2015/2016 2016/2017 SALTUM SKOLE JANUAR 2016
INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vurdering af skolens resultater 3 Skoleudviklingsplan/indsatser 5
Indledning Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsenet. Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne Side 1
dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Side 2
Vurdering af skolens resultater På Saltum Skole opfylder vi målet om, at 80% af eleverne skal være gode til at læse i 2. klasse. På de øvrige klassetrin når vi ikke målet. Der ses en positiv progression i andelen på 2. og 4. klassetrin, men en negativ progression på 6. og 8. klassetrin. I andelen af de allerdygtigste elever har der været en negativ progression på alle klassetrin bortset fra 4. klasse. Andelen af elever med dårlige resultater er øget på 6. og 8. klassetrin, mens det er lykkes at reducere andelen på 2. og 4. klassetrin. Der har således været en god udvikling på 2. og 4. klassetrin og en negativ udvikling på 6. og 8. klassetrin. I matematik opfylder Saltum Skole målsætningen om, at 80% af eleverne skal være gode til matematik på 3. klassetrin. Det har været en god udvikling for både 3. og 6. klassetrin. Samtidig er målet opfyldt om at andelen af de allerdygtigste skal øges, og at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres for begge klassetrin. Skematisk ser opfyldelsen af 80% s målsætningen sådan ud: God progression 4. dansk 2. dansk 6. matematik 3. matematik Under 80% 80% eller over 6. dansk 8. dansk Ringe progression Side 3
Progression i andelen af de allerdygtigste elever Ringe progression God progression 4. dansk 3. matematik 2. dansk 6. matematik 6. dansk 8. dansk Reduktion af andelen af elever med dårlige resultater Ringe progression God progression 6. dansk 8. dansk 2. dansk 4. dansk 3. matematik 6. matematik Det skal bemærkes at resultaterne baserer sig på klassetrin og ikke på specifikke klasser. Side 4
I forhold til afgangsprøverne er skolen godt placeret i forhold til den andel af eleverne der aflægger prøve og ligeledes i forhold til den andel af eleverne, der får mindst 2 i dansk og matematik. Karaktererne ved de bundne afgangsprøver er sammenholdt med den socioøkonomiske reference over det forventelige. Bedst i skoleåret 2013/2014 hvor resultaterne ligger 0,4 karakter over. I forhold til vore testresultater i læsning skal der arbejdes med udviklingen af indsatsen gennem hele skoleforløbet. Der skal være særligt fokus på elevernes udvikling fra 5. klasse og opefter. Der afholdes klassekonferencer for klasserne i foråret på mellemtrinet med fokus på læsning. Sidste år var der læseudfordringer i indskolingen og det hører med til det samlede billede, at resultaterne kan variere fra år til år. Ved 9. klasseprøverne er de opnåede resultaterne i prøverne i dansk, læsning i skoleåret 2012 2013 minus 0,4, i 2013 2014 plus 0,5 og i 2014 2015 plus 0,3 under/over det forventelige, når karaktererne sammenholdes med socioøkonomisk reference. Så det ser ud til, at der er en positiv udvikling i denne sammenhæng. De elever, der har læsevanskeligheder på skolen, kompenseres i høj grad med elektroniske hjælpemidler. Eleverne introduceres og instrueres til brugen af hjælpemidlerne af vores læsevejleder. Vedrørende elevernes trivsel følger vi op på 2016 forårets trivselsmåling. Med den afviklet har vi mulighed for at sammenholde den med resultaterne fra sidste måling, og se på hvilke områder vi kan registrere en positiv udvikling og på hvilke områder, hvor der stadig er udfordringer, og hvor der kræves en yderligere indsats. Trivselsmålingerne vil desuden være genstand for opmærksomhed på de klassekonferencer, vi afholder på mellemtrinet i foråret 2016 og i næste skoleår på øvrige klassetrin. Mht. kompetencedækning har vi haft en negativ udvikling over de sidste 3 år. I dansk varetages 71,9% af undervisningen med kompetencedækning og i matematik er andelen 66,7%. Kompetencedækning i netop disse 2 fag skal have særlig opmærksomhed. 2 lærere fra indskolingen og 1 lærer fra mellemtrinet deltaget i løbet af 2016 i Jammerbugt Kommunes kompetenceudviklingsforløb i dansk, dermed får lærerne opdaterede kompetencer til at varetage undervisningsopgaverne i dansk. Et lignende kompetenceudviklingsforløb i matematik forventes af blive afviklet i skoleåret 2016 2017 og vi tænker, at vi har lærere, der skal deltage. I Håndværk og design deltager de 2 lærere, der varetager faget på Saltum Skole i Jammerbugt Kommunes kompetenceudviklingsforløb, så vi ret hurtigt kan kompetencedække det nye fag 100%. Side 5
Side 6
