perioden frem til 2010. I anden fase er faldet i antal arbejdspladser stabiliseret, og enkelte hovedbrancher har enten haft et mindre fald eller en stigning i antal arbejdspladser i Østdanmark 7. Antallet af arbejdspladser i Østdanmark er samlet faldet med 0,2 pct. i anden fase, og mens Hovedstaden med en stigning på 0,3 pct. ser ud til at få del i den generelle fremgang i landet, har Sjælland svært ved at vende den negative udvikling, og antallet af arbejdspladser er faldet med yderligere 1,7 pct. i samme periode. For et samlet Østdanmark er der spæde tegn på fremgang inden for flere brancher. Størst fremgang ses inden for ejendomshandel og udlejning, som fra 2010 er steget 4.0 pct. Men også inden for bygge og anlæg er antallet af arbejdspladser steget med 2,3 pct. i anden fase. Branchen handel, transport mm. og finansiering og forsikring ser ligeledes ud til at have vendt i denne periode. Andre brancher som landbrug mm. er i anden fase faldet med yderligere 3,4 pct., og mens landbrug mm. har fortsat den strukturelle tilpasning i anden fase, har industri mm. kun oplevet et mindre fald på 0,7 pct. I Sjælland skabes der endnu ikke flere arbejdspladser, end der nedlægges. Forskellen er markant inden for f.eks. finansiering og forsikring, som i Hovedstaden er steget med 2,2 pct., mens Sjælland har oplevet et fald på yderligere 10,3 pct. efter 2010. Inden for den beskæftigelsestunge branche erhvervsservice ses den samme udvikling, hvor antallet af arbejdspladser er steget med 1,1 pct. i Hovedstaden, mens der i Sjælland har været et fald på 3,3 pct. For branchen bygge og anlæg er antallet af arbejdspladser steget med 5,4 pct. i Sjælland, svarende til 1.235 nye arbejdspladser efter 2010. Antallet af arbejdspladser i de offentlige erhverv er kommet under pres i anden fase Modsat alle andre brancher slog konjunkturomslaget i den første fase ikke igennem inden for offentlig administration mm. og kultur og fritid. Det hænger sammen med, at begge brancher udgøres af et stort antal offentlige arbejdspladser, hvis udvikling bestemmes af årlige budgetter. Modsat den private sektor er tilpasningen i den offentlige sektor sket senere, og først i anden fase ses der et fald i begge brancher. Stigningen i de offentlige arbejdspladser har været med til at mindske faldet i første fase. I anden fase er der derimod samlet nedlagt 6.236 arbejdspladser inden for offentlig administration mm. i Østdanmark. Af dem er 0,8 nedlagt i Hovedstaden svarende til 2.277 arbejdspladser, mens 3,3 pct. er nedlagt i Sjælland, svarende til 3.929 arbejdspladser. Samme udvikling ses inden for kultur og fritid, som i første fase havde en flad udvikling. I anden fase faldt antallet med i alt 1,1 pct. i Østdanmark svarende til 666 arbejdspladser. 7 Grundet begrænsninger i data er det ikke muligt at følge udviklingen på underbrancheniveau. 15

3.3 Uensartet geografisk gennemslagskraft af lavkonjunkturen De regioner, som er hårdest ramt af konjunkturomslaget, har mange arbejdspladser inden for konjunkturfølsomme erhverv. Gennemslagskraften i den enkelte kommune afhænger af, hvor stor beskæftigelsesmæssig tyngde, de konjunkturfølsomme erhverv har lokalt. Her er der en tendens til, at traditionelle erhverv inden for industri mm. og landbrug mm. udgør en stor andel af den samlede erhvervsstruktur, jo længere væk man kommer fra København. Samlet står brancherne landbrug mm., industri mm., bygge og anlæg samt handel, transport mm. for næsten 90 pct. af det samlede antal nedlagte arbejdspladser i Østdanmark. De tre brancher udgjorde tilsammen 37 pct. af erhvervsstrukturen i Hovedstaden og 49 pct. af den samlede