Gør tanke til handling VIA University College PLF Pædagoger og lærere i professionelle læringsfællesskaber øger læring og trivsel Martin Søland Klausen
Program Projektet og formålet Faglige kernebegreber Ledelsens opgave og prioriteringer Risikoanalyse Tak for i dag 2
Projektmål Projektet har til formål at øge elevernes læring og trivsel gennem følgende mål: At kompetenceløfte alle pædagoger i at kunne lede lærings- og trivselsmiljøer - individuelt og i samarbejde At realisere det mono- og tværfaglige potentiale gennem et fælles kompetenceløft, samt systematisk arbejde i professionelle læringsfællesskaber (PLF) 3
Projektets tal: Forløb: Aug. 16- jun. 18 Antal elever: Silkeborg: 10.499 Syddjurs: 4128 Skoler: Silkeborg: Alle 27 Syddjurs: Alle 11 4
Projektet Målet er at øge elevernes læring og trivsel gennem en ændret praksis ved at udnytte og udvikle pædagogernes kompetencer ind i skolen samt professionalisere samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Målet søges opnået gennem et kompetenceløft af pædagoger i at kunne lede lærings- og trivselsmiljøer, samt ved at realisere det mono- og tværfaglige potentiale gennem kompetenceløft og systematisk arbejde i professionelle læringsfællesskaber (PLF). Projektet består af to overordnede spor. Et med fokus på kompetenceudvikling i ledelse og læring, og et med fokus på realisering af det tværfaglige potentiale 5
Eleverne skal opleve en større sammenhæng i hele skoledagen blandt andet mellem den fag-faglige undervisning, den understøttende undervisning (og den frie tid i SFO en). Denne sammenhæng vil for eleven opleves som: Øget grad af klasseledelse At der arbejdes aktivt med læringsmål, synliggørelse af egen læringsproces og progression Tydelige mål og fælles sprog inden for faglige, personlige og sociale kompetenceområder Systematik og genkendelighed i den samlede skoledag Lærings- og ressourcefokuseret samarbejde blandt pædagoger og lærere Nye læringsmiljøer fx i den understøttende undervisning n 6
Fokus på pædagogerne Pædagoger i skolen skal med reformen spille en ny rolle og indgå i et tættere samarbejde med lærerne om undervisningen. Pædagogerne skal fx i øget grad indgå i understøttende undervisning, faglig fordybelse, åben skole forløb og lektiehjælp. Det kræver nye kompetencer, som både handler om viden og kunnen. Projektet har fokus på pædagogerne, da vi oplever en stor efterspørgsel på kompetencer i relation til kravene i folkeskolereformen. Det gælder for begge kommuner, at pædagogerne ikke har modtaget en sammenhængende kompetenceindsats efter reformen. Får de ikke disse kompetencer, så kan de miste deres berettigelse i skolens historie. Det vil vi med dette tiltag gerne undgå, da pædagogernes faglighed ind i skolen, har stor værdi i forhold til at øge elevernes læring og trivsel. Pædagogernes nye kompetencer i arbejdet med PLF metodikken give et godt udgangspunkt for deres samarbejde med lærerne, særligt med hensyn til tydeliggørelse af deres kompetencer og legitimitet i blandt andet klasseteams og årgangsteams. Det er centralt i projektet, at pædagogernes opnåede kompetencer forankres i arbejdet i skolens teams, understøttes af det pædagogiske læringscenter, af lederne og kvalificeres i de kommunale netværk. Samtidig er det intentionen, at pædagogernes kompetencer fastholdes og videreudvikles gennem PLF og via samarbejdet i implementeringsteamet, også efter projektet er afsluttet. 7
8
Organisering af projektet (I) Styregruppe: Jens Henrik Pedersen (Syddjurs) Niels Ulrik Hammer (Syddjurs) Pernille Hjelmborg (Silkeborg) Nanna Tolborg (Silkeborg) Ditte Busted (adm. partner, VIA) Kirsten O. Mogensen ( projektleder, VIA) Anne Vinther ( VIA s projektejer) Arbejdsgruppe: Arbejdsgruppen består af Pædagogiske Konsulenter, VIA projektleder, ledere, gerne nogen der har personalefaglig ledelse og 3-4 medarbejderrepræsentanter fra hver kommune. Der må være maks. 2 repræsentanter fra hver medarbejdergruppe. Medarbejderrepræsentanterne skal være med til at bringe hands on erfaring ind i projektet. Arbejdsgruppen skal arbejde med praktiske udfordringer hvor der evt. kræves ændringer. Informationen skal bringes videre til styregruppen for handling Undervisergruppe: Projektleder samt tre fire undervisere på medarbejdersporet og to på ledersporet. 9
Organisering på de 14 skoler - Implementeringsteam på skolerne Leder, pædagog og lærer I begge kommuner er der lang tradition for klasseteams, hvor både lærere og pædagoger indgår. De makkerpar, der indgår i projektet, får til opgave, sammen med ledelsen, at udbrede viden og erfaringer fra projektet gennem en generel udvikling af samarbejdskulturen på de enkelte skoler. Denne dagsorden understøttes af lederne, og det skal ske i samarbejde med det pædagogiske læringscenter. PLF læringsfællesskab Lærer og pædagog kommunalt, tværkommunalt og skolevis 10
Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling og sparring for ledelse Læringsrejse til Ontario Kompetenceudvikling for alle pædagoger i kommunerne Kommunale pædagog PLF-netværk Tværfaglig kompetenceudvikling PLF i udvalgte klasseteam Sparring for implementeringsteam 11