Indsatsområder I forhold til vore resultater og skolens udvikling i øvrigt vil vi i den kommende periode arbejde med nedenstående indsatser: Yderligere udvikling af vores arbejde med læsning Fortsat udvikling af arbejdet med målstyret undervisning og anvendelsen af elevplaner Udvikling af arbejdet med klassekonferencer og trivsel Arbejde med profil og profilering af skolen som Udeskole Fortsætte arbejdet med at skabe sammenhæng mellem den faglige og understøttende undervisning i indskolingen. I forhold til samarbejdet mellem skole og dagtilbud påtænker vi at arbejde med: Hvordan kan vi udvikle vores samarbejde ved overgangen mellem dagpleje og børnehave og mellem børnehave og skole? Herunder ønsker vi at afdække fordele og ulemper ved rullende skolestart. Indsatsområde: Udvikling af vores arbejde med læsning Status: Med udgangspunkt i skolens resultater i de nationale test i dansk skal vi have videreudviklet vores læseindsats, Læsevejlederen bruges især af dansklærerne, men ikke så meget af faglærerne. Vi har udarbejdet en evalueringsplan, som angiver hvilke test og prøver vi bruger på hvilke klassetrin. Det vil være nyttigt, at få udarbejdet en opfølgningsplan. Mål: At få udviklet vores læseniveau, så vi på alle klassetrin opfylder reformens målsætninger. At vi får udviklet vores brug af resultater af test og prøver systematisk og formativt. At få udviklet arbejdet med faglig læsning, så alle fag bidrager til udviklingen af vores læseniveau. Side 7
Tiltag: Alle lærere arbejder med det enkelte fags specifikke sprog. Læsevejlederen vejleder faglærerne i den didaktiske tilgang. Vi har tilgængelige materialer og faglitteratur om emnet, som i højere grad skal bringes i anvendelse. Læsevejlederens vejledning af faglærere fastlægges i forbindelse med skoleårets planlægning. Der afholdes klassekonferencer med fokus på dansk og trivsel. Alle undervisere i den enkelte klasse deltager. Tegn: At der igangsættes processer og tiltag, som angivet ovenfor. At den øgede indsats giver progression i skolens læseresultater. Evaluering : Testene fra foråret 2016 indgår i materialet på klassekonferencerne på mellemtrinet. Der følges op på resultaterne af de frivillige test i efteråret 2016 (dansklærer, læsevejleder, og ledelsesrepræsentant) Klassekonferencer i skoleåret 2016 2017 for øvrige klasser. Side 8
Indsatsområde: Udvikling af arbejdet med målstyret undervisning og elevplaner Status: Vi er i gang med at udvikle vores arbejde med målstyret undervisning. Der er afholdt kursus i efteråret 2015 for undervisningspersonalet. Vi har besluttet at ændre udformningen af vore elevplaner, og hvordan de skal anvendes i dagligdagen, men vi har endnu ikke fundet frem til en ny form. Mål: At vi får sammentænkt vores arbejde med målstyret undervisning og udviklingen af elevplanerne, så vi får ét dokument, som kan rumme begge dele. At få udviklet et dokument, hvor vi kan følge den enkelte elevs udvikling og samtidig danne udgangspunkt for samarbejdet med forældrene. Tiltag: Bogen De gode læringsmål af Lene Skovbo Heckmann købes til alle undervisere. Der skal nedsættet et udvalg sammensat af undervisere og ledelse, der skal komme med forslag til udformningen af dokumentet/elevplanen. Udvalgsarbejdet nedsættes inden sommerferien med henblik på at kunne gå i gang med arbejdet umiddelbart efter 1. august 2016. Tegn: Vi oplever, at undervisningspersonalet får en mere sikker og målrettet opfølgning på elevernes progression og evt. udfordringer. At det bliver mere eksplicit for elever og forældre, hvilke tiltag der skal bidrage til at udvikle den enkelte elevs læring. At eleverne bliver dygtigere til at sætte ord og handling på deres egen indsats og forældrene bliver klogere på, hvordan de kan bidrage. Evaluering : Udformning af elevplanen/læringsdokumentet vil blive evalueret efter forældresamtalerne i efteråret 2017. Side 9
Indsatsområde: Udvikling af arbejdet med klassekonferencer og trivsel. Status: Klassekonferencer har været en ønsket men ikke reel del af vores evaluerings- og udviklingspraksis. Vi har udarbejdet beskrivelse af formål for indsatsen og beskrivelse af afholdelsen af selve konferencen. Mål: Formålet med konferencerne er at sætte fokus på den enkelte klasse og den enkelte elevs trivsel og faglige og sociale udvikling, så undervisningen kan kvalificeres og ressourcerne fordeles optimalt. Tiltag: At der afholdes 1 klassekonference årligt på alle klassetrin. Konferencerne tidsfastsættes i forbindelse med skoleårets planlægning. Tegn: At vi får fordelt vores ressourcer bedst muligt og lærerne i højere grad oplever fælles fodslag i de indsatser, der igangsættes i de enkelte klasser til gavn for børnene. Evaluering : Klassekonferencerne på mellemtrinet afholdes i marts og første evaluering foregår i forbindelse med planlægning af skoåret 2016 2017. Evaluering igen når der har været afholdt konferencer i alle klasser. Senest i foråret 2017. Side 10