erhvervsstruktur i Sjælland. Østdanmark er kommet relativt godt gennem krisen indtil i dag Med en samlet nedgang på 5,4 pct. fra 2008 til i dag er tabet af arbejdspladser i Østdanmark relativt mindre end de andre regioner i landet. Hovedstaden har styret markant bedre gennem krisen end nogen anden region, mens Sjælland er ramt hårdest af alle - dobbelt så hårdt som Hovedstaden. Forskellene er markante, og udviklingen efter konjunkturomslaget har ændret den regionale erhvervsstruktur i Østdanmark. Hovedstaden har omstruktureret tidligere end Sjælland Hovedstaden har klaret sig bedre gennem krisen, hvilket skyldes, at regionen har omstillet erhvervsstrukturen tidligere end de andre regioner. Industriarbejdspladser rykkede allerede i stor stil fra 1960 erne til 1980 erne ud af hovedstaden og blev erstattet af nye virksomheder inden for mere vidensintensive industrier som medicinalindustrien og elektronikindustrien. Disse virksomheder udgør sammen med en række virksomheder inden for forskning og udvikling, vidensservice, finansiel service og it og informationstjeneste en stor andel af erhvervsstrukturen i Hovedstaden. Omstruktureringen har medført en erhvervsstruktur i Hovedstaden som i højere grad er vidensbaseret ift. de andre regioner i landet, og mange af de vidensbaserede erhverv har vist sig robuste under konjunkturomslaget. Eksempler på dette er brancherne forskning og udvikling, som kun er faldet med 0,9 pct. i lavkonjunkturens første fase og rådgivning, som er faldet med 4,9 pct. Denne udvikling har Sjælland ikke været igennem i samme omfang, og der er stadig en stor andel arbejdspladser inden for de mere traditionelle erhverv og færre inden for service herunder vidensservice. Omstillingsprocessen til mere service går således langsommere i Sjælland end i Hovedstaden og resten af landet. I Østdanmark er de vidensbaserede virksomheder i stigende grad placeret i Hovedstaden, hvor primært Hovedstadsområdet i og omkring København tiltrækker virksomhederne. Udviklingen under konjunkturomslaget har understreget, at der er markante forskelle i udviklingen i de to regioner. Den sene omstilling i Sjælland kan bl.a. skyldes nærheden til Hovedstaden, og det kan diskuteres, om nærheden til København ikke alene har indflydelse på efterspørgselen på arbejdskraft i Sjælland, men i høj grad også påvirker erhvervsstrukturens udviklingsmuligheder. 16

Konjunkturomslaget har haft forskellig geografisk gennemslagskraft Udviklingen inden for landbrug mm. og industri mm. har ramt de landsdele og kommuner, som har mange arbejdspladser inden for branchen, hårdest. De kommuner, hvor begge brancher har stor beskæftigelsesmæssig tyngde, er ofte de kommuner som ligger i udkanten af Østdanmark. Kombinationen af en generel nedgang inden for konjunkturfølsomme erhverv, og det faktum, at netop de erhverv udgør en stor andel af erhvervsstrukturen, har medført at konjunkturomslaget generelt har slået kraftigst igennem i udkanten af Østdanmark. Landsdelene længst fra det østdanske centrum København, har generelt haft vanskeligere ved at bibeholde arbejdspladserne lokalt. Det ses både igennem den historiske periode fra 1996 til 2008, men i ligeså høj grad fra 2008 til i dag, hvor det indtil nu tyder på, at koncentrationen i og omkring København har været tiltagende. Den udvikling kan ikke udelukkende forklares ved at se på regionernes forskellige erhvervsstruktur, men også den træk-effekt, som Hovedstaden har på både virksomheder og arbejdskraft, kan være en afgørende faktor for, at konjunkturomslaget har haft forskellig geografisk gennemslagskraft. Derfor kan det faktum, at Hovedstaden er kommet bedre gennem krisen end andre regioner, smitte positivt af på erhvervsudviklingen i Sjælland de kommende år. Udviklingstendenserne efter konjunkturomslaget har ændret erhvervsstrukturen i Østdanmark og forårsaget et skift mod en mindre konjunkturfølsom erhvervsstruktur. Det er endnu uvist, om ændringerne bider sig fast, og i fremtiden kan betyde en ændret erhvervsstruktur, hvor de brancher der er blevet hårdest ramt stabiliserer sig på et lavere niveau end tidligere, eller om der igen skabes arbejdspladser. 