Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq

NALILIISARFIK Ulloq/dato : 8. Marts Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq - 1. Indledning For tredje år i træk har Inerisaavik/Evalueringsafdelingen udarbejdet elevprofiler og indsamlet tal for restgruppen for de prøveaflæggende r, senest for afgangseleverne fra sommeren. Med data for tre år er det nu muligt at vurdere udviklingen i elevprofiler og restgruppen over en årrække. I dette notat vises tallene for Kommuneqarfik Sermersoq og fire af de ti prøveaflæggende r i kommunen hver for sig. For regionerne Ivituut/Paamiut og Øst vises af diskretionshensyn kun resultaterne for rne under et. I notatet er fokus på at beskrive: Udviklingen i antallet af afgangselever, herunder fordelingen på piger og drenge. Udviklingen i andelen af stærke, gode og svage elever. Udviklingen i elevernes overgang fra folke til efterr og uddannelse. Udviklingen i restgruppen og dens aktuelle status. Kommunen sammenholdes med landsgennemsnittet, mens rne sammenholdes med det kommunale gennemsnit. I afsnit 2 præsenteres hovedtendenserne i analysen. Afsnit 3-5 præsenterer tallene for kommunen og dens r på baggrund af figurer, mens selve tallene bag figurerne fremgår af bilagsmaterialet. Afsnit 6 indeholder en kort beskrivelse af kilder og metoder. For analyserne af rne er der tale om små tal i statistisk forstand. Det er derfor vanskeligt altid at drage sikre konklusioner om tendenser og udviklinger, der ofte kan være præget af tilfældige udsving. Det er vanskeligt for Evalueringsafdelingen helt klart at skelne mellem tendens og mere tilfældige ef- Postboks 1610 DK-3900 Nuuk Tlf +299 34 98 89 Fax +299 32 54 33 E-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl http://www.inerisaavik.gl

fekter på tallene. Det er op til rne selv og andre, med kendskab til de lokale udviklingstendenser, at drage mere håndfaste konklusioner på baggrund af de data, der fremlægges i notatet. 2. Hovedresultater Der er følgende prøveaflæggende r i kommunen: Trivseln (GR 401) Region Ivituut/Paamiut (ingen elever forlod n i ) Atuarfik Tuisaq (GR 501) - Region Ivituut/Paamiut Arsuup Atuarfia (GR 502) - Region Ivituut/Paamiut Atuarfik Samuel Kleinschmidt (GR 601) Region Nuuk Ukaliusaq (GR 602) Region Nuuk Nuussuup Atuarfia (GR 605) Region Nuuk Kangillinnguit Atuarfiat (GR 606) Region Nuuk Tasiilami Alivarpik (GR 1801) Region Øst Kulusumi Alivarpik (GR 1804) - Region Øst Ejnar Mikkelsen Atuarpia (GR 1901) Region Øst Antallet af afgangselever fra Arsuup Atuarfia er så lille, at resultaterne for rne i regionen Ivituut/Paamiut vises under et. Det samme gælder for de tre r i Region Øst, hvor der også kun præsenteres tal for regionen under et. Afgangselever: I alt 277 elever forlod kommunens r. Efter et fald i antallet af elever fra til er antallet vendt tilbage til niveauet fra. Kønsfordelingen: For kommunen som helhed er der en lille overvægt af piger blandt afgangseleverne. Der er dog meget stor variation i kønsfordelingen på tværs af r. Elevprofilerne: Samlet set har kommunen nogle flere stærke elever og samtidig lidt færre gode elever, mens antallet af svage elever svarer til landsgennemsnittet. Regionerne Ivituut/Paamiut og Region Øst skiller sig dog ud med væsentligt flere svage end stærke elever. Blandt rne i Region Nuuk er der særlig grund til at fremhæve Kangillinnguit Atuarfiat, som har en markant større andel af stærke elever og i en periode ingen svage elever har haft. 2

