Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless og Kira Kofoed, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 17
Oplægget idag Kort om baggrunden for projektet: Åben skole og understøttende undervisning Tværgående elev-perspektiver fra caseskolerne Tættere på de enkelte forløb: Læringsmuligheder og opmærksomhedspunkter Anbefalinger mep@learning.aau.dk
mep@learning.aau.dk
Folkeskolereform: åben skole og understøttende undervisning I den åbne skole skal eleverne møde virkeligheden uden for skolen: Skolerne skal ud i samfundet, og samfundet skal ind i skolen, så eleverne oplever en sammenhæng og mening, der bidrager til, at de bliver så dygtige, de kan og trives. (KL 2015:2) Formålet med understøttende undervisning er ( ) at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og at give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bl.a. ske gennem en højere grad af kobling mellem teori og praksis i undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. (UVM 2015) mep@learning.aau.dk
Forskningsspørgsmål Kort om undersøgelsen Hvordan bidrager de forskellige undervisningspraksisser, som kommer ud af mødet med den åbne skole, til forskellige elevers læring? Hvordan indgår de konkrete undervisningsforløb i elevernes øvrige læringsudbytte og trivsel? Hvilke anbefalinger kan der formuleres på baggrund af caseskolernes undervisningsforløb Forskningsdesign Miniworkshop med koordinatorer og ledere fra caseskolerne Undervisningsmateriale mm. fra caseskolerne På alle 7 caseskoler: Fokusgruppeinterviews med elever i udskolingen (4-6 elever) Interviews med undervisere, koordinatorer o.a. fagprofessionelle Observation af undervisning (1 dag) mep@learning.aau.dk
Centrale begreber Anvendelsesorienteret undervisning Virkelighedsnær undervisning i autentiske læringsmiljøer Læringsunderstøttende undervisning mep@learning.aau.dk
Forløb med fokus på det læringsunderstøttende (MiLife Randers og MiLife LæringsCamp Horsens) Forløb med fokus på virkeligheds-nære og autentiske læringsmiljøer (Udeliv -Norddjurs, Dykning Kolding, Art Lab Ung Nord) Anvendelsesorienter ede og produktbaserede forløb (Filmprojekt - Egedal, Iværksætteri - København) mep@learning.aau.dk
Tværgående elevperspektiver Et positivt afbræk fra skolehverdagens rutiner Et frirum fra bedømmelse og vurdering Jeg synes også i faglige timer, hvis man får stillet et spørgsmål, kan man være bange for at svare forkert. Men her, der er ikke rigtigt noget forkert svar, der er kun forskellige rigtige svar, så det er meget nemmere, og man svarer ikke forkert på samme måde. (Elevinterview. Randers) Underviserne: - Anderledes lærerfagligheder; professionalisme - At møde eleverne der hvor de er og i øjenhøjde Elevernes indbyrdes relationer: - at komme tættere på hinanden et bedre sammenhold mep@learning.aau.dk
Tættere på forløbene mep@learning.aau.dk
mep@learning.aau.dk
Forløb med fokus på virkelighedsnær undervisning i autentiske læringsmiljøer mep@learning.aau.dk
Naturen som læringskulisse Kobling mellem teori og praksis: Jeg synes, det er nemmere at forstå sådan nogle faglige ting, når man har det foran sig. De fortæller også noget fagligt om det, mens man står og er i gang med det ( ). (Elevinterview, Norddjurs) Jeg synes også bare at vi lærer meget generelt, også bare når vi er nede i svømmehallen og laver noget aktivt. Altså, selvfølgelig, det er noget med de der teoretiske timer, vi har, men så lærer man det ligesom bare, når man kommer ned i svømmehallen. (Elevinterview, Kolding) mep@learning.aau.dk
At tegne uden for stregerne Fordybelse og flow: ( ) omme på skolen, der er det meget sådan, nu skal I gøre det her, og nu skal I gøre det her, og det er bare at gå i gang lige nu, I har ti minutter til det eller et eller andet, og det er sådan, vi føler os meget pressede. Her er der sådan god tid, og man kan ligesom gøre sig umage og være grundig, det kan man ikke rigtig omme i skolen, fordi der er meget presset tid. (Elevinterview, Odense) At tænke kreativt: Åbne læreprocesser: Ja, jeg har lært at der ikke er noget, der kan være forkert, man behøver ikke sådan at tænke over, ej, men er det nu rigtigt, fordi man ved, det er rigtigt, og så at være mere kreativ, sådan at tænke mere kreativt. (elevinterview, Odense) mep@learning.aau.dk