3.4 Erhvervsudviklingen har haft en uens geografisk gennemslagskraft Inden for flere brancher er der sket en omfordeling af arbejdspladser i Østdanmark, samtidig med et generelt fald. Inden for f.eks. information og kommunikation er der sket en koncentration i og omkring København, samtidig med at branchen har mistet arbejdspladser. Samme tendens ses inden for finansiering og forsikring, hvor Hovedstaden også har taget en større bid af den samlede vækst. Inden for erhvervsservice er billedet imidlertid et andet, hvor udviklingen har været stærkest i Sjælland. Sjælland har i dag færre arbejdspladser end i 1996 Konjunkturomslaget har betydet at Sjælland i dag har 17.231 arbejdspladser mindre end i 1996. Dermed er over 14 års erhvervsudvikling tabt over en periode på mindre end 4 år. De konjunkturfølsomme brancher er blevet ramt hårdest af konjunkturomslaget. Et stort antal arbejdspladser er forsvundet på kort tid, og selv om flere af brancherne har haft vækst i anden fase, er det endnu uvist, om de kommer på samme niveau som tidligere. Samtidig er de mere vidensintensive brancher inden for information og kommunikation, finansiering og forsikring og erhvervsservice ramt mindre hårdt. Sjælland har en andel af traditionelle arbejdspladser inden for landbrug mm. og industri mm. på 49 pct. af den samlede erhvervsstruktur Dermed vægter de videnstunge virksomheder mindre i Sjælland. De traditionelle erhvervs betydning for regionens erhvervsstruktur er en 17

væsentlig del af forklaringen på den markante nedgang i Sjælland. I resten af landet ses samme udvikling og den store andel af konjunkturfølsomme erhverv som industri mm. og bygge og anlæg, har gjort Sjælland sårbar over for konjunkturelle udsving. Krisen har ramt bredt geografisk, men at store dele af erhvervsstrukturen i Sjælland er mindre vidensbaseret har betydet, at flere kommuner i Syd- og Vestsjælland har mærket konsekvenserne af krisen hårdt. De nordligste kommuner i regionen har et større antal vidensintensive virksomheder. Et eksempel på dette er branchen forskning og udvikling, som har flest arbejdspladser i Roskilde. Hovedstaden er kommet stærkere igennem krisen Historisk er udviklingen for de mere vidensintensive erhverv gået stærkere i Hovedstaden. Udviklingen efter konjunkturomslaget har yderligere forstærket denne tendens set i forhold til erhvervsudviklingen i resten af landet, hvor brancherne information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice alle er kommet bedre gennem krisen indtil i dag end de andre regioner. Flere kommuner har mistet færre arbejdspladser end Østdanmark generelt. Der er dog også kommuner, som er blevet ramt hårdt af krisen i Hovedstaden. Det er vurderingen, at en erhvervsstruktur med flere videnstunge virksomheder, som i Hovedstaden, lettere kommer igennem et konjunkturudsving og dermed er med til at sikre, at et mindre antal arbejdspladser forsvinder, når hjemme- og eksportmarkederne rammes af lavkonjunktur. Specialiseret erhvervsstruktur lokalt i Hovedstaden Specielt i Hovedstaden ses der høje specialiseringsgrader inden for en lang række brancher. Selv