Efter n: Kommunens mønster med hensyn til at sende elever videre på efterr og i uddannelse svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Der udspiller sig dog stor variation fra region til region og inden for regionerne, særligt Nuuk, og stor variation fra til. Regionerne Ivittut/Paamiut og Øst-regionen sender en væsentlig lavere andel videre i uddannelse, hvilket givetvis hænger sammen med mangel på uddannelsestilbud i regionernes nærhed. Men blandt rne i Nuuk er der stor forskel på hvor stor en andel af eleverne, der går videre på efterr hhv. uddannelse. To r skiller sig i den forbindelse ud: Atuarfik Samuel Kleinschmidt sendte ingen elever videre i uddannelse i, og da andelen af elever, der tog på efter, nogenlunde svarede til regionens gennemsnit, var ns restgruppe markant højere end regionens restgruppe-procent. Modsat gjaldt det for Kangillinnguit Atuarfiat, der lå markant over regions- og kommunegennemsnittet og dermed havde kommunens absolut laveste restgruppe-procent. Restgruppen: Det noteres med tilfredshed, at kommunens restgruppe-procent er reduceret betragteligt siden og nu udgør 44 % mod 53 % i. Det er glædeligt, at tendensen gør sig gældende på stort set alle r hhv. regioner i kommunen. Tendensen skyldes helt afgørende, at flere elever tager på efterophold. Særligt glædeligt er det, at Region Øst har nedbragt restgruppen netop ad denne vej. Igen er der grund til at fremhæve Kangillinnguit Atuarfiat som en, der har nedbragt restgruppen betragteligt, både gennem en større andel af elever på efter, men også gennem flere elever som går i uddannelse. På landsplan er det desuden glædeligt, at en betydelig af restgruppen enten er i anden uddannelse (Piareersarfik, AFS, Boot Camp mv.) eller er i arbejde. Men også her ses der variationer mellem regioner hhv. r. Desværre må det også erkendes, at der for en stor andels vedkommende, nemlig ca. 30 % af eleverne i restgruppen, ikke foreligger oplysninger fra ns side om, hvad eleverne foretager sig. 3

3. Kommuneqarfik Sermersooq I alt 277 elever forlod kommunens ti prøveaflæggende r med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 145 piger, mens de resterende 132 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra kommunens r er tilbage på niveauet fra, efter et fald mellem og Figur 1: Afgangselever fra rne i Kommuneqarfik Sermersoq Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 2. I var der balance mellem piger og drenge, mens der i både og har været en lille overvægt af piger blandt kommunens afgangselever. Figur 2: Afgangselever fra rne i Kommuneqarfik Sermersoq fordelt på køn I figur 3 vises fordelingen af rnes afgangselever på profiler. Profilen God dominerer i alle tre år og har ligget på ca. 65 % i alle årene. Det er noget lavere end gennemsnittet for landet som helhed. Gruppen af stærke elever er tilgengæld højere end landsgennemsnittet med en andel på ca. 24 % i alle år. Andelen af svage elever ligger på linie med landsgennemsnittet. 4

Figur 3: Elevprofiler på afgangselever fra r i Kommuneqarfik Sermersoq I figur 4 vises andelen af kommunens afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller er i beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Landsgennemsnittet for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 4: Uddannelsesmæssig status for afgangselever fra r i Kommuneqarfik Sermersoq Kommunens r under eet svarer til landsgennemsnittet for efterophold, uddannelse og restgruppe. Det bemærkes samtidig, at kommunens r har nedbragt restgruppen markant, fra et niveau på 53 % i til niveauet på 44 % i. Denne positive udvikling skyldes først og fremmest en markant forøgelse af andelen af elever, der tager på efterophold, mens andelen af elever, der går i uddannelse, har været stabil over hele perioden. 5

Endelig viser figur 5, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. Figur 5: Restgruppen i Kommuneqarfik Sermersoq fordelt på aktiviteter I er størsteparten af eleverne i restgruppen, nemlig 32 %, i anden form for uddannelse, primært ophold på den lokale Piarerersarfik. Også Boot Camp og Timi Asimi spiller en vis rolle i denne kategori. Næstflest, nemlig 24 %, er i arbejde og langt de fleste heraf arbejder heltid. 6

3. Region Ivittuut/Paamiut I alt 27 elever forlod n med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 11 piger, mens de resterende 16 afgangselever var drenge. Antallet af afgangselever er steget en smule, fra 24 i til de 27 afgangselever fra sommereksamen i, jf. figur 6. Det er stigning på 3 elever eller ca. 13 % siden. Figur 6: Afgangselever fra Ivituut/Paamiut Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 7. I var der balance mellem piger og drenge, mens der i var flere piger end drenge. Billedet er modsat i, med flere drenge end piger blandt afgangseleverne. Figur 7: Afgangselever fra Ivituut/Paamiut, fordelt på køn 7