De virkelighedsnære forløb i autentiske læringsmiljøer understøtter: Elevernes nysgerrighed og undersøgende tilgang til det faglige indhold Elevernes oplevelse af meningsfuldhed og relevans i undervisningen Elevernes fysisk udfoldelse som en integreret del af undervisningen Elevernes fordybelse og erkendelse gennem kreative læreprocesser Kan kobles til fag som idræt, naturfag, historie, billedkunst, iværksætteri og innovation mm. Opmærksomhedspunkter - Kobling mellem aktivitet, dialog og refleksion - Understøtte kobling mellem læring i ungdomsskolen og folkeskole - Fokus på almene læringsperspektiver- udfordre snævre anvendelseskriterier hos eleverne mep@learning.aau.dk
Anvendelsesorienterede og produktbaserede forløb mep@learning.aau.dk
Ansvar og samskabelse: Learning by doing Jeg har lært meget om at have mere fokus på mine ting og sådan noget. På grund af jeg er instruktør, så skal jeg tænke på alle folk hele tiden, og jeg har også været mere god til at være i gang, i stedet for bare at holde en lille pause, det får man ikke tid til, for det meste. (Elevinterview, Egedal) Frihed og afprøvning: I det her fag får man bare lov til at komme ud med alle sine ideer og få det lavet. Mens i de andre fag, så får du jo at vide, hvad du skal lave i en bog eller et eller andet, så her får man lov til at give slip. (Elevinterview, KKU) mep@learning.aau.dk
De anvendelses- og produktbaserede forløb understøtter: Elevernes samskabelse, involvering og engagement i undervisningen Elevernes oplevelse af retning og meningsfuldhed i undervisningen Elevernes oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis gennem arbejdet med udformning af et konkret produkt Kan kobles til elevernes øvrige undervisning (fx dansk og til de tværgående temaer i Folkeskolens Fælles Mål (it og medier, innovation og entreprenørskab) Opmærksomhedspunkter - Åbne og elevinvolverende læringsforløb kræver både klasserumsledelse og elevinddragelse - Fokus på deltagerforudsætninger - Samarbejde mellem folkeskole og ungdomsskole mep@learning.aau.dk
Læringsunderstøttende forløb mep@learning.aau.dk
Samarbejde og mestring Det sociale læringsmiljø i klassen: Simone: At håndtere konflikter bedre, hvis vi kommer i konflikt. Adam: Og samarbejde bedre i grupper. Line: Jeg synes i hvert fald, vores klasse har fået et meget bedre sammenhold efter denne her uge. Vi er blevet meget mere åbne alle sammen i klassen, også når vi sidder i rundkreds og snakker, så er der flere, der snakker, som måske ikke plejer det. (Elevinterview, Randers) Faglig mestring, selvtillid og vedholdenhed: Jeg har lært mere om mig selv, altså at jeg kunne noget mere fagligt, end jeg selv havde troet. Vedholdenhed har jeg også lært, at jeg bare skal blive ved og ved, selvom det godt kan være hårdt, skal jeg bare blive ved, fordi jeg kan godt. (Elevinterview, Horsens) mep@learning.aau.dk
De læringsunderstøttende forløb skaber mulighed for at arbejde med: Elevernes faglige kunnen og mestrings-strategier Elevernes personlige og sociale kompetencer Det sociale læringsmiljø i klassen At (gen)skabe faglig selvtillid og motivation hos elever med faglige udfordringer Kan kobles til fag som dansk og matematik (særligt Horsensforløb), Uddannelse og Job Opmærksomhedspunkter - Fokus på overgange og koblinger til folkeskolehverdagen. Hvordan fastholdes positivt udbytte? - Vigtigt at læringskoncepter ikke blot kopieres men tilpasses elevgruppens forudsætninger og udfordringer mep@learning.aau.dk