Effekt ved forskellige typer kapacitetsopbygning/træning Effektniveau ved forskellige komponenter af træning: Bevidstgørelse samt forståelse af begreber /koncepter Opnåelse af færdigheder Evne til at kunne overføre til praksis/ reel problemløsning Præsentation af teori 85 % 15 % 5-10 % Udarbejdelse af model for praksis 85 % 18 % 5-10 % Øvelse og lav risiko feedback (uden ansvar) 85 % 80 % 10-15 % Øvelse i reel jobfunktion 90 % 90 % 80 % Kilde: Eleanor.adam@bell.net Ontario Ministry of Education, april 2014
Sammenfattende Viden og færdigheder: Kompetenceudvikling af pædagoger Arbejdsmåde i PLF PLF cirkel Afprøvning i egen praksis Ledelsens rolle: Ledelse af PLF Videns og datainformeret praksis. Implementeringsteam Distribueret ledelse 13
Professionel kapital (Fullan og Hargreaves) Arbejdspladser med høj professionel kapital øger elevernes læring og trivsel. Ledelsenmå understøtte og arbejde strategisk med Human kapital (individuel talent, engagement, viden og kunnen) udviklingaf kapital i forløbet er den sociale kapital i fokus Social kapital ( kollektiv kapacitet, samarbejdskultur) Beslutningskapital (opsamlet viden og erfaring dømmekraft) 1 4
5 principper for ledelse af kerneopgaven Aldrig uden ledelsen - At sætte kerneopgaven på dagsordenen er et strategisk initiativ. Kulturen ændres - At arbejde med kerneopgaven er at udvikle arbejdspladsens kultur Værdien ligger i dialogen Vær konkret - Erfaringer fra hverdagen det bedste råstof i dialogen om kerneopgaven. Kerneopgaven er dynamisk 5 principper for arbejdet med kerneopgaven 15
PLF Definition af det Professionelle Læringsfælleskab: En inkluderende gruppe af mennesker, der motiveres af en fælles læringsvision, og som støtter og samarbejder med hinanden og finder måder til at forandre egen praksis gennem systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af data - og sammen lærer nye og bedre tilgange, der vil øge alle elevers læring (Albrechtsen, Thomas R.S.: Professionelle Læringsfælleskaber, 2013) 16
PLF De fem søjler Arbejdet i og arbejdsmetodikkerne i Professionelle Læringsfællesskaber kvalificerer følgende: Fælles værdier og visioner Commitment til fokus på læring og trivsel for alle elever Reflekterede dialoger Deprivatisering af praksis En samarbejdende (tvær-) professionel kultur 17
Arbejdsmåde i PLF Indsamling af data Vurdering af aktion og udvikling Fokusering og analyse af data Afprøvning af aktion og dataindsamling Vurdering af udfordringer og valg af aktioner 18
Kompetenceudvikling og sparring for ledelsen Ledelsen har en central rolle i forhold til at sikre implementering af projektets mål, grundtanker samt muligheder for at projektet realiseres på skolerne. Herudover vil ledelsen i samarbejde med implementeringsteamet skulle kunne vurderer, om indsatsen har den forventede effekt. En vigtig del af ledelsens opgave bliver at etablere grundlaget for at pædagogernes kompetencer kommer i spil til gavn for elevernes læring og trivsel gennem det tværfaglige samarbejde i PLF. Målet for kompetenceudviklingen bliver da, at kvalificere til at kunne lede og håndtere projektet som et forandring- og udviklingsprojekt, hvor det at lede læring samt etablere og lede PLF vil være i centrum: Etablering Lærings- og forandringsledelse Andres professionalisering Herudover vil der i perioden etableres 2 gange ledelsessparring 19
Praksisændringer - ledelse Højere grad af datainformerede samtaler i organisationen, blandt andet i medarbejderudviklingssamtaler, teamsamtaler og feedback og læringssamtaler. At skolens ledelse leder, etablerer og vedligeholder PLF er i netværk og klasseteam. At der hos de deltagende skoler er velfungerende teams, der understøttes af ledelsens nyerhvervede kompetencer om ledelse af professionelle læringsfællesskaber. At ledelsen har et større kendskab til enkelt-elevers progression og bruger effektive metoder og værktøjer fra PLF i deres skærpede videns-og datainformerede tilgang tæt på elevernes læring og trivsel. 20
Prioriteringer og realisme Skolevise drøftelser af hvordan vi lykkes på skolen med at skabe forandringen hvad er realistisk? Hvad skal vi være opmærksomme på? Hvordan koble med andre forløb? 21
RISIKOSKEMA for Pædagoger og lærere i PLF Silkeborg/Syddjurs Noter alle risikoelementer samt risikooplevelser i skemaet. Herefter bedømmes der på, hvor stor risikofaktoren er og dette synliggøres i skemaet ved hjælp af farvekoder. Se nederste skema. Risikoelement Risikooplevelsen (Beskriv hvad der sker hvis/ da risikoelementet indtraf) Risikofaktor (Markér med farve) Tiltag/ Handleplan (Beskriv aktuelle risikoreducerende eller forebyggende tiltag eller henvis til aktuel handleplan) 1. Undervisere afviger fra projektets grundlag Manglende konsistens imellem undervisning og projektets succeskriterier opleves af pædagoger På undervisermøder sikres det at grundlag er klart Der strammes op hvis der er tegn på afvigelse 2. Deltagernes forudsætninger er meget forskellige.fx manglende forståelse af differentiering Manglende mulighed for at forstå/ koble sig på indholdet Underviserne er opmærksomme på forskellig forforståelse tydelige læringsmål for kursusforløbet. 3. Holddannelser der ikke giver mening At man ikke kommer sammen med relevante samarbejdspartnere Det er vigtigt at forklare hvorfor holdsammensætningen er som den er. 4. 5. 6. Drøftelse skolevis og hjemme med implementeringsteamet. 23.August 2016 22