I figur 8 vises fordelingen af ns afgangselever på profiler. Det er bemærkelsesværdigt, at rne i regionen har markant flere svage elever end landet som helhed. Andelen af svage elever udgjorde 30 % i. Modsat er andelen af stærke elever markant lavere ned landsgennemsnittet, med en andel på 7 %. Figur 8: Elevprofiler på afgangselever fra Ivituut/Paamiut I figur 9 vises andelen af ns afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller overgik til fx beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Kommunens gennemsnit for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 9: Uddannelsesmæssig status for afgangselever fra Atuarfik Kilaaseeraq Det er bemærkelsesværdigt, at regionens r har en restgruppe, der med 70 % er markant over landets andel. Samtidig beemærkes det, at restgruppe-procenten ikke har ændret sig nævneværdigt siden. Samtidig sender rne en markant lavere andel af elever videre på efterr eller i uddannelse. 8

Endelig viser figur 10, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. Figur 10: Restgruppen fra Ivituut/Paamiut fordelt på aktiviteter Størsteparten af restgruppen er enten i arbejde eller ikke i arbejde, andelen for disse kategorier er på 32 %. En mindre andel, nemlig 22 % er i anden uddannelse. 9

4. Region Nuuk I alt 192 elever forlod n med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 106 piger, mens de resterende 86 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra regionens r har været stabil over perioden. Efter et fald i antallet af afgangselever fra til er elevtallet vendt tilbage til niveauet fra. Figur 11: Afgangselever fra Nuuk Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 12. Fordelingen mellem piger og drenge har vekslet lidt i perioden, og i var der nogle flere piger end drenge. Figur 12: Afgangselever fra Nuuk, fordelt på køn I figur 13 vises fordelingen af ns afgangselever på profiler. Det bemærkes, at kommunens r under et har væsentligt flere stærke elever end landet under et. Samtidig er andelen af svage elever lavere end landsgennemsnitet. Regionens elevprofil har været uændret i perioden. 10

Figur 13: Elevprofiler på afgangselever fra Nuuk I figur 14 vises andelen af ns afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller overgik til fx beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Kommunens gennemsnit for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 14: Uddannelsesmæssig status for afgangseleverne fra Nuuk Det bemærkes, at kommunens restgruppe ligger en anelse under landsgennemsnittet. Det er primært en følge af, at lidt flere går direkte i uddannelse fra kommunens r. Andelen der tager på efterr svarer til landsgennemsnittet. Samtidig bemærkes det, at kommunens restgruppe er nedbragt pænt siden, hvor den udgjorde 48 %. Det er primært en større andel af elever, der tager på efter, som har påvirket restgruppe-procenten i nedadgående retning. 11

Endelig viser figur 15, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. Figur 15: Restgruppen i Nuuk fordelt på aktiviteter Det ses, at hovedparten af eleverne fra restgruppen er i anden uddannelse, herunder Boot Camp og Timi Asimi. Det bemærkes også, at den næststørste gruppe er i arbejde. 12

4. 1. Atuarfik Samuel Kleinschmidt (GR 601) I alt 44 elever forlod n med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 25 piger, mens de resterende 19 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra n har vekslet, jf. figur 16. I var antallet på 49 afgangselever, hvorefter et fald indtrådte i. I er antallet af afgangselever igen steget. Siden er elevtallet steget med 5 elever eller ca. 13 %. Figur 16: Afgangselever fra Atuarfik Samuel Kleinschmidt Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 17. I var der balance mellem piger og drenge, mens der i var lidt flere piger blant afgangseleverne. Figur 17: Afgangselever fra Atuarfik Samuel Kleinschmidt fordelt på køn 13

I figur 18 vises fordelingen af ns afgangselever på profiler. Profilen for svarer nogenlunde til lands- og kommunegennemsnittet, med nogenlunde lige mange svage og stærke elever. Figur 18: Elevprofiler på afgangselever fra Atuarfik Samuel Kleinschmidt I figur 19 vises andelen af ns afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller overgik til fx beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Region Nuuks gennemsnit for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 19: Uddannelsesmæssig status for afgangseleverne fra Atuarfik Samuel Kleinschmidt Det ses, at n ikke har sendt elever videre i uddannelse i. Dermed er ns restgruppe noget større end regionens andel. Andelen af elever, der går på efter i, svarer til regionens andel. Endelig viser figur 20, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. 14

Figur 20: Restgruppen i Atuarfik Samuel Kleinschmidt fordelt på aktiviteter Det ses, at hovedparten af eleverne fra restgruppen er i anden form for uddannelse, herunder Boot Camp og Timi Asimi. Det bemærkes også, at den næststørste gruppe er i arbejde. Andelen af restgruppen, der ikke er i arbejde, har været faldende fra. 15