Indsatsområde: Arbejde med profil og profilering af skolen som udeskole Status: Vi oplever, at vi på Saltum Skole ikke har noget, der er særligt kendetegnende for os. Da vi har været modtageskole for tosprogede elever, har vi været en skole, som har været præget af at rumme mange tosprogede elever og vi har arbejdet med at udvikle de muligheder, det har givet os. Med den nyordning der nu kommer på dette område, vil vi ikke fremover skille os ud på dette område. Derfor har vi i skolebestyrelsen og i det pædagogiske personale arbejdet med at vælge et indsatsområde, som fremover skal være med til at profilere skolen. Valget er faldet på at arbejde med Udeskole. Mål: Profileringen skal bidrage til en stærkere identitetsfølelse på skolen og være med til at profilere skolen udadtil. Vi ønsker at få undervisningen og fagligheden ud af klasselokalet og ud i omverdenens natur, institutioner, kulturinstitutioner, lokale og regionale virksomheder mv. Med tiltaget vil vi arbejde med at planlægge og gennemføre motiverende, faglige, målstyrede og varierede undervisningsforløb til gavn for elevernes læring og trivsel. Tiltaget er desuden et led i skolens og nærområdets arbejde med Jammerbugt Kommunes projekt Liv i by og skole og samtidig et element i skolens åbning mod det omkringliggende samfund, som er et mål i Folkeskolereformen. Tiltag: Opsamling og tydelig formidling af de tiltag, der allerede er i gang og som passer ind i profilen. Afdelingsteamene arbejder med nye tiltag i deres afdeling. Skolens søger i februar 2016 om at blive demonstrationsskole for Udeskole gennem Undervisningsministeriet. Afklaring af handlingsrummet og planlægning af rammerne, som indgår i skoleårets planlægning. Side 11
Tegn: Skolen bliver et mere spændende, lærerigt og motiverende lærested. At vi oplever en stærkere identitet i skolen, som vi er stolte af og at skolen kommer til at tegne sig tydligere og positivt i omverdenens bevidsthed. Evaluering : Da vi er i udviklingsfasen skal der evalueres jævnligt i teamene og på dialogmøderne i skoleåret 2016 2017. I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2017 2018 skal der foretages en grundigere evaluering. Indsatsområde: Det forsatte arbejde med at skabe sammenhæng mellem den faglige og understøttende undervisning i indskolingen. Status: Vi har siden reformen arbejdet på at udvikle samarbejdet mellem den faglige og understøttende undervisning i indskolingen, personificeret ved samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Vi har erfaret at vi er kommet et stykke, men ikke nået alle de mål vi satte os i 2014. Nogle af de tanker vi dengang gjorde os er: - Nedsættelse af styregruppe bestående af resurselærer, læsevejleder, 2 pædagoger og en lærer og lederteamet. Der skal beskrive konkrete handlinger indsat i SMTTE modellen. - Ved at inddrage både lærere og pædagoger i projektet ønsker vi at skabe parallelitet til ledelsesteamets sammensætning og arbejdsområder. - Det er et mål for ledelsesteamet, at være tæt på medarbejdernes arbejde med tiltagene, så de oplever ledelsesmæssig opmærksomhed på og støtte til arbejdet med projektet. I 2014 var fokus at skabe et teamsamarbejde, som muliggjorde udvikling og sammenhæng mellem den faglige og understøttende undervisning. Teamsamarbejdet er nu etableret, faggrupperne er introduceret for hinanden og udvikler til stadighed deres forståelse og udnyttelse af de to fagligheders kompetencer. Der er ikke samme forståelse for samarbejdets betydning, alle steder i resten af organisationen. Side 12
Mål: Vi skal fortsat udvikle på sammenhængen mellem den faglige og understøttende undervisning. - Vi skal have systematiseret samarbejdet, og beskrevet udviklingsmål. - Vi skal have genetableret det ledelsesmæssige fokus. - Skabe forståelse i større (hele) dele af organisationen, for dette fokuspunkts indhold og betydning Tiltag: - i skoleårets planlægning tilrettelægges -i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, de samarbejdsrelationer der det kommende skoleår skal skabe sammenhæng mellem faglig og understøttende undervisning. - Ledelsens deltagelse skal indgå i samme planlægning, så der er tydelighed omkring hvordan (hvem?) deltagelsen kan forventes. - Vi vil arbejde på at fokuspunkts indhold tydeliggøres og deles med resten af organisationen. (hvis pædagog X er i I team, og har forståelse for hvorfor samarbejdet bør prioriteres, skaber det et krydspres, når X er i anden samarbejdsrelation, hvor forståelsens ikke er til stede) Tegn: - Større og større dele af organisationen udviser forståelse for samarbejdets betydning. - Ledelsen har en systematisk naturlig involvering i samarbejdet. Evaluering : - Punktet bør drøftes minimum 3 gange årligt i I-team. Indlægges ved skoleårets planlægning - Punktets bør tydeliggøres for hele det pædagogiske personale, ved møde omkring udviklingsplanen. - Lederteam bør drøfte egen involvering, som minimum forud for I-team drøftelser. Indlægges ved skoleårets planlægning. Side 13
Side 14