Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange mere end én fra arbejderklassen. I 2009 var indkomstforskellen vokset til 2,67. Samtidig med, at der er sket en ændring i det økonomiske styrkeforhold, er der også sket en geografisk opdeling af klasserne. I dag bor over- og underklassen mere adspredt, end før i tiden. Det har medvirket til, at de højere klassers børn i stadig større grad går i skole med andre børn fra de højere klasser, mens børnene fra de lavere klasser oftere går i skole med andre børn fra de lavere klasser. På de følgende sider kan du se, hvordan klasserne har udviklet sig fra 1985 til i dag. Du vil skulle forholde dig til, hvilke konsekvenser det har, at uligheden stiger, og hvad de stigende klasseforskelle betyder for sammenhængskraften i Danmark.
4 2 Forskellen på rig og fattig er stigende I 1985 havde en person i underklassen en indkomst efter skat på cirka 106.000 kroner. Det var under halvt så meget som gennemsnitspersonen fra overklassen, der havde lidt over det dobbelt til rådighed (ca. 251.000 kroner). I 2009 er gennemsnitsindkomsten steget lidt for underklassen og meget kraftigt for overklassen. Mens underklassen nu har en indkomst på 144.000, er indkomsten i overklassen omkring fire gange så stor 584.000 kroner om året. Samtidig med den økonomiske polarisering mellem klasserne, rykker klasserne også fra hinanden på andre områder f.eks. sundhedsmæssigt og geografisk. Forskellen i levetid for de bedst og dårligst stillede er markant højere i dag end for bare 25 år siden. Samtidig bor overklasse og underklasse mere separat end tidligere, og det sker sjældnere og sjældnere, at slagterens datter går i sammen klasse som direktørens. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem 807.000 kr. og 1,2 million). Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 807.000 kr.). Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. *Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.
4 3 1A) Redegørende spørgsmål til klassernes udvikling Tabel 1 viser udviklingen i socialklasserne fra 1985 til i dag. Lav et cirkeldiagram over socialklassernes fordeling i hhv. 1985 og 2009 og beskriv udviklingen. Er der noget, der virker overraskende? Tabel 1. Udvikling i socialklasser, andele 1985 1990 1995 2000 2005 2009 Pct. Overklasse 1,1 1,1 1,1 1,3 1,3 1,1 Højere middel 4,3 4,7 5,3 6,5 7,6 8,7 Middel 18,6 18,1 18,7 20,9 22,2 23,7 Arbejder 58,3 57,0 54,4 53,2 50,6 46,8 Underklasse 17,7 19,1 20,4 18,1 18,3 19,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Tallene er opgjort på personniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Hvordan ser en typisk skoleklasse ud for et barn i overklassen og et barn i underklassen i 2009? Tabel 2 viser udviklingen i indkomst i de forskellige klasser fra 1985 til 2009. Hvad kan forklare denne udvikling? Tabel 2. Indkomst efter skat for de sociale klasser Indkomst efter skat Indkomst efter skat 1985 2009 Stigning i kroner Stigning i procent 1.000 kr. Pct. Overklasse 250,7 583,5 332,8 132,7 Højere middel 179,6 302,5 122,9 68,4 Middel 139,5 233,4 94,0 67,4 Arbejder 151,1 218,8 67,7 44,8 Underklasse 106,1 144,3 38,2 36,0 Gennemsnit 147,9 231,0 83,1 56,2 Anm: Indkomster fra 1985 er fremskrevet til 2009 med prisudviklingen og er angivet i 2012-lønniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
4 4 CASE: Janni fra Vollsmose Janni er 38 år og kommer, som hun selv plejer at sige, fra en rigtig arbejderfamilie. Jannis far var slagter, hendes mor var dagplejer, og selv arbejder hun til hverdag som sosu-assistent i hjemmesygeplejen i Odense kommune. Janni har altid boet i Vollsmose. Hendes forældre flyttede ind i 1970 erne, da det flotte nye boligbyggeri stod færdigt lige midt i et dejligt naturområde. I 1981 begyndte Janni på den lokale skole, hvor hun gik i klasse med både børn fra meget velstillede hjem og børn fra mere udsatte og fattige hjem. Især blev Janni gode venner med Cecilie, som var kommunaldirektørens