4. 2. Ukalisuaq (GR 602) I alt 67 elever forlod n med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 36 piger, mens de resterende 31 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra n har været kraftigt stigende siden, jf. figur 21. I var antallet på 49 afgangselever, hvorefter et fald indtrådte i. I er antallet af afgangselever igen steget til 67. Siden er antallet af afgangselever således steget med 18 elever eller 37 %. Figur 21: Afgangselever fra i Ukalisuaq Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 22. Fordelingen mellem piger og drenge har vekslet i perioden, men i var der nogle flere piger end drenge. Figur 22: Afgangselever fra Ukalisuaq fordelt på køn 16

I figur 23 vises fordelingen af ns afgangselever på profiler. Det bemærkes, at n har nogle markant færre svage elever end kommunens r som helhed i. Hvad angår stærke elever ligger n en anelse under kommunens gennemsnit. Figur 23: Elevprofiler på afgangselever fra Ukalisuaq I figur 24 vises andelen af ns afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller overgik til fx beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Regionens gennemsnit for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 24: Uddannelsesmæssig status for afgangseleverne fra Ukalisuaq Det ses, at n sender en væsentligt lavere andel af elever på efter end regionen som helhed. Tilgengæld sender n flere elever videre i uddannelse. Alt i alt er restgruppen en anelse større end regionens gennemsnit. 17

Endelig viser figur 25, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. Figur 25: Restgruppen i Ukalisuaq fordelt på aktiviteter Det ses at omkring 40 % af eleverne i restgruppen er i anden form for uddannelse. Næstflest er i beskæftigelse, nemlig 20 % 18

4. 3 Nuussuup Atuarfia (GR 605) I alt 39 elever forlod n med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 22 piger, mens de resterende 17 afgangselever var drenge. Antallet af afgangselever fra n er steget markant siden, jf. figur 26. I var antallet på 29 afgangselever, og dermed er det samlede tal for afgangselever steget med 10 elever eller 35 %. Figur 26: Afgangselever fra Nuussuup Atuarfia Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 27. I og har der været markant flere piger end drenge. Figur 27: Afgangselever fra Nuussuup Atuarfia fordelt på køn 19

I figur 28 vises fordelingen af ns afgangselever på profiler. Profilen for svarer nogenlunde til lands- og kommunegennemsnittet, med nogenlunde lige mange svage og stærke elever. Figur 28: Elevprofiler på afgangselever fra Nuussuup Atuarfia I figur 29 vises andelen af ns afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller overgik til fx beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Regionens gennemsnit for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 29: Uddannelsesmæssig status for afgangseleverne fra Nuussuup Atuarfia Det ses, at n sender lidt færre elever på efter end regionen som helhed. Andelen af elever, der går videre i uddannelse, svarer til regionens gennemsnit. Således er ns restgruppe en anelse større end regionens. Endelig viser figur 30, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. 20

Figur 30: Restgruppen i Nuussuup Atuarfia fordelt på aktiviteter Restgruppen er jævnt fordelt mellem elever i anden for uddannelse, arbejde og ikke arbejde. 21

4. 4 Kangillinnguit Atuarfiat (GR 606) I alt 41 elever forlod n med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 25 piger, mens de resterende 16 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra n er steget siden, jf. figur 31. I var antallet på 34 afgangselever, og der har således været tale om en stigning på 7 elever eller 21 %. Figur 31: Afgangselever fra Kangillinnguit Atuarfiat Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 32. I både og har der været væsentligt flere piger end drenge blandt afgangseleverne. Figur 32: Afgangselever fra Kangillinnguit Atuarfiat fordelt på køn 22

I figur 33 vises fordelingen af ns afgangselever på profiler. Skolen adskiller sig markant fra de øvrige r, hvad angår elevprofilerne. Således har den en andel af stærke elever på hele 54 %, hvilket er markant over regionens gennemsnit. Der var ingen svage elever i og, mens der i er kommet en lille andel til. Figur 33: Elevprofiler på afgangselever fra Kangillinnguit Atuarfiat I figur 34 vises andelen af ns afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller overgik til fx beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Regionens gennemsnit for er markeret med vandrette sorte streger. Figur 34: Uddannelsesmæssig status for afgangseleverne fra Kangillinnguit Atuarfiat Skolen udmærker sig ved at sende væsentligt flere elever på efterr og i uddannele end regionens øvrige r. Det resulterer i en restgruppe, som er langt under regionens gennemsnit. Det noteres 23

samtidig, at n har reduceret restgruppen, hvilket skyldes markant flere på efterr og i uddannelse. Endelig viser figur 35, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. Figur 35: Restgruppen i Kangillinnguit Atuarfiat fordelt på aktiviteter Langt størsteparten af restgruppen er i arbejde, nemlig 60 %. Det må dog samtidig erkendes, at en stor gruppe på 20 % ikke er i arbejde. 24