inden for industri-erhvervene, hvor Hovedstaden ikke er specialiseret generelt, er der høje specialiseringsgrader inden for en række underbrancher f.eks. kemisk industri, medicinal industri eller fremstilling af elektrisk udstyr. Mange af brancherne har gennem de senere år udviklet sig til lokale og regionale styrkepositioner, med stor betydning for den regionale erhvervsstruktur. Den lokale koncentration af bestemte erhverv, kan hænge sammen med at der eksisterer lokale rammebetingelser, der gør virksomhederne konkurrencedygtige. To væsentlige parametre kan være nærheden til andre virksomheder inden for samme branche eller nærheden til kvalificeret arbejdskraft, som mange af virksomhederne inden for disse brancher anvender. I Sjælland kan i enkelte kommuner identificeres lignende høje lokale specialiseringsgrader som i Kalundborg eller Roskilde. Men det generelle billede er, at Sjælland ikke har lignende styrkepositioner inden for en lang række erhverv, som kan give virksomhederne de konkurrencemæssige fordele, der gør, at de kan undgå at fyre medarbejdere i en periode med pres på indtjeningen. 18

4 Erhvervsudviklingen de kommende år i Østdanmark Fremskrivninger af bl.a. udviklingen i efterspørgselen de kommende år giver regionerne et fingerpeg om, hvilke brancher som kan forventes at få større eller mindre betydning de kommende år. Det kan bruges som input i erhvervsudviklingsstrategier og udformning af strategiske satsninger. Frem til 2020 er der en forventning om, at nogle brancher vil vokse hurtigere end andre. Dette skyldes den udvikling, vi har set historisk frem til i dag, hvor de geografiske og branchemæssige konsekvenser af konjunkturomslaget påvirker forventningerne til fremtiden. Se bilag 1 for en uddybning af grundlaget for fremskrivningerne. I Hovedstaden forventes de offentlige erhverv at få en samlet stigning på over 30.000 arbejdspladser, mens de private erhverv forventes at øge antallet af arbejdspladser med over 20.000. De videntunge virksomheder er i højere grad med til at understøtte erhvervsstrukturen i Hovedstaden. Videntunge virksomheder findes inden for bl.a. rådgivningsvirksomhed, forskning og udvikling og videnservice jf. afsnit 8.8.2. I 2020 er disse virksomheder vurderet til at øge beskæftigelsen, og deres strategiske betydning er derfor central. Tabel 4.1: Beskæftigelse (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, 2010-2020 Hovedstaden Sjælland Østdanmark 2010 2020 Udv. 10 20 2010 2020 Udv. 10 20 2010 2020 Udv. 10 20 Landbrug m.m. 3.708 2.455 33,8% 10.922 7.370 32,5% 14.630 9.825 32,8% Industri m.m. 65.993 45.222 31,5% 35.154 22.540 35,9% 101.147 67.762 33,0% Bygge og anlæg 41.150 50.078 21,7% 22.685 27.245 20,1% 63.835 77.323 21,1% Handel og transport mv. 205.155 220.009 7,2% 71.820 77.168 7,4% 276.975 297.177 7,3% Information og kommunikation 56.740 54.115 4,6% 4.225 3.688 12,7% 60.965 57.803 5,2% Finansiering og forsikring 44.614 50.631 13,5% 5.388 6.022 11,8% 50.002 56.653 13,3% Ejendomshandel og udlejning 16.475 19.144 16,2% 4.470 5.254 17,5% 20.945 24.398 16,5% Erhvervsservice 114.615 126.947 10,8% 26.834 29.283 9,1% 141.449 156.230 10,4% Offentlig administration mm. 291.906 330.044 13,1% 120.076 128.058 6,6% 411.982 458.102 11,2% Kultur, fritid og anden service 48.298 50.604 4,8% 12.355 13.433 8,7% 60.653 64.037 5,6% Uoplyst aktivitet 6.620 7.950 20,1% 2.300 2.760 20,0% 8.920 10.710 20,1% I alt 895.275 957.200 6,9% 316.229 322.821 2,1% 1.211.504 1.280.021 5,7% I Sjælland viser fremskrivningerne, at jobskabelsen forventes på et forholdsvis lavt niveau de kommende år. Frem til 2020 vil antallet af arbejdspladser stige med 2,1 pct. som hovedsageligt kan tilskrives vækst inden for de offentlige erhverv. De private erhverv forventes at have en negativ udvikling på over 1.000 arbejdspladser i Sjælland. Hovedtrækkene i fremskrivningerne viser; Faldet i antal arbejdspladser inden for landbrug m.m. og industri mm. forventes at fortsætte de kommende år pga. strukturel tilpasning. Efterspørgselen på arbejdskraft i både privat og offentlig service forventes at stige i de kommende år i et mere moderat tempo. 19