Ifht samarbejdet mellem folkeskole og ungdomsskole Vigtigt med fokus på: At arbejde mod en tilnærmelse til læringsmål og krav i folkeskolen, samtidig med, at det sker med en respekt for de særlige styrker og perspektiver, der udgør ungdomsskolens tilgang til læring. Hvordan kan man kvalificere og konkretisere Ungdomsskolens udvidede læringsbegreb. At udvikle samarbejdet mellem folkeskole og ungdomsskole. Fra ledelses- til underviser-niveau. Dette understøtter koblingerne mellem folkeskolen og ungdomsskolen og bidrager til sammenhæng i elevernes læreprocesser. mep@learning.aau.dk
I relation til udviklingen af undervisningsforløb Prioritering af undervisningstilbud, som adskiller sig fra folkeskolehverdagen og som ikke har samme fokus på præstation og karakterer- skaber mulighed for åbne og undersøgende læreprocesser Prioritering af undervisningsforløb, som har fokus på virkelighedsnære og produktorienterede problemstillinger understøtter elevernes oplevelse af mening og retning i undervisningen Prioritering af undervisningsforløb med læringsunderstøttende elementer - understøtter elevernes faglige progression og mestring, samt understøtter det sociale læringsmiljø i klassen mep@learning.aau.dk
mep@learning.aau.dk
Den lukkede og åbne skole? Bidrag til afslutningskonferencen Samarbejde om læring Alexander von Oettingen Prorektor University College Syddanmark, 14. marts 2016
University College Syddanmark, 14. marts 2016
DISPOSITION 1.Hvad er den åbne skole? (Et teoretisk perspektiv) 2.Replik til rapporten: Elevers læring i den åbne skole (CeFu) University College Syddanmark, 14. marts 2016
DEN ÅBNE SKOLE / POLITISK at eleverne lærer mere større kendskab til samfundet og foreningslivet understøtte elevers læring og trivsel varieret og længere skoledag styrke sammenhængskraften lokalt skolen ind i samfundet og samfundet ind i skolen University College Syddanmark, 14. marts 2016
Den åbne skole / reformpædagogisk At lære for livet og ikke for skolen At af-skoleficere skolen Hvis skolen ikke fandtes! Tvind-syndromet Barnets fritid trues Mangel på lærer-faglighed University College Syddanmark, 14. marts 2016
DEN ÅBNE SKOLE/ PARADOKS Skolens paradoks: bruddet mellem at leve og at lære undervisningens omvej tab af konkret mening og relevans at udvide elevens erfaring gennem viden og kompetencer University College Syddanmark, 14. marts 2016
KRITERIER FOR DEN ÅBNE SKOLE Indholdsmæssig åbning viden - nutidig og fremtidig betydning Metodisk åbning metodisk åbenhed og elevens selvvirksomhed Organisatorisk åbning ressourcer (ledelse, tid, bygninger, etc.)
SAMARBEJDE OM LÆRING / CEFU Bidrager positiv på læringsudbytte og trivsel Autentiske læringsmiljøer og bredt læringsbegreb personlige, social og demokratiske kompetencer Inddrager andre undervisningsfagligheder University College Syddanmark, 14. marts 2016
University College Syddanmark, 14. marts 2016
UNGDOMSSKOLENS UNIKKE BIDRAG Det nye og det anderledes som motiverende i sig selv. Muligheden for at lære uden angst for fejl. Eksperimentelle former for læring. Virkelighedsnære og autentiske forløb Anvendelse og produktorienteret Understøttende for læring University College Syddanmark, 14. marts 2016
SKOLENS DIDAKTIK 1. Disciplinering nye strukturer/ rammer 2. Undervisning nye former og læringserfaringer 3. Vejledning samvær med andre voksne og elever University College Syddanmark, 14. marts 2016
PERSPEKTIV Skolen skal være åben og lukkede. Ungdomsskolen som en mulighed for at lukke skolen op på skolens præmisser. Skolen kan lære meget af ungdomsskolen, hvis: man anerkender paradokset sammenhæng mellem indhold, metode og institution ressourcer og ledelse University College Syddanmark, 14. marts 2016
Michael Fullan ved Peter Bjørn SOL Konference
Michael Fullan SOL Konference
Michael Fullan Role of the Principal SOL Konference
Michael Fullan Systemness Kollektiv kapacitet Sammenhængskraft Professionel kapital Deep learning og innovation SOL Konference
CeFU Meningsfuldhed og relevans Samskabelse, involvering og engagement Sammenhæng mellem teori og praksis Læringsunderstøttende Fagligt Socialt personligt SOL Konference