5: Øst (GR 1801, 1804,1901) I alt 58 elever forlod n med et afgangsbevis med prøvekarakterer i. Af disse var 28 piger, mens de resterende 30 afgangselever var drenge. Udviklingen i antallet af afgangselever fra n været ret stabilt siden, jf. figur 36. I var antallet af afgangselever på 60 elever, så der har været tale om et beskedent fald på 2 elever eller 3 % Figur 36: Afgangselever fra Øst Fordelingen af afgangseleverne mellem piger og drenge fremgår af figur 37. Fordelingen har vekslet siden og i var der lidt flere drenge end piger. Figur 37: Afgangselever fra Øst fordelt på køn 25

I figur 38 vises fordelingen af ns afgangselever på profiler. Mest bemærkelsesværdigt er det, at regionen har markant flere svage elever end kommunen som helhed. Figur 38: Elevprofiler på afgangselever fra Øst I figur 39 vises andelen af ns afgangselever, der påbegyndte et efterophold, et uddannelsesforløb eller overgik til fx beskæftigelse og dermed indgår i restgruppen. Figur 39: Uddannelsesmæssig status for afgangseleverne fra Øst Det er bemærkelsesværdigt, at regionen har nedbragt restgruppen markant siden, så den nu svarer til kommunens gennemsnit. Det skyldes, at en langt større andel af afgangselever tager på et efterophold. Til gengæld sender regionen en langt lavere andel af elever videre i uddannelse. Endelig viser figur 40, hvordan restgruppen fordeler sig på aktiviteter. 26

Figur 40: Restgruppen i Øst fordelt på aktiviteter For en meget stor del af restgruppen foreligger der ikke oplysninger om deres aktiviteter. Der er typisk tale om elever fra bygder, som er flyttet tilbage, uden at rne har fået oplysninger om deres videre færden. 27

6. Baggrund, kilder og metoder I og var der stor opmærksomhed omkring folken og dens virke i forbindelse med udarbejdelsen og offentliggørelsen af rapporter og redegørelser fra Det Økonomiske Råd og Skatte og Velfærdskommissionen. Samtidig blev folken underkastet en midtvejsevaluering i november. Sammenfattende pegede alle analyser på, at kun ca. 15 % af en folkeårgang starter direkte på et uddannelsesforløb, hvilket er meget lavt i en international sammenligning. Her skal det dog holdes for øje, at en meget stor del af afgangseleverne fra folken, ca. 40 %, påbegynder et efterophold. I foråret igangsatte Inerisaavik derfor i samarbejde med Departementet for Uddannelse og Forskning et pilotprojekt, der havde til formål at afdække folkens afgangselever. Der blev taget udgangspunkt i afgangseleverne fra sommeren. For det første blev eleverne for opdelt i såkaldte elevprofiler. Ved en elevprofil forstås en meget bred og generel vurdering af elevens karakterer over de fag, som der er aflagt prøve i. Det sker ud fra en betragtning om, at eleven kan opnå gode og dårlige karakterer side om side. Der kan være store variationer fra fag til fag. En samlet vurdering af elevernes faglige og boglige evner opnås derfor ved en mere bred betragtning hen over fag, frem for en fokusering på enkeltfag. Profilerne dannes for at skabe overblik over den mangfoldighed af færdigheder, som eleverne udviser, men siger ikke noget om elevernes standpunkt i enkelte fag1. Der opereres med tre profiltyper: Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12). Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive). Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på F X (0) eller derunder. Der findes ingen på forhånd givet måde at fastlægge elevprofiler på. De anvendte definitioner har indtil nu vist sig at give en ret entydig afgrænsning af eleverne på landsplan såvel som på kommuneniveau. Udover dannelsen af elevprofilerne blev elevernes status med hensyn til uddannelse søgt sporet via tilgængelige dataregistre. For det første blev det undersøgt, hvor mange af eleverne der var optaget på Villads Villadsen. Derudover blev det undersøgt, hvor mange af eleverne der var optaget på en 1 I stedet for at danne elevprofiler kunne man alternativt beregne gennemsnit for eleverne, og herefter gruppere disse. Som bekendt kan gennemsnitstal ikke stå alene, men skal som minimum suppleres med mål for spredningen omkring gennemsnittet. Billedet kan derfor hurtigt gå hen og blive uoverskueligt og derfor er ovenstående metode anvendt. 28