I Hovedstaden forventes de offentlige arbejdspladser at vokse markant og bidrage til den samlede jobskabelse. I Sjælland forventes også vækst, men på et lavere niveau de kommende år. At industri mm. og dele af privat service som handel, transport mm og turisme forventes svære betingelser de kommende år, hvilket er med til at holde efterspørgselen på arbejdskraft i Østdanmark nede. Et stort antal arbejdspladser inden for bl.a. erhvervsservice, offentlig administration mm. og finansiering forventes at være med til at øge efterspørgselen på arbejdskraft generelt. Efter en markant nedgang efter konjunkturomslaget i 2008 forventes bygge- og anlægsbranchen at vokse markant frem mod 2020. Dette gælder for både Sjælland og Hovedstaden. Branchen er konjunkturfølsom, men gennemførelsen af en lang række infrastrukturprojekter i de kommende år forventes at få efterspørgselen på arbejdskraft til at stige yderligere i perioden frem til 2020. Denne efterspørgsel har sit højdepunkt omkring 2015 og vil herefter klinge af frem mod 2020 8. Branchen information og kommunikation kan ifølge fremskrivningerne se frem til en lang periode med negativ vækst i beskæftigelsen. Dette på trods af markant fremgang historisk, hvor branchen er vokset med 38,9 pct. i Østdanmark. Beskæftigelsen i Østdanmark taber fart frem mod 2020 Fremskrivningerne viser, at Østdanmark vil tabe flere arbejdspladser inden for industri mm. og landbrug mm.. Derudover forventes en større nedgang i Østdanmark end i Vestdanmark, ligesom det har været tilfældet historisk. Bygge og anlægsbranchen forventes at rejse sig hurtigere i Østdanmark end i Vestdanmark. Dette hænger bl.a. sammen med de kommende års store infrastrukturelle investeringer i hele landet, som dog forventes at bidrage mere positivt på den samlede beskæftigelse i Østdanmark. Fremskrivningerne viser, at branchen information og kommunikation forventes at have mindre gunstige betingelser i Østdanmark. I hvert fald tyder det på, at mens der forventes tilbagegang i Østdanmark, forventes Vestdanmark at skabe flere arbejdspladser de kommende år. For finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning og erhvervsservice forventes fremgang i både Øst- og Vestdanmark, men også her forventes en mere positiv udvikling i Vestdanmark. Grundlæggende har Østdanmark klaret sig bedre gennem krisen end Vestdanmark. Dermed har det østdanske erhvervsliv et bedre udgangspunkt end resten af landet. De kommende år forventes jobskabelsen i Vestdanmark at vinde lidt af det tabte tilbage. 8 De beskæftigelsesmæssige effekter af infrastrukturinvesteringerne i Østdanmark er kun delvist med i de fremskrivninger anvendt her. Det skyldes, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser i denne fremskrivning kun tager højde for at ca. halvdelen af den øgede beskæftigelse vil ske i Østdanmark. Derfor kan udviklingen inden for bygge og anlægsbranche vise sig at være undervurderet i denne fremskrivning. For en mere nøjagtig vurdering af de direkte og indirekte beskæftigelsesmæssige konsekvenser henvises til analyse beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark, som er udarbejdet af COWI for Beskæftigelsesregion Hovedstad & Sjælland i 2011. 20

