ISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen

Relaterede dokumenter
Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. Økonomiske ressourcer i 2008: Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik I alt kr.

Naturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Naturfagshandleplan Herstedøster skole 2018/19

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS Naturfag

Allerslev Skole uddannelsesplan

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Sciencestrategi dagtilbud og skoler

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

langebjergskolen En god start

Ødis Skole. Værdigrundlag

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Kvalitetsrapport 2011

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

Et par håndbøger for naturfagslærere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Uddannelsesplan for Svenstrup Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

NATURFAG OG MATEMATIK

Børn og unge former fremtiden

Hvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab. Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Kvalitetsrapport 2010

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Sidste nyt fra ministeriet. Matematiklærerens dag 28. april 2015

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

UDSKOLINGEN årgang

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2012/13

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

KORT OG GODT om projektet Innovation, Science og Inklusion (ISI)

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Strategi for læring på Egtved skole

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Skoleåret Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

Fag Indskoling(0.-2. klasse) Mellemtrin(3.-6. klasse) Overbygningen( klasse)

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Helms Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Det blå guld. Kursusbeskrivelse

Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Udvikling af faglærerteam

Strategi for læring på Egtved skole

Er skidt skidt. Kursusbeskrivelse

Transkript:

ISI 2015 Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen

Grønt Flag Grøn Skole

Provstegårdskolen

Provstegårdskolen Præsentation af skolen Opført i 1966 sammen med Odense Seminarium Øvelsesskole indtil 1993 derefter praktikskole. Fokus på fagdidaktisk og almendidaktisk vejledning af lærerstuderende Placering i Bolbro i det vestlige Odense Antal elever: 500 Antal lærere: 42

Provstegårdskolen Skolens værdigrundlag: Provstegårdskolen skal gennem sit virke og sin dagligdag skabe trygge rammer for børn og voksne. Skolen skal arbejde for at udvikle elevernes selvværd, således at der skabes mulighed for, at eleverne kommer til at tro på egne og andres muligheder. Skolen skal være et værested og et lærested. Skolens faglige profil: Provstegårdskolen lægger vægt på, at eleverne får så godt et fagligt fundament som muligt

De gode eksempler Undersøgelsen De gode eksempler hvordan bryder skolen den negative sociale arv (2004) Lærergruppen på skolen De højt præsterende skoler er kendetegnet ved et velfungerende kollegialt samspil. Følgende karakteristika ses på de højt præsterende skoler: 1. Unge og ældre lærere mødes i et teamsamarbejde, som af begge parter opleves som frugtbart. 2. Lærerne bruger hinanden til gensidig faglig sparring.

De gode eksempler 3. Lærerne vægter i høj grad udvikling af elevernes faglige færdigheder, og vægter træning af faglige færdigheder højt, fx i læsning og matematik det gælder især skoler, hvor eleverne kommer fra en svag social baggrund. 4. Sideløbende betragtes elevernes sociale udvikling også som en væsentlig opgave for skolen, men den overskygger ikke den faglige udvikling.

De gode eksempler Elevgruppen på skolen De højt præsterende skoler er kendetegnet ved en velmotiveret elevgruppe. Følgende karakteristika ses på de højt præsterende skoler: 1. Eleverne vægter en faglig indlæring og det at få gode evalueringer, fx i form af høje karakterer, højt.

Provstegårdskolen

Provstegårdskolen I bogen Den sociale smeltedigel skriver Lars Olsen Den danske tradition for enhedsskolen, hvor frisørens Anne møder fuldmægtigens Jens, har bidraget med to afgørende ting: til at skabe social sammenhængskraft og øge den sociale mobilitet, hvilket er unikt for den danske og skandinaviske model Provstegårdskolen falder ind under denne beskrivelse.

Provstegårdskolen Provstegårdskolen er placeret i et blandet boligområde med såvel sociale boliger, både lejligheder og rækkehuse samt ældre villaer Skolen har en stor mobilitet Provstegårdskolen har en andel på ca. 30% tosprogede elever. Skolen har 2 modtagelsesklasser

Deltagelse i ISI 2015 Hvorfor har Provstegårdskolen ansøgt om at deltage? At Provstegårdskolen udvikler sig til en skole med en naturvidenskabelig profil med afsæt i erfaringerne fra arbejdet som faglig udviklingsskole

Deltagelse i ISI 2015 At udvikle Provstegårdskolens undervisning inden for det naturvidenskabelige område således, at flere tosprogede samt danske elever får styrket deres naturfaglige og innovative kompetencer.