efter i Danmark, hvilket er muligt via Sprogn i Sisimiut, der har oplyst navn og cprnumre på elever optaget i Danmark i året /. For det andet blev det undersøgt, hvor mange af eleverne der ultimo var registreret som aktiv i uddannelse med grønlandsk uddannelsesstøtte, enten her i landet eller i udlandet. Det skete via en samkøring med data fra Uddannelsesstøtteforvaltningen. Det har ikke været muligt at fremskaffe cpr-numrene for udlandsophold via AFS og sammenholde disse med cpr-numrene for afgangseleverne i hele landet. Heller ikke elever, der går på Piareersarfiit, er der cpr-numre for 2. Tilbage var en restgruppe. De kunne enten være på AFS-ophold eller på Piareersarfiit. Mange var dog enten i beskæftigelse eller forsørges på anden vis, men det var ikke muligt ud fra de foreliggende registre at sige noget mere præcist om denne restgruppe. Alle folker er med lister med navne og cpr.-numre på eleverne fra restgruppen er blevet bedt om at registrere eleverne med en af følgende koder: 1. Anden uddannelsesmæssig aktivitet (fx AFS, Piareersarfiit, ophold på skib eller lign.- angiv, hvis muligt, hvilken) 2. Lønnet heltidsbeskæftigelse (angiv, hvis muligt, virksomhedens navn) 3. Lønnet deltidsbeskæftigelse (angiv, hvis muligt, virksomhedens navn) 4. Ikke i beskæftigelse 5. Sygdom/Graviditet 6. Andet (fx rejst ud af landet) 7. Arbejde (fangst, fiskeri,fårehold) 8. Ej oplyst Materialet blev registreret af Inerisaavik. Alle kommuner og underliggende r modtog i foråret notater, der dels beskrev og sammenlignede elevernes profiler, dels beskrev og sammenlignede restgruppen og dens fordeling på ovenstående svarkategorier. 2 Mange Piarrersarfiit-centre optager ikke elever, der kommer direkte fra folken, og denne gruppe skønnes derfor at være meget lille. 29

I efteråret er undersøgelsen gentaget, nu for eleverne fra afgangsklasserne i. Proceduren har været den samme. Imidlertid er der fra Inerisaaviks side lagt vægt på at stille materialet til rådighed for kommuner og r ultimo november, således at materialet kan danne grundlag for udvikling af handleplaner for restgruppens elever, inden for fristen for ansøgning til uddannelse i. I er proceduren nu gentaget for tredje gang. Således foreligger der nu data for tre år, hvilket for første gang det muligt at belyse udviklingen i restgrupper og elevprofiler over tid. 30

Bilagstabeller: Kommuneqarfik Sermersooq Tabel 1a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt 145 132 277 131 117 248 139 137 276 Tabel 1b: Elevprofiler (-) Antal Antal Antal Stærke 66 24 % 61 25 % 66 24 % Gode 184 67 % 160 65 % 181 65 % Svage 26 9 % 27 10 % 30 11 % I alt 276 100 % 248 100 % 277 100 % Tabel 1c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke 43 23 66 Gode 41 90 181 Svage 11 19 30 I alt 145 132 277 31

Tabel 1d: Status for afgangselever (-) Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe I alt 13 13 94 32 2 123 277 5 % 5 % 34 % 12 % 1 % 44 % 100 % 4 % 5 % 26 % 6 % 1 % 57 % 100 % 2 % - 30 % 12 % 3 % 53 % 100 % Tabel 1e: Status for afgangselever fordelt på køn () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Piger 7 4 40 22 2 70 145 Drenge 6 9 54 10 0 53 132 I alt 13 13 94 32 2 123 277 Tabel 1f: Status for afgangselever fordelt på elevprofiler () Efter- Efter- Efter- Gym- Erhvervsuddannelse Rest- I alt ( Villads Villadsen ) (Maniit soq) (DK) nasium gruppe Stærke 0 1 34 17 0 14 66 Gode 10 10 57 15 2 87 181 Svage 3 2 3 0 0 22 30 I alt 13 13 94 32 2 123 277 32

Tabel 1g: Restgruppen (-) Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst Fiskeri Fårehold) oplyst I alt 39 28 1 13 0 1 1 40 123 32 % 23 % 1 % 11 % 0 % 1 % 1 % 32 % 100 % 23 % 25 % 3 % 17 % 1 % 0 % 5 % 26 % 100 % 2 32 % 16 % 1 % 12 % - - 6 % 33 % 100 % Tabel 1h: Restgruppen fordelt på køn () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst Fiskeri Fårehold) oplyst Piger 24 20 0 7 0 0 0 19 70 Drenge 15 8 1 6 0 1 1 21 53 I alt 39 28 1 13 0 1 1 40 123 Tabel 1i: Restgruppen fordelt på profiler () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst Fiskeri Fårehold) oplyst Stærke 5 6 0 1 0 0 0 2 14 Gode 31 16 1 7 0 0 1 31 87 Svage 3 6 0 5 0 1 0 7 22 I alt 39 28 1 13 0 1 1 40 123 33