4.1 Erhvervsudviklingen forudsætter ændrede kompetencekrav Den erhvervsmæssige udvikling, som forventes de kommende år, ændrer efterspørgselen på kvalifikationerne på arbejdsmarkedet. Virksomhederne bliver mere vidensintensive og de brancher, som forventes vækst de kommende år, vil efterspørge arbejdskraft med et højere vidensniveau. Efterspørgselen på arbejdskraft følger de konjunkturelle og strukturelle trends Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft i Østdanmark er faldet med 15,9 pct. fra 1996 til 2010. Efterspørgselen på arbejdskraft med en faglært uddannelse er faldet med 11,8 pct., mens efterspørgselen på arbejdskraft med en videregående uddannelse er steget med 44,9. pct., heraf er arbejdskraft med en lang? videregående uddannelse steget med 74,6 pct. For at opnå de bedste betingelser for virksomheder er det afgørende, at arbejdsmarkedet understøtter udviklingen de kommende år, og sikrer, at udbuddet af arbejdskraften kan matche efterspørgselen hos virksomhederne. Såfremt ubalancer ikke adresseres, kan konsekvensen være en hæmmet erhvervsudvikling og svagere produktivitetsudvikling, som indebærer tabt velstand og velfærd. Derfor er det afgørende, at medarbejdernes kvalifikationer også matcher de krav, der stilles på virksomhedsniveau således, at kompetencekravene fra virksomhederne bliver mødt. Hvis ikke kan regionerne få svært ved at få del i den globale, regionale og lokale vækst, når den globale økonomi igen begynder at vokse. En tidligere analyse af udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked peger på, at mangel på arbejdskraft under højkonjunkturen havde en del af skylden for, at produktiviteten stagnerede hos østdanske virksomheder. Såfremt det ikke lykkes, at matche virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft på sigt, kan vi igen stå i en situation, hvor manglen på veluddannet arbejdskraft kan koste produktivitetsstigninger. Behov for et øget uddannelsesfokus hvis der skal være balance mellem udbud og efterspørgsel de kommende år Fremskrivningerne viser, at der vil være ubalancer og dermed være mangel på medarbejdere med de rette kvalifikationer i 2020. Skal ubalancerne imødegås, kræves en fremadrettet indsats allerede på nuværende tidspunkt. Balancen på arbejdsmarkedet i Østdanmark er under pres i både Hovedstaden og Sjælland. Østdanmark får flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. En udvikling som på sigt kan begrænse mulighederne for vækst i regionen. Analysen viser, at Sjælland i 2020 vil have et stort overudbud af ufaglært arbejdskraft, som kan få svært ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet pga. dårlige beskæftigelsesmuligheder i dag og de kommende år. Samtidig vil virksomhederne fortsætte med at øge efterspørgselen på arbejdskraft med en formel uddannelse, og der vil mangle over 8.000 personer med en videregående uddannelse i 2020, heraf halvdelen med en lang videregående uddannelse. I Hovedstaden forventes et større overskud af arbejdskraft i 2020. Også her forventes et skævt udbud, hvor næsten 40.000 ufaglærte kan stå uden en arbejdsplads i 2020. I forhold til 2010 forventes mangel på over 1.500 faglærte, som vil betyde, at virksomheder skal substituere med andre typer arbejdskraft i stedet for. 21