datter, og Tinh, hvis forældre var indvandret fra Vietnam. Siden firserne har meget imidlertid ændret sig i området omkring Vollsmose. De skønne naturområder er der stadigvæk, men området har gennem årene oplevet en stigning i sociale problemer, kriminalitet og optræder nu på regeringens liste over særligt udsatte boligområder den såkaldte ghettoliste. Kriterierne for at være et særligt udsat boligområde er, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. af beboerne, at andelen af 18-64-årige, der hverken arbejder eller studerer, overstiger 40 pct., og at kriminaliteten i området udløser mere end 270 domme over en fireårig periode. Janni kunne egentlig godt tænke sig, at hendes søn Victor på 2 år også voksede op i de naturskønne omgivelser og kom til at gå på den lokale skole, hvor hun selv gik. Imidlertid har den høje arbejdsløshed, den megen kriminalitet og sociale nød, som præger Vollsmose, gjort det mindre trygt at færdes i området. Der har gennem de senere år været både skudepisoder og knivstik, og selv om det til hverdag ikke er noget, Janni tænker særligt over, har hun ikke lyst til, at Victor skal vokse op et sted, hvor han ikke kan lege trygt og frit. Samtidig er den lokale skole, som engang var et sted, hvor kommunaldirektørens og slagterens datter hang ud sammen og blev gode venner med efterkommere af vietnamesiske flygtninge, i dag blevet en skole, hvor stort set alle eleverne kommer fra underklassen eller arbejderklassen. Mange af disse børn kommer fra trange kår og har svært ved at få lektiehjælp derhjemme. Selv om Janni gerne vil have, at Victor kommer til at møde børn med fremmede kulturer i skolen, er hun bange for, om det faglige niveau i klassen er for lavt, og om Victor skulle blive gode venner med nogle af balladebørnene og være med til at lave kriminalitet. Selv om Janni på mange måder godt kan lide Vollsmose, overvejer hun, om hun skal flytte til et andet sted, mens Victor stadig er lille. Alternativt kunne hun også finde på at sætte Victor i den nærliggende privatskole, som har ry for at have et højt fagligt niveau, og hvor antallet af børn fra udsatte hjem er mindre end på den lokale skole. Janni er bekymret for, om det faglige niveau er højt nok i en klasse, hvor mange af eleverne kommer fra underklassen. Er det en reel bekymring? Hun overvejer at sætte Victor i privatskole. Er der en generel tendens til, at nogle socialklasser i højere grad vælger privatskoler frem for offentlige? Mens den lokale skole, hvor Janni selv gik, tidligere bestod af elever fra alle sociale lag, består klasserne i dag overvejende af børn fra under- og arbejderklassen. Hvor stor var andelen af underklassebørn, der i 1985 gik i en klasse, hvor mindst 1/3 af eleverne kom fra underklassen og hvordan så det ud i 2009? Og tilsvarende: Hvor stor var andelen af overklasseklassebørn, der gik i en klasse, hvor mindst halvdelen af eleverne kom fra overklassen i 1985? og i 2009? Søg på nettet. Er der kommet flere eller færre ghettoområder i Danmark over de senere år? Hvad kan forklare den stigende polarisering af skoleklasserne og udviklingen af ghettoområder?
4 5 1b) Perspektiverende spørgsmål til klasseudviklingen Er jeres klasse og skole et sted, hvor mange forskellige klasser er repræsenteret? Hvad betyder det for jeres oplevelse af at gå i skole? Er det generelt en fordel/ulempe med en stigende opdeling af skoleklasser? Danmark er ét af de lande i Europa, hvor uligheden er vokset mest siden 2001. Gini-koefficienten, som er et mål for uligheden i et land, er i dag omkring 28 i Danmark. Det kan man se på figur 1, som viser uligheden i en række lande i Europa. Figur 2 viser sammenhængen mellem velstand og ulighed i en række lande. Hvad er konsekvensen af, at uligheden stiger i et land? Og er det et problem? Diskutér, hvad den stigende indkomstforskel mellem rig og fattig samt den stigende geografiske opdeling af klasserne betyder for sammenhængskraften i det danske samfund?