Bilagstabeller: Ivituut/Paamiut Tabel 2a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt 11 16 27 15 10 25 12 12 24 Tabel 2b: Elevprofiler Antal Antal Antal Stærke 1 4 % 1 4 % 2 7 % Gode 17 71 % 14 56 % 17 63 % Svage 6 25 % 10 40 % 8 30 % I alt 24 100 % 25 100 % 24 100 % Tabel 2c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke 1 1 2 Gode 8 9 17 Svage 2 6 8 I alt 11 16 27 34

Tabel 2g: Restgruppens (-) Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst Fiskeri Fårehold) oplyst I alt 4 6 0 6 0 1 0 2 19 21 % 32 % 0 % 32 % 0 % 5 % 0 % 11 % 100 % 23 % 25 % 3 % 17 % 1 % 0 % 5 % 26 % 100 % 32 % 16 % 1 % 12 % 1 % - 6 % 37 % 100 % Tabel 2h: Restgruppens fordel på køn () Anden uddannelse Arbejde (heltid) Arbejde (deltid) Ikke i arbejde Sygdom mv. Arbejde (fangst Fiskeri Fårehold) Andet Ej oplyst I alt Piger 2 2 0 3 0 0 0 1 8 Drenge 2 4 0 3 0 1 0 1 11 I alt 4 6 0 6 0 1 0 2 19 Tabel 2i: Restgruppen fordelt på profiler () Anden uddannelse Arbejde (heltid) Arbejde (deltid) Ikke i arbejde Sygdom mv. Arbejde (fangst Fiskeri Fårehold) Andet Ej oplyst I alt Stærke 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Gode 3 2 0 4 0 0 0 2 11 Svage 1 4 0 2 0 1 0 0 8 I alt 4 6 0 6 0 1 0 2 19 36

Bilagstabeller: Nuuk Tabel 3a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt 106 86 192 92 78 170 92 100 192 Tabel 3b: Elevprofiler (-) Antal Antal Antal Stærke 62 32 % 56 33 % 59 31 % Gode 121 63 % 102 60 % 121 63 % Svage 9 5 % 12 7 % 12 6 % I alt 192 100 % 170 100 % 192 100 % Tabel 3c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke 41 18 59 Gode 62 59 121 Svage 3 9 12 I alt 106 86 192 37

Tabel 3g: Status for restgruppen (- ) Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst Fiskeri Fårehold) oplyst I alt 30 22 1 7 0 0 1 17 78 38 % 28 % 1 % 9 % 0 % 0 % 1 % 22 % 100 % 27 % 33 % 1 % 19 % 0 % 0 % 6 % 15 % 100 % 2 35 % 20 % 1 % 16 % 0 % - 7 % 21 % 100 % Tabel 3h: Restgruppen fordelt på køn () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) Arbejde mv. (fangst Fiskeri Fårehold) oplyst Piger 20 18 0 4 0 0 0 7 49 Drenge 10 4 1 3 0 0 1 10 29 I alt 30 22 1 7 0 0 1 17 78 Tabel 3i: Restgruppen fordelt på profiler () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst Fiskeri Fårehold) oplyst Stærke 5 6 0 1 0 0 0 2 14 Gode 24 14 1 3 0 0 1 14 57 Svage 1 2 0 3 0 0 0 1 7 I alt 30 22 1 7 0 0 1 17 78 39

Bilagstabeller: Atuarfik Samuel Kleinschmidt (601) Tabel 4a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt 23 22 45 19 19 38 18 22 40 Tabel 4b: Elevprofiler () Antal Antal Antal Stærke 8 20 % 11 29 % 8 18 % Gode 27 68 % 23 61 % 32 71 % Svage 5 12 % 4 11 % 5 11 % I alt 40 100 % 38 100 % 45 100 % Tabel 4c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke 5 3 8 Gode 18 14 32 Svage 0 5 5 I alt 23 22 45 40