Der forventes et lille overudbud af arbejdskraft med en videregående uddannelse, som dog alligevel kan medføre mangel på specifikke kompetencer og risiko for strukturel ledighed i regionen. Dermed sender fremskrivningerne et budskab om, at der i 2020 kan opstå ubalancer inden for specifikke brancher og kvalifikationer. Konjunkturudsving og andre faktorer kan ændre billedet af, hvor de største ubalancer vil opstå, men samlet vil der være behov for at sikre, at arbejdskraften inden for alle brancher og uddannelser har kompetencer, der matcher virksomhedernes fremtidige behov. Tilpasninger til de globale og internationale forhold ændrer efterspørgselen på arbejdskraft Erhvervsudviklingen i Østdanmark er afhængig af, at arbejdsmarkedet er omstillingsparat og har de rette kvalifikationer også i fremtiden. For at skabe et arbejdsmarked, der også kvalifikationsmæssigt er attraktivt for virksomhederne og i balance, er det centralt, at den langsigtede indsats skærpes yderligere og sikrer: Et uddannelsesløft af ufaglærte. Øget fokus på at fremme de unges motivation til uddannelse. Mere fokus på kompetenceløft for de ufaglærte voksne, som allerede er på arbejdsmarkedet. Det kan ske gennem bl.a. ordinære efteruddannelsesprogrammer eller øget anvendelse af virksomhedsbaseret opkvalificering. Et løft af den ufaglærte arbejdsstyrke kan løse en af udfordringerne på arbejdsmarkedet i 2020, men er ikke tilstrækkeligt, hvis et samlet arbejdsmarked i 2020 skal finde balance. Mangel på arbejdskraft med især videregående uddannelse vil i lige så høj grad være en faktor for virksomhedernes vækstbetingelser frem til 2020. Hvis arbejdsmarkedet skal understøtte erhvervsudviklingens tilpasning til den stigende globale og internationale konkurrence, er der behov for at fokusere på at øge udbuddet af arbejdskraft med en videregående uddannelse og på et kvalifikationsmæssigt løft af hele arbejdsstyrken i de kommende år. 22

5 Erhvervsudviklingen i Østdanmark Antallet af arbejdspladser (job) i Østdanmark er fra 1996 til 2008 steget med 6,8 pct. svarende til at 81.225 nye arbejdspladser er skabt, jf. tabel 5.1.1 nedenfor. I samme periode steg det samlede antal arbejdsplader i Danmark med 131.861 eller 4,9 pct. At antallet af arbejdspladser i Østdanmark er steget mere end hele landet skyldes en stærk erhvervsudvikling i Hovedstaden. Hovedstaden øgede antallet af arbejdspladser med 7,9 pct., svarende til 69.023 arbejdspladser mens Sjælland øgede antallet af arbejdspladser med 3,7 pct., svarende til 12.202 arbejdspladser. Perioden fra 2008 til i dag inddeles i denne analyse i to faser En fase fra 2008 til 2010 og en anden fase fra 2010 til i dag 9. 5.1 Beskæftigelsen faldt markant efter konjunkturomslaget Beskæftigelsen har været faldende siden starten af 2008, hvor Østdanmark nåede toppen af højkonjunkturen, jf. figur 5.1.1. Figuren viser udviklingen i antal ansatte i Østdanmark i perioden fra januar 2008 til juli 2011 10. For udviklingen over hhv. Hovedstaden og Sjælland henvises til bilag 1 og 2. Figur 5.1.1: Antal beskæftigede i Østdanmark, opgjort pr. måned fra januar 2008 til juli 2011. Sæsonkorrigeret og faktiske tal. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm. Sæsonudsvingene som fremgår af de faktiske tal, skyldes at en del arbejdspladser i Østdanmark er sæsonbetinget og nedlægges og oprettet hvert år. Fra toppen i 2008 er antallet af beskæftigede faldet fra ca. 1.180.000 i januar 2008 til ca. 1.115.000 i juli 2011. Faldet tog for alvor fart i januar 2009, hvor kurven er stejlest. Udviklingen for hhv. Hovedstaden og Sjælland fremgår af bilag 1 og 2. 9 Se begrebsafklaring på side 8 for en nærmere beskrivelse af hhv. fase 1 og fase 2 efter konjunkturomslaget 10 Det skal bemærkes, at grafen er udarbejdet på baggrund af DREAM data og derfor vil absolutte tal ikke stemme overens med antal arbejdspladser i den resterende del af analysen, som anvender RAS. Se evt. bilag 1. 23