Deltagelse i ISI 2015 At tilgodese og styrke læringen hos de tosprogede elever samt hos svage danske elever

Naturfagligt fokus Provstegårdskolen har en lang tradition for at arbejde med Matematik Fysik/kemi Biologi Geografi

Naturfagligt fokus Ansættelse Ansættelse af lærere med liniefag i naturfag Uddannelse Ekstra liniefagsuddannelse i natur/teknik og matematik Dansk som andetsprog i hhv. naturfag og matematik

Naturfagligt fokus Samarbejde Samarbejde med Odense Seminarium og gartneriet Nældebakken med udgangspunkt i faget biologi Udviklingsprojekter Deltagelse i projektet Faglig udviklingsskole for naturfag 2008-2011 Web 2.0 Digitale innovative læremidler

Naturfagligt fokus Undervisningsmæssige tiltag og fokusområder Indretning af nyt naturfagslokale 2008 Lego som p-fag på mellemtrinet Deltagelse i naturvidenskabsfestival 2009 + 2010 Deltager i klimakaravanen 2009 Grønt Flag Grøn Skole 2010 KIS 2010: Fokus på naturfag Fagteam 2010 i naturfag (uden matematik) i samarbejde med cfu

Naturfag og udannelse Udskoling Liniefagsuddannede lærere i geografi biologi - fysik/kemi matematik Mellemtrin Liniefagsuddannede lærere i matematik og en enkelt i natur/teknik Indskoling Liniefagsuddannede lærere i matematik

Naturfag og afdelingerne Undervisningen i naturfag i indskolingen og på mellemtrinet varetages af den samme lærer i matematik og natur/teknik. Undervisningen er såvel boglig som eksperimenterende. Bogsystemer Faglokaler: naturfagslokale vådrum med forskellige materialer (f.eks. fiskenet) - legolokale Skolens grønne omgivelser, f.eks. skolesø og småskov

Naturfag og afdelingerne Undervisningen i naturfag i udskolingen varetages i stort omfang af lærere med liniefag i hhv Matematik Biologi Geografi Fysik/kemi Undervisningen er såvel boglig som eksperimenterende. Bogsystemer Faglokaler: naturfagslokale og fysik/kemi Skolens grønne omgivelser, f.eks. skolesø og småskov

Økologisk rygsæk 8.c på Provstegårdsskolen i Odense har gennem 6 uger brugt alle deres timer i biologi, geografi og fysik/kemi på at skille ting fra hverdagen ad og undersøge, hvad de er lavet af. En række forskellige ting som en græsslåmaskine, et guitarkabel, et fladjern og en harddisk. Udgangspunktet for det projekt kommer fra materialet Økologisk rygsæk.

Økologisk rygsæk Det gennemførte undervisningsforløb og refleksionerne over det tyder på, at vi i projektgruppen har ramt eleverne på en anden måde end de er vant til, og de blev ramt hårdere. Lærerne har udtryk overraskelse og glæde over at netop disse elever har været optagede at af arbejde med disse temaer og på disse måder. Forløbet blev oplevet som et ægte stykke læring for eleverne, noget de kunne bruge til noget.

Økologisk rygsæk Forløbet blev oplevet som et ægte stykke læring for eleverne, noget de kunne bruge til noget. En elev skriver følgende bemærkning: Sådan! Endelig en ordentlig time hvor man forstår det hele og man rent faktisk kan finde ud af hvad læreren mener. Det kan selvfølgelig være svært at vide, om man som lærer skal være glad eller bekymret over sådan en udtalelse.

Udfordringer Provstegårdskolen har følgende udfordringer Fagteamarbejde Videndeling Interne kurser i naturfag Naturfagslokaler Øget anvendelse Udbygning af materialesamling Udarbejdelse af læseplan for naturfag

Naturfagsundervisning og de tosprogede elever Krav til Naturfagsundervisningen tilrettelægges så sproglige mål kædes sammen med faglige mål sætte fokus på det særlige sprog i naturfaglige sammenhænge styrke brugen af fagsprog både mundtligt og skriftligt ruste eleven til at bruge sproget aktivt og nuanceret til at begribe naturfaglige sammenhænge

Naturfagsundervisning og de tosprogede elever Eksempler på arbejdsmetoder Brug af billeder / fotografier Anvendelse af begrebskort

Afslutning På Provstegårdskolen ser vi frem til at deltage i ISI 2015 Giver os mulighed for at udvikle skolens naturfagsundervisning Deltage i netværk med andre skoler Styrke vore elever herunder de tosprogede på det naturvidenskabelige område