Tabel 4g: Restgruppens fordeling på status (-) Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst Fiskeri Fårehold) oplyst I alt 13 9 0 2 0 0 0 1 25 52 % 36 % 0 % 8 % 0 % 0 % 0 % 4 % 100 % 8 % 30 % 0 % 15 % 0 % 0 % 23 % 23 % 100 % 5 % 29 % 5 % 29 % 0 % - 5 % 28 % 100 % Tabel 4h: Restgruppens fordeling på køn () Anden Arbejde Arbejde Ikke i Sygdom Arbejde Andet Ej I alt uddannelse (heltid) (deltid) arbejde mv. (fangst Fiskeri Fårehold) oplyst Piger 8 6 0 0 0 0 0 1 15 Drenge 5 3 0 2 0 0 0 0 10 I alt 13 9 0 2 0 0 0 1 25 Tabel 4i: Restgruppens fordeling på køn () Anden uddannelse Arbejde (heltid) Arbejde (deltid) Ikke i arbejde Sygdom mv. Arbejde (fangst Fiskeri Fårehold) Andet Ej oplyst I alt Stærke 0 2 0 0 0 0 0 0 2 Gode 12 6 0 1 0 0 0 1 20 Svage 1 1 0 1 0 0 0 0 3 I alt 13 9 0 2 0 0 0 1 25 42

Bilagstabeller: Ukaliusaq (602) Tabel 5a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt 36 31 67 17 17 34 20 29 49 Tabel 5b: Elevprofiler () Antal Antal Antal Stærke 17 35 % 8 23 % 18 27 % Gode 30 61 % 23 68 % 48 71 % Svage 2 4 % 3 9 % 1 1 % I alt 49 100 % 34 100 % 67 100 % Tabel 5c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke 22 7 18 Gode 24 24 48 Svage 1 0 1 I alt 36 31 67 43

Bilagstabeller: Nuussuup Atuarfia (605) Tabel 6a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt 22 17 39 19 11 30 14 15 29 Tabel 6b: Elevprofiler () Antal Antal Antal Stærke 9 31 % 9 31 % 11 28 % Gode 19 66 % 19 63 % 24 62 % Svage 1 3 % 2 6 % 4 10 % I alt 29 100 % 30 100 % 39 100 % Tabel 6c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke 10 1 11 Gode 11 13 24 Svage 1 3 4 I alt 22 17 39 46

Bilagstabeller: Kangillinnguit Atuarfiat (606) Tabel 7a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt 25 16 41 17 12 29 16 18 34 Tabel 7b: Elevprofiler () Antal Antal Antal Stærke 13 38 % 16 55 % 22 54 % Gode 21 62 % 13 45 % 17 41 % Svage 0 0 % 0 0 % 2 5 % I alt 34 100 % 29 100 % 41 100 % Tabel 7c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke 15 7 22 Gode 9 8 17 Svage 1 1 2 I alt 25 16 41 49

Tabel 7g: Restgruppens fordeling på status (-) Anden uddannelse Arbejde (heltid) Arbejde (deltid) Ikke i arbejde Sygdom mv. Arbejde (fangst Fiskeri Fårehold) Andet Ej oplyst I alt I alt 1 3 0 1 0 0 0 0 5 20 % 60 % 0 % 20 % 0 % 0 % 0 % 0 % 100 % 40 % 47 % 7 % 0 % 0 % 0 % 0 % 6 % 100 % 69 % 25 % 0 % 0 % 0 % - 0 % 6 % 100 % Tabel 7h: Restgruppens fordeling på køn () Anden uddannelse Arbejde (heltid) Arbejde (deltid) Ikke i arbejde Sygdom mv. Arbejde (fangst Fiskeri Fårehold) Andet Ej oplyst I alt Piger 1 3 0 1 0 0 0 0 5 Drenge 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 1 3 0 1 0 0 0 0 5 Tabel 7i: Restgruppens fordeling på køn () Anden uddannelse Arbejde (heltid) Arbejde (deltid) Ikke i arbejde Sygdom mv. Arbejde (fangst Fiskeri Fårehold) Andet Ej oplyst I alt Stærke 1 2 0 0 0 0 0 0 3 Gode 0 1 0 1 0 0 0 0 2 Svage 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 1 3 0 1 0 0 0 0 5 51

Bilagstabeller: Østgrønland Tabel 8a: Afgangselever fordelt på køn (-) Piger Drenge I alt 28 30 58 24 29 53 35 25 60 Tabel 8b: Elevprofiler () Antal Antal Antal Stærke 3 5 % 4 8 % 5 9 % Gode 46 77 % 44 83 % 43 74 % Svage 11 18 % 5 9 % 10 17 % I alt 60 100 % 53 100 % 58 100 % Tabel 8c: Elevprofiler fordelt på køn () Piger Drenge I alt Stærke 1 4 5 Gode 21 22 43 Svage 6 4 10 I alt 